Hvad kan der ske?

[Drazilla Dragoens]

Zill smilede bare for hvis han ikke ville have lært hende det frivilligt så ville hun nok tvinge ham til at undervise hende alligevel eftersom hun ikke kunne lide at få et nej fra folk, men igen hun var jo også opvokset som en forkælet møgunge der havde fået alt hun pegede på.
"Godt du skal nok få noget for det" sagde hun roligt da hun lod hånden stryge ned af hans ryg og ind under hans trøje så han forstod noget af den betaling som hun kunne give ham hvis han ville have det.

[Rai Mirriko]

Rai smilte lumsk til hende, da han godt forstod hendes lille hentydning. Det var kun noget som han kunne se frem til, selvom det virkede til at han blev nød til at yde noget, før han kunne begynde at nyde.
"Det kan kun være godt, når du siger det på den måde"
sagde han drilsk og lod blikket glide hen mod lyset, der langsomt svævede op og ned. Han kunne ikke lade vær med at smile, tænk at noget af hans arbejde faktisk gav pote.

[Drazilla Dragoens]

Zill kom kort til at grine lavt eftersom hun ikke ligefrem ville frembringe en ny fælde eller noget andet der kunne knuse dem. "Det håber jeg da du synes når vi skal nå frem til en betaling, men ikke før jeg har lært besværgelsen fuldt ud" sagde hun roligt for han måtte ligesom starte med at give hende noget før hun ville give noget igen, også selvom hun egentlig havde givet ham noget tidligere så var det her lidt noget andet eftersom han skulle lærer hende noget, egentlig noget der ikke skete særlig tit når man tænkte over det.

[Rai Mirriko]

"Jeg skal da gøre mit bedste og jeg regner ikke med at få betaling, før du er tilfreds"
sagde han roligt og smilte lidt. Da det var utrolig at Drazilla, ville lære noget og så lige af ham. Det virkede stadigvæk en smule underligt i hans hovede, men han vidste også samtidig at det ikke var løgn. Fælderne kunne da bare komme an, så de snart kunne komme ud af denne tunnel, så de snart kunne få mulighed for at se noget dagslys eller det kom jo an på, hvornår de ville komme ud, på hvilket tidspunkt af dagen.

[Drazilla Dragoens]

"Det er da godt men er du heldig får du måske et mindre forskud" sagde hun roligt men dog med et lidt drillende smil for hun havde jo kun sagt måske så man kunne aldrig vide med hende når det kun var sådan noget. Hun så dog roligt frem for sig for at holde øjne med fælderne, hvilket fik hende til at slippe ham igen da hun opdagede en sprække i gulvet ligesom tidligere hvor der nok var syle spidse sten nede i, så de måtte jo gå uden om og det kunne hun ikke rigtigt gøre når hun skulle holde om ham.

[Rai Mirriko]

Lyset farede en smule ned i sprækken og kom langsomt op igen. Den gled over til en af siderne, hvor der viste sig en mindre gangsti, som de ville kunne gå på, hvis de var klistret op mod væggen samtidig. Det undrede måske Rai en lille smule at hun pludselig gav slip, men da han fik øje på sprækken forstod han det udmærket godt.
"Jeg ville blot elske et forskud"
sagde han med et drilsk smil på læben og kiggede hen mod lyset. Det var vel der de skulle gå over? Hvis de ikke skulle springe og risikere at havne nede i dybet.

[Drazilla Dragoens]

Atter kom zill til at grine lidt "Det ville du sikkert" sagde hun drillende som hun gik hen til den lille sti og begyndte at gå over den med ryggen imod muren for at hun bedre kunne holde øje med hvad der skete omkring hende og så egentlig først på Rai da hun igen var ovre for hun skulle jo vente på at han fulgte efter hende ellers blev hun nødt til at efterlade ham og det ville ikke være specielt smart hvis han skulle undervise hende.

[Rai Mirriko]

Rai kunne ikke lade vær med at smile af hendes kommentar, da hun jo havde helt ret. Han fulgte hende med øjnene og lyset bevægede sig frem og tilbage over stien. Hvorefter at Rai fulgte efter hende over den smalle sti, så de kunne komme over sprækken. Det ville lidt være noget lort at falde ned, nu hvor man var kommet så langt. Rai glædede sig blot til at komme helt udenfor igen.

[Drazilla Dragoens]

Zill smilede som hun ventede på han kom over til hende og der lagde hun armen om ham igen da hun begyndte at gå for de skulle jo videre og kunne ikke blive her hele dagen eller natten eller hvad det nu var uden for, for hun havde mistet tidsfornemmelsen for længe siden og havde sikkert kæmpet under vandet i meget lang tid. "så vidt jeg husker så er der kun nogle fælder igen og mange af dem skulle være lidt som den sprække der" sagde hun roligt for hun troede da at hun huskede rigtigt men igen hun kunne tage fejl.

[Rai Mirriko]

Rai lagde roligt armen om hende i det hun gjorde det samme ved ham. Et mindre smil bredte sig over hans læber idet at de gik videre igennem tunnelen. Lyset lyste roligt gangen op og gjorde udsynet lettere for dem. Hans blik var roligt, selvom han ikke brød sig om ideen om at skulle igennem flere fælder, men det var vel nødvendigt for at komme ud igen.
"Så lad os da få dem overstået"
sagde Rai med et smil, selvom det ikke var noget at smile af, da de jo stadig havde nogle fælder tilbage.

[Drazilla Dragoens]

"Håber du kan finde ud af at klatre som menneske for muren vi skal op af er ikke bedre nok til du kan være der som ulv" sagde hun roligt med et skævt smil men hun vidste allerede nu at de på et tidspunkt jo skulle op af igen men så var han da også forbedret på det. Længere fremme kom der endnu en sprække i jorden som tegn på der kom en fælde men efter det skulle de nok til at passe mere på selvom hun heller ikke lige var helt sikker, det måtte jo komme an på en prøve.

[Rai Mirriko]

Rai så en smule undrende ud, blev han nu også nød til at klatre som menneske, det ville bare gå al for langsomt for ham. Men hvis der ikke var plads, havde han vel ikke noget valg i det tilfælde. Det var jo bare med at komme ud hurtigst muligt, før der skete noget værre. Rai lagde godt mærke til sprækken længere fremme, men hvad det betød kunne man jo aldrig vide.
"Jeg skal nok komme op på den ene eller anden måde"
sagde han med et mindre grin på læben bare for at virke mere afslappet. Han var i hvert fald ikke anspændt eller noget over, at det måske ville gå galt til sidst. Hvad kunne man forvente mere i løbet af denne tur?

[Drazilla Dragoens]

"Ellers må du hænge fast i min hale" sagde hun drillende men mest for at drille ham med at han kunne være svag hvis han skulle have hjælp af hendes hale for det var jo ikke særlig stærkt gået og betød jo han ikke kunne klare det uden hendes hjælp. Da de kom hen til sprækken slap hun ham endnu en gang inden hun lod sig gå over det tyndeste sted men også det mest sikre for at de ikke skulle falde ned i døden, denne her gang virkede det til at der var noget levende dernede men hun kunne ikke rigtigt se hvad det var, dog ville hun ikke ligefrem derned for at finde ud af det.

[Rai Mirriko]

Rai rystede blot på hovedet af hendes forslag til hvordan han ellers kunne komme op. Han skulle da bestemt ikke have hjælp, han blev nød til at vise, at han også kunne noget selvom han ikke var i sin ulveskikkelse. Hans blik gled lidt frem og tilbage, da han syntes at høre noget nede i sprækken, men han valgte at gå over det samme stykke, som hun også var gået over, hvorved han koncentrerede sig om ikke at falde ned i sprækken til de væsner, som end måtte være dernede.
"Jeg tror godt at jeg kan komme op uden hjælp
sagde han med et roligt smil på læben, selvom han ikke var helt sikker, dog burde det da være muligt at komme op ved hjælp af sine hænder? Han svarede hende først, da han var kommet over på den anden side at sprækken.

[Drazilla Dragoens]

Zill grinede lidt af hans svar men ham om det, de skulle jo alligevel snart klatre eller det troede hun ihvertfald at hun skulle. "Huskede du egentlig maden?" spurgte hun undrende for hun var efterhånden en smule sulten egentlig men hvis han havde efterladt maden inde i den anden grotte så måtte hun jo springe et måltid over og vente til de kom uden for igen.
Endnu en gang begyndte hun at gå i den retning som hun troede de skulle hen, eller rettere var hun ret sikker på de skulle den vej.