|
|
Post by Neimi Silvertung on Nov 30, 2010 17:01:34 GMT 1
Neimi forstod ikke rigtigt hvorfor han så lidt trist ud så inden hun sagde noget satte hun sig over hans mave bare for han ikke kunne slippe væk "Hvad er der? hvorfor så trist?" spurgte hun undrende for hun forstod ikke noget af det.
|
|
|
|
Post by efrantis on Nov 30, 2010 17:09:52 GMT 1
" det bare mine forældre døede for lang tid siden og siden da har jeg levet for mig selv har ikke haft nogen at holde af nogen at være hos hvis man havde brug for " det sagde han og smilte igen til hende " og kom bare til at tænke på min forældre men er bare glad for at du gider være sammen med mig" sagde han og smilte fortsat til hende
|
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Nov 30, 2010 17:16:46 GMT 1
"Selvfølgelig gider jeg godt at være sammen med dig, men kan ikke forstå din sorg over dine forældre eftersom jeg kun er glad for at mine er døde" sagde hun roligt men hun sagde jo også sandheden for hun forstod ikke folks sorg men ville heller ikke rigtigt forstå den.
|
|
|
|
Post by efrantis on Nov 30, 2010 17:18:21 GMT 1
" tjaa var bare glad for mine forældre det dem der har lært mig alt" sagde han og kikkede på hende " men tænker ikk så meget over det mere må jo komme videre i livet " sagde han
|
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Nov 30, 2010 17:20:58 GMT 1
"Hvorfor virker du så stadig trist over det?" spurgte hun roligt for han havde jo lige sagt at han var kommet videre med livet men hvorfor gjorde det ham så stadig trist over at tænke på dem? Det var nok noget som hun aldrig ville lærer at forstå.
|
|
|
|
Post by efrantis on Nov 30, 2010 17:22:26 GMT 1
" jeg hved det ikk helt " sagde han og kikkede mod vinduet der var meget sne nu og sikkert også meget koldt udenfor heldigvis var der varmt der hvor de var
|
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Nov 30, 2010 17:32:41 GMT 1
Neimi lagde sig mere ned over så han nærmest ikke kunne slippe for at se på hende "Var det da ved denne tid på året?" spurgte hun roligt for det kunne jo godt ske det var noget med vintertiden som påvirkede hans humør.
|
|
|
|
Post by efrantis on Nov 30, 2010 18:04:27 GMT 1
" neej det var sommer da det skete " sagde han han kunne tydelig huske huset der var blevet brændt til grunden og en mand som var flygtet der fra
|
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Nov 30, 2010 18:07:07 GMT 1
"Ja så ved jeg det ikke " sagde hun roligt som hun lå og betragtede ham, selvom hun morede sig lidt over at han ikke længere var nervøs overfor hende og hun lå endda oven på ham.
|
|
|
|
Post by efrantis on Nov 30, 2010 18:21:12 GMT 1
det var først nu hvor han begyndte at tænke på noget andet at han lagde mærke til at hun lå over ham og begyndte langsomt at blive rød igen " hv-hvor længe har du ligget der" spurgte han nervøst
|
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Nov 30, 2010 18:25:03 GMT 1
Neimi lå roligt og smilte til ham "Ca. siden du begyndte at se trist ud" sagde hun roligt med et skævt sødt smil "Du virkede trist og måske trængte til at være tæt på en"
|
|
|
|
Post by efrantis on Nov 30, 2010 18:26:11 GMT 1
" ja det har du ret i det havde jeg" sagde han og var egentlig glad for hun var der men skulle lige vænne sig til ikke at blive slået ned af piger fordi man kom til at sige noget forkert
|
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Nov 30, 2010 18:31:25 GMT 1
"Så virkede det jo" sagde hun med et skævt smil inden hun satte sig op men kun for at ligge sig ned ved siden af ham, men hun lå på maven.
|
|
|
|
Post by efrantis on Nov 30, 2010 18:47:29 GMT 1
" ja det gjorde det" sagde han " har det meget godt med du er her og ville være glad hvis du kom ud og besøgte mig en gang imellem " sagde han og vendte sig på siden for at kikke på hende drømmende
|
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Nov 30, 2010 18:55:48 GMT 1
Neimi smilede sødt til ham "Det kan jeg godt gøre, har jo intet sted at være alligevel" sagde hun roligt for det havde hun jo intet imod, det kunne jo gå hen og blive sjovt. "ellers må du forsøge at finde mig" sagde hun så lidt mere drillende og udfordrende for det kunne jo også blive lidt sjovt.
|
|
'
længe siden 
