Lets get lost...

[Drazilla Dragoens]

"De er rovdyr, de lærer at fælde deres bytte igennem leg ved at udvælge den svageste til at løbe om hjørner med" sagde hun roligt med et skævt smil for det havde set lidt sjovt ud men igen zill fandt det morsomt når det gik udover andre end hende selv men killingerne havde allerede lært de ikke skulle prøve på noget overfor hende for så kunne hun godt blive hidsig og slå dem en enkelt gang så de kunne lærer det.

[Phoenix Storm]

Det var forståeligt, men derfor havde det gjort ondt at snuble, men ikke ondt nok til at ville græde eller ikke rejse sig igen, som det nogle gange kunne gøre når man snublede eller faldt. ”Det giver god mening,” sagde hun og smilede. Drazilla var svær at regne ud, men det var vel kun godt, for folk der var nemme at regne ud, var for det meste ikke de sjove at være sammen med. Men Drazilla var farlig i sig selv. Krydsede man klinger med hende, bad man selv om det.

[Drazilla Dragoens]

"og lige nu er du den svageste fordi du er den yngste her" sagde hun roligt med et skævt smil men mange af hendes mandlige krigere ville jo nok være ligeglad med en piges alder så længe de kunne få noget men her i slottet var hun jo under zills beskyttelse så her ville intet ske medmindre hun røg i fangehullet. "Nå kom vi skal lige have brugt noget af deres energi så vil du se noget sjovt?" spurgte hun roligt men så kort hen imod hendes krigere med et lidt lumsk smil.

[Phoenix Storm]

Den svageste, fordi hun var den yngste. Det passede vel egentlig meget godt. For udover Drazillas børn, så var hun måske nok den yngste der var her, det kunne hun ikke være sikker på, men hun tog hende på ordet. Hendes eget blik fulgte hendes, indtil det landede på krigerne. Hun vidste ikke hvad krigerne kunne finde på at gøre ved hende, for hun vidste egentlig ikke at hun på en eller anden måde, var under Drazillas beskyttelse så længe hun ikke lavede ballade. ”Vil jeg gerne,” svarede hun med et smil. Gad vide hvad hun havde i tankerne, når hun spurgte om Phoenix ville se noget sjovt.

[Drazilla Dragoens]

"Følg mit eksempel så" sagde hun roligt og hev killingen hen til sig hvis snor hun holdt ved så den ikke rendte nogle steder hen. Hun løsnede snoren fra killingens kæde og slap fri, men fordi den var så ivrig og legesyg begyndte den at løbe over det hele nærmest og forstyrede krigerne som blev helt forvirrende over den løsslupne killing som de udemærket godt vidste at de ikke måtte gøre noget ved den eftersom det jo var Zills og hun var meget beskyttende overfor hendes dyr.

[Phoenix Storm]

Hun gjorde præcis det samme som hun gjorde. Men hun gjorde det bare lidt mere nervøst. Hun hev killingen hen til sig, mere eller mindre en smule tøvende, inden hun satte sig ned på hug og tog snoren af så den kunne løbe frit omkring sammen med den anden killing. Hun rejste sig op og kiggede efter dem. Et eller andet sted, så var det jo lidt sjovt, hun grinede i hvert fald lidt af det. Den måde alle krigerne så forvirrede ud på, var ikke til at lade vær med at grine af.

[Drazilla Dragoens]

Mange af krigerne forsøgte at undgå de legende killinger som bare fandt det sjovt at jagte dem netop fordi de lettede når killingerne var tæt på og trådte skridt væk for de vidste udemærket godt hvad der skete hvis man rørte en af Zills dyr og det var værre end at se dumme ud. Zill smilede ihvertfald lettere grinende for hun fandt det ret sjovt at drille krigerne der skulle virke så stærke men lige nu virkede de forvirret, nervøse og en smule bange over de legende killinger.

[Phoenix Storm]

Hun kunne ikke lade vær med at grine. Hun syntes det var rigtig sjovt at se på. De virkede bange, for et par killinger. Hun havde ikke været bedre selv med kaos eller genna, men derfor var det nu meget sjovt at se på hvordan de frygtede et par killinger, som blot ville lege med dem. Det kom de jo egentlig også til, for når de blot rykkede sig væk fra dem, så tog de det som en invitation til leg. Phoenix havde det underligt godt med at se killingerne lege, det gav hende lyst til selv at lege med dem, men hun var ikke noget kattedyr, så hvordan skulle hun så kunne lege med dem, uden at det kunne gå hen og blive farligt for hende?

[Drazilla Dragoens]

Zill kom til at grine lidt over synet men det var også længe siden hun egentlig havde drillet hendes krigere eller slaver men igen hun havde ikke ligefrem været i humør til sådan noget for hun tænkte meget for tiden. "Nå nok med det, fang dem så" sagde hun roligt og smilte kort til Phoenix eftersom det var hende hun snakkede til, så kunne phoenix jo havde noget sjov med at fange dem også, som en mindre fangeleg for det blev nok ikke ligefrem let det her. Så det var altid noget at de var lukket ude i gården men våbene kunne gå hen og blive lidt farlige hvis en af killingerne eller Phoenix røg ind i væggen.

[Phoenix Storm]

Hun så op på hende og nikkede. Det her kunne gå hen og blive helt vildt skægt. Hun satte i løb efter killingerne, og så begyndte legen. Killingerne ville ikke fanges, så meget kunne da ses, for de løb og løb rundt og det var ikke nemt at holde trit. Godt nok var de små, men de var virkelig hurtige. Phoenix snublede et par gange, men endte aldrig med at støde ind i væggene, eller for den sags skyld våbene som hang på væggene. En af killingerne holdte op med at løbe for at få vejret, og der greb hun chancen og fik fat i den. "Fik dig," sagde hun forpustet. Hun tog den store killing op i sine arme og bar den over til Drazilla, hvor hun satte den ned og satte snoren tilbage på plads. "Kunne De holde den her, mens jeg fanger Deres anden killing?"

[Drazilla Dragoens]

Zill morede sig tydeligt over dette lille scenespil for hun satte sig på en bænk lige i nærheden og smilede bare stort over det men ind i mellem grinede hun også for det så jo morsomt ud, selvom hun ikke ligefrem ville lade sig selv komme ned på det niveau men det var stadig sjovt at se på andre gjorde det. Da hun kom hen med killingen tog rakte zill bare hånden frem og tog snoren fra hende så hun kunne komme videre med at fange den anden killing som i mellemtiden havde fået en mindre pause så den hurtigt kunne komme i gang igen.

[Phoenix Storm]

Hun skyndte sig af sted igen, da Drazilla havde taget imod snoren. Hun havde lidt mere svært ved at fange den her killing. Ikke bare fordi den var så meget hurtigere end hende, men også fordi den nærmest kendte hvert et træk som hun ville lave. Til sidst blev det pludselig omvendt, da killingen vendte sig om og begyndte at jagte hende. Hun burde vel have stået fast og bare taget killingen op, men uforklarligt så kunne hun ikke få sig selv til det, så hun var løbet den anden vej. Killingen jagtede hende, mens hun prøvede at finde på noget at gøre, så hun kunne fange killingen.

[Drazilla Dragoens]

Det at det hele pludselig vendte rundt og Phoenix var den der blev jagtet fik zill til at grine ret højt ligesom krigerne også morede sig over at tøsen ikke bare manede sig op og viste killingen hvem der var størt og hvem der bestemte, ligesom man ellers skulle gøre for ellers lærte de det aldrig. Zill holdt dog stadig den ene killing bare så den ikke blandede sig i det hele, også selvom hun egentlig kort overvejede at slippe killingen fri bare for at have noget mere at grine af.

[Phoenix Storm]

Hun kunne høre dem grine. Det måtte vel også se meget sjovt eller skørt ud, at hun bare løb fra den lille killing, som egentlig ikke skulle have magten over hende. Hun stoppede til sidst op og vendte sig om, for at fange killingen og ikke omvendt, men måske skulle hun ikke have gjort det. Killingen stoppede nemlig ikke, den sprang op og dens poter blev trykket imod hendes mave og hun væltede bagover. Overrasket over at den overhoved kunne vælte hende. Hun landede hårdt på ryggen, men katten stående oppe på sig. Den slikkede hende i ansigtet, og hun kunne ikke lade vær med at grine. Det kildede. Hun fik den fjernet fra sig og samlede den op i sin favn, inden hun gik over til Drazilla med den.

[Drazilla Dragoens]

Zill grinede ligesom alle de andre der jo havde flyttet sig hver gang phoenix eller killingen havde været tæt på bare så de ikke kom i vejen for dem men ellers havde de grinet og mange af dem højlydt, dog havde zill behersket hendes grin en smule og bare smilet stort det meste af tiden. Hun kom egentlig til at tænke over at dette var en god måde at træne på for her krævede det jo stædighed til at man ville fange målet så måske skulle hun arrangere en jagt for hendes krigere hvor de ikke måtte dræbe eller skade det de skulle fange.