|
Post by Rai Mirriko on Oct 25, 2010 20:03:47 GMT 1
Rai havde ikke noget imod, at hun tog sig god tid om at tage sit eget tøj på, men samtidig blev han nød til at tage sig sammen for at pakke sammen. Så han ikke lige pludselig ville komme bagud. Hans blik blev dog ved med at glide hen mod hende, så du distraherede ham en smule, men på den gode måde. Han fik pakket det sidste ned og tog tasken på ryggen og så afventede på hende med et frækt smil.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Oct 25, 2010 20:09:25 GMT 1
Zill betragtede ham mens hun fik orden på hendes tøj igen for hun ville ikke ligefrem efterlade tøjet her og rende nøgen rundt, selvom tanken var meget lokkende egentlig bare for at se hvad han sagde til det men hun gjorde det dog ikke men gik i stedet hen til tunnelen de skulle ind i for at studere dens skrift imens han pakkede det sidste for dem. Hun ventede roligt på ham og så på ham for han skulle jo med hende.
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Oct 25, 2010 20:20:28 GMT 1
Rai kiggede lidt rundt, så han nu ikke havde glemt noget, det kunne jo være at de ville komme til at skulle bruge senere, der var jo også en længere rejse ud af grotten igen. Hans blik faldt hen på hende og han kunne da også se, at hun ventede på hende, så han skyndte sig hen til hende efter at have kigget det hele igennem og slukket bålet? "Skal vi komme videre?" spurgte han med en drillende undertone og så lettere frækt på hende. Han havde da altid lyst til hende altid, men måske det var godt at kunne slappe lidt af, hvis han skulle yde noget igen.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Oct 25, 2010 20:23:54 GMT 1
Zill ventede roligt på ham med et lettere frækt smil men igen de havde også lige gjort noget hun virkelig nød til tider mens andre gange var det lidt kedelig, det havde det her dog ikke været og hun havde jo mærkerne på ryggen til at bevise det. "Selvfølgelig skat" sagde hun roligt inden hun begyndte at gå ind i tunnelen efter havde lavet en mindre flamme til at lyse for dem mens de gik, nu var det bare om hun kunne huske det med fælderne herinde efter mange af hendes tanker var blevet skubbet væk.
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Oct 25, 2010 20:34:33 GMT 1
Rai smilte lidt, da han hørte ordet "skat". Det lød slet ikke så dårligt i hans ører, men det var nok næppe noget han skulle eller kunne vænne sig til. Han fulgte roligt efter hende, da han jo ikke vidste hvor de skulle hen eller hvad det helt præcist var de skulle hente. Men det måtte hun jo om, der var vel nok af hemmeligheder at dele og skjule. Om der var fælder vidste han overhovedet ikke noget om, så han skulle vist være heldig eller bare holde sig til hende.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Oct 25, 2010 20:42:22 GMT 1
Zill smilede for sig selv og sendte ilden i forvejen bare for at være sikker på de ikke gik ind i nogle fælder men det virkede ikke til at der var nogen her og hun kunne ikke ligefrem huske der var nogle fra bogen af, for det hun lige havde læst sig til var at der først var en fælde når de nåede hen til stedet og så lige i starten men den væreste og hårdeste fælde lå der hvor de skulle hen men hun var stædig for hun ville have det stedet gemte på.
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Oct 26, 2010 7:28:55 GMT 1
Rai var ikke så sikker på situationen, da det ikke virkede til at hun havde helt styr på det, men så var det vel bare godt, at hun havde sin bog med. Som hun ville kunne læse i, hvis det var? Hans blik var dog mindre sikkert, da hun pludselig sendte ildkuglen afsted igennem tunnellen. Så hun var opmærksom på, at der kunne være nogle fælder. Han vidste jo ikke hvor langt der var endnu og om der ville komme flere fælder, måske havde de overvundet nogle få fælder allerede, så måske det var slut. Stilheden som hvilede imellem dem, kunne næsten være pinlig, men det var måske nødvendigt for at slappe af.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Oct 26, 2010 8:08:56 GMT 1
Bogen med alle informationerne havde zill efterladt tilbage i fortunnelen så den ikke ville blive våd, derfor måtte hun selv begynde at tænke over tingene. Hun lavede en ny ildkugle så de havde noget lys tættere på dem også mens den anden viste vejen længere fremme så de ville kunne se om der dukkede nogle fælder op eller huller i jorden ligesom der havde været i starten, men det så dog ikke lige sådan ud.
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Oct 26, 2010 8:26:24 GMT 1
Rai følte sig helt sikkert som et pakæsel, men det var vel også meningen. Han holdt dog roligt øje med hende, omkring hvordan hun gik i tunnellen, det kunne jo være at hun undgik fælder i jorden. "Er der meget langt?" spurgte han roligt, da han ikke brød sig om den stilhed. Desuden ville han gerne vide, om der var meget langt endnu eller om det var lige rundt om hjørnet. Der var trods alt lidt han skulle bære på, selvom den var blevet en smule lettere ved at de havde spist.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Oct 26, 2010 9:00:36 GMT 1
"Tja vi har vidst en lang gåtur for os" sagde hun roligt for hun var ikke helt sikker på afstanden da det ikke havde stået i bogen men det måtte de jo bare se an. Efter noget tid var de kommet til en skildevej, hvor zill stoppede op for der var 3 tunneler de kunne vælge imellem, hun stod lidt og undrede sig over hvilken en det nu var de skulle tage inden hun til sidst alligevel gik ind i tunnelen til højre med ildkuglerne svævende foran sig for hun var nærmest sikker på det var denne vej.
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Oct 26, 2010 9:40:03 GMT 1
Rai sukkede lidt, da han fik svaret på sit spørgsmål. Han havde egentlig ikke lyst til at gå mere, men han skulle nødig beklage sig, da han som sagt var med som pakæsel, selvom de havde lavet lidt andet end det. "Jamen det klarer vi nok" sagde han roligt, selvom han ikke ville gå så meget mere, men hvorfor beklage sig, når han havde oplevet noget fantastisk for ikke så længe siden. Han undrede sig en smule da hun pludselig stoppede op, han kunne nemlig ikke se de tre tunneller, før han rykkede sig en smule til siden. Han håbede bare at hun valgte at gå ind i den rigtige, da han først fulgte efter hende.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Oct 26, 2010 10:08:45 GMT 1
"Selvfølgelig klare vi det, ellers må jeg jo give dig noget at styrke dig på" sagde hun en smule drillende over skuldrene til ham lige inden hun gik ned i tunnel for hun regnede jo med at han ville komme med da han nok ikke ligefrem havde lyst til at blive efterladt her i mørket og i denne forvirring af tunneler hvis man ikke vidste hvor man skulle hen af, det var jo også derfor der kun var kommet en tilbage ud af alle dem som rejste.
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Oct 26, 2010 18:51:02 GMT 1
Rai kunne ikke lade vær med at smile over hendes svar. Han så sig en smule tilbage og blev allerede nu forvirret over, hvilken vej de var kommet. Måske det ville være en ide at følge efter hende, hvis han ikke havde lyst til at fare vild. Han nikkede lidt, før han hurtigt fulgte hurtigt efter hende. Han skulle nødigt være en af dem, som ikke ville komme ud af grotten.
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Oct 26, 2010 19:00:24 GMT 1
Zill gik roligt videre for der virkede jo ikke til at være nogle fælder så hun forsatte bare og hver gangen skilte gik hun selvsikkert ind i de forskellige tunneler for det var virkelig en forvirrende labyrint hvis man ikke vidste hvor man skulle hen af og det virkede til at zill vidste hvor de skulle hen. Måske gik de i nogle timer inden de igen havnede i en større grotte med en sø der var oplyst af lyseblå krystaller, egentlig et meget smukt med.
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Oct 26, 2010 19:13:46 GMT 1
Rai fulgte efter hende uden et ord, da det så ud til at hun måske skulle tænke en gang imellem, når de kom til et sted, hvor tunnellen skilte sig. Han var rolig og sikker på, at hun vidste hvor de skulle hen. Han kiggede lidt på de lyseblå krystaller og kunne næsten ikke få øjnene væk fra dem. De kunne da være meget sjove at undersøge, men det var vist ikke det de var kommet før. Så det kom han nok aldrig til.
|
|