Scared of others?

[Ash Demonheart]

Ash fulgte roligt efter hende da hun var gået ud af døren for de skulle jo ud og gå tur, hvilket vil sige han skulle lufte hende på en eller anden måde, men det var jo også fint nok så kunne han selv få noget luft også og de kunne hygge sig sammen mens de gik. "nå hvad plejer du at få natten til at gå med?" spurgte han rolig selvom han godt kunne regne noget af det ud for hun skulle jo spise men hvad hun ellers lavede vidste han ikke lige.

[Catherine Dominique]

Det var som om hun havde fået et skud af energi. Både var det irriterende, men også godt, bare det ikke var der når hun skulle hen til sit hvilested. "Udover at få mig en snack eller to?" spurgte hun, stadig med et smil på læberne. Det var tydeligt et retorisk spørgsmål, som han ikke behøvede at svare på. Hun ville ikke fortælle det hele, hun havde ikke tænkt sig at sige at hun stjal, ingen grund til at han skulle tro hun ville gøre det imod ham. "Jeg går rundt ser mig omkring.. leder efter ting som er værd at huske, eller også tegner jeg," hun så ikke rigtig på ham mens hun sagde det, hendes blik var rettet op imod den sorte himmel, hvor der desværre ingen stjerner var, heller ingen smuk måne som ville lyse lidt på deres vej. Hun havde ikke noget problem med at se, men hvis han havde.. det kunne være lidt sjovt i hendes tilfælde, men i hans, knap så sjovt måske. "Hvad plejer du at bruge din nat med? Foruden at sove," spurgte hun og kiggede på ham.

[Ash Demonheart]

Hendes lille retoriske spørgsmål valgte han dog ikke at svare på men smilede bare skævt til hende for det var jo hendes sag så længe hun ikke gjorde ham noget eller nogen af dem han kendte så gjorde det ham ikke så meget. "Tja det kan man jo også tilbringe sin nat med at gøre, måske kunne jeg se det en dag du har tegnet" sagde han roligt for det kunne da godt ske de sås igen man vidste aldrig så længe hun ikke gjorde noget som sagt, altså ikek gjorde noget på den dårlige måde. "Tja når jeg ikke har natte vagt på hospitalet og ikke sover så har jeg ind i mellem små jeg ting der skal gøres foruden at hygge på kroen" svarede han igen roligt for det var jo lidt af det han lavede selvom han for det meste egentlig brugte natten på at sove.

[Catherine Dominique]

Hun ville ikke bide ham eller nogen han kendte, ikke med vilje i hvert fald. Hvis nu hun var så langt væk i sin blodtørst, ville hun ikke være sikker på hvem der var ven, eller føde, derfor forsøgte hun at spise så tit som muligt så det ikke ville ske. "Måske, men jeg har aldrig vist mine tegninger til andre før," sagde hun roligt, men stadig med et smil på læben. Hun havde aldrig ladet nogen se hendes tegninger, ikke en gang hendes storebror, som havde betydet så meget for hende dengang hvor hun havde været et menneske. Hans svar overraskede hende ikke rigtig, men hun smilede lidt mere over det. Nogen måtte have givet hende noget der hele tiden fik hende til at smile, hun følte sig som en idiot. "Du virker heller ikke som et natte menneske," det var ikke ment som kritik, og hun håbede virkelig på at han ikke tog det sådan. "Hvordan er dagen egentlig? Jeg har glemt hvordan det er at være udendørs om dagen." sagde hun og følte sig lidt flov, men hun var nysgerrig omkring det. Det var så længe siden at hun havde været ude i dagslyset, og hun måtte indrømme, at hun savnede det.

[Ash Demonheart]

Ash smilede lidt over det med tegningerne men også det hun sagde efter det "Hvis du en dag har lyst til at vise mig dem vil jeg gerne se dem" sagde han roligt med det charmende smil for han havde da ikke noget imod at se hendes tegninger, selvom han nok havde sagt noget der kunne misforstås, dog var det ikke meningen at det skulle det på nogen måde. "Nej er ikke natte menneske, jeg kan nu godt lide dagen med dens sol der kan give folk et eventyrligt lys eller farverne er faktisk også ret smukke med blomster." sagde han roligt for blomster var da ret kønne at se på selvom han brugte dem til sine eliksire i stedet for at have dem til pynt, så kunne de stadig give et kedeligt sted noget liv.

[Catherine Dominique]

Hun ville have rødmet, hvis hun havde kunnet, hun smilede dog bare lidt genert og nikkede. Inden hun så op på nattehimlen. Den var stadig mørk, det var lidt irriterende, når stjernerne endelig var der, var det meget flot og altid et smukt syn når månen også var der, til at kunne oplyse et sted, så man så det hele på en anden måde end når man så det om dagen. Hun savnede virkelig dagen, men det behøvede hun ikke at sige højt, for at man kunne se det i hendes øjne. Det triste skær som skar lidt ind i hendes øjne, var tydeligt, indtil hun blot fjernede det med en facade af glæde. Det han sagde om dagen, gjorde ikke sagen bedre, men hun havde det faktisk godt med at han fortalte lidt. Solen var nok noget af det som hun savnede, men hvis hun prøvede at gå ud om dagen, ville hun højst sandsynligt dø. Ikke noget som hun lige ønskede. "Så må det være lidt irriterende ikke at kunne komme hjem, i sin varme seng, hvor man kan tilbringe natten?" sagde hun, helt venligt og med et smil på læberne. Hun syntes selv det lød som en dejlig tanke, selvom at hvis han valgte og gå, ville hun ikke stoppe ham, hun ville dog savne noget selvskab. Selvskab hun bare selv måtte skabe, eller undvære.

[Ash Demonheart]

"Tja sengen kalder det indrømmer jeg men har jo godt selskab i en person der er lige så smuk som en blomst om sommeren" sagde han roligt med et skævt charmende smil for han kunne jo ikke helt lade være med at komme med sådan nogen kommentarer for hun havde jo selv begyndt da hun havde været den første der havde sagt noget. Han havde helt glemt kusken men den person havde set de var gået og kørt hjem, eller det regnede han med for ellers kom den lærling til at vente meget længe, men igen det måtte han jo selv om for nu gik Ash jo hjemad med Caths selskab så han kunne ikke rigtigt klage over noget, udover det hun måske var vampyr men det var ikke lige noget han tænkte særlig meget over efterhånden.

[Catherine Dominique]

Nu ville hun gerne rødme, men hun kunne ikke. Mange ville sikkert synes at hun var heldig, men hun ville gerne kunne rødme. Hun ville gerne kunne gå ude i solen, og nyde det dejlig vejr, hvor hun så kunne gå rundt om dagen og være sammen med andre, uden at skulle frygte og dø i processen. Hun forblev tavs. Hans kommentar gjorde hende genert, det var helt tydeligt mens hun så ned i jorden, for at prøve og skjule det, men hun tvivlede på at det virkede. Hun virkede mere genert end før. Ash virkede som en person der sagde sin mening, eller bøjede sandheden en smule hvis den endelig skulle bøjes, men han virkede ikke som typen der direkte løj, hvilket hun var stolt over. Catherine skulle til at spørger ham, om han overhoved brød sig om vampyrer generalt, men så ville selvskabet måske blive ubehageligt og det havde hun ikke lyst til, hun ville hellere have at det var som det var nu.

[Ash Demonheart]

Ash så lidt på hende som de gik men smilede lidt charmende over hun igen var tavs efter noget han havde sagt "Sagde jeg noget forkert?" spurgte han roligt for han skulle jo lige være sikker selvom han var ret sikker på det var generthed hun havde for ellers ville hun jo have kommenteret det han havde sagt og det havde hun jo ikke ligefrem gjort. Han var jo en person der meget sjældent løj for hun var jo ganske smuk at se på selvom der ikke var så meget i det for han kunne godt lide at kvinder var smukke, så havde han da noget ordentligt at se på og meget af tiden var de jo også udemærket selskab.

[Catherine Dominique]

Hun rettede sit blik imod ham, genert og rystede lidt på hovedet. "Nej.. jeg er bare ikke særlig vant til.. ja at få sådan noget at vide," mumlede hun stille, inden hun kiggede ned i jorden igen. Hun fik sjældent sådan noget at vide, for længe siden var det måske noget andet da hun var sammen med Nikolai, men det var længe siden nu og den tid var slut. Hun ville ikke tænke mere på det, der var ingen grund til at blive trist, livet gik videre og det måtte hun også gøre. I et øjeblik overvejede hun bare at begynde at ævle, men gik hun først i gang, var det ikke sikkert hun ville kunne stoppe sig selv igen. Nok var hun meget stille, men få hende til at begynde og snakke meget, og hun er svær at få til at være stille igen. Tanken om Nikolai eksisterede i hende, så pludselig og overraskende, at det næsten fik hende til at stoppe op, for bare at stirre overrasket ud i luften, men hun gjorde det ikke. Hun gik blot roligt videre ved siden af Ash, men stadig med Nikolai bagerst i sine tanker. Kunne fortidens minder bare ikke fordufte ligesom tiden kunne gå?

[Ash Demonheart]

"Det er okay, men det var nu også bare min mening" sagde han roligt for det var jo okay hun blev genert over det han sagde det var jo lidt sødt at en vampyr kunne gøre det, for det var slet ikke noget han havde hørt om før da han for det meste havde hørt om at de var ligeglade med andre end dem selv og vidste de var smukkere end andre. "Men du tænker meget over tingene så" forsatte han i hans rolige tone for der var ingen grund til at blive sur eller noget over hun tænkte, det var da altid noget at hun gjorde det selvom han nu også gerne ville have noget handling ud af hende.

[Catherine Dominique]

Hun smilede lidt til ham, inden hun bare så væk igen. Hvordan havde hun tænkt sig at tackle det hele? Hun blev genert over den mindste lille ting, det var virkelig rædselsfuldt. Hun slappede helt af, hvis hun gjorde det, ville tingene sikkert gå meget lettere. "Ville du da fortrække hvis jeg gjorde sådan her?" hun stod pludselig foran ham og trykkede sine læber imod hans for bare et øjeblik, inden hun rykkede sig og trådte nogle skridt tilbage. Hun smilede, en anelse genert. Hvad havde hun gang i? Det her var ikke noget som hun skulle gøre. Roligt vendte hun sig om og begyndte at gå.

[Ash Demonheart]

Stadig sagde han ikke noget til hendes generthed for den kunne han vidst ikke pille helt af hende alligevel og dog blev han lidt overrasket over at hun pludselig var foran ham og det hun kyssede ham, det kunne han alligevel ikke lade være med at smile over for det havde været lidt uventet men det gjorde ikke så meget. Da hun begyndte at gå fulgte han roligt efter hende med et charmende smil på læberne "Tja det ville jeg ikke have noget imod du gjorde" sagde han roligt for han havde jo ikke rigtigt fået lov at svare før først da hun var trådt væk fra ham havde han chancen forat svare.

[Catherine Dominique]

Hun var lige ved at grine af det han sagde. Hun gjorde det dog ikke, ingen grund til at gøre det. Hans læber havde været dejlig varme, helt fristende og bide i, eller han var bare fristende. Irriterende, men sandt. Selvom han fortrak handling før tanker, så ville hun helst ikke lade sine handlinger komme før hendes tanke gang. Hun var bange for at det kunne gå grueligt galt, ikke noget hun ønskede nu hvor han var blevet sådan godt selskab og havde hjulpet hende, det ville ikke rigtig gøre nogen gavn for hende. ”Jeg kunne jo gøre det igen, men så ville det jo blive kedeligt i længden, og jeg hader når ting bliver kedelige,” sagde hun og smilede til ham. Hun følte selv at hun kunne være temmelig kedelig i længden, derfor havde hun nogle gange lidt svært ved at acceptere sig selv, eller hun var ikke en gang sikker på om hun havde accepteret sig selv eller ej. Sjovt sådan som man kunne blive forvirret over det mindste. ”Jeg tror også du ville fortrække, hvis jeg ikke gjorde sådan så tit,” sagde hun roligt. Hendes blik gled lidt rundt i området, bare for at se om der var andre. Men det var det eneste som hun så efter, hun ville ikke se på resten af sine omgivelser, som om det var ligegyldigt og kedeligt.

[Ash Demonheart]

Ash grinede lidt af hendes kommentar for han blev nu ikke særlig træt af at kysse med smukke kvinder, men jo det kunne godt blive en smule ensformigt i længden men det var nu alligevel dejligt behageligt selvom hendes læber var ret kolde men døde virkede de jo ikke ligefrem når hun smilede eller kyssede ham "Tja måske men jo andet skal vi jo også lave end at gøre det hele tiden" sagde han roligt med det skæve smile og igen begyndte at gå for de kunne jo sagtens gå og snakke på samme tid, selvom de jo ikke snakkede særlig meget for det var mest ham der sagde noget og hende der tænkte over tingene.