Lets get lost...

[Drazilla Dragoens]

Zill lukkede døren efter dem for at den lille ikke skulle blive forstyret mere, hun gik roligt længere af gangen dog egentlig ikke særlig langt men lige nok for hendes søns værelse lå faktisk ved siden af hendes eget så hun kunne have hendes børn tætte på sig. Hun gik ind på drengens værelse dog var han der ikke eftersom han var ude i træningsgården og lege da det var tiden til det. Herinde var der kun en sort halvstor killing med hvidt bryst og mave der lå og dovnede ved væggen hvor den var lænket. Zill gik roligt hen og løsnede kæden fra væggen før hun kort hev i den så killingen vidste at den skulle med hende. "Tag dem ikke ud af deres snore for de har ikke lært at gå selv endnu" sagde hun roligt da hun selv gik med denne killing så de selv kunne komme uden for. "Og de må ikke se deres forældre eftersom forældrene ville dræbe de unge"

[Phoenix Storm]

Der var heldigvis ikke så langt til det næste værelse. Selvom hun undrede sig lidt over, hvorfor børnenes værelser lå så tæt på hinanden? Var der et større grundlag til det eller? Hun ville ikke spørger. Det angik ikke hende, selvom hun gerne ville vide det, så turde hun ikke spørger hende. Drazilla kunne være skræmmende når hun ville det, og hun ville ikke ind på hendes dårlige side igen. I dette værelse var der vist ikke noget barn, det var da noget, for uanset hvilken grund hun havde, så havde hun lært ikke at forstyrre medmindre det var absolut vigtigt. Men den gang, havde det været sjældent at nogen havde haft for travlt til hende, nu var alt dog anderledes. Dræbe deres egne unger? Det lød barskt. Hun nikkede og gik ud af værelset sammen med Drazilla og de to killinger, som virkede glade for at se hinanden.

[Drazilla Dragoens]

Zill gik roligt med den ene killing i snoren på vej igennem de snorede gange ned til træningsgården udkant for at de kunne gå rundt i de ydre gange mens krigerne trænede inde på græsset og hendes egen søn legede med en barnepige lige i udkanten på det grønne græs lige ved bænkene så de heller ikke forstyrede krigerne. Zill så kun kort på drengen men koncenterede sig mest om at holde den ene killing i ro. "Der findes en 3 killing men den skal du ikke tænke på, den bliver taget sig af" sagde hun roligt for den kunne egentlig være lige meget.

[Phoenix Storm]

Stilheden der havde sneget sig over dem, føltes let og tung på samme tid. Hun kunne ikke forklare hvorfor, men sådan føltes stilheden, men det kunne godt være at hun ikke så det sådan. Killingen hun gik med, virkede lidt ivrig efter at komme udenfor, man skulle tro den ikke havde været ude i hundrede år. Det undlod hun dog at sige. Det var mærkeligt. Normalt plejede hun at kunne sige når hun havde noget på hjertet, men nu turde hun knap nok åbne sin mund for bare at sukke.

[Drazilla Dragoens]

"Andre spørgsmål?" sagde hun roligt som de gik rundt i sten gangene hvor de havde udsigten til hvad krigerne lavede og hvad hendes søn lavede, samtidig med de kunne nyde den dejlige luft som ind i mellem kom ind. Zill kunne ikke lade være med at studere hendes krigere men det var mest af gamle vane også lidt for at finde nogle svagheder som de skulle arbejde på så de kunne blive de perfekte til at slås.

[Phoenix Storm]

Andre spørgsmål? Hun tænkte sig godt om. Lige nu havde hun vel ikke noget spørger om. Alt det hun skulle gøre stod klart for hende, men mon der ville komme et spørgsmål i fremtiden? Hun var ikke sikker, så hun tænkte så det næsten knagede, for at være sikker på, at der virkelig ikke var et eneste spørgsmål tilbage. "Jo.. øhm.. der er et enkelt spørgsmål som jeg gerne vil spørger Dem om," sagde hun stille. "Er der måske et tidspunkt, hvor jeg kan tage hjem og hente noget andet tøj at gå i?" hun bed sig lidt i læben, lidt bekymret for svaret. Hvis det blev et ja, vidste hun ikke om hun ville få det gjort, og hvis hun fik det gjort, ville hun så måske være i stand til at forlade sin far? Hvis det så blev til et nej, så var der jo ikke noget at gøre.

[Drazilla Dragoens]

"Nej det får du ikke lov til du må tage din straf som en slave" sagde hun roligt men en anelse ligegyldigt for pheonix var en slave i hendes øjne selvom hun havde sagt tjener så var hun jo her for at udtjene en straf derfor var hun kun slave. "Men tror jeg kan finde noget i din størrelse hvis du gør dit tøj alt for beskidt". Egentlig var zill ligeglad men hun kunne vel godt finde noget gammelt tøj frem som tøsen kunne rende rundt i selvom det hun nok havde på var det mest praktiske.

[Phoenix Storm]

”Nej, ellers tak,” svarede hun høfligt. Hun ville helst gå i sit eget tøj, selvom hun nok ville komme til at savne sine kjoler, som hun var så vant til at gå i. Noget hun så gerne ville have hos sig, men som hun ikke ville kunne gøre, før Drazilla mente at hendes straf var ovre stået. ”Har Deres killinger noget navn?” hun så spørger op på hende. Hun var vel nødt til at vide om de havde et navn, regnede hun med, det ville måske ikke være det klogeste at sige ”misser, misser,”

[Drazilla Dragoens]

Zill trak ligegyldigt på skuldrene eftersom det jo var tøsens sag om hun ville låne noget eller ikke, så det var hendes problem hvis det blev beskidt eller vådt på nogen måde for hun kunne ikke ligefrem rende nøgen rundt på slottet. "Den der er mest sort hedder Black og den anden hedder Disaster" svarede hun roligt selvom hendes børn ikke ligefrem selv havde givet dem navnene men det var jo også tydeligt for ellers var den ene sikkert kommet til at hedde plet eller sådan noget barnligt noget og det passede sig ikke til den onde familie.

[Phoenix Storm]

Hun nikkede og så lidt på killingerne, som gik glad af sted. Selvom de var i snor, så virkede de egentlig godt tilfredse og meget glade endda. Selv ville hun nok føle sig mindre fri, ved at være i snor, men hun var ikke i snor, selvom hun havde nogle ordre som hun skulle udføre. Ellers havde hun vel egentlig, mere eller mindre, lov til at gøre hvad hun ville, så længe det var inde for rimelighedens grænse. ”Jeg har endnu et spørgsmål, som jeg gerne vil stille Dem,” sagde hun og så igen op på hende, inden hun så lige ud, for at se hvor hun gik. ”Er der et sted hvor jeg måske en gang imellem kunne vaske mit tøj? Og øhm.. er der mere som De gerne vil have mig til at gøre?”

[Drazilla Dragoens]

Zill betragtede roligt killingerne inden hun hørte hendes drengs glade udbrud over at han havde fået øje på sin mor og killingerne så nu var han på vej herhen med en barnepige lige i hælene på ham for at han ikke kom til skade imens krigerne trænede. Hun så roligt på hendes ældste søn men hørte stadig hvad Pheonix sagde "For tjeners og slavers vedkommende bliver der vasket en gang om ugen ellers er der badestedet for slaverne, hvilket ligger i et lille hus i bag ved slottet" svarede hun roligt på det første inden hun rakte snoren til Pheonix så hun selv kunne tage sig af sin søn. "Og nej bare pas dyrene indtil jeg siger det er nok"

[Phoenix Storm]

Hun tog imod snoren til killingen som Drazilla havde holdt. Hun nikkede og rettede sit blik imod drengen der kom over imod dem, eller rettere sagt Drazilla. Det måtte være hendes søn, siden han reagerede sådan. Det fik hende til at tænke på, den gang hun kunne reagere sådan når hun så sin mor eller far. Det var lykkelige minder, gode minder, om hvordan hun havde det den gang, inden hendes mor døde og hendes far blev anderledes. Den gang, hvor alting var som hun ønskede det burde være.

[Drazilla Dragoens]

Man kunne egentlig tydelig se at drengen var zills eftersom han havde mange af hendes trak i ansigtet dog var øjnene meget mere grønne ligefrem faderens var, noget der sjovt nok noget der lå til 2 af hendes 3 børn, hvor børnene havde fået faderens øjne men stadig var de smukke at se på. Drengen fik zill til at smile skævt da hun bøjede sig ned og løftede den 3 årige knægt op i sin favn, selvom han efterhånden nok var lidt for stor til at blive båret rundt på så var det nemmere for hende at tage ham op end at bøjre sig ned.

[Phoenix Storm]

Phoenix så i et øjeblik på dem, inden hun bukkede høfligt og begyndte at gå. Der var ingen grund for hende at blive stående, når Drazilla havde et familie øjeblik. De så begge meget glade ud, og det bragte skam gode minder frem inde i hende selv at se på dem, men det bragte også sorg og smerte over ikke selv at kunne gøre sådan med nogen af sine forældre længere. Derfor valgte hun at gå med de to killinger, der var startet med at hive lidt i snorene, ivrige efter at komme af sted.

[Drazilla Dragoens]

"Jeg har ikke givet dig lov til at gå" sagde Zill roligt for hun havde jo ikke ligefrem givet tøsen lov til at gå væk så hun fulgte roligt efter hende med den halvstore dreng i favnen og barnepigen lige i hælene på hende så hun stod til rådighed når Zill ville have det. "Har han vist nogen tegn endnu?" spurgte zill roligt barnepige som svarede "Nej deres højhed" hvilket ikke ligefrem var et svar som virkede til at gøre zill glad for hun ville jo have stærke børn og hun ventede på om drengen udviste nogle tegn på at være Draconian.