Scared of others?

[Ash Demonheart]

Imens de gik om imod lærlingenes lidt større hus end healernes huse men de sov også flere, sagde han pludselig rundt om et hjørne "Du er meget stille, enten tænker du for meget eller så er du genert eller nervøs" sagde han roligt med det lidt charmende smil for han havde da lagt mærke til hun ikke sagde så meget og de kvinder han normalt var i nærheden af sagde en del, nogen gange så meget at det var svært for ham at få dem til at holde kæft men dertil virkede det at kysse dem i længere tid men det var også lige det eneste han kunne komme i tanke om ville hjælpe for det var ikke ligefrem særlig høfligt at bede dem holde kæft eller slå dem så det gjorde han kun når han var meget vred og ikke kunne klare mere, men det virkede ikke som om hun var en af dem for hun virkede til at tænke alt for meget, noget han meget tit sagde folk ikke skulle gøre for det var sjovere at handle ud fra ens lyster end at bruge hovedet hele tiden.

[Catherine Dominique]

Hans stemme rev hende ud fra sine mange tanker, som bare kørte rundt i hendes hoved. Hun så på ham uden at vide om hun skulle svare ham, eller holde sin mund lukket. Hun hadede det, ikke at vide hvad hun skulle sige eller gøre, det gjorde at man var i tvivl og enten kom til at virke dum, se dum ud, eller gøre noget fuldkommen ude i skoven. Hvis hun skulle vælge at gøre nogle af de ting, ville det være det sidste, selvom hun tvivlede på det ville ske. "Lidt af hvert tror jeg nok," sagde hun, mens hun pludselig endte med at tænke på at kysse ham. Nej, nej, nej, nej råbte hun inde i sig selv. Alligevel blev hun ved med at forestille sig det, så at få sig selv til at tie stille hjalp ikke, at råbe inde i sit hoved hjalp slet ikke, så hun måtte vel vænne sig til at virke som enten en genert pige, eller en idiot. "Er du lige så god til at kysse som du er til at snakke?" hvor kom det fra? Det skulle slet ikke være blevet sagt højt, hun skulle ikke en gang have tænkt det. Hvordan skulle hun kunne virke usårlig, når hun hele tiden fyrede et eller andet af, som enten prøvede at virke flirtende eller genert? Hendes blik havnede imod jorden, mens hun mærkede sit indre blafre og synge. Der var en mur, hun kunne slå sit hoved derind, hun gjorde det dog ikke.

[Ash Demonheart]

Han så lidt på hende ud af øjenkrogen da der gik lidt tid før hun egentlig svarede ham men det næste hun sagde fik ham til at vende hovedet helt med et skævt smil imod hende. "Hvis du tænkte mindre og handlede mere ville du vide det" sagde han roligt bare for at se hvordan hun ville reagere på en mindre udfordring fra hans side af, for det hjalp jo altid lidt på selskabet hvis begge parter slappede af omkring hinanden så blev det ihvertfald lidt sjovere med små udfordringer det var ihvertfald noget han selv holdt af eftersom det gav ham mulighed for at prøve hans egne grænser sammen med andres.
Han fandt jo ikke hendes spørgsmål dumt det var bare ret hurtigt han blev spurgt om det eftersom han ikke havde gjort noget videre flirten med hende udover at være sig selv for han var en person der godt kunne lide nærkontakt fra kvinder og egentlig var meget åben omkring alle mulige ting så længe man bare spurgte ind til dem og han ikke var fuld for så kunne han dælme hurtigt blive vred selvom han var meget tålmodig når det kom til stykket.

[Catherine Dominique]

Blikket der blev vendt imod hende, gjorde hende klar over at han faktisk havde hørt hende, det skæve smil var hun ikke ligefrem vant til. Hun havde vist levet i eksil i mange år, uden selv at være klar over det. Det var ikke så tit at hun snakkede med andre, og det var vist lidt for længe siden at hun havde snakket med en fra det andet køn. "Men hvis jeg tænker mindre og handler mere, så det jo ikke til at vide hvad jeg gør, vel?" hun sagde det ikke for at skræmme ham, hun tvivlede også på at det ville skræmme ham, det var mere for at han vidste hvad der kunne ske, hvis hun gav slip på den kontrol som hun havde lagt over sig selv. Igen bed hun sig i læben, hårdere end før, lidt hårdere og hun ville nok bide hul, ikke at det ville gøre hende så meget. Hvis hun holdte mund, ville hun så lade vær med at træde dybere ud, i det vand som hun havde smidt sig selv ud i. Hendes blik var blevet vendt imod jorden, så slap hun for øjenkontakt, men ikke for at føle sig mere dum. Modig var hun ikke ligefrem, det kunne hun i hvert fald ikke prale af. Foretrak mænd egentlig ikke at kvinder holdte deres kæft? Nogle gange gjorde de vel, men det blev vel lidt uhyggeligt i længden.

[Ash Demonheart]

"Det er jo det der er lidt spændende, men hvis det er noget blod du vil have så sig det så vi kan finde en du kan få noget fra" sagde han roligt med det lidt skæve smil selvom det nu stadig var charmende, for han havde nu ikke noget imod de skulle finde noget blod til hende så længe det ikke blev hans blod så var det fint nok, for det ville han kun give hvis han var fuld, tændt eller forelsket og ingen af de ting var han lige nu så han ville gerne beholde det men han kunne jo godt finde som hun kunne få en smagsprøve fra. Men hvis det var måtte hun da gdot stjæle et kys fra ham eller andre ting end lige at stjæle hans blod.
Han stoppede op og trådte foran hende "Hey" sagde han roligt og lagde hånden blidt under hendes hage igen for han foretrak nu at kvinder så på ham end ned i jorden medmindre de var generte og kun lige havde mødt ham men nu havde hun da snakket en smule med ham. Hans strøg hende lidt over kinden inden han plantede et kys på hendes kolde kind men bare for at se om det kunne live hende lidt op.

[Catherine Dominique]

Et lille smil krydsede kort hendes læber, det der kommer let går let, sådan var det med hende og smil. Hendes forsvandt lige så hurtigt som de var kommet, mens hun bare ville have at andre smilede og var glade, så var det ikke noget som hun selv havde særlig meget held med. "Det ville være rart med en lille snack," sagde hun stille. Hun stoppede da han stoppede op foran hende. Det var svært at undgå og se ham i øjnene, når han lagde sin hånd under hendes hage, og igen blidt fik hende til at se op på ham. Hun havde det som om hun var ved at rødme, om det skete var hun ikke sikker på, men hans fingre var virkelig varme imod hendes hud. Hans læber var mere varme end hun havde regnet med, selvom imod hendes kind var ikke lige der hun ville have haft dem placerede. Så hun trykkede sine læber imod hans, bare et lille øjeblik, inden hun trak sig væk. Normalt gjorde hun ikke sådan, derfor var hun nok noget forvirret omkring det. "Sorry, jeg plejer ikke at gøre sådan noget," sagde hun roligt, hun så ind i hans øjne, fuldkommen ærlig, men der var ikke noget tegn på at hun fortrød hun havde gjort det. Hun fortrød ikke, langt fra. Hun havde skam overvejet at bide i hans læbe, bare for at drille og bare i et kort øjeblik, mest for at se hans reaktion.

[Ash Demonheart]

Ash smilede lidt da hun havde ladet sine læber mødes med hans i et blidt kys, selvom det kun var kort inden hun trak sig væk fra ham hvilket bare fik ham til at smile på den charmende måde som han plejede at gøre. "Du skal ikke undskylde for noget, men lad os gå ind og finde lidt til dig" sagde han roligt og strøg hende kort over kinden for nu skulle de jo lige finde noget til hende, så han tog hendes kold hånd og førte hende med hen til bag hospitalet og ind i gennem bagdøren hvor healerne normalt kun gik ind ligesom lærlingene "Er en lettere sindsyg okay for dig eller en dødende?" spurgte han roligt for det var jo nok lidt nemmere at komme hen til og de lettere sindsyge kunne jo være lige meget for de var der jo for det meste til de døde og døde de lidt hurtigere end beregnet så gjorde det da heller ikke så meget, men nu kom det jo an på hvad hun helst ville have for hun blev jo nærmest nødt til at få dem nede i kælderen hvor han førte hende ned, for der kom folk egentlig meget sjældent normalt kun når patienterne skulle have noget at spise ellers tog man sig ikke af deres skrig, skrig man ikke kunne høre oven på for det havde de taget for højde for så det var kun smerte skrig eller kvinder der fødte man kunne hører.

[Catherine Dominique]

Så var det charmerende smil tilbage på hans læber, det var noget som man bare gerne ville have skulle blive der for evigt. Det var mærkeligt at ville have folk smilede hele tiden, det var normalt for hende, men nok lidt sygt hvis man ville ønske folk gjorde det hele tiden. "En sindssyg," sagde hun. Hun nægtede at drikke fra en døende, specielt hvis personen havde en sygdom, hun ville ikke selv ende med at få noget. Om det overhoved ville ske var hun ikke sikker på, hun tog dog ikke nogle chancer. Hans hånd var varm imod hendes, det fik hende dog ikke til at se væk fra ham, hun kiggede nu alligevel lidt rundt, mest fordi hun ikke var helt sikker på at hun var sikker i disse nye omgivelser. Hun fulgte med ham i stilhed, da hun ikke anede hvad hun ellers skulle sige. Hvis hun kunne få lidt blod inden de tog nogle steder hen, ville hun bedre kunne styre sig, hans var dog stadig fristende, men hun ville ikke forsøge på noget overhoved. Hendes blik søgte lidt rundt, til sidst så hun dog bare lige ud, mens hun fulgte ham. Helt rolig og stille.

[Ash Demonheart]

"som du ønsker" sagde han roligt og førte hende med nedenunder, hvor der kun var nogle få fakler til at oplyse de mørke gange for der var ingen vinduer til at bruge noget lys ind i mørket, men der var tydeligt et omrids af tykke trædøre da de var kommet ned af den snoet trappe væk fra lyset. Han førte hende lidt ned af gangen for at finde en af de rigtige til at hun kunne få personen for de første var ret sindsyge og skreg højt så man kunne høre dem mens man gik. Han førte hende hen til en kvinde som sad på sin seng med benene oppe under sig. Han stooppede uden for døren hvor der var tallet 239 på for det var de rum meget få væsner egentlig kendte til. "En kvinde der lever i hendes egen verden og tror på at denne er virkelig" forklarede han roligt og gjorde tegn til at dette var den person hun kunne få ellers måtte hun jo selv vægle en selv hvis denne ikke var god nok, selvom hun ligesom så mange andre hernede bare ventede på at døden ville give dem fred.
Trædøren var meget tyk og havde jern indblandet i den så den var tung men alligevel ikke særlig svær at få op ude fra gangen hvor de stod

[Catherine Dominique]

Hun fulgte ham, men blev hurtigt klar over at det her var måske noget hun skulle have tænkt lidt mere igennem. Mørket der kun blev afbrudt af faklerne, føltes betryggende, det gjorde hende mere rolig omkring det hun havd valgt at gøre. At tage blod fra nogle som ikke havde noget at skulle have sagt, det var noget hun nok gjorde hele tiden, men det her var folk som virkelig ikke vidste hvad der ville ske med dem. Gangen føltes uendeligt lang med de mange skrig, som fyldte rummene og gangen, det gav hende en dunken hovedpine, men hun sagde ikke noget om det. Gad ikke virke som en svag tøs, mere end hun gjorde altså. 239. Måske ikke hendes lykketal, men det måtte da gå. Kvinden så ud til at være langt væk, meget langt væk, så det blev måske ikke så slemt for hende. "Du må nok blive herude, jeg har det med at svine når jeg spiser," sagde hun stille, men beslutsomt. Hun greb fat i døren, som burde virke tung for hende, åbnede den roligt og lukkede den efter sig, uden at se tilbage efter ham, gik hun over imod kvinden. Roligt rørte hun ved kvindens hånd, for at gøre hende opmærksom på at hun var der. Kvinden kiggede på hende, som om hun så hende og alligevel ikke, kvinden var sindssyg, det var afgjort, alligevel fik Catherine medlidenhed med kvinden. "Sid stille, sid ganske stille," hendes stemme var sød, ikke forførende, hypnotiserende og dragende. Roligt lænede hun sig frem og greb blidt, men bestemt, fat i kvindens hage så hun drejede sit ansigt og så op i loftet. Kort slikkede hun kvindens hals, inden hun bed hende. Kvinden skreg af chok, kæmpede imod for at komme fri, men Catherine var stærkere og holdte hende fast. Lidt efter lidt, slappede kvinden af og gjorde ingen modstand. Blodet var sødt, lidt for sødt efter hendes smag. Blodet dryppede ned på hende, kvinden og sengen som de befandt sig på.

[Ash Demonheart]

Det at hun var meget stille som de gik gjorde nu heller ikke noget for dem der hørte bedre end mennesker burde jo have lettere hovedpine af alle de skrig som Ash hørte meget svagt. Han nikkede dog lige kort til at hun selv ville gå derind for han havde jo ikke ligefrem regnet med at han selv ville derind så han blev ude på gangen og ventede på hun ville få det hun havde brug for så de kunne komme videre, for Ash var ligeglad med de sindsyge der var hernede for de var fanger som ventede på døden eller ventede på at deres lettere sindsyge ville gå over så de kunne få et normalt liv igen men sådan noget skete meget sjældent, så de var dødsdømte og derfor ikke vigtige så de fik kun mad et par gange i døgnet når folk endelig gad at give dem noget at spise. Desuden fik disse mennesker aldrig besøg af familie eller tidligere venner for healerne sendte gerne lærlinge herned hvis de ikke kunne lide dem eller lige mente de skulle straffes.

[Catherine Dominique]

Efter at have drukket så meget som hun havde brug for, fjernede hun sig fra kvinden, som nu lå bevidstløs på sengen. Hun ville overleve, regnede hun med, ærlig talt var hun ikke sikker, men hun havde ikke taget for meget, så det var jo heldigt nok. Roligt gik hun over imod døren for at åbne den, det var noget svært, men hun fik gjort det, ud gik hun og lukkede døren igen. Støjen begyndte nærmest fuldstændig forfra, det var nervepirrende, irriterende og lige på nippet til at gøre hende sindssyg. Hun havde spildt blod på sin kjole, ikke noget hun var stolt af, men hun havde jo sagt at hun svinede lidt når hun spiste. "Jeg må vel lære at spise pænt," sagde hun, mens hun gned sine fingre imod sine tindinger. Hendes øjne var lukket hårdt sammen, som om det ville hjælpe med at holde larmen ude. Skrigende var irriterende, de var smertefulde og hun håbede virkelig at de snart gik, hun brød sig ikke om at høre folk skrige, mest fordi det skar sådan i hendes øre. "Kan vi gå nu?" hun lød næsten bedende, hvilket hun ikke ville, men hun havde virkelig brug for at komme ud derfra. Nu og helst hurtigt.

[Ash Demonheart]

Ash havde kun stået og ventede på hun kom ud til ham igen, uden at røre sig ud af stedet han havde ventet. "Selvfølgelig smukke ventede kun på dig" sagde han roligt og lagde en arm om hende som han begyndte at føre hende væk fra gangen igen og op af trappen væk fra alle de ubetydelige folk der var dernede, han tænkte kort at det var en skam han havde ikke havde mødt hende den gang Jonathan havde været dernede for den mand kunne nu godt have trængt til at dø, selvom den mand nu var i Darklias fangekælder hvor han nu udtjente sin straf for at have slået Mimi samt have trængt ind på hospitalet hvor han havde truet både patienter og personalet og det var der ingen der fandt sig i. Da de igen var uden for stoppede han op "Vent her" sagde han roligt og efterlod hende ved indgangen før han selv smuttede over til Lærlingenes hus de kunne vælge at bo i, her sparkede han til en lærlings seng og fik den unge mand op og krævede han skulle sadle hesten op og gøre karreten klar, nogte drengen også skyndte sig at gøre så han var den første der kom ud af huset med Ash i hælene men i stedet for at gå hen til stalden som drengen så gik han tilbage til Cath med et roligt smil, for nu skulle de bare vente lidt. "Jeg mener ikke jeg har fået dit navn endnu?" sagde han roligt da han var kommet hen til hende.

[Catherine Dominique]

Hendes sanser fortalte hende at hun skulle åbne sine øjne, at hun skulle vide hvor han førte hende hen, men hun gjorde det ikke. Hun havde fortravlt med at koncentrere sig om og at lukke alle den larm ude. Det at han førte hende ud og ikke lod hende blive der i længere tid, gjorde at hun underligt nok, stolede på ham, stolede på at han ikke ville lade hende lide på den måde. Lige nu altså. Alting kunne ændre sig, men hun tvivlede på at han ville gøre sådan noget imod hende, eller nogen andre, medmindre han var meget sur, så ville hun ikke vide hvad han ville gøre. Da larmen var væk og de var kommet udenfor, åbnede hun sine øjne og så på ham inden han gik. Hun lænede sig op ad muren, så efter ham inden hun kort lukkede sine øjne og tog en dyb indånding. Den friske natte luft fyldte hendes lunger, gjorde hende klar i hovedet og mere tryg. Natten var virkelig en fantisk ting, det var dog også kun den som hun ville være i stand til at se, medmindre hun havde ønsket om at dø. Drengen der gik over imod stalden, virkede til at have noget travlt. Enten havde Ash skræmt ham lidt, eller bare kommanderet lidt med ham. Hun gættede på det sidste, selvom det første ikke lød helt forkert heller. "Catherine," svarede hun ham roligt. "Kan jeg få at vide, hvad du hedder?" hun så på ham, stadig mens hun lænede sig op ad muren. Kjolen var jo beskidt i forvejen, så skidt være med om det bliver værre eller ej.

[Ash Demonheart]

Ash så roligt på hende for så kunne den unge lærling få lavet det han skulle eftersom han ikke ville føle Ash vrede, da det havde gået udover folk før når han var rasende selvom den sidste det havde gået udover var Jonathan men det var mest fordi Ash ikke kunne lide når folk slog kvinder og da slet ikke Ashs kvinder så kunne han godt blive små irritable på grund af det. Lige nu var han dog roligt for han smilede sit sædvanelige charmende smil overfor hende men der var heller ikke så meget at være sur over da han havde fri og nu var i selskab af en tiltrækkende kvinde med hendes røde hår og de blå øjne så hun var da ganske smuk. "Ash" præsenterede han sig som men det var jo også hans navn, dog var det ikke særlig tit han sagde hans efternavn for det gjorde at mange ville være på vagt overfor ham, da det vat tydeligt var et navn fra Darklia og ikke ligefrem et af de bedre.