Freezing river..

[efrantis]

" nææ men du vil vel gerne have penge med ik" sagde han og tog en pose med samt et sværd han bandt på ryggen " og det her har jeg altid med mig " sagde han " du hved aldrig hvornår du får brug for et sværd " sagde han og smilede til hende hvorefter han gik ud igen og mod byen " hvor skal vi tage hen først " spurgte han hende og kikkede på hend eimens de gik

[Neimi Silvertung]

Neimi smilede bare skævt til det med pengene for han havde jo ret i det, at det måske ville være en smart ide også selvom hun egentlig ikke havde nogle for så skulle hun til at nogle først og det var hun ikke sikker på hun lige gad. "Nej gør man sikkert ikke" svarede hun bare roligt til det med sværdet for hun kunne jo ikke selv sige det eftersom hun ikke ejede et sværd. Hun fulgte roligt med ham imod byen "Jeg ved det ikke, vi kan jo tage derhen og se hvad der falder os ind"

[efrantis]

efran smilede til hende og begyndte at gå mod byen han regnede med de skulle ind til middel mark som han godt kunne lide at rende rundt i der var nogengange nogen spændene ting der han gik langs stierne i et godt stykke tid og holdte dog øje med at neimi var med han ville jo ikk miste hende på vejen de gik lidt tid og nåede så frem til markedet som lå på den store plæne det var et enormt sted efter hans mening med masser af latter og mennesker

[Neimi Silvertung]

Neimi fulgte roligt med ham ved hans side så han ikke pludselig forsvandt fra hende, dog så hun ind i mellem rundt så hun kunne lærer vejen at kende hvis hun nu kom fra Middel Mark en dag og havde besluttet sig for at besøge ham. Dog ind i mellem når hun opdagede han så på hende sendte hun ham et lidt sødt smil før hun igen så rundt og det blev da ikke nemmere at holde fokus da de kom til Middel Mark for der kunne hun ikke lade være med at studere folk når de handlede eller bare stod og snakkede, det var en gammel vane fra hendes side af og nogen ville måske sige den var dum, men hun lærte nu meget ved bare at studere dem..

[efrantis]

efran gik stille rundt mellem menneskerne og boderne og kikkede roligt rundt her var ikk så spændene som der plejede men nogen steder så ret interesante ud han fandt et sted med tøj han manglede efterhånden noget tøj der ikk var ødelagt så måske kunne han finde noget her og kikkede hele tiden bag ud for at se om pigen var smuttet på et tidspunkt

[Neimi Silvertung]

Neimi fulgte roligt med ham selvom hun ind i mellem kort stoppede op for at se hvad der var i boderne, men aldrig mere end et minut før hun igen fulgte efter ham så hun kunne finde ud af hvad han selv ledte efter og måske hjælpe ham med at finde hvad han søgte for det kunne jo ske der faldt et eller andet af til hende hvis hun var god nok og så var det jo lidt sjovt at finde ud af hvad han egentlig fik efter når han var på marked.

[efrantis]

efran fortsatte med at kikke rundt og vendte sig så om mod pigen " du siger bare hvis der er noget du gerne vil have" sagde han til hende og kikkede på forkslelig tøj i en bod som han stoppede hved der slogte ret flot tøj han blev lidt bidt af deres kapper og stod der noget tid fordi han godt kunne bruge ny kappe den gamle var lidt slidt nemlig

[Neimi Silvertung]

Neimi smilede skævt til ham da han snakkede til hende for det lød jo til der ville falde lidt af til hende hvis hun nu fandt noget som hun kunne bruge, dog var der ikke så meget som egentlig virkede så interessante, selvom hun dog stoppede ved en bod med kjoler, det var dog lidt for koldt til det i hendes hoved endnu da det stadig var vinter, men det kunne nu alligevel være ret til sommeren, hun kunne jo altid komme og hente den ved ham, så vidste han da at hun ville komme tilbage igen.

[efrantis]

efran kikkede mod hende " har du fundet noget du kan bruge " spurgte han hende og kikkede mod hende mens han selv holdte en flot tynd rød kappe frem med guld symboler på og guldkanter " heh kunne ikke stå for den" sagde han og viste hende kappen " den var dyr men også rigtig flot syntes jeg" han gik stille mod hende for at se hvad hun havde muligvis fundet

[Neimi Silvertung]

Neimi så kort væk fra kjolerne da hun hørte hans stemme, så et stille smil listede sig over hendes læber. "Tja har fundet en som kan bruges om sommeren, men ellers intet" svarede hun roligt for hun var jo en kræsen lille dame hvis hun selv fik lov at vælge, hvilket hun jo ikke gjorde så tit. Da hun så kappen blev hendes smil lidt større "Det forstår jeg da godt, den er de meget smuk". Den virkede måske lidt for fin for hendes smag men på den anden side så var de lidt finere ting jo også ret dyre derfor kom hun nok aldrig til at eje dem.

[efrantis]

efran kikkede fortsat på kappen og lagde så pengene den kostede for at købe den hvorefter han tog den på og kikkede på neimi igen " jeg går hen og finder noget og spise du kan bare gå rundt og kikke videre du kommer bare hvis du er sulten eller hvis du skal købe noget " sagde han og begyndte at vende sig mod det nærmeste sted han kunne få noget og spise

[Neimi Silvertung]

Da han vendte sig rundt og gik imod det nærmeste spisested fulgte hun bare roligt med ham for der var ingen grund til at købe nye ting når han næsten lige havde givet hende nyt tøj, selvom nye sko kunne hun vel godt bruge men på den anden side så var de her nu heller ikke særlig gamle. "Tror bare jeg følger med dig" sagde hun roligt med et skævt smil for der var jo intet hun kunne bruge eftersom hun ikke gad at bære rundt på det.

[efrantis]

efran fandt et par boder noget stykke væk som solgte mad af forskellige ting nogen solgte kød og andre frugter og grønsager han gik rundt mellem boderne for at se om der skulle være noget spændene han måske havde lyst til desværre var det meste af kødet stegt i forvejen og han spiste helst sit råt men han fik dog til sidst lov til og købe noget rent kød og fandt så nogen af hans ynglings frugter og satte sig et stykke væk for at spise

[Neimi Silvertung]

Neimi fulgte stadig roligt med ham uden at sige noget som helst, men lod bare blikket glide over alle de forskellige madsteder som hun meget sjældent havde råd til at spise ved. Men hun lod nu være med at sige noget og satte sig bare hen til ham da han havde købt det han nu skulle have at spise, for hun ville jo ikke være til besvær for ham men hun vidste også godt at hun egentlig burde komme videre i stedet for at hænge ud her.