Selskab?

[Kelvin]

Mørket havde lagt sig, og overalt var folket begyndt så småt at søge indenfor i kroens varme. Der var masser af snak, liv og smådiskussioner i lokalet. Især mændene havde drukket delvis meget, at de ikke rigtigt lagde mærke til deres omgivelser længere. Især ikke den skikkelse, der helst foretrak at sidde i et skygget hjørne for at undgå for meget opmærksomhed. Kelvin fandt det ikke nødvendigt at vise sit usædvanligt blege udseende frem til tilfældige mennesker. Ikke fordi han havde noget imod selskab, men det kunne af og til god irritere ham, når fascinerede mennesker konstant spurgte indtil hans næsten hvide hud og hår.
Kelvin lænede sig tilbage på stolen og nød det glas rødvin, som han havde bestilt for et stykke tid siden. Han havde opholdt sig her på kroen i mange, mange år nu.

[Neimi Silvertung]

Endnu en gang var det på tide at finde ly for natten så Neimi var taget til grænsekroen for at se om der var nogle hun kunne lokke til at betale for et værelse eller om der bare var nogle som var så fulde at de lå og snorkede og hun dermed kunne stjæle fra dem. Hun havde stadig tøjet som hun havde fået lokket ud af Efran for det varmede hende i vinteren og i kulden, som blev lukket lidt ind da hun åbnede døren og trådte ind men lidt hurtigt lukket for vinden igen for det var begyndt at sne en smule, så hun ville ikke risikere at få skæld ud allerede.
Der var allerede en enkelt mand som havde fået øje på hende og nu gik vanklende hen til hende men hun virkede ikke ligefrem glad for at se ham eftersom han ikke kunne bruges hverken til det ene eller andet da hun foretrak at folk var ved deres fulde 5 hvis hun skulle lokke et værelse ud af dem og han var jo ikke ligefrem fuld nok til at hun kunne stjæle fra ham. Så hun så nedværdigende på ham inden hun bare gik forbi ham og videre op mod baren, dog på vejen derop var der en der gav hendes røv et klask hvilket fik hende til at vende sig lidt hurtigt "Den del tilhøre mig" sagde hun lettere irriteret men manden grinede bare og tog fat i hendes arm for at trække hende ned til sig men hun kæmpede imod eller forsøgte ihvertfald at gøre det.

[Kelvin]

Kelvin havde kun lige kastet et enkelt blik på den nyankommende og derefter prøvet at nyde sin vin igen, da han konstaterede, at hun ikke var det offer, som han var blevet betalt for at myrde. Han reagerede heller ikke lige med det samme, da han atter rettede blikket mod den samme kvinde, der så ud til at stritte imod den fulde mand. Hvad godt ville der komme ud af hans indblanding? Det ville bare gøre det hele mere besværligt for ham. Kelvin flyttede sig ikke en centimeter, men blev siddende hvor han var. Blikket var dog rettet mod Neimi. Så længe problemet ikke blev større og gik ud over ham, så så han ærligt talt ingen mening i at hjælpe kvinden. Kelvin var ganske afgjort en snaksalig og imødekommende type, men det betød så afgjort ikke, at han var et godt menneske. Ikke ligefrem ond- men absolut heller ikke god.

[Neimi Silvertung]

Neimi slog til manden der til sidst åbenbart fik nok og smed hende ned på gulvet så hun bare så vredt op på ham, for han kunne bare vente sig til han blev mere fuld så skulle hun nok sørge for at dette blev hans sidste nat på jorden. Hun rejste sig op og børstede tøjet rent før hun forsatte uden at skænke manden så meget som et blik for han var egentlig ikke det værd ihvertfald ikke før han blev så fuld hun kunne gøre noget for det var dumt at starte noget herinde i kroen, det var ihvertfald noget hun havde lært ud af erfaring så hun ville ikke gøre det igen hvilket bare gjorde hun gik op til baren og fik sig noget vand da hun ikke drak andet. De brune øjne så igen udover forsamlingen der bare havde genoptaget deres drikkeri og snakken hvilket betød hun kunne få lov at være alene selvom hun så efter om der var nogle interessante personer denne aften.

[Kelvin]

Kelvin smilede svagt, da han så det blik, som kvinde gav til den fulde mand. Udfra blot det blik, vidste Kelvin, at denne kvinde ikke uden videre ville lade manden slippe godt fra hvad, han havde gjort. Også selvom han var fuld og sandsynligvis ikke var helt klar over, hvad han foretog sig. Kelvin betragtede stadigvæk Neimi, og da de fik øjenkontakt, løftede han det halvtomme glas vin som skål, hvorefter han drak lidt af den røde væske. Han kunne egentligt godt tilbyde hende at gøre det af med den fulde mand lige nu og her uden at det ville tiltrække opmærksomhed. Han havde trods alt haft dette job i et par århundreder. Men Kelvin tvivlede ærligt talt på, at hun havde pengene til at betale ham. Og han tvivlede endnu stærkere på, at hun hadede denne mand nok til at ville hyre en lejemorder. Men lige på nuværende tidspunkt var Kelvin i godt humør og han trængte til lidt selskab. Denne kvinde virkede ganske interessant.

[Neimi Silvertung]

Der var ikke videre nogen som fik øjekontakt med Neimi udover en enkelt mand som løftede sit glas halvt som en skål til hende, hvilket fik hende til at smile meget svagt men gjorde det samme inden hun drak lidt af hendes vand og begav sig hen til ham for han virkede da lidt mere ædru og interessant end nogle af de andre mænd gjorde i kroen, da hun var ret ligeglad med kvinderne for de var sjældent interessante og de blev så hurtig jaloux hvis hun forsøgte noget med de mænd de havde et godt øje til.
Hun vidste ikke ligefrem hvem denne mand var, men det kunne jo ske at hun vidste mere når natten var omme, for det plejede jo at fungere hvis denne mand altså ville lytte til hende og snakke med hende, ellers blev hun nok en irriterne plage som fulgte efter ham bare for at drille ham. Da hun var kommet til hans bord stod hun roligt og betragtede ham inden hun satte sig ned overfor ham uden at spørge.

[Kelvin]

"Tæt på at komme i knibe?" spurgte han med et skævt smil og et lettere drilsk glimt i de usædvanlige øjne. Det ville være lidt latterligt at hilse med et "godaften", eftersom hun tydeligvis ikke havde fået en speciel god start på aftenen, men under andre omstændigheder ville Kelvin ellers aldrig have undladt det, så høflig som han normalt var. Kelvin havde logisk nok holdt sig indendøre hele dagen, eftersom han helst undgik sollys, så han var iført noget ret afslappet tøj, der bestod af et par mørke bukser, samt en endnu mørkere skjorte, der stod i stærk kontrast til hans blege hud. De lange fingre pillede lidt ved kanten af rødvinsglasset, alt imens hans øjne hvilede på hende.

[Neimi Silvertung]

Neimi smilede skævt som hun stillede sit glas på bordet som om hun ikke havde tænkt sig at rejse sig lige med det samme selvom hun nok ville kunne overtales hvis det var en interessant person der gjorde det. "Jeg har været i værre knibe" sagde hun roligt selvom hendes smil blev en smule mere lumsk for det var jo sandt nok, hun havde fundet sig selv i mere ubehagelige kniber når det kom til stykket, men igen hun hadede stadig sådan et overgreb når det skete selvom hun ikke var dum nok til at lave en scene.

[Kelvin]

"De må leve et ret farligt liv, så?" spurgte han med hovedet let på skrå og tømte derefter sit glas. Han vinkede en tjener hen til sig, og bestilte endnu et glas vin. Inden tjeneren fik lov til at gå igen, kiggede Kelvin overmod hende." Kunne De tænke Dem noget?" spurgte han roligt. Hans risikable job sikrede ham rigeligt med penge, så han var ikke rigtigt, hvad man kunne kalde den nærige type. Faktisk brugte han sjældent penge på andet end mad, husly, våben og generelt bare sikkert udstyr, der gjorde det lettere for ham at udføre sit job. Overfladiske ting som tøj, sko osv. interesserede ham overhovedet ikke. Især fordi det ikke gjorde nogen forskel, om det var vinter eller sommer, da Kelvin alligevel ikke blev syg eller fik feber.

[Neimi Silvertung]

"Jeg er rejsende så oplever lidt af hvert" sagde hun roligt med et skævt smil for det burde jo besvare hans spørgsmål, for dem der rejste rundt oplevede så meget men igen hun havde heller ikke noget hus at vende hjem til eller familie så egentlig var hun vel et nemt offer til at få til at forsvinde hvis man endelig skulle. Da han spurgte hende om hun ville have noget sad hun lidt og tænkte sig om "Kun hvis jeg kan lokke dig til at købe noget mad til mig?" sagde hun roligt med et sødt smil for mad ville nu en gang være godt selvom hun selv havde lidt penge til at kunne købe noget for så var det jo stadig lettere hvis hun kunne lokke ham til det.

[Kelvin]

"Hvad vil De have? Suppe? Brød?" spurgte han atter. Den unge tjener skiftede vægten på fødderne og virkede ret beklemt, som om han ikke var vant til at stå så længe for at tage imod bestillinger, og eftersom Kelvin havde opholdt sig på denne kro i et godt stykke tid nu, vidste han også, at denne dreng lige var blevet ansat. Han genkendte hverken ansigtstrækkene eller den måde, hvorpå drengen opførte sig. Lidt genert, lidt usikker. Kelvin lod sig dog ikke mærke med dette, men kiggede stadig på Neimi med et afventende blik. For ham ville det ikke gøre nogen forskel, om hun var rig eller ej. Han ville stadigvæk tilbyde at betale et måltid for hende. Fordi han var i et selskabeligt humør, og fordi han alligevel ikke skulle bruge pengene på andet end det førnævnte.

[Neimi Silvertung]

Neimi sad lidt og tænkte sig om "Suppe vil være fint" sagde hun roligt efter hun havde tænkt sig lidt om for suppe ville da passe fint til hende da det jo var koldt uden for og hun skulle egentlig have varmen igen. Hun så lidt på den unge tjener og sendte ham et sødt smil inden hun roligt så på Kelvin igen. "Hvad hedder du så som tilbyder mad og drikkelse?" spurgte hun roligt for hun regnede ikke med de skulle snakke mere om mad eller drikkelse for der var sikkert ikke mere at tale om.

[Kelvin]

"De kan kalde mig Kelvin," svarede han med et smil, da tjeneren var spurtet af sted igen, lettere rød om kinderne. "Og hvad med Dem? De, som er så venlig at gøre mig med selskab?" Under hele deres samtale, sørgede Kelvin stadig for at holde skarpt øje med nyankommende gæster, uden at det dog kunne bemærkes af andre overhovedet, da han var meget omhyggelig med ikke virke for åbenlys.
Kelvin kastede et enkelt blik udenfor vinduet. Det var mørk nok til, at han kunne bevæge sig udendørs, og da Kelvin altid havde elsket natten, besluttede han sig for at han senere vil ud og udforske gaderne for hemmelige skjulesteder, mørke kroge osv. - steder, der kunne blive meget nyttige både i sammenhæng med hans job, men også i sammenhæng med de ofre, som udgjorde hans måltid.

[Neimi Silvertung]

Neimis øjne veg nærmest ikke fra Kelvin for han var da tiltrækkende og selvfølgelig også det at han var interessant fordi han var en fremmede og ikke ligefrem havde været en af de mænd som havde forsøgt at klæde hende af med øjnene. "Min herre kalder mig Neimi, trods for at han ikke er min herre længere" sagde hun roligt med et skævt smil for det var jo sandt nok derfor ville hun heller ikke lyve, selvom folk stillede de samme spørgsmål hver gang hun sagde at hun havde haft en herre, for hende var det dog ikke nogen stor ting da mange jo havde været tidligere slaver eller tjenere.

[Kelvin]

Tjeneren kom tilbage, stadig rødmende, og stillede skålen med suppen på bordet foran Neimi, og derefter vinglasset foran Kelvin. Han skævede kort til den mørkhårede kvinde, og bemærkede ikke engang, at Kelvin havde rakt ham pengene. Et let smil formede sig på Kelvins læber, idet han roligt, men bestemt kaldte ham:" Knægt." Den unge dreng fór forskrækket sammen, modtag pengene og smuttede afsted igen med et høfligt nik. "Neimi," gentog, som om han smagte lidt på navnet. "Hyggeligt at møde Dem". Han spurgte ikke længere ind til det med, at hun havde haft en herre, for i bund og grund kom det ikke ham ved. Desuden vidste han heller ikke, hvor meget af det, han kunne stole på. Kelvin var alt andet end blind, og hans kunne godt se, hvor smuk denne kvinde var. Og man måtte være dum, hvis man uden omtanke valgte at stole blindt på disse kvinders ord.