|
|
Post by Rai Mirriko on Sept 20, 2010 16:45:41 GMT 1
"Kun med din tilladelse, selvom det er svært at holde sig fra din krop"
sukkede han roligt, da han virkelig ikke vidste hvordan han skulle få stillet den lyst som bare blev større og større inde i ham. Det gik ham endda en smule på nerverne, at han ikke måtte rører hende, men det var for hans eget bedste. Rai gled hen til fodenden af sengen og satte sig med fødderne ud over sengen og bare betragtede hende, imens at hun klædte om. Han kunne ikke andet end at nyde det. Men det kunne nu være dejligt bare at røre hendes krop igen. Men så skulle han have en bedre grund til at gøre det, tilladelse fik han nok ikke.
"Hvordan kan du være så ond mod mig"
sagde han undrende og rejste sig op. Roligt gik han hen mod hende og ville så gerne røre hendes former bare en enkelt gang igen.
|
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Sept 20, 2010 16:54:12 GMT 1
Da zill havde fået alt hendes tøj på passede det med at han havde rejst sig og var på vej over til hende, hun så dog roligt på ham med et lidt undrende blik. "Jeg er mørkets dronning er det ikke meningen jeg skal være det overfor alle?" spurgte hun roligt igen for det var jo ikke kun ham det gik udover, eller jo på denne måde var han nok lige en af de eneste hun fristede med hendes krop, ham og så 2 andre men ellers kunne hun da være ond på andre måder.
|
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Sept 20, 2010 17:42:46 GMT 1
Det kunne ærgre ham en smule, at hun allerede havde fået sit tøj på. Men hvad kunne han gøre, i hvert fald ikke bare flå hendes tøj af igen. Det ville blive hans død?!
"Så sandt, så sandt"
sagde han med et roligt blik i øjnene. Han så lidt hen mod døren. Var det så det han skulle idag, var der mere. Ville hun ud på sin lille tur allerede nu. Det kunne vel ikke passe, og dog, det var trods alt Drazilla, det handlede om. Han blev stående ikke ret langt fra hende, og ventede på en ordre eller tilladelse for at gå.
|
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Sept 20, 2010 17:48:42 GMT 1
Zill smilede og gik roligt efter ham hvor hun lagde hånden under hans hage på en lidt blidt og drillende måde mens hun lod sit hovede komme helt tæt på hans "Pak en taske med mad og mød mig nede i tronsalen" sagde hun roligt og lidt for at drille ham kyssede hun ham på kinden inden hun gik ud af døren for hun skulle jo lige hente nogle ting inden de skulle afsted, så hun ville pakke den anden taske med de ting hun ellers lige skulle bruge og han skulle ikke rigtigt vide hvad den taske indeholdt.
|
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Sept 20, 2010 17:54:04 GMT 1
Tronsalen.. Det gav helt genlyd i hovedet på ham og minderne fra tronsalen farede igennem hans hovede. Men han fik hurtigt samlet sig selv og nikkede til hende. Dog gik han i stå, da hun plantede et kys på hans kind, han havde da håbet på noget mere, men hvad kunne man regne med fra hende? Da hun var gået ud af døren gik hen selv ned mod tjenernes kamre og fandt nogle enkelte ting, som han skulle have med under turen. Til sidst fandt han vej ned til køkkenet. Der var næstena ltid mulighed for at få lidt mad dernede, for meget skulle han heller ikke spise.
Efter noget tid dukkede han op foran indgangen til den store tronsalen. Uden videre gik han ind og bevægede sig hen mod en søjle som han lænede sig op af. Tasken gled ned af hans skuldre og landede roligt på det hårde gulv. Nu var det vist bare at vente? Hvad hans taske indehold var sådan set bare det mest nødvendige til en lille tur ud af slottet.
|
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Sept 20, 2010 17:59:55 GMT 1
Zill var forsvundet hen i en anden retning ind i et lille kammer som kun kunne blive åbnet af hende fordi den kendte hendes stemme og hendes magi så det var meget praktisk for hende at have det lille rum for sig selv. Hun fandt en bog frem sammen med noget læder som hun kunne bruge til det hun skulle ud at finde oppe i bjergene, da hun havde stået lidt og set på tingene pakkede hun det ned i en mindre taske som hun tog over skulderen før hun gik ned til tronsalen men et hurtigt smut forbi træningsgården hvor hun tog nogle dolke samt bue og pile indne hun endelig kom ned til Tronsalen.
Her så hun kort på Rai inden hun gik hen til hendes trone og tog Drakolic og bandt bæltet om hendes liv for hun ville ikke gå nogen steder uden hendes elskede sværd. Hun kyssede kort den sorte panter Kaos og den hvide tiger Genna på hovedet inden hun gik hen til Rai "klar?" spurgte hun roligt med et skævt smil.
|
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Sept 20, 2010 18:05:48 GMT 1
Tiden fløj afsted og han var lidt faldet ind i en drømmeverden. Hvor der ikke var så mange regler. Et held for ham var at han blev vækket på det tidspunkt, som hun kaldte på ham. Ellers kunne det være gået galt. Uden at svare hende, samlede han tasken op og gik over mod hende. Hvorfor var det egentlig at han ikke havde lagt mærke til panteren og tigeren i tronsalen, var han virkelig så langt væk?
"Ja, når du er klar, har jeg jo bare med at være klar"
sagde han med et roligt smil på læben. Det var dog ens mule drillende. Han kunne ikke lade vær med at tænke på, hvordan det mon ville være, hvis han slap uden om alle de regler og konsekvenser, der end måtte være. Han stoppede op ikke så langt fra hende og så afventende på hende.
|
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Sept 20, 2010 18:10:05 GMT 1
"Tror vi bliver nødt til at flyve det meste af vejen" sagde hun roligt med et skævt smil og rakte ham tasken sammen med bue og pilene for dem kunne hun ikke selv bære hvis hun forvandlede sig om til drage dog stoppede hun lidt i hendes bevægelser "Hel drage eller halv drage?" spurgte hun lidt undrende for hun var egentlig lidt ligeglad selvom hendes halv drage skræmte folk meget mere end når hun var helt forvandlet til en drage.
|
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Sept 20, 2010 18:37:49 GMT 1
Nu følte Rai sig virkelig som et pakæsel, men det var vel også det han var taget med for. Eller det var derfor at hun ville have ham med, så hun ikke skulle slæbe på tingene. Men hvad mente hun helt præcist med at flyve, det gik først op for ham, da det næste spørgsmål lod fra hendes læber. Så hun ville se flyve? Rai stod med en taske på hver skulder og med bue og pil i hænderne. Han kunne ikke andet end at trække på skuldrene og lade hende bestemme det.
"Som De nu ønsker, om hvor vidt De vil forvandles for en lille tur"
sagde han med et roligt smil på læben, selvom han udmærket godt vidste, da der var gået rygter omkring hendes forvandlinger til hel og halv drage. Dog havde han endnu ikke selv haft chancen til at se hendes forvandlinger, kunne det være så slemt, som det lød i byen.
|
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Sept 20, 2010 18:47:12 GMT 1
"Så tager vi hel drage så du ikke bliver bange for mig" sagde hun lidt drillende med et skævt smil, men det lå i hendes ret til at drille ham. Hun begyndte at gå ud imod hovedporten ud for hun kunne jo ikke rigtigt forvandle sig hernede selvom der var plads nok så var det bare ret svært at komme ud uden at ødelægge noget som helst.
Da hun var kommet ud i det fri igen stoppede hun kort op og mærjede den brise der kom imod hende, inden hun gik lidt længere væk og forvandlede sig til den store sorte drage som hun nu var inderst inde. De røde øjne så roligt imod Rai og et smil syntes at spille over hendes læber så man kunne se de hvide tænder. Hun lagde sig helt ned og strakte hendes ben lidt ud så han kunne klatre op og sidde på hendes ryg.
|
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Sept 20, 2010 18:58:55 GMT 1
Rai trak en svag mine, da hun kom med hendes kommentar, så det var altså rigtigt, dog kunne han ikke bryde sit hovede med det, ikke nu. Måske hvis han så hendes form, så kunne han trække sig tilbage i sind. Roligt gik han ud af slottet efter hende, dog forholdt han sig lidt tilbage, da hun jo skulle have plads til at forvandle sig på. En drage var jo et stort dyr.
"Det er noget af en mundfuld"
sagde han, da han så hendes skikkelse, hans ulveskikkelse var jo absolut intet i forhold til den forvandling. Han så lidt op på hende og måtte tage sig lidt sammen for endelig at komme op på hendes ryg. Det skulle da nok blive meget sjovt at flyde på en dronnings ryg.
|
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Sept 20, 2010 19:03:42 GMT 1
Zill smilede lidt for sig selv og ventede tålmodigt på han var oppe på hendes ryg og gav ham lidt tid til at få ordentligt fat lige hvor han kunne på hendes skældede hud, før hun spredte vingerne og lettede fra jorden af og begyndte at flyve længere op i luften så folk og huse blev mindre og mindre under dem, mens hun havde kurs imod bjergene for det var der hun mente hun skulle hen, ihvertfald hvad hun havde læst sig til i hendes fars dagbog, noget de kongelige kun skrev i ved vigtige begivenheder så intet blev glemt.
|
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Sept 21, 2010 7:53:18 GMT 1
En ting var sikkert han havde helt klart ikke prøvet at sidde på en dragen ryg. Han sank en enkelt gang før hun begyndte at lette. Samtidig blev han nød til at holde ved hendes våben, da hun nok ikke ville blive særlig glad, hvis han først tabte det fra denne højde. Rai turde ikke kigge ned, for der var sikkert meget langt ned. Hvor mon de skulle hen?
"Det virker da meget sikkert"
sagde han svagt til sig selv for at bilde sig ind, at der ikke ville ske noget. Hvem kunne også finde på at angribe dronningens drageform? De ville jo være fuldstændige idioter. Rai så frem for sig for at se hvor de havde kurs mod, men det eneste han kunne fornemme ude i det fjerne var nogle store bjerge. Hvad var der der, som Drazilla ville have fat i?
|
|
|
|
Post by Drazilla Dragoens on Sept 21, 2010 8:05:34 GMT 1
Zill fløj roligt afsted oppe i himlen så alt virkede så småt under dem, hvilket gav hende lyst til at lege men hun lod være for hun havde Rai på ryggen og han ville jo nok falde ned hvis hun begyndte på alt muligt. Hendes rolige tempo gik alligevel ret hurtigt for man kunne ikke nå at se meget af tingene der var langt under dem før de igen skulle videre mod bjergene, der kom tættere og tættere på så man kunne se sneen oppe på toppene. Så det tog meget kortere tid end hvis man red på en hest eller hvis man gik for efter et par timer landede hun på en bred klippeafsats, hvor hun lagde sig ned så Rai kunne komme ned på jorden igen.
|
|
|
|
Post by Rai Mirriko on Sept 21, 2010 8:35:29 GMT 1
Det var en voldsom luft som ramte ham, da hun jo egentlig fløj hurtigt. Siden hun jo ikke var en langsom drage. Da bjergene nærmede sig, havde han det som om de skulle ramme det. Derfor var han lettet over at de bare landede på en klippe afsats. Han gled roligt ned på klippen og var bare over lykkelig over, at der var fast grund under fødderne igen.
"Endelig"
sagde han roligt og en smule lettet, for han var virkelig glad for at være kommet ned igen. Ikke fordi at det havde været virkelig slemt, men fast grund under fødderne var nu bedst.
|
|
længe siden 
