living out a punishment

[Mira]

Mira sad ved kroens bar disk og surmulede, ikke nok med hun efter hånden havde været her på kroen i flere dage. ikke en mand kom hen til hende eller gloede på hende for den sags skyld, de var alle sammen bange for hende og det bare fordi hendes magi havde gået amok da hun havde fået et shock så hun havde måttet slukke ild op til flere steder i kroen på kort tid. ikke nemt men nu holdte alle mændene i kroen sig fra hende og der var ikke kommet nogen nye over de sidste mange dage så med den her fart ville hun da nok først kunne vise sig på slottet igen om flere år, ikke noget hun havde lyst til men hun skulle først udleve Zill's straf før hun kunne vende tilbage. hvor hun dog savnet livet der, og Genna samt Zill savnede hun sku også. hvad hun dog ikke ville give for at være hos dronningen af Darklia lige nu

[Drazilla Dragoens]

Det var igen en af de dage hvor zill kede sig ret meget så hun var gået ned til kroen på grænsen for at se hvordan det gik med mira og hendes straf for hun ville ikke tage hende tilbage før hun havde fuldført den, netop fordi hun skulle lærer at adlyde når der blev sagt noget og ikke tøve ved at gøre det, for zill bestemte og hun slog ned på dem der ikke adlød. Hun gik roligt ind i kroen uden videre at skjule sig under en hætte for det var simpelthen for varmt til at rende rundt med sådan en. Dog ville zill ikke indrømme at hun til tider manglede en kvinde i hendes seng, specielt når hun var i lidt dårlig humør på grund af en mand.

[Mira]

Mira sad og kiggede fraværende på sit glas med en blålig væske og drejede en finger rundt langs kanten i kedsomhed, folk i kroen stirrede på hende men hver gang hun vendte sig om for at se om nogen kiggede på hende havde de nærmest ænset det og vendt sig fra hende. efter det der var sket med kroen var der ingen af dem der turde gå hen og forsøge at komme i seng med hende selvom hun havde tvunget sig selv til at være her uden en eneste person hun kunne lide eller Genna ved sin side, hun savnede vitterligt sin hvide tiger. lige så meget som hun savnede Zill og deres vilde nætter sammen, efter al den tid alene var hun da vitterligt klar til at springe på hvad som helst der bød sig for hende. men ingen så meget som gik hen mod hende selv ved baren var der ikke nogen der sad mindre end fire stole væk

[Drazilla Dragoens]

Zill så lidt roligt rundt som folk blev tavse da hun trådte ind og var til syne for alle. Et kort nik kom fra hende som tegn de måtte forsætte og der ikke ville ske noget. Hun gik op til baren hvor hun havde fået øje på mira som hun stillede sig bag ved og strøg hende lidt over håret, helt uden at sige noget. Hun så bare på den kvinde der tidligere havde været hendes elskerinde men havde tøvet ved en ordre og måtte nu fuldføre straffen for det bare så mira kunne længes mere efter det liv zill havde givet hende, men så måtte hun jo også adlyde hende blindt.

[Mira]

Mira havde været i sine egne tanker så da nogen rørte hende vendte hun sig ret hurtigt om med håb i øjnene men det blev hurtigt ændret til skam og glæde, en sjov blanding i de nu blå øjne, hun havde jo ikke haft blå hud eller øjne da Zill sidst så hende så reaktionen var en hun ventede spændt på, det her kunne blive spændende, kunne Zill ide hendes nye udseende ville hun bestemt ikke forsøge at finde ud af hvordan hun blev normal igen

[Drazilla Dragoens]

"Er det så trist at være væk fra mig?" spurgte hun roligt med et drillende smil da hun fik et ordentlig blik på miras nye blå udseende. Zill lod en hårlok af miras hår vilke om hendes finger som hun bare stod og legede med mens hun betragtede den kære mira. hudfarven havde ikke forvirret hende som den måske ville have gjort ved mange men hun kendte jo mira på kropsbygningen og ansigtstrækket For zill havde hudfarve altid været lige meget så længe folk kunne vinde hendes opmærksomhed så var det fint.

[Mira]

Mira så på Zill og turde ike røre hende da hun endnu ikke havde udført sin straf og svarede "ja, savner det hver nat... men nægter mig selv nogen fomr for tilfreds stillelse når det ikke gælder min straf eller dig..." hun så kun kort på Zill med de nu helt igennem blå øjne med pupillerne i en mørkere nuance og irisen i en lidt lysere end pupillen mens det normalt hvide om øjet var lige så blåt som hendes hud

[Drazilla Dragoens]

"Nurh ha min smukke, det kommer du da til igen når du har fuldført straffen" sagde hun roligt og lagde hovedet indtil mira så hendes kind hvilede mod hendes som hun hviskede hende lidt forførende "så slipper du ikke for mig i en helt uge, hvor jeg er ved din side hele tiden" , Hun havde et frækt smil på læberne som hun holdt hendes hoved på denne måde bare så mira kunne mærke hende lidt bare fordi zill ikke ville overgive sig selvom hun måske kunne overtales

[Mira]

Mira kunne ikke styre sig da Zill lagde sit hovede ind mod hende og før hun fik tænkt over det havde hun armene om Zill mens hun hviskede hæst "det vil tage en fandens evighed, de her mænd er bange for mig... ikke en tør komme tæt på mig eller bare se på mig" hun kunne mærke lysten til at være med Zill igen som et enormt monster men vidste at det da ville være at trække den for langt som hun indsnusede duften fra kvinden der havde været skyld i hun var blevet en sort elver til at starte med. noget som Zill for evigt havde hendes taknemmelighed for, "jeg savner at være hos dig, at lære fra dig... at dele mit liv med dig" lød det hviskende fra hende

[Drazilla Dragoens]

Zill smilte frækt for sig selv som hun strøg Mira over håret som en moder der trøstede sit barn. "så min skat du må jo charmere dem for ellers kommer du ikke tilbage til mig og jeg mangler da min lille elver til at vække mig om morgen og putte mig om aftenen og underholde mig om dagen" hviskede hun roligt tilbage selvom der var en lidt indsmigrende for virkelig at få mira til at fortryde det hun havde gjort.

[Mira]

Mira så på Zill og trykkede sig tæt ind itl hende som hun sagde "når det her er gjort.... sker det aldrig igen..." hendes åndedræt tungt og hurtigt som om hun blev tændt af bare at sidde sådan med Zill, hvilket ikke var løgn. efter dage uden at gøre noget ved sit behov og de tanker hun havde om hende og Zill var det rigeligt til at ophidse hende

[Drazilla Dragoens]

"du er så dygtig når du kan lære det" sagde hun roligt som hun strøg mira ned over håret med den ene hånd mens den anden hånd kort strejfede hendes ene bryst bare for at gøre hende endnu mere ophidset som hun kunne høre på hendes åndræt derfor kunne hun ikke lade være med at drille lidt når hun alligevel var her for hun havde jo manglet en kvindes krop ind i mellem så hun måtte nøjes med simple ludere.

[Mira]

Mira bed sig i læben over Zill's berøring og sagde "v-vær sød... ikke drille, kan næsten ik-ike... styre mig..." om det var tydeligt hun talte sandt, hele tiden spændte hun en muskel et andet sted i kroppen og slappede af kort efter inden hun spændte et andet sted for at stoppe sig selv i bare at tage fat i Zill og slæbe hende efter sig op på sit værelse for at få gjort noget ved den lyst hun følte

[Drazilla Dragoens]

Zill kunne ikke lade være med at smil drillende "Du må lære at styre dig min skat" hviskede hun drillende som hun nappede hende i øreflippen bare for at drille hende så meget hun kunne så hun hoppede på en eller anden mand. Hun kunne godt lide at have denne magt over mira, nok den eneste person hun havde det overfor også derfor mira var noget særlig og specielt i hendes øjne udover hun var den eneste kvinde zill lå med.

[Mira]

Mira gispede nydende over nappet og skælvede kort. hun turde dog ikke engang give igen så længe hun ikke havde fået gjort noget ved sin straf. det måtte hun få gjort noget ved men når de va bange for hende var der sku ikke meget at gøre ved det. Zill vidste udemærket at Mira ikke forstod sig på at forføre folk bevist så den her straf var det værste at udsætte hende for når man tænkte på hendes intense had til mænd