~Dagens Sidste Stråler~

[Leonardo G.V.L.R]

Leonardo så skamfuldt ned da han endelig godt vidste at det var en bagatel men han vidste på den anden siden at hvis de bare 'legede' videre så ville hendes fod få det være og hvis han prøvede at hele den ville det gå meget værre. Sascha lagde sine hænder om foden på Neimi og mumlede noget utydelig hvilket fik foden til at sige et lille klik dog ikke noget der ville kunne mærkes. "så skulle du være klar til at løbe rundt igen" sagde Sascha som om at hun snakkede til en ven eller et lille barn. Leonardo så kort på Sascha og kikkede stille som om at han sagde noget til hende i tankerne hvilket man vel godt kunne kalde det når man tænkte på hvor tydeligt det var at vide at han takkede hende og ville have hun skulle holde tæt med at han havde været der. han rejste sig op i menneskeform og rakte ud efter Neimi's hånd som tegn på at de skulle gå dog sagde han ikke et ord. Sascha smilede venligt og gik ud i gangen hvor man kunne høre hende gå op af trappen og væk uden et ord. det var tydeligt at stemningen i huset var trykket og at der var noget som folk ikke talte om. hvor der var tydelige mærker på vægene efter malerier var der nu intet anden end bar væg og det var tydeligt at en masse var blevet fjernet fra netop den lille stue og at det nok var mere end så mange andre stader i huset taget i betragtning af at gangen havde været fyldt med malerier af alt muligt. "undskyld...det er en bagatel men ville ikke have du skulle have ondt" hviskede Leonardo til Neimi uden rigtigt at se på hende og så ned i gulvet som om at det bare at være i huset gjorde ondt i sig selv og at det at han havde gjort det for noget så enkelt blot gjorde det værre. "der er et gæstehus nede bagved hvor du kan lave mad hvis du vil...det er rent og stille" hviskede han da han kom i tanke om sit løfte om at skaffe hende ordenligt friskt kød.

[Neimi Silvertung]

Tankerne kørte rundt i hendes hoved for nok var det en lille ting men han havde alligevel gået imod hendes vilje eftersom hun havde sagt hun ikke ville møde hans familie og ikke være sammen med dem og se hvor hun var nu? hos hans familie trods hun havde gjort et større nummer ud af hun ikke en gang ville øve magi med hans bror. Det Sascha kommenterede hun ikke, ej heller så på hende selvom hun lige så stillede mærkede smerterne forsvinde og igen kunne bevæge foden.
Da Sascha var gået så Neimi igen på ham med et tomt ligegyldigt blik for hun var stadig vred på ham over han ikke bare ville have ladet hende hvile.
"Som straf skal du invitere din bror og søster til middag i aften som jeg laver" sagde hun ligegyldigt men hun vidste hvor meget Leo ville undgå hans egen bror og nu skulle han straffes med at sidde sammen med broderen for det han havde gjort imod hende, denne tortur han satte hende igennem.

[Leonardo G.V.L.R]

Leonardo havde holdt hoved nede til han hørte hvad Neimi ville give ham som straf. han så op med et sæt og det var tydeligt at se i hans øjne at han ikke ville gøre det og at han skulle til at råbe et eller andet for at få hende til at skifte mening men han sukkede blot kort og så ned. "hvis det kan få dig til at tilgive mig så oki" sagde han stille dog afslørede hans stemme hvor meget han var imod det særligt begund af hans bror. han nikkede stille og gik imod døren. "lad mig vise dig der ned inden jeg går ud og fanger noget kød" sagde han stille og så på hende stadig med et blik der tydeligt viste hvor meget han fortrød at have taget hende der hen. det lille hus var vidt som sne med blå malede vinduer og døre og lå mindre end 2minutters gang fra palæet, huset var stort nok til en mindre familie og det var også det det havde været brugt til i før det blev lavet om til gæstehus. rundt om det lille hus stod der nogen store træer der var plantet så de ville forhindre sollyset i at ramme ind i huset eftersom at hans mor tit og ofte havde vampyr venner til at bo der selv om huset på ingen måde var blevet bygget til at være vampyr venligt.

[Neimi Silvertung]

Neim betragtede ham stadig roligt selvom man godt kunne se hun var sur og havde allermest lyst til at forlade ham eller behandle ham med tavshed, et blik hun nærmest altid fik når folk havde været onde ved hende, et tegn på hendes hjerte lukkede sig for personen dog kunne det hurtig åbnes igen så snart hun mente personen havde lidt nok.
Hun var egentlig glad for han ikke brugte hans hemmelige våben imod hende, men igen han kendte nok ikke til den effekt hans kys havde på hende, for han kunne få hende til at blive helt blød når han kyssede hende så var det egentlig nemt for ham at få hans vilje hvis han havde vidst det. Så hun var egentlig glad for hans uvidenhed mens hun fulgte med ham, dog uden at tage hans hånd og mens hun holdt en hvis afstand til ham bare for at vise hvor vred hun egentlig var.
Gæstehuset lignede faktisk et hus hun godt selv kunne finde på at bo i eftersom hun havde mange vampyr bekendte som kunne komme på besøg der men også det hun var ret doven og egentlig ikke kunne lide at blive vækket af solen når hun allerhelst ville sove længe og bare dovne det meste af dagen.

[Leonardo G.V.L.R]

da de kom ind i det lille hus viste han hende ud i køkkenet der hverken var for småt eller overvældende stort. han stod lidt og så rundt inden han gik hen til hende. "jeg ømm... undskyld" sagde han hviskende til hende da han var helt henne ved hende. "du må ikke gå" sagde han bedende og kyssede hendes kind inden han gik tilbage ud af døren og forvandlede sig til ulve form inden han løb afsted så hurtigt han kunne. han fangede hurtigt en del kaniner og bandt dem sammen med et lille reb inden han forvandlede sig tilbage til ulve form for at gå tilbage til huset. han tarskede stille afsted og håbede at han ville være i stand til at kontrollere sin vrede over for sin bror og undgå at være alt for overbeskyttende over for Neimi når han var der for han vidste med sig selv at han ikke ville kunne holde sin vrede tilbage hvis Su så meget som antyde at han ville skade Neimi og da han ikke ville have at Neimi skulle se den side af ham håbede og bad han til at der ikke ville ske noget. på vej tilbage tog han et smut ind i palæet og fortalte Sascha at hende og su skulle komme hvor efter han i tavshed og ulve form gik tilbage til det lille hus. han tarskede ind af døren med de store kaniner hængene fra en snor i hans mund mens han så rundt og prøvede at finde ud af om Neimi stadig var der eller om hun havde været så sur at hun var gået hvor af han ikke håbede på det sidste. han havde på vejen tilbage skåret sig lidt på det ene forben men havde ikke lagt mærke til det da han tænkte for meget og selv om blodet langsomt lavede et lille mærke på gulvet opdagede han det ikke da lugten fra kaninerne overdøvede lugten af hans eget blod.

[Neimi Silvertung]

Køkkenet var egentlig nydeligt bedre vant var hun ihvertfald ikke, faktisk var det kønnere end det Jack havde selvom hun gjorde sit bedste for at holde orden i det så hun var ganske tilfreds med at skulle lave mad dette sted for her var jo rent og nydeligt så hun nikkede tilfreds ved resultat dog så hun lidt undrende på ham da han kom hen til hende og sagde hun ikke måtte gå for det var da en underlig forespørgsmål, men igen han kendte hende vel heller ikke godt nok til at hun altid holdt hvad hun lovede selvom hun var rasende på en person, nok ikke altid det mest praktiske for det blev ikke altid lige så sjovt som når man havde det godt med hinanden. Dog kunne man så gætte at hun var til at stole på og altid holdt det hun lovede uanset hvad.
Da han gik så hun lidt efter ham inden hun begyndte at undersøge køkkenet for ting som hun skulle bruge så hun vidste hvor de var henne af, dog nogle af tingene stillede hun frem så de var klar til at hun kunne gå i gang med maden lige så snart han kom tilbage. Selv tændte hun også op ildstedet så hun kunne varme maden og dermed sørge for det blev ret godt, eller hun håbede nu på de ville kunne lide den eftersom det var lidt tid siden hun sidst havde lavet mad.

[Leonardo G.V.L.R]

Leonardo forvandlede sig tilbage til menneske form og så ned på sin arm da han først der opdagede at det gjorde ondt dog lod han som ingen ting og gik ud i køkkenet hvor han lagde de døde bord på bordpladen og vendte hoved mod Neimi men et blik der viste at han var glad for at se hende. "jeg håber der er nok... ellers skal jeg nok gå ud og hente noget mere" sagde han roligt men så hende denne gang i øjne som om at tiden væk fra huset havde fjernet noget af hans skam selv om det var meget lidt der havde ændret sig. han gik hen til hende og lagde blidt hænderne på hendes arme dog så let at det mindste ryk fra hende ville få ham til at flytte sig. "jeg vil gøre alt hvad du beder om hvis du bare tilgiver mig" sagde han stille men bestemt for at vise at han mente det mens han så hende lige ind i øjne. han nærmede sig hende lidt da han gerne ville kysse hende men stoppede sig selv og slap hende i det han gik et skridt bagud da han ikke ville kysse hende når hun var sur på ham da han ikke var sikker på om det bare ville gøre hende mere sur.

[Neimi Silvertung]

Da hun atter hørte hun ikke var alene så hun i retningen af døren og så ham komme med kaninerne som de åbenbart skulle have til middag, men det var jo også iorden for hun havde sagt at han selv måtte vælge mellem fugl og kanin så det blev kanin, hvilket også var nemt at lave noget lækkert mad ud af. "Tror det er fint nok ellers propper jeg bare flere grønsager i" sagde hun roligt mens et lille smil listede sig over hendes læber for tiden væk fra ham havde fået hende til at køle en smule mere ned så nu kunne hun bare glæde sig lidt mere til at lave mad.
Da han kom hen til hende stod hun helt roligt og så ham i øjnene selvom smilet forsvandt lige så stille da hun igen blev mindet om at dette faktisk var en straf for ham så hun måtte jo ikke rigtigt smile eftersom der jo ikke var noget straf i at hun var glad. "Du får din tilgivelse når vi har spist med din familie" sagde hun lidt hviskende idet han havde nærmede sig hende hvilket gav hende en større lyst til at kysse ham og det kunne man lidt læse på hende for hun nærmede sig ham også meget stille, da han så slap hende for at træde væk bed hun sig let i læben inden hun vendte rundt og tog kaninerne så de kunne blive ordnet. Det havde måske været for det bedste at han havde trådt det skridt væk når hun bare ville blive blød af hans kys, noget der kunne irritere hende for det var ikke sket for hende før.

[Leonardo G.V.L.R]

Leonardo stod lidt og gentog hendes ord inden i hoved inden han stille nikkede. da hun gik hen for at rense kaninerne stod han lidt og så på hende inden han gik hen og stod bag ved hende. "så længe han ikke rør dig skal jeg nok opføre mig ordenligt" hviskede han stille og kyssede hende blidt i nakken inden han gik hen til skabet og dog de ting ud han skulle bruge til at dække bord. han så på hende kort uden at sige noget inden han gik ind og dækkede bord hvilket han gjorde hurtigt og simpelt. han stod lidt og tænkte på og han skulle fremmane nogen blomster og stille på bordet men han havde ingen sans for hvilke blomster der var smukke eller ej eller det mente han da ikke selv så han endte med at få fremmanet en lille buket af blandet blomster i flere farver der i virkeligheden var meget smuk men hvis man spurgte ham var den små kedelig men det kunne lige så godt være fordi han havde været så van til blomster da han boede i palæet. da han var færdig stod han igen og kiggede lidt inden han gik tilbage og stod i køkkendøren og så på hende i stilhed mens han lod sine tanker kredse om hende og om på om hun nogen sinde ville tilgive ham helt da han tit havde oplevet folk der sagde at han var tilgivet men så nogen år efter bragte det op igen.

[Neimi Silvertung]

Neimi havde lykkeligt stoppet med at tænke over hvor vred og glad for hun ikke lod sig overgive til hans kys selvom de nok begge havde lyst så hjalp det jo ikke ligefrem når hun skulle virke sur på ham for han skulle jo lærer der var konsekvenser når man gjorde hende noget ondt, nogle ting kunne endda vare i flere år hvor hun nærmest intet ville med person mens andre ting kunne vare ganske kort hvilket virkede til at dette ville være et af dem. Dog da han kom hen til hende og hviskede til hende kom tankerne tilbage men da han kyssede hende i nakken sneg der sig en hurtig følelse af nydelse igennem hendes krop som hun kort sukkede for eftersom hun nærmest var tæt på at overgive sig og bare være glad for ham igen.
Mens han dækkede bordet fik hun renset kaninerne og skåret det bedste af kødet fra dem som hun ville lave lidt forskellige anretninger med bare så man havde noget at vælge imellem, dog skulle den ene kanin gå til forretten som skulle bestå af en suppe som var simpel men stadig meget lækker når det kom til stykket, resten skulle hun så lige finde ud af hvad hun ville stille op med. Kødet hun skulle bruge til suppen smed hun ned i en gryde med meget lidt vand bare nok til det ikke brændte på da hun satte det over ilden, først der så hun kort over på ham efter han var kommet ind. "Vil du være sød og røre lidt i suppen?" spurgte hun roligt dog ventede hun ikke rigtigt på svar inden hun gik videre med at ordne de andre ting.

[Leonardo G.V.L.R]

han nikkede stille som svar til hendes spørgsmål og gik hen og rørte i suppen uden at sige noget. da han havde stået der lidt gik han igen hen og holde blidt om hende bagfra. "jeg ved du er sur på mig og med god grund men... må jeg ikke nok kysse dig?" sagde han bedende da han fik mere og mere lyst til at kysse hende jo længere tid hun var vred på ham. han slap hende lidt og stilede sig ved siden af hende som tegn på at han gerne ville være tæt på hende men ville gå hvis hun bad om det. han så lidt ned på hendes hænder uden at sige et ord og ventede blot på at hun ville sige om han måtte. han vidste ikke hvad hans kys gjorde ved hende men han vidste at han nød at få lov til det lige så meget som han nød at få lov til at holde om hende.

[Neimi Silvertung]

Kaninerne blev ordnet ligesom grønsagerne hun havde fundet med kyndige hænder, tydeligt hun havde prøvet at lave mad mange gange og vidste lige præcis hvad hun skulle gøre for at tingene både så godt ud og smagte godt. Dog da han kom hen til hende og holdt om hende lagde hun kniven ned eftersom hun ikke kunne arbejde når han stod der eftersom hun jo kunne komme til at skade ham eller sig selv på en eller anden måde hvis hun blev vred, det var ikke lige noget hun gjorde da han stillede det spørgsmål, det fik hende til at sukke opgivende både fordi hun havde lyst til at vende sig om og stå i hans favn men også fordi hun havde lyst til at sige ja til han måtte kysse hende. "hvis jeg lader dig kysse mig vil det ikke være nogen straf" sagde hun bestemt men også stille som om hun forsøgte at overtale sig til at han ikke måtte gøre det, selvom hvis han gjorde det ville hun overgive sig og blive god igen. Hun så vendte kort hovedet for at se på ham med lidt triste øjne inden hun så ned i grønsagerne og ventede på hans svar for hun skulle være sikker på hun kunne arbejde lidt i fred eller om hun skulle overgive sig til ham.

[Leonardo G.V.L.R]

Leonardo så bedende på hende "det piner mig ikke at kunne røre dig... jeg skal nok tage min straf men alt jeg beder om er et eneste lille kys fra dine fantastiske læber" sagde han bedende og kyssede hendes kind blidt i håb om at det ville lokke hende en smugle til at sige ja. han vidste at det ikke ville være at straf at give ham lov men han var ikke sikker på at han ville kunne klare et helt måltid med sin bror hvis han skulle vente med at få lov til at kysse hende men uanset hvad ville han gøre forsøget for at gøre Neimi glad igen. han så kort ud af vinduet og hen på det store palæ som man kunne se på i den anden ende af grunden. han havde ikke set sin bror i mange år og vidste ikke om han havde ændret sig på det ydre eller indre men han havde en fornemmelse af at han ikke havde da han huskede Su engang havde sagt at han aldrig ville ændre sig om så det betød han skulle blive vampyr. Leonardo vendte igen hoved mod Neimi i håb om at hun havde bestemt sig og ville sige ja til at han måtte kysse hende men hvis hun stadig ikke ville lovede han sig selv at han ville flytte sig fra hende og lade hende arbejde i fred. såret på hans arm var nogen små men dybe rifter der stadig blødte en smugle og efterlod et spor på gulvet dog uden at han stoppede det da han vidste det snart ville stoppe med at bløde som så mange gange før når han var kommet galt afsted i sin jagt.

[Neimi Silvertung]

Endnu et opgivende suk kom fra hende for hun kunne vel godt give ham håb om hun ville blive god igen selvom det nok ville overtale hende til at blive god allerede. Hun så ned på maden for at bestemme sig for om han skulle have lov eller ikke da hun endelig havde taget en beslutning sukkede hun opgivende "okay du har min tilladelse" sagde hun lidt opgivende for det nyttede ikke noget at kæmpe imod hendes lyster alligevel. Hun så stille på ham som om hun var usikker på om det nu var det rigtige at gøre eller ikke men når hun selv gerne ville så kunne hun jo lige så godt overgive sig men måtte vel spille bagefter så han ikke fandt ud af hvad hans kys gjorde mod hende, når dette var overstået.

[Leonardo G.V.L.R]

Leonardo smilede svagt da han fik lov til at kysse hende og nærmede sig så hende langsomt. "tak" hviskede han inden han kyssede hende dybt og lidenskabeligt i noget tid inden han brød kysset dog kunne han ikke holde sig tilbage og kyssede hende endnu engang blidt dog kun kort mens han nussede hendes ryg blidt. da kyssede blev brudt så han hende kort i øjne inden han slap hende og gik ud af køkkenet og ovenpå uden at ord. man kunne tydeligt høre ham åbne skabe og døre ovenpå som om at han ledte efter noget hvilket han også gjorde og han fandt det efter noget tid. han fandt først et rent sæt tøj magen til hans eget som han hurtigt fik skiftet til inden han tog en blå sort pakke med rødt bånd frem som han børstede støvet af inden han gik ind på det første værelse og lagde den på sengekanten. kassen indeholdt en kjole som han havde fået lavet for mange år siden i tilfælde af at han skulle møde en anden kvinde en dag. han fremmanede en smuk fyldig rød rose som han lagde på kassen inden han gik nedenunder igen. tøjet han havde på ville ved første øjekast være det samme som han havde på før men en hver der kom tæt nok på ville kunne lugte og se at det ikke havde været brugt før. da han kom ned af trappen kunne man med det samme dufte at maden snart ville være færdig. han gik ud i køkkenet igen og hen til Neimi "gå ovenpå og ind i det første værelse du ser... der ligger noget til dig" hviskede han da han stod bag ved hende. han var ikke sikker på at det var oki for hende at han gav hende en så dyr kjole men han ville gøre det alivel og lade hende gøre med den hvad hun ville. han så en smugle bestemt på hende med et blik der sagde at han ikke ville diskutere det. han ville have hende til at tilgive ham helt og kommanderede normalt ikke med folk særligt ikke når de var sure på ham men denne ene gang tog han chancen da han ville lade hende skifte til kjolen før hans søskende kom hvis hun da ville.