Hvad kan der ske?

[Drazilla Dragoens]

Zill stod roligt og så lidt rundt for at se om stedet var som det der var beskrevet i bogen men det virkede da sådan til det. "Jamen dog vi farede ikke vild alligevel" sagde hun drillende med et lidt drillende smil imod ham som om hun havde tænkt sig at de skulle fare vild men hun havde jo styr på det for hun havde læst den bog over hundrede gange så hun havde da styr på hvad der stod i den, selvom hun søgte hjælp i den ind i mellem.
"Forresten hvis jeg husker rigtigt så lad være med at røre vandet" sagde hun dog lidt advarende for så vidt hun huskede så var der noget med vand som ikke var helt normalt men hun var ikke lige sikker på nuværende tidspunkt. "Er der noget kød? gerne råt?"

[Rai Mirriko]

Rai stoppede lidt, var det virkelig her de skulle være. Det så da ikke ud til at være noget helt vildt, der var jo ingen fælder. Eller var han bare dum, som alle andre der ikke var sluppet levende fra det.
"Ikke fordi jeg havde lyst til at fare vild, medmindre det var sammen med dig selvfølgelig"
sagde han med en fræk undertone, han kunne da ikke lade vær med at tænke på, hvad der var sket for et stykke tid siden. Det kørte stadig rundt i hans hovede. Han så lidt på hende og trak på skulderne til hendes spørgsmål, før han satte taskerne ned og rodede lidt rundt i dem, for at finde noget råt kød, hvis der var noget. Han rejste sig op med et fint stykke kød i hånden og kastede det over til hende med et smil på læben, dog var han en smule undrende over hvad det skulle bruges til.

[Drazilla Dragoens]

Zill smilede bare af hans kommentar for de kunne da godt fare vild sammen, selvom hun nok vidste at han ville blive ret træt af hende efter noget tid hvor de konstant var sammen for folk havde det med at blive sindsyge i hendes nærhed netop fordi hun var så humørskiftende så han ville nok ende med at blive vred.
Da han kastede kødet greb hun det med den ene hånd, undersøgte det meget kort inden hun gik hen til vandkanten og smed kødet i bare for at se hvad der ville ske, for hun mindes der var en eller anden fælde ved vandet. Og ganske rigtigt lige så snart kødet var sunket under overfladen blev hele det vandområde til is, bare så det ville blive meget svært at komme op igen hvis man tog en dukkert i det.

[Rai Mirriko]

Rai så til fra sidelinjen af. Det overraskede ham en smule, selvom han måske havde troet at der var et dyr i vandet, siden at kødet skulle være råt, men det var måske meningen at det skulle være råt for at synke til bunds. Han gik lidt tættere på vandet og lod blikket glide ned i det mod vandet. Kunne det være så farligt, men på den anden side, så var det stedet, hvor de skulle finde det hun søgte, så måtte det næsten var bevogtet på en eller anden måde.

[Drazilla Dragoens]

"Du bliver her, om der venter mere dernede ved jeg ikke" sagde hun roligt for det nyttede ikke at de begge svømmede ned efter det hun skulle have for det ville bare blive et problem hvis han ikke var oppe på bredden og kunne skyde ild på isen til at hjælpe med at smelte den.
Det var som om vandet registerede at kødet ikke havde været varmt for det smeltede lige så stille igen, så man nærmest kunne gætte det var beregnet til at drukne levende folk men derned det skulle hun og Rai havde bare med at hjælpe hende fra overfladen. Zill satte sig på hug og begyndte at tage hendes skindstøvler af for hun svømmede bedst med bare fødder.

[Rai Mirriko]

Rai vidste udmærket godt, at han ikke havde noget valg. Han trådte derfor et par skridt tilbage og så mod hende. Havde hun virkelig tænkt sig at springe ned i vandet, når hun vidste at det ville fryse til is, så snart det registrerede hendes kropsvarme. Hvilket ikke var til at skjule. Hun var jo altid varm. Eller i hvert fald god til at holde varmen.
"Hvad vil du have mig til at gøre?"
spurgte han med en rolig stemme, da han egentlig ikke var bekymret for at hun ikke skulle komme op igen. Det var trods alt hende, der var tale om, og nogle evner havde hun i hvert fald. Endda nogle udmærkede evner.

[Drazilla Dragoens]

"Forsøg at holde overfladen ren for is, brug dine ildbesværgelser" sagde hun roligt mens hun bandt den sidste støvle op, men på denne måde kunne han da også få øvet sig i sine ildbesværgelser i et lidt dårligt sted for der var jo en del fugtigt rundt omkring dem så han måtte jo lærer at bruge dem ordentligt. Efter hun havde fået den sidste støvle af gik hun hen til ham og kyssede ham på munden for hun vidste jo ikke ligefrem om hun kom op igen.

[Rai Mirriko]

Rai nikkede lidt til hende svar, og vidste godt at han nok skulle have øvet sig lidt før, at det blev alvorlig, men det var lidt for sent. Han blev bare nød til at koncentrere sig. Han smilte lidt, da han fik et kys på munden. Men håbede da ikke at det var det sidste fra hendes side af. Hun skulle jo gerne komme op igen.
"Du har bare med at komme op"
sagde han med et mindre smil på læben, selvom der ikke var så meget at smile af.

[Drazilla Dragoens]

Zill kunne ikke lade være med at grine lidt af ham "Ja det skal jeg da nok skat" sagde hun roligt med et lidt stort smil for hun skulle da nok komme op igen hvis han da var med til at gøre hans del, hvilket hun egentlig regnede med at han ville gøre for ellers fik han jo ikke ligefrem noget.
Hun gik hen til vandet igen og så lidt ned i det for hun var ikke vild med tanken om at hoppe ned i det holde vand men hun gjorde det alligevel, for ned det skulle.
Da hun kom under vandet føltes det ret koldt som hun dykkede længere og længere ned, så kun en enkelt gang over skulderen for at se vand overfladen fryse til is, så det skulle gå hurtigt.

[Rai Mirriko]

Han nåede ikke at svare hende, før hun allerede var hoppet i vandet. Lidt en skam, at hun måske kunne ende med at være fanget under vand, men på en underlig måde, så var han slet ikke bekymret for hende, han jo godt vidste, at hun selv besad en del ildkræfter. Hvis han ikke selv kunne holde isen væk. Lige i det hun forsvandt ned i dybet begyndte søen at fryse til omkring det område, hvor hun var dukket ned. Rai lukkede øjnene, da han blev nød til at koncentrere sig om at lave den besværgelse. Han mumlede nogle utydelig ord og en ildkugle dannede sig i hans hænder, som han smed mod overfladen, så det isen forsvandt. Dog blev han ved med at gøre det, da isen kom igen og igen.

[Drazilla Dragoens]

Zill dukkede længere og længere ned til hun kom til en lille grotte for hun havde været nødt til at lave en bobbel for næse og mund så hun ikke ville udgå for luft, eftersom hun ikke vidste hvor længe hun skulle være under vandet. Hun kom ind i den mørke grotte hvor hun blev nødt til at lave en mindre blå flamme så hun kunne se hvad pokker hun lavede. Det tog hende dog noget tid at finde det hun havde ledt længe efter, en sort krystal som hun skjulte i et lille læder stykke hun havde taget med ned og gemte den ved hendes buksekant så hun ikke havde besvær med den nå hun begyndte opstigningen igen selvom hun blev nødt til at skyde ildkugler imod isen for hun ville ikke blive ved med at være nedfrosset nu hvor isen kom tættere på hende.

[Rai Mirriko]

Det var vel svært nok for ham bare at holde overfladen ren for is, men han gjorde i det mindste et forsøg på det. Han var rolig, men også meget koncentreret samtidig. Hans blik var en smule fjernt, men det var bare fordi han skulle koncentrere sig så meget, at det var svært at fokusere på et sted. Ildkuglerne blev langsomt større, jo mere han faktisk fik øvet sig. Det hjalp da en del, at han på den måde fik træning for det var ikke almindelig træning, det var måske også en smule alvor. Rai kunne jo ikke andet end at vente på, at han ville kunne skimte hende nede i vandet.

[Drazilla Dragoens]

Zill blev ved med at skyde ildkugler i et bestemt område så han kunne komme op igennem det i stedet for at koncentere sig om hele overfladen og det virkede da også for hun nærmede sig overfladen måske en smule langsomt men hun skulle også lige have fjernet så meget af isen som hun kunne eftersom det jo bare trængte mere og mere ned men hun kom længere og længere op og det var det der var meningen. Hun lod den indre varme hende for at holde isen mere på afstand mens hun skød ild imod isen.

[Rai Mirriko]

Rai kunne vel ikke så meget andet end at vente på, at han kunne skimte hende nede i det frosne vand. Der gik faktisk heller ikke lang tid, før at han kunne fornemme en skikkelse længere ned, derfor begyndte han at koncentrere ildkuglerne i det område, hvor hun var, så der var mulighed for at komme op igen. Der var et mindre smil på hans læbe, da han nu på en måde kunne være mere rolig, selvom det hele ikke var overstået endnu?

[Drazilla Dragoens]

Endelig fik zill brudt overfladen og fik trillet sig op på isen inden hun skyndte sig ind for ikke at blive fanget af isen som virkede til gerne at ville fryse hende fast og det skulle hun ikke ligefrem nyde noget af, desuden skyndte hun sig også for at isen under hende ikke ville smelte igen så hun ville blive fanget under vandet igen så hun skulle starte forfra med isen. Dog nåede hun ikke rigtigt at slappe af da hun kom op på breden før hun hørte en lyd som sten der knækkede midt over, hvilket fik hende til at kigge kort op på nogle spidse lange stenpigge der virkede til at ryste og nogle begyndte at falde så hun måtte hoppe til siden for at undgå dem.