Hvad kan der ske?

[Rai Mirriko]

Nok var der stille på slottet, men alligevel så var der en form for uro over det hele, hvad der helt præcis var grunden. Det kunne man ikke sige sådan med det samme. Det var en tid morgen, hvor det kun var tjeneste folkene som farede rundt for at gøre det hele klar til endnu en dag. De bevægede sig dog lydløst, for hvem ville turde at vække de kongelige, det kunne jo ende galt. Rai var nok en af de personerne, som let ville kunne komme ud for problemer om det var med vilje, kunne godt være, for at få opmærksomhed? Rai gik med hænderne plantet i lommerne og slentrede afsted mod Drazillas værelse. Ikke fordi han havde noget bestemt at gøre der ikke endnu? På vej mod hendes værelse fik han stukket en bakke i hånden med noget morgenmad på. Han trak på skulderne og fortsatte bare uden at tage hensyn til om han måske ville tabe den? Han stoppede op foran hendes dør og vidste godt at det ville være for tidligt at vække hende nu. Så måske han bare skulle liste derind og stille bakken?

[Drazilla Dragoens]

Zill havde haft en ret dårlig nat med en unge der skreg hele tiden så hun flere gange måtte tage ind på værelset ved siden af fordi barnepigen havde sagt barnet græd og ikke ville falde til ro uanset hvad hun gjorde. Så zill havde ikke fået særlig meget søvn og derfor var hun en smule knotten eller ville blive det når hun en gang vågnede igen, for lige nu hun oven på hendes sorte silke tæppe da hun sidst havde været så træt og ikke krøbt under den, men nu bare lå oven på kun iført en kort sorte silke natkjole som nok var røget lidt længere op for hun havde jo ikke rigtigt styr på den mens hun bare lå og sov.

[Rai Mirriko]

Rai skulle måske normalt banke på, men bare for ikke at vække hende, lod han vær med at banke på. Han tog roligt fat i håndtaget imens at han holdt bakken med den ene hånd. Stille og uden en lyd åbnede han døren ind til Drazillas værelse. Han lukkede den efter sig. Og så så lidt rundt i hendes værelse. Det var stort. Hans øjne faldt roligt hen mod sengen og til hans overraskelse, lå hun ikke engang unde dynen? Han trak vejret roligt og ønskede ikke at vække hende. Med rolige skridt gik han hen ved siden af hendes seng og da han skulle til at stille bakken fra sig, trillede glasset roligt ned på gulvet. Han nåede ikke selv at reagere på det før det var for sent.
*Shit!*
Det var den eneste tanke som røg igennem hans hovede, da han godt vidste at dette ville ende meget galt. Han stillede bakken fra sig og satte sig ned på hug for at samle glasskårene op. Så hun i det mindste ikke ville træde ud på dem. Om han var klar til konsekvenserne, vidste han ikke.

[Drazilla Dragoens]

Zill havde lagt trygt og sov selvom hun sov meget let når hun ikke ligefrem havde drukket noget som helst, det gjorde også at hun lidt hurtigt rettet hovedet op da hun hørte et glas blive knust imod hendes stengulv, så hun så lidt dovent omkring før hun fik høje på Rai "Nu dig igen der laver ballade, kan du ikke bare være stille" sagde hun dovent og lettere irriteret i det hun satte sig op og så ned på ham for han kunne da heller ikke gøre noget rigtigt og vække hende.

[Rai Mirriko]

Rai så op på hende, han havde lidt forventet en anden reaktion og var en smule lettet, men det gav han ikke udtryk for. Det var sikkert ikke overstået.
"Undskyld deres højhed, jeg gør alt hvad jeg kan, men det er åbenbart ikke godt nok"
sagde han med en stille stemme og lod blikket glide tilbage på det knuste glas. Han mumlede nogle utydelige ord og glasskårene samlede sig sammen til et glas igen. Han stilte det op på bakken igen. Og så med et ydmyg blik på hende. Han kunne jo ikke andet end at dumme sig, det var også derfor at han havde lavet den formular, til at samle glas uanset hvor smadret det end måtte være. Det var jo en nødvendighed efterhånden.

[Drazilla Dragoens]

"Nej det kan jeg se, det går ikke så godt for dig" sagde hun roligt og fjernede noget af det søvn fra hendes øjne der kun sad og irriternede hende, men hun havde jo heller ikke sovet særlig meget så hun var lidt i et lunefuldt hjørne også selvom hun virkede rolig lige nu. "Kan se du har lært en ny besværgelse" sagde hun bare roligt som hun så på ham inden hun så lidt dovent rundt for hun gad egentlig ikke op nu, hvilket fik hende til at falde ned på sengen igen og bare lå og dovnede.

[Rai Mirriko]

Rai sukkede kort og lavt, da det irriterede ham en smule, at det altid skulle gå galt for ham. Han rejste sig op og bukkede roligt for hende.
"Det bliver forhåbentlig bedre"
sagde han stille og fjernede ikke blikket fra hende, da han havde bukket færdigt for hende. Noget der irriterede ham mest var at hun bare kunne ligge i sengen og dovne, imens alle slottets tjenestefolk rendte rundt, for at gøre klar. Men hvad kunne han gøre, andet end at være klodset.
"Det blev nødvendigt, når man er så klodset som jeg er. Men hvis de ikke har brug for mig, men mere søvn, så skal jeg nok gå"
sagde han med roligt og lod blikket glide hen mod døren. Det måtte være skønt bare at ligge i sengen og få alle andre til at lave, det man ikke selv gad. Han vidste, at han skulle bede om tilladelse, lidt havde han da lært efter deres sidste møde i tronsalen.

[Drazilla Dragoens]

Zill så roligt på ham men en del dovent også for hun gad ikke rigtigt at lave noget som helst. "Nahj var lidt dig op til mig" sagde hun roligt men lidt dovent, dog havde hun ikke så meget imod det lige nu for hun ville ikke helt være alene nu hvor hun var vågen men lave noget gad hun heller ikke rigtigt. Desuden var der jo plads til 4 i sengen udover hende selv, så stor var den. Egentlig den største seng på hele slottet og måske også i hele Darklia, men det var jo rart at kunne fylde lidt.

[Rai Mirriko]

Rai så en smule undrende på hende, hvad mente hun lige. Skulle han ligge sig op til hende? Det virkede da en smule underligt og da ikke noget som normale tjenestefolk skulle gøre. Det var jo dronningens seng, som de bestemt ikke måtte rører.
"Øhm, sikker på at De er helt vågen?"
spurgte han undrende og lignede bare et stort spørgsmåltegn, en som ikke anede hvad han skulle gøre nu. Han blev stående, som var han forstenet. Det kunne jo være at hun bare testede ham. Det kunne sagtens ske. Han forblev faktisk bare forvirret. Og håbede virkelig at han havde hørt forkert. Han sank roligt og lod blikket glide hen på hende. Mon det var rigtigt. Roligt bevægede han sig hen mod sengen, men blev stående op. Hellere være på den sikre side! End på den helt forkerte side.

[Drazilla Dragoens]

Zill så lidt dovent på ham "Selvfølgelig er jeg vågen" sagde hun dovent men lidt irriteret for hun skulle da være ret sikker på hun havde vågnet ret hurtigt da han havde smadret glasset lige i nærheden af hende. "Hvis du ikke vil får du straffe arbejde" truede hun dog lidt for gjorde han det ikke så kunne hun da sagtens finde på en hård og nedværdigende straf som hun ellers kun satte slaver til der irriterede hende alt for meget.

[Rai Mirriko]

Drazilla var stadig sig selv, så meget var sikkert. Sit gamle jeg, truede ham stadig, men det var jo normalt. Men det betød jo bare, at han ikke havde noget valg. Roligt satte han sig op i den store seng. Det var helt klart en bedre seng end den han selv havde. Den var jo ligefrem himmelsk at sidde i, og nok endnu bedre at sove i.
"Når du siger det på den måde, så må jeg hellere adlyde Dem"
sagde han roligt i det han var kommet op i sengen. Hans blik gled ned på hende. Hvorfor lade en tjener være i sin seng? Det kunne vel være lige meget. Den var jo alligevel så stor. Hvorfor det lige var at han skulle holde hende ved selskab på den måde, det ville nok senere komme til udtryk.
"Jeg undskylder stadig for at være klodset"
sagde han med stille og vendte blikket op mod loftet. Det var altså sådan man havde det når man bare kunne dovne dagen lang, hvis det var det man ville. Skønt?!

[Drazilla Dragoens]

Zill smilede bare doven over hans første kommentar for nej hun havde ikke ligefrem givet ham noget valg men nærmere tvunget ham til det, men igen det var jo også bedre end at skulle igennem endnu en straf? han havde jo lidt tit været hendes personlige boksebolt når hun manglede noget at lave. Hun sagde dog heller ikke noget til det andet lige nu men kravlede bare over til ham uden at tænke over hun egentlig ikke havde særlig meget tøj på, men det gjorde jo ikke meget som hun satte sig over hans mave med et mindre lusket smil over de fyldige læber "Du ved godt jeg ikke tager imod undskyldninger" sagde hun roligt.

[Rai Mirriko]

Han havde virkelig ikke haft noget valg, men i bund og grund havde han heller ikke noget imod af at være havnet i samme seng, som hun lå i. Det var først nu at det gik op for ham, at hun kun var iført en mindre natkjole.
*Hvordan kan hun gøre dette mod mig*
Den tanke strøg lige igennem hans hovede. Han havde jo i forvejen svært ved at holde sig fra hendes krop og nu sad hun ovenpå ham kun iført en natkjole, det var jo direkte ondt? Han måtte tage det roligt for at ikke at lade sin lyst trække ham mod endnu en straf.
"Det ved jeg godt, men stadig Deres højhed, hvad kan jeg hjælpe dem med"
spurgte han roligt og lod blikket glide ned af hendes krop. Det gøs igennem hele hans krop bare af synet.

[Drazilla Dragoens]

Zill smilede skævt for hun elskede bare at drille ham på denne måde men igen hun kunne jo godt lide når alle blev fristet af hendes krop selvom hun sjældent tænkte meget over at hun gjorde det. "Hvem siger du kan hjælpe med noget?" spurgte hun roligt og lænede sig lidt ned imod ham med et drillende smil for noget skulle hun jo mobbe ham med også bare for at se om hun kunne få ham til at overtræde endnu en regel.

[Rai Mirriko]

Han trak let på skulderne. Det vidste han jo egentlig ikke, men han kunne lige så godt spørge, bare for at være på den sikre side. Han så op på hende og lagde sig ned i sengen, da hun lænede sig længere frem mod ham. Han lukkede kort øjnene for ikke at gøre noget dumt. Dog sneg øjnene sig op igen. Hans blik faldt ned i hendes kavalergang. Dog skyndte han sig at fjerne blikket. Mon hun havde set det?
"Jeg står jo til din rådighed, så du kan hundse med mig alt det du vil"
sagde han roligt efter at han havde fået sig taget sammen til at se hende i øjnene og ikke ned i hendes kavalergang. Det var en udfordring med hende hver eneste gang. Hendes krop var altid så forførende.