Lets get lost...

[Phoenix Storm]

Hun stoppede op med det samme og vendte sig om imod hende. Egentlig havde hun troet at hun godt kunne gå, det havde hun så ikke fået lov til. Den tanke havde ikke strejfet hende, at spørger om lov, hun havde ikke regnet med det på nogen måde. Phoenix så fra drengen, til barnepigen og til Drazilla. Tegn? Tegn på hvad? Hvilke tegn var det at drengen skulle vise? Uanset hvilke tegn det var, så var det nogen som Drazilla gerne ville have at han fik. Måske var det noget vigtigt for hende, men hvad det kunne være, havde hun egentlig ikke nogen anelse om og hun ville ikke spørger. ”Undskyld, jeg troede at De ville være alene med Deres søn,” sagde hun stille.

[Drazilla Dragoens]

"Jeg får rigelig alene tid med ham senere desuden skal du spørge om lov først ellers kan du ryge en tur ned til Dragan i fangehullet" sagde hun roligt men med et lettere advarende undertone for hun kunne sagtens finde på at gøre det, hun havde jo trods alt smidt folk derned for det samme egentlig. Zill havde stadig den store dreng i favnen for han var efterhånden blevet mere glad for sin mor selvom han i starten havde været en del bange for hende så var det meget bedre eftersom zill gav sig tid til at være sammen med ham.

[Phoenix Storm]

"J-ja, undskyld," sagde hun bange, nærmest forskrækket. Hun sank en klump. Drazilla var altså virkelig uhyggelig! Men efter at have set hende smile på den måde, til Genna, Kaos, hendes søn og datter, kunne hun ikke lade vær med at tro, at hun var en god person imod dem som stod hende rigtig nær. Selv ville hun aldrig kunne komme så tæt på, om det var noget hun ønskede havde hun ingen anelse om, men indtil videre ville hun passe på med hvad hun gjorde. For den kvinde hun nu tjente, var ikke til at spøge med.

[Drazilla Dragoens]

"Du må lærer at jeg ikke tager imod undskyldninger, du skal nok få en velfortjent straf senere" sagde hun roligt for hun troede jo ikke videre på undskyldninger og normalt straffede folk når de trådte over hendes grænser og regler. Hun så igen på hendes dreng og kyssede ham på kinden inden hun satte den lidt utilfredse dreng på jorden "Det er tid til din middagslur, så henter jeg dig når du har sovet" sagde hun roligt med et smil og det virkede mere tilfredsstillende for den lille dreng som gik hen til barnepigen og tog pigen i hånden inden de begyndte at gå tilbage til hans værelse. Zill rettede sig op igen og så på tøsen "Nå lad os gå færdigt med dem her"

[Phoenix Storm]

Hun så blot på dem. Sagde ikke en lyd, mest fordi hun ikke ville afbryde det korte øjeblik som Drazilla havde med sin søn. Hun smilede lidt over det, kunne ikke lade vær. Det var sødt øjeblikket. Selv kunne hun ikke huske noget om at hun ikke havde fået sådan en besked, fra sin egen mor da hun levede, men måske havde hun vel opført sig sådan. ”Vil De holde en, eller vil De have jeg skal holde dem begge?” spurgte hun stille. Hun vidste at straffen der kom senere, sikkert ikke ville være spor rar, eller nem på nogen måde.

[Drazilla Dragoens]

"Tror godt jeg vil tage den ene nu hvor jeg alligevel er her, hvilken vil du helst holde?" sagde hun roligt med et skævt smil for lige nu var hun rolig selvom Phoenix egentlig havde en straf der ventede hende så skulle hun jo først lige udtænke den først, men det blev nok ikke en særlig hård en eftersom det var en begynder fejl, det var værre når fejlen skete flere gange så blev straffen med tiden hårde og hårde indtil personen lærte det.

[Phoenix Storm]

Hun så lidt på hende. Sådan lidt dumt i det. Hun havde ikke regnet med at der ville spurgt om, hvilken killing hun helst ville holde. Men hun blev spurgt. Det overraskede og gjorde hende glad. Underligt. ”Øhm.. den jeg De holdte til at starte med, hvis De ikke har noget imod det,” svarede hun og smilede lidt. Det var et lille smil, men det var et smil. Måske ville det ikke blive så slemt at arbejde for Drazilla igen. Man skulle bare gøre som der blev sagt, så ville man slippe for at få en straf.

[Drazilla Dragoens]

"som du vil og efter kan du få noget at spise hvis du har lyst til det" sagde hun roligt og rakte hånden ud for at få snoren til den killing som hun selv skulle holde for hun ville ikke ligefrem tvinge killingen fra hende men nu havde hun jo selv valgt hvilken en hun ville holde så skulle hun også have lov til det. Zills smil var mere rolig ligesom hun selv var eftersom der ikke var nogen grund til at være vred lige nu selvom hun nok skulle op og tjekke til hendes datter snart eller det kunne vente for barnepigen kom nok løbende hvis det var.

[Phoenix Storm]

Phoenix rakte snoren til den anden killing, til Drazilla, så de sammen kunne gå. Det her var en anelse sært, når man tænkte på at for et godt stykke tid siden, så var hun ved at blive til føde for en sulten løve. Eller Drazilla. Men måske hvis hun havde været mere forsigtig, så var tingene ikke gået som de var. Der var ikke noget at gøre ved det. Sket var sket. Hun gik med Drazilla og killingerne, som virkede mere end ivrige til at ville gå en tur. De virkede glade og livlige. ”Lyder fristende,” sagde hun med et lille smil på læberne.

[Drazilla Dragoens]

Zill gik roligt sammen med Phoenix og killingerne der ivrigt undersøgte muren og gulvet og ind i mellem græsset når de lige kunne få lov til det, hvilket zill godt opdagede så hun drejede ind af den første åbning og begyndte at gå i udkanten så de ikke ville forstyre krigerne der trænede. "Hvad vil du så helst have at spise?" spurgte hun roligt for det var jo med at udnytte zill når hun var i sit rolige humør eftersom det kunne svinge ret hurtigt med hendes humør men igen hvis man tænkte over det vidste man også at for hendes slags så var hun stadig blot kun en teenager.

[Phoenix Storm]

hun fulgte bare drazilla, det var bedre end slet ikke at gøre noget. Hun anede jo alligevel ikke så meget om stedet, som hun egentlig gerne ville. Det var jo nemmere at finde rundt, hvis hun kendte stedet, men der ville nok gå noget tid inden hun lærte stedet bare sådan nogen lunde at kende. I et øjeblik var hun lidt overrasket over at blive spurgt om hvad hun ville have. Hun skulle lige vænne, eller måske ikke for meget, sig til at blive udvist bare en form for venlighed fra Drazillas side.

[Drazilla Dragoens]

"Jeg gentager ikke mig selv så jeg vil råde dig til at tænke hurtigt over hvad du vil have" sagde hun roligt og så kort på Phoenix så hun nok forstod at når zill spurgte om noget så skulle man svare hurtigt ellers blev man straffet for Zill kunne godt have lidt af en kort lunte når det kom til stykket, det var ihvertfald ikke alle hun havde særlig meget tålmodighed overfor specielt ikke for de personer der ikke stod hende nært.

[Phoenix Storm]

Hun skyndte sig at rive sig selv ud af sit chok. "Øhm.. jeg ved ikke.. er der noget De kunne anbefale?" spurgte hun tøvende. hun vidste ikke om det var det rigtige at spørger om, men det var et spørgsmål, som hun gerne ville have svar på. Hun var nsygerrig, meget endda. Eller hun var nysgerrig omkring hvor længe det her ville vare, inden Drazilla ville ændre sig til den hun havde været for et godt stykke tid siden. Hun håbede det ikke. Hun kunne bedre lide hende sådan her.

[Drazilla Dragoens]

Zill så roligt på Phoenix "Godt så får jeg dem til at stille noget forskelligt frem så du selv kan afgøre det" sagde hun roligt for hun kunne jo ikke rigtigt anbefalde noget eftersom hun bare spiste hvad der kom på bordet og derfor ville det nok være bedst de fik noget forskelligt så hun kunne selv kunne bestemme hvad hun synes mest om, for zill havde ikke rigtigt nogen yndlingsret da hun var til at der kom forskellige ting på bordet så hun selv lige kunne vælge hvad hun havde lyst til.

[Phoenix Storm]

Hun nikkede og holdte derefter øje med killingen, som begyndte at gå lidt rundt i cirkler. Rundt om hende. Hun prøvede at vikle sig ud af det, men det gik ikke så godt. Hun væltede bagover og killingen så blot legesygt på hende. Der var i hvert fald ingen tvivl om, hvor den her killing stammede fra. Phoenix viklede sig ud og rejste sig op. "Gør killingerne normalt det?" spurgte hun lidt forvirret, og å på killingen der trak ivrigt videre.