Scared of others?

[Catherine Dominique]

Et navn der lå lige på tungen, var nem at udtale og havde en skøn klang. Ash. Det var et smukt navn, ikke at hun lige ville sige det højt. Hendes lyseblå øjne forlod ikke hans ansigt en eneste gang. Nu hvor hun så på ham, ville hun opsluge hver evig eneste detalje så hun ikke glemte det, selvom det måske ville være for det bedste. Langsomt lod hun sin ene hånd række ud, helt roligt og blidt, lod hun sine kolde fingre følge linjen af hans kæbe, hen til hans hage hvor hun lod sin hånd forsvinde. Hun havde nu sin hænder på hver sin side af sig selv, så var hun sikker på at hun ikke gjorde mere end hun havde gjort. Hans hud havde afgjort føltes varm, helt rart at tænke på, det var dog ikke det hun ville gøre. Stilheden der havde lagt sig om dem, føltes ganske let og rolig, afslappende og ikke spor anspændt på nogen måde. Catherine følte sig ganske godt tilpas med bare at stå og se på ham, uden at sige et ord, bare se på ham og lade tiden gå sin gang. Men på et tidspunkt måtte man jo rykke sig, man måtte gå videre for måske at stoppe op for en tid, man kunne ikke stå stille for evigt, selvom nogle ønskede det.

[Ash Demonheart]

Ash stod roligt og smilede charmende til hende mens han så på hende og studerede hendes trak for han var normalt ikke helt vild med vampyre, så nu hvor han endelig fik lov at se på en tæt på og en der virkede meget fredelig så var de egentlig hans type og havde aldrig rigtigt været det for han fortrak nu en varm kvinde i stedet for en kold, dog kunne de vel ikke skade at hænge lidt ud med en for at studere dem så han vidste mere om dem.
Han så først væk fra hende da han hørte den sorte karret komme imod dem med den unge lærling som kusk, hvor Ash dog elskede sin magt ind i mellem hvilket nærmest kunne læses i hans ansigtsudtryk for et mindre lumsk smil listede sig over hans læber. Men dette her var også en af de få former for magt han havde så kunne han nu godt lide at udnytte den på det højeste for det var jo kun lærlinge og nogle få kvinder han kunne hundse lidt med og så måtte han da også godt have lov at gøre det, det lå jo i hans blod for hans familie havde altid været magtbegærlige selvom han aldrig havde mødt dem.
Vognen stoppede lige i nærheden af dem og Ash gik hen og åbnede døren "Damerne først" sagde han roligt med et charmende smil som han holdt døren for hende og egentlig klar til at hjælpe hende op hvis hun ville have det.

[Catherine Dominique]

Det var sært at han så på hende, hun var ikke ligefrem vant til det, ikke rigtig i hvert fald. Vampyr eller ej, så var hun en pige, en genert pige og hun havde den største lyst til at se væk, men hun gjorde det ikke. Karretten der kom kørende, fik hende næsten til at ånde lettet op, selvom der ikke var nogen grund til det overhoved. Hun kiggede roligt rundt, inden hun blot holdte sine øjne imod karretten og kusken der sad der og styrede hestene, dermed også karretten. Det måtte være en lærling, ikke bare fordi han så ung ud, men fordi han virkede til ikke at have nær så meget viden om alt det med hospitalet. Selvfølgelig gættede hun bare. Det lumske smil som han fik, gav hende i et øjeblik kuldegysninger, det viste hun dog ikke, hun prøvede i hvert fald at lade vær. Hun fulgte efter ham over til vognen, hun var dog en smule spørgende da han åbnede døren til vognen. Det var hun slet ikke vant til, men hun smilede dog et lille smil over det. "Tak" sagde hun. Det charmerende smil var et træk ved ham, som sikkert var hans kendetegn, det noterede hun i hvert fald i sit sind.

[Ash Demonheart]

Ash smilede charmende til hende og ventede til at hun var kommet op i karreten inden han selv gik det ene trin op i vognen hvor han satte sig ved siden af hende "Grænsekroen" sagde han til kusken og bankede kort på karretens dør og vognen satte i gang med de 2 brune heste foran til at trække den og den unge lærling til at styre dem imod kroen, for det ville egentlig tage en del tid at gå derhen og nu havde Ash selskab så kunne han da godt udnytte nogle af de fordele som healerne havde ellers skulle han til at gå selv, det var normalt heller ikke noget problem for så kunne han få noget mere ro i hovedet efter havde hørt på alle de patienter der hele tiden klagede over smerte eller hele tiden gerne ville snakke så de var svære at komme væk fra.

[Catherine Dominique]

Da vognen satte i bevægelse var hendes blik rettet imod vinduet, men derfor vidste hun stadig godt at han sad ved siden ad hende, det var svært ikke at kunne høre og lugte. Hun kunne høre hestenes skridt. Det fik hendes tanker til at rette sig imod hvor hun blev overfaldet, piskesmældene stod stadig klart i hendes hørelse, hendes ar mindede hende hverdag om hvad der var sket. Hun rystede kort på hovedet, inden hun blot lænede sig helt tilbage og prøvede at glemme det, dét nyttede alligevel ikke at tænke på det. Fortid var fortid, det ville aldrig blive til nutid eller fremtid, det kunne hun prise sig lykkelig for. Gad vide hvordan folk ville reagere i grænsekroen, når de så hende iført en kjole med blod på, ikke det bedste første hånds indtryk, men det var nu alligevel ikke første gang at hun mødte op der med lidt blod på sig. Selvom det nu kun var om mundvigene hvor hun for det meste havde lidt blod, og ikke sit tøj, det skiftede hun altid inden hun tog nogle andre steder hen.

[Ash Demonheart]

Ash så roligt på hende ind i mellem men ellers så han ud af det andet vindue for at følge med i hvad der skete selvom han kendte vejen som sin egen bukselomme for han havde gået den en del gange og kørt denne rute eller selv redet den der var mange muligheder når det kom til stykket. "Du er meget stille af en kvinde at være" sagde han roligt men også en smule fjernt for han så ud af vinduet og hen på nogle af de forskellige gårde som lå på grænsen med deres små haver og marker til. Hun måtte jo være en meget tænksom kvinde siden hun ikke snakkede særlig meget og kun sagde noget når han nærmest selv spurgte omkring ting, ikke at han havde så meget imod det men det kunne nu alligevel være rart hvis hun sagde noget ind i mellem så de kunne have en samtale. Stilheden var dog ikke en af de irriterne pinlige nogen for de havde det jo godt sammen indtil videre.

[Catherine Dominique]

Hans ord og stemme brød igennem hendes spind af tanker. Hun så på ham, men fangede ikke hans blik da han havde set ud ad vinduet, inden hun havde nåede at se på ham. "Ville du fortrække hvis jeg snakkede hele tiden?" spurgte hun, ganske roligt og venligt. Hun smilede lidt, inden hun så ud af vinduet og blot holdte øje med naturen de kørte forbi. "Jeg troede mænd fortrak hvis man var stille og kun snakkede når man blev talt til." hun grinede lidt af det. Hun var blevet opdraget til kun at snakke når der blev talt til hende, det var vel en vane som der havde sat sig fast i hende, selvom hun nu godt ville sige noget og ikke bare være stille hele tiden. "Neh, beautiful, er det meningen at dit navn skal være lige så smukt som dit udseende?" spurgte hun stille, hun havde set på ham da hun spurgte, men hurtigt set væk da hun syntes det var pinligt og spørger om. Hvis hun endelig skulle sige noget, kunne det så ikke være noget som gav mening? Bare en lille smule mening? Det lød bedre i hendes hoved nu hvor hun tænkte over det.

[Ash Demonheart]

Ash så roligt på hende da hun begyndte at tale for det var jo meget rart hun kunne sige noget mere end bare kort svar til hans spørgsmål, selvom han måtte sige det var lidt sjove spørgsmål hun selv kom med når hun endelig kom med nogen. "Jeg kan nu godt lide en kvinde der kan snakke for sig, ikke som et vandfald men snakke for jeg kan være en ret god lytter" sagde han roligt med et skævt smil for han kunne være en god lytter ind i mellem når han egentlig gad og ikke selv var opslugt af tanker, men det var han ikke lige nu.
Dog kunne han ikke lade være med at grine ved hendes lidt sjove spørgsmål til sidst men han havde nu ikke noget imod det. "Nej det er nu ikke meningen, det var et navn mine adoptiv forældre gav mig den gang de tog mig til sig" forklarede han roligt for udseendet og hans efternavn stammede skam fra hans rigtige forældre men hans navn var nok blevet ændret til noget mere passende da de fik ham.

[Catherine Dominique]

Det havde hun ikke regnet med som svar, men det var da rart at han svarede på det. Kvinder kunne snakke, meget, måske lidt for meget, nogle gange eller rigtig tit, det var dog ikke noget de altid selv lige lagde mærke til. Catherine smilede lidt og så på ham, ganske kort. "Så jeg behøver ikke være stille og vente på der bliver talt til mig, men jeg skal bare ikke snakke som et vandfald?" Det gav mening. Hans latter overraskede hende og det kunne ses kort på hende, men det forsvandt igen, så kom der et smil som krydsede hendes læber. Igen et svar som hun ikke regnede med, hun sagde dog ikke noget til det, ville ikke have at hun kom ind på et emne som kunne vendes imod hende. Det sidste hun ville var at snakke om sin egen familie, det var ikke minder som hun ville huske, det var ikke noget som hun ville tænke på og slet ikke nu. "Det er nu et smukt navn, men det får du nok af vide hele tiden," sagde hun stadig med et smil på læberne, men blikket slået lidt ned, genert i det.

[Ash Demonheart]

Ash så roligt på hende med det lidt charmende smil på sine læber for det kunne han ikke rigtigt få fjernet fra dem og han ville jo heller ikke lige forsøge på det. "Nej du kan bare snakke, tror godt du vil kunne mærke på mig hvis jeg ikke vil lytte mere" sagde han roligt for han blev nærmest altid fjern i det hvis han ikke gad at snakke med folk eller så rundt for ikke at se på hende bare så hun kunne mærke han ikke gad hende, men så var han også ret tydelig hvis han ikke blev sur og sagde hun skulle holde kæft selvom han meget sjældent gjorde sådan noget, men hun ville jo kunne se det på ham så.
"Egentlig er det meget sjældent folk siger det, du er den første i lang tid der har sagt det" sagde han stadig med sin rolige stemme for han var jo rolig og fredelig lige nu så derfor var stemmen rolig selvom den meget tid afslørede hvad han følte.

[Catherine Dominique]

Hun smilede og sagde ikke så meget mere. Ikke fordi hun ikke ville snakke, det ville hun gerne, men hun var i tvivl om hvad hun skulle sige, hun ville jo ikke ende med at sige noget forkert, det ville jo ødelægge det gode selvskab som hun havde fået. En skam det ville være at miste godt selvskab, nu hvor hun endelig havde fået det. "Synd, jeg troede ellers de fik det af vide hele tiden," sagde hun roligt, inden hun så ud ad vinduet igen. De nærmede sig grænsenkroen. Snart ville de sidde inde på en kro, hvor der sikkert var rigeligt med mennesker, eller næsten ingen, eller måske noget midt imellem. Uanset hvad, så måtte hun vel skifte sit tøj, hun kunne vel låne et rum til at gøre det, eller leje et, det havde hun vist penge nok til. Hun tænkte ikke på hvad hun skulle gøre længere, egentlig tænkte hun på det korte kys hun havde delt med ham for noget tid siden. Inden i fnisede hun lidt af sig selv, måske skulle hun have bidt lidt i hans læbe, for sjovs skyld. Det kunne hun jo altid gøre på et andet tidspunkt, hvis hun ville.

[Ash Demonheart]

Ash smilede roligt til hende selvom hun nu igen blev meget stille "Du behøver ikke sige de til mig, jeg er ikke særlig fornem på den måde" sagde han roligt men så vidste hun også at han ikke burde være særlig høflig overfor hende, eftersom han ikke gik særlig meget op i titler medmindre det var overfor dronningen af Darklia så kunne han godt finde de fine manere frem, men ellers ikke.
Efter noget tid standsede Karreten og Ash åbnede døren og trådte ud så han kunne holde døren for hende og hjælpe hende ned hvis hun ville have det, men nu ventede han bare på hende om hun ville komme med eller ikke.

[Catherine Dominique]

Hun blev en smule flov. Hun var vokset op med at skulle tale meget høfligt til andre, ikke noget som hun selv havde valgt. Men sådan havde det været der i hendes familie. Enten talte man pænt og høfligt, eller også så skulle man bare ikke sige noget. "En vane," sagde hun. Hendes lyseblå øjne havde været rettet imod ham da hun sagde det, men nu så hun igen ud ad vinduet, for at følge med i hvor hun var henne. Da de var nået grænsekroen, følte hun sig pludselig nervøs og urolig, ikke fordi hun ligefrem var nervøs omkring det med at tage ind på kroen med ham, mere om folk ville kigge en lille smule på hende. Ikke fordi at hun regnede med der ville blive kommenterede så meget, bare mere tanken om at folk ville tro hun var gået lidt amok, mens hun havde fået sig lidt mad. Udstigen ville gå nemt nok, hun vidste bare ikke om hun ligefrem skulle modtage hjælp, hun kunne jo godt komme ud selv, regnede hun med. Så hun steg ud, lidt efter ham, uden at få hjælp. Natte luften der føltes så frisk og dejlig, blev fyldt med duften af lækker mad og gode drikke, men også lyden af folk inde fra kroen. Der var vist nogle stykker derinde.

[Ash Demonheart]

Ash smilede bare over hun sagde det var en vane for det var det for mange men lige nu behøvede hun ikke sige det overfor ham. Det at hun heller ikke ville tage hans hjælp gjorde nu heller ikke så meget for der var jo nogen der ikke ville have det og sådan noget accepterede ham selvom det gjorde ham glad når nogen ville have hans hjælp.
Han stod lidt og så på kroen inden han gjorde tegn til hende om at de skulle gå ind, så han gik hen til kroen og åbnede døren for hende "damen først" sagde han roligt med et skævt charmende smil.

[Catherine Dominique]

Det skæve charmerende smil var lokkende, hun holdte sig dog på en lille afstand, ikke meget afstand, men lidt, så hun ikke blev alt for fristet som hun havde været tidligere. Hun smilede, et lille genert smil, inden hun gik indenfor. Der var ikke så mange mennesker derinde, men heller ikke så lidt, så det var klart at der var en summen af snak, en lækker duft af mad og drikkelse. Catherine så sig lidt omkring, mest for lige at orientere sig om hvor mange der var. Der var nogle få andre vampyrer, heldigvis ikke nogle som hun kendte, hun ville dø hvis det var dem der havde forvandlet hende, ikke at hun havde stødt på dem siden den gang, men hun tvivlede på at de var gået ned i deres grav for at blive der. Hendes blik flakkede hurtigt rundt, for at se om der var nogle som hun genkendte, det var der vist ikke. Vampyrer, mennesker, og så nogle racer hun ikke lige kunne sætte fingeren på, sad rundt omkring i kroen. Hun kiggede på Ash og derefter ned i gulvet. Igen, var hun blevet lidt genert.