|
Post by Catherine Dominique on Sept 13, 2010 19:40:15 GMT 1
Hun så overrasket på ham. Hun vidste godt hvad der sket med lycanerne, men hun havde da overhoved ikke haft nogen anelse om, at Ash kunne være i stand til at der skete det med andre. Kunne han virkelig sørger for at det samme skete for André og hans kammerater? André slap hende, han så nærmest blegere ud end han i virkeligheden var. Så gik han og hans venner ud, hurtigere end de var kommet ind, men stadig som om de havde værdigheden i behold. "Tak.. og undskyld.. det skulle du ikke have set," sagde hun, undskyldende, men også noget skammeligt. Havde hun vidst at dette ville have sket, så havde hun nok holdt sig væk herfra, i hvert fald så godt som muligt.
|
|
|
Post by Ash Demonheart on Sept 13, 2010 19:47:33 GMT 1
Ash så alvorligt efter dem for han mente det så han kunne sagtens finde på at sige det til Drazilla alligevel bare så hun kunne sende lejemordere efter André sådan bare lidt for sjov skyld men igen han lod være, da de var gået så han mere rolig ud og smilede beroligende til Cathrine som han så på hende. "Det er okay, det er ikke første gang jeg hjælper en ud af sådan en situation" sagde han roligt for den sidste kvinde han havde været sammen med havde han jo også hjulpet ud af sådan en slags situation, der viste det sig bare at det var hendes egen bror der havde tæsket hende og efterladt hende til rovdyrene i skoven. Den bror sad nu i Drakonéks fangekælder og hyggede sig med at blive torturet hver eneste dag indtil hans straf var ovre. "Det betaler sig nogen gange at være ven med Darklias dronning" tilføjede han med et skævt smil men det havde da reddet hans egen røv en del gange.
|
|
|
Post by Catherine Dominique on Sept 13, 2010 20:16:18 GMT 1
Hun så op på ham og smilede. Hun havde ikke vidst hvad hun skulle gøre, hvis han ikke havde været der til at redde hendes røv. "Det kan jeg se," sagde hun. Hun vidste dog at de ikek ville lade hende være, langt fra, men lige nu følte hun sig sikker og tryg, ingen grund for hende til at være bekymret eller bange. Så det var hun ikke. Langsomt og blidt, kyssede hun hans kind og smilede til ham. "Tak for hjælpen, jeg ved ikke hvad jeg skulle have gjort, hvis du ikke havde været der," hun var fuldkommen ærlig, hun brød sig jo heller ikke om at lyve og der var heller ingen grund til det. Sandheden, i det her tilfælde, var ikke farlig eller noget som kunne skade hende. Regnede hun ikke med. Hun følte at hun skyldte ham en tjeneste, ikke noget som hun ville sige højt om, ingen grund til at gør det.
|
|
|
Post by Ash Demonheart on Sept 13, 2010 20:29:56 GMT 1
Ash smilede bare charmende til hende da hun snakkede og kyssede ham på kinden med hendes kolde læber, som han dog ikke trak sig væk fra. "Det var så lidt, selvom jeg nu nok tror du ville have fundet ud af noget" sagde han roligt og strøg hende over kinden for hun kunne sikkert finde på et eller andet, selvom hun var meget stille så tænkte hun jo sikkert meget over ting og havde måske nogle tricks som han ikke rigtigt kendte til og sikkert ikke kom til at kende.
|
|
|
Post by Catherine Dominique on Sept 14, 2010 9:26:44 GMT 1
Hun havde ikke tænkt sig at modsige ham, hun brød sig ikke om at slås, men derfor havde hun lært lidt om at forsvare sig selv, men man kunne jo hele tiden lære noget nyt, men der var ingen grund til at sige, at hun ikke kunne forsvare sig selv særlig godt. Det var svært at finde noget og sige, så hun lod vær. Da han strøg hendes kind, var hun lige ved at lukke sine øjne i, for bare at læne sin kind imod hans hånd, der var virkelig varm i forhold til hendes kind. Dog sørgede hun for at det ikke skete, selvom hun havde været tæt på og det kunne godt ses på hende, i et lille øjeblik i hvert fald. Hun var usikker på mange ting lige nu, men et var hun da sikker på, hun ville ikke lige gå med det samme, bare tanken om at de måske lurede derude i mørket og ventede på hun var alene, var god nok til at hun hellere ville blive her og tilbringe dagen. Det kunne hun sikkert godt, vinduerne skulle bare være lukket godt til, men hun havde nu aldrig prøvet det før, så om hun var i stand til det, vidste hun ikke.
|
|
|
Post by Ash Demonheart on Sept 14, 2010 11:47:44 GMT 1
Ash betragtede hende roligt med de brune øjne, som ind i mellem virkede til at se lige ind i folks sjæle hvilket selvfølgelig var noget pjat for det gjorde de jo ikke selvom han kunne stå og forsøge at regne folk ud. Lige nu forsøgte han dog ikke at gøre det men strøg hende bare over kinden så hun ikke behøvede at tænke på dem mere. "Hvis du får problemer med dem igen så sig det til mig eller sig du er venner med dronningen" sagde han roligt men så havde hun da nogle ting hun måske kunne gøre hvis de begyndte at genere hende igen, så kunne hun da altid sige sådan noget og Ash vidste allerede at det bare ville more Drazilla hvis sådan noget skete for så havde hun da bare en smule at lave i stedet for at kede sig dagen lang.
|
|
|
Post by Catherine Dominique on Sept 14, 2010 12:09:14 GMT 1
Hun grinede lidt, mest fordi hun syntes det var en lidt sjov ting at sige til dem, hvis de nu skulle komme efter hende igen. Hun brød sig ikke om at lyve, så det kunne godt været at hun ville spørger efter hans hjælp, så ville hun nok skylde ham en tjeneste, hvilket hun tvivlede på at han ville have noget imod. "Det ville sikkert få dem til at stikke af, med halen imellem benene," sagde hun, og fik sig selv til at holde op med at le, men smilet forblev på hendes læber. Hvis han kunne se ind i hendes sjæl, ville han enten se intet eller kun en halv sjæl. Hun var ikke født vampyr, så hun følte sig heldig på det punkt at måske have en halv sjæl, hun havde dog ikke stillet sig foran et spejl for at finde ud af det. "Jeg skylder dig en tjeneste, og det er ikke til at diskutere," hun smilede, men mente det skam, selvom hun ikke havde villet sige det for blot få minutter siden, så sagde hun det nu. Hun skyldte ham en tjeneste, men om det var en god eller dårlig ting vidste hun ikke.
|
|
|
Post by Ash Demonheart on Sept 14, 2010 16:10:33 GMT 1
Ash grinede kort over hendes kommentar men det kunne da se meget sjov ud at se dem stikke af ligesom de næsten lige havde gjort, for det så altid sjovt ud når folk stak af på den måde så man kunne få et godt grin også selvom han måske gemte sig bag de ord omkring dronningen men det havde da virket indtil videre. "Det kan vi godt sige, selvom jeg ikke lige har brug for nogen tjeneste lige nu" sagde han roligt men han kunne ikke lige komme i tanke om noget hun kunne give ham som han manglede.
|
|
|
Post by Catherine Dominique on Sept 14, 2010 16:28:46 GMT 1
Hun smilede bare til ham, hun havde ikke mere at sige. Der var ikke noget at sige, hun var blank for ord der kunne siges, og hendes tanker var hendes tanker, så dem ville hun ikke sige højt. Tanken om at bide ham i læben for sjov op stod igen, hun strøg den dog til side, det kunne jo ikke nytte noget at gøre noget som ikke kunne bruges til noget og desuden ville han måske tage det fuldkommen forkert. Hun var heller ikke lige den som gik rundt og bed folk i læben, bare for at drille. Men tanken var altså lokkende og det var hans læber jo også, smilet hjalp heller ikke på det. Havde hun kunnet, så havde hun nok rødmede over sine tanker, men det var hun ikke i stand til. Dejligt for hende. Men derfor følte hun stadig lidt genert over sine tanker.
|
|
|
Post by Ash Demonheart on Sept 14, 2010 16:34:39 GMT 1
"Har du nogen ide til hvad vi kan lave nu?" spurgte han roligt for de havde jo ikke noget at lave noget lige nu og han havde drukket hans whiskey færdig så nu havde han fået rigeligt at drikke selvom han nu godt kunne finde på at tage et glas mere så kunne han nu også godt undvære for han fik alligevel kun højest 2 når han var her for at drikke, det var jo noget andet hvis man drak derhjemme og havde godt selskab som kunne dirkke med en.
|
|
|
Post by Catherine Dominique on Sept 14, 2010 16:46:29 GMT 1
Det tænkte hun over et lille øjeblik. Hvad kunne de lave? Et godt spørgsmål, som ikke altid krævede et godt svar, selvom det fortjente det. "Vi kunne tage over til dig? Eller vi kunne gå en tur? Eller hvad du nu har lyst til," sagde hun og smilede en smule. hun vidste ikke helt om det var det rigtige at tage hjem til ham, men natten var stadig ung og hun nød hans selvskab, så hun ville ikke give afkald på det endnu. Men tanken om at se hans hjem, gjorde hende en smule genert. okay, ikke en smule, men meget, derfor ville hun dog alligevel ikke give afkald på hans selvskab endnu.
|
|
|
Post by Ash Demonheart on Sept 14, 2010 17:14:16 GMT 1
Ash smilede lidt stort over hendes flere forskellige forslag men de var da egentlig meget gode "Hvad med vi går en tur og så ser hvor vi ender henne af?" spurgte han roligt for så vidste man jo aldrig hvor man endte henne af, de kunne jo risikere at de endte hjemme ved ham for han skulle jo alligevel hjemad på et eller andet tidspunkt eftersom han ikke helt lige var natte væsen ligesom hende og havde derfor brug for søvn.
|
|
|
Post by Catherine Dominique on Sept 14, 2010 17:25:08 GMT 1
Hendes smil blev en smule bredere, så man kunne se spidsen af hendes hugtænder, der nemt kunne gå igennem hans hud hvis det var det hun ville gøre. "Jo, kan vi godt," sagde hun roligt, men med en tone der sagde at hun helt klart ville gå en tur. Hans selvskab var virkelig noget for sig selv, ikke ubehageligt, og heller ikke som om man var ved at kvæles, det var bare en behagelig stemning, som jo sagtens kunne ændre sig, hvis en af dem trådte over en grænse som hun i hvert fald ikke kendte lige nu. Hun gik over til døren, lidt hurtigere end menneskeligt muligt, ikke noget som hun selv lagde mærke til. "Kommer du?" spurgte hun med et smil på læberne.
|
|
|
Post by Ash Demonheart on Sept 15, 2010 8:27:27 GMT 1
Ash smilede da hun gik en smule hurtigt hen til døren som en eller anden hund der ikke helt kunne vente på at blive lukket ud, men der var jo nok ikke noget hun lagde særlig meget mærke til hvilket også var derfor han smilede lidt af hende. Dog da han selv satte i bevægelse var det i rolige skridt for de havde jo det meste af natten så han havde ingen grund til at skynde sig efter hende "Selvfølgelig kommer jeg, men er lidt svært når du går så hurtigt" sagde han roligt og håbede døren for hende så damen kunne komme ud først før han selv ville følge efter.
|
|
|
Post by Catherine Dominique on Sept 15, 2010 14:00:01 GMT 1
Hun var utålmodig, nærmest ivrig efter at komme ud og gå. Som en lille hvalp, der ivrigt ville have opmærksomhed, ville ud og lege og gå. Men hun var ingen hunde hvalp, selvom hun dog havde de skærpe hjørnetænder, så var det ikke noget som man lige betegnet som en hvalps tænder. Hun ville sværge på at hun rødmede, da han nævnte hvor hurtigt hun var gået, det var hun bare ikke i stand til så hun kunne ikke sværger på det. Men hun blev genert over det, prøvede at skjule det lidt, men alligevel kunne det godt ses på hende. Hun gik ud da han holdte døren for hende, men ventede selvfølgelig på ham.
|
|