Hvad kan der ske?

[Rai Mirriko]

Rai blev en smule overrasket, da hun lige pludselig dukkede op på overfalden, men han kunne tydeligvis se, at det var en kamp bare at komme over på bredden igen. Det overraskede ham måske ikke så meget, at hun kom igennem det. Men noget der overraskede ham, var det som skete oppe i loftet. Han blev selv nød til at springe til side, men heldigvis behøvede han ikke at koncentrere sig om at skyde med ildkugler mere, nu hvor hun var kommet tilbage.
"Måske en god ide at vænne tilbage?"
spurgte han, imens at han undveg sten og alt det andet som blev smidt ned mod dem. Fordi de havde taget noget, der ikke skulle fjernes fra grotten måske? Sikkert siden at det var så svært at komme ind også.

[Drazilla Dragoens]

"Mod tunnelen" sagde hun lidt hurtigt inden hun måtte springe til side for endnu en spids sten der faldt ned som en pil, så hun begyndte at få lidt fart på hen imod tunnelen for det var nok deres eneste mulighed til at komme levende igennem og finde noget ly, eftersom det virkede til at stenene voksede ud igen lige så snart de var faldet. Hele tiden og så igen måtte hun holde øje med loftet så hun ikke blev mast og spidet af stenene der faldt, for der virkede ikke til at være nogen speciel rækkefølge de faldt i men nærmere som om grotten vidste hvor de stod henne af og så sendte stenene efter dem.

[Rai Mirriko]

Rai nåede ikke rigtig at svare hende, men det var vist ikke nødvendigt, for de skulle bare hurtigt ud derfra. Han gik fra side til side, bare for at sikre sig, at stenene ikke ville falde i en linje for at få ram på ham hurtigt. Han var så småt ved at finde ud af, hvordan Han skulle gå for at undgå de fleste sten, så han ikke behøvede at kaste sig frem og tilbage og på den måde måske blive fanget til sidst. Der var heldigvis ikke ret langt til tunnelen mere, så dét måtte da snart være over.

[Drazilla Dragoens]

Zill sørgede for at bevæge sig hurtigt mens hun løb i zig zag for at undgå stenene selvom det ind i mellem virkede til at stenene kunne forudse hendes næste trak da en sten faldt ned lige foran hende så hun var nødt til at springe til side endnu en gang, men det hele gik ret hurtigt for hun skyndte sig hen til tunnelen og slappede først lidt af da hun kom nogle meter ind i den, først der lænede hun sig op af grottevæggen og så ud imod grotten for at se om Rai var med hende eller ikke.

[Rai Mirriko]

Det kunne godt være, at det så en smule håbløst ud, det som Rai havde gang i, men det lykkedes ham faktisk at komme hen til tunnelen, kun lidt tid efter Drazilla, uden at blive ramt af nogle sten. Hans måde at tackle situationen på, var rolig, selvom han blev lidt forpustet af, at skulle forudse hvor næste sten ville komme og så samtidig undgå dem, der allerede var faldet.
"Damn, det var tæt på"
sagde han en smule forpustet, men også lettet, da han først var inde i tunnelen og kiggede på Drazilla, som havde været i sikkerhed i noget tid efterhånden. Han var blot glad for at de var kommet så langt indtil videre. Bare det ikke blev værre..

[Drazilla Dragoens]

Zill smilede lidt forpustet til ham da han kom ind i tunnelen til hende dog var hun det ikke særlig meget mere eftersom hun havde fået en mindre pause imens han havde leget med de faldne sten. "Sandt men glemte lige det ville ske" sagde hun roligt for hun havde jo glemt det så det var der ikke noget at gøre ved for det var nu alligevel lidt sjovt med nogle udfordringer eftersom det var længe siden hun havde fået nogen, egentlig havde hun også glemt om der var flere fælder men hun kunne da huske hvad vej de skulle så det måtte da hjælpe en smule på det hele under deres mindre eventyr.

[Rai Mirriko]

"Så du vidste altså godt at det ville ske?"
sagde han en smule overrasket og rystede bare sådan i sjov på hovedet. Fordi det ville han da gerne have vidst, så han kunne have været en smule forbedret på, at der måske ville falde noget ned i hovedet på ham. Men sket var sket. Han smilte dog roligt til hende, og var klar til at gå videre igennem tunnelen. Han kunne ikke huske den vej, som de var kommet, så han håbede blot at hun vidste hvor de skulle hen. Ellers ville det blive til en kæmpe labyrint med tonsvis af falder, som bare ventede på, at angribe dem og tage dem med ned i dybet, hvis de ikke var opmærksomme nok.

[Drazilla Dragoens]

"Egentlig ikke helt, bogen sagde noget ville falde og at der ville være 2 fælder men ikke lige hvilke" sagde hun roligt for hun burde da have regnet ud at stenene fra loftet ville falde ned for at knuse dem men hun kunne selvfølgelig ikke huske det hele når der stod så meget beskrevet i bogen og dog så havde hun læst det flere gange så burde hun godt kunne huske det, selvom sådan noget var svært når man virkelig stod i situationen.
"Nå vi må hellere komme videre" sagde hun med et smil inden hun rettede sig mere op og begyndte at gå igennem tunnelen for de kunne jo ikke blive stående i længere tid for Zill vidste ærligtalt ikke hvor lang tid de egentlig havde tilbragt inde i bjerget uden nogen sol til at hjælpe dem.

[Rai Mirriko]

Så der var altså flere fælder på vej, det var ikke ligefrem en nyhed, som han var glad for, men det måtte han jo også tage med. For han havde da nydt noget af turen specielt tilbage i grotten før de gik igennem en tunnel. Han kunne ikke lade vær med at smile en smule ved tanken, det var ikke lige noget han kunne få ud af hovedet. Han var blot glad for at det var sket, slet ikke noget han ville komme til at fortryde.
"Afsted med os"
sagde han roligt og fulgte med den rolige skridt efter hende. Det var lidt som om der var en form for ekko i tunnelen, for normalt var det ikke lige så let at høre hans skridt, som det var nede i denne tunnel. Egentlig interessant at tænke på. Han kunne nemlig godt være lydløs udenfor.

[Drazilla Dragoens]

Zill smilede roligt og lagde en arm om ham da de roligt gik afsted, selvom hun dog var på vagt overfor mulige fælder der kunne være men lige nu virkede alt da fredeligt måske en anelse for fredeligt. Hun mærkede kort med den frie hånd om den hemmelige ting stadig var på sin plads og det var den stadig så slap hun for at skulle derind igen for det ville ikke ligefrem være det bedste men det kunne da nok være sjovt alligevel.

[Rai Mirriko]

Rai vidste jo ikke engang, hvad det var hun havde hentet nede i vandet. Men det kunne kun være noget vigtigt, siden at man ville gå så langt for at få fat på det. Egentlig ville han gerne have stillet sin nysgerrighed, men det kunne han ikke bare sådan lige gøre. Da han jo havde fået besked på ikke at røre det og det var også noget, som nok nærmere var en hemmelighed, så det skulle ikke deles med en tjener. Han smilte lidt, da hun først lagde armen om ham og automatisk lagde han armen om hende, så de gik side om side med hinanden. Fredeligt var der.

[Drazilla Dragoens]

Zill smilede som hun gik sammen med Rai og stadig holdt øje om der skete nogle forandringer eller at der var noget unormalt i nærheden som virkede mistænksomt "Måske burde vi skabe lidt lys" sagde hun med et mindre grin for de havde jo ikke ligefrem noget lys eftersom det blev mere og mere mørkt længere fremme da lyset fra grotten blev svagere og svagere, så de burde egentlig skabe lidt lys hvis de ikke ville falde i en fælde "Vil du have æren?" spurgte hun roligt for at han kunne få lov at gøre nogle ting også.

[Rai Mirriko]

"Det ville da være mig en stor ære, at få lov til det"
sagde han med et mindre smil på læben og hans blik gled en smule frem for dem og det var virkelig begyndt at blive svært at se noget som helst. Så det var en ganske udmærket ide med at få lidt lys til deres lille gåtur.
"Risu"
sagde han roligt og et lys dannede sig foran ham, det var klart og kunne næsten lyse hele tunnelen op, fra væg til væg. Så der var mulighed for at holde øje med væggene om der måske skulle komme noget ud af dem?

[Drazilla Dragoens]

"Du er stadig ved at blive bedre" sagde hun roligt for han havde nok en del mere at skulle øve sig på men det virkede da til at denne havde han styr på "Kan du egentlig lærer mig den?" spurgte hun med et smil men igen hun kunne jo normalt kun ildbesværgselser hvis hun skulle lyse noget op så denne ville måske være meget praktisk når det var så fugtigt i hendes omgivelser som der var nu.

[Rai Mirriko]

Rai smilte lidt af en hendes kompliment, det var ikke så tit, man hørte hende give komplimenter, men det overraskede ham blot mere, da hun spurgte om han ikke ville lære hende den. Underligt, men på den anden side, så kunne det være praktisk nok.
"Selvfølgelig vil jeg gerne lære dig den"
sagde han med et mindre smil på læben. Det blev lettere lumsk, da han tænkte videre over det. Lyset bevægede sig foran dem, men med samme afstand til dem hele tiden. Så den ville kunne lyse deres vej op og samtidig lyse væggene op. Lyset vidste på en måde selv, hvor den skulle være, det var ikke helt almindeligt.