~Dagens Sidste Stråler~

[Neimi Silvertung]

Kysset han først gav hende blev gengældt med noget der lignede et suk selvom det nu mest var fordi hun overgav sig og blev helt blød ved det så hun lagde meget stille hænderne på hans overarme indtil han selv valgte at trække sig væk, hvilket fik hende til at se lidt stille efter ham fordi hun gerne ville have flere kys men måtte jo lade være når hun skulle lave mad, kort sukkede hun inden hun vendte tilbage til at ordne maden som hun skulle lave, dog vidste hun ikke helt hvad hun skulle lave til dessert men det gik vel nok også.
Hvad han lavede oven på kunne hun ikke lige sige men hun forsatte med at lave mad, flere forskellige små retter som skulle servers efter de havde fået hendes suppe, så nu måtte hun bare håbe de kunne lide det hun havde lavet for som altid gjorde hun sig umage med at lave mad. Da han kom tilbage vendte hun sig rundt og så undrende på ham inden hun lige tørrede fingrene før hun kort sagde "sørger du for det ikke brænder på?" inden hun gjorde som der blev sagt og gik oven på og ind i rummet hvor hun så kassen sammen med den røde rose, hun så lidt undrende på rosen efter hun havde taget den op eftersom hun ikke forstod betydningen, så hun lagden den ved siden af kassen før hun lukkede kassen op og spærrede øjnene op på grund af den smukke kjole hun fandt i pakken. Hun tog den op så hun bedre kunne se den inden hun lidt hurtigt fik sit eget tøj af og kjolen på, efter stod hun lidt og så ned af sig selv og overvejede at sætte håret op, men lod det hænge da hun tog rosen i hånden og gik ned i køkkenet igen for tingene skulle jo anrettes inden de kom.

[Leonardo G.V.L.R]

Leonardo nikkede blot stille som svar og tog over for hende så maden ikke ville brande på hvilket ville være en skam når hun havde brugt så lang tid på det. han kiggede kort ud af vinduet og kunne se sine søskende ordne de sidste ting i deres værelser inden de ville komme hvilket kunne tage alt fra to minutter til fjorten alt efter hvor meget de gjorde ud af det. han vendte hoved mod døren da han hørte hende komme ned. han lod maden stå lidt da han havde sørget for at det ikke ville brande på og gik hen til Neimi. han tog rosen og lagde hånden på den hvor den begyndte at sno sig om sig selv og forme et hårbånd hvor flere roser dukkede op og de små torne blev en smugle flade så de ikke ville stikke hende men være nok til at båndet kunne holde sig selv i hendes hår. han hav hende forsigtigt hårbåndet på og smilede "du ser fantastisk ud" sagde han med et smil og det var tydeligt at se at han mente det da hans øjne næsten lyste ved glæden over at se at hun havde taget kjolen på og at den var så flot på hende. han smilede stille og sagde ikke andet men tog sig den frihed at kysse hende på kinden inden han lod hende gå hen til maden før den ville brande på.

[Neimi Silvertung]

Det virkede underligt for hende at have en kjole på for det var så længe siden hun havde haft en på at hun nærmest havde vænnet sig til almindelige bukser. Dog kunne hun rigtigt godt lide kjolen og smilede stort fordi hun var så glad for den allerede også selvom hun var usikker på om hun måtte beholde den eller om hun skulle aflevere den igen efter de havde haft middag med hans familie men det måtte tiden jo vise.
Da hun så han havde fået øje på hende drejede hun kort om sig selv for at vise ham den lige inden han nåede hen til hende. Hun ville jo også kun lige vise at kjolen passede hende godt nok selvom den måske var en smule for stor men ikke noget man kunne se. Da han tog rosen så hun lidt undrende på ham før hun så på den forvandle sig, hvilket fik hende til at undre sig lidt men også spærre øjnene en smule op, for godt nok stank hun til at lave magi men hun holdt meget af at se andre udføre det, det kunne nærmest altid overraske hende hvad de kunne. Selvom hun stadig ikke forstod meningen ved at folk gav hinanden døde planter så lod hun det gå for denne gang, de kunne jo altid snakke om det senere når der ikke var gæster på vej.
Hans ord fik hende til at smile en smule genert for hun var blevet rigtig glad for ham allerede så hans ord gik lidt længere ind end andres normalt ville. Hun ventede på han havde kysset hende på kinden inden hun smuttede hen til maden og ordnede den så den var helt klar og anrettet på flere fade, så de kun rigtigt manglede gæsterne.. "hvad har vi egentlig at drikke til?" spurgte hun pludseligt undrende for hun havde da slet ikke tænkt over noget at drikke.

[Leonardo G.V.L.R]

Leonardo stod lidt og så efter hende og lod hende tale ud inden han tænkte lidt over det. "der er en masse vin nedenunder og er sikker på at min mor har en masse andet stående oppe i palæet hvis det er... bare sig hvad du vil have så skal jeg nok finde det" sagde han roligt og tankefuldt og gik hen til dør åbningen og ventede på hvilken vej han skulle gå for at skaffe hvad hun ville have til maden. han vidste at der var et stort rum nedenunder dem fyldt med dyre vine da hans mor næsten aldrig drak andet og som rasten af hans familie var en smugle forfinet. han betragtede hende i stilhed og kunne ikke undgå at smile da hun som hun stod der var noget af det smukkeste han længe havde set ja hvis ikke det smukkeste han nogen sinde havde set. han så kort ud af vinduet og kunne se sine søskende forlade deres værelser hvilket betød at de meget snart ville være der hvilket den blotte tanke af fik noget i ham til at være på vagt dog viste han det ikke da han jo havde lovet at opføre sig så ordenligt som han nu kunne i nerveret af Su.

[Neimi Silvertung]

Neimi stod lidt og tænkte sig om "Jeg ved ikke hvad der vil passe til, så kan du ikke bare tage noget godt?" spurgte hun lidt undskyldende men det var ikke ligefrem noget hun havde forstand på for Jack drak altid mjød eller det slags sprut han lige havde i huset mens hun selv kun drak vand, så hun havde ligesom ikke lært hvad der passede godt til, fordi Jack aldrig havde haft gæster med hjem som hun skulle lave til så det var egentlig første gang hun skulle lave så meget mad til andre. Så hun havde egentlig heller aldrig prøvet at smage vin før, mjød havde hun men det havde ikke været noget for hende, men det kunne da godt være at vin var bedre.
Hun vendte sig rundt og stod lidt og rørte i suppen over ilden bare for at den ikke skulle nå at blive kold inden de andre ville komme. På en måde glædede hun sig egentlig til at se Leos bror men det var nok fordi hun havde det med at ville møde dem som alle andre sagde hun skulle undgå.

[Leonardo G.V.L.R]

Leonardo nikkede stille og gik nedenunder hvor han begyndte at lede efter en god vin hvilket han fandt ret hurtigt. der var særlige flasker der nede som moren havde fået lavet til sin dyre vin. han hældte vinen over i en af de store kander og gik op og stillede den på bordet. han gik ud i køkkenet og kun få sekunder efter bankede det på døren.Leonardo sukkede opgivende og gik så hen og åbnede døren hvor hans søster kom ind først i en kort grøn kjole med lange travler der næsten rørte gulvet dog var det tydeligt at den var dyr da det ikke var en man så hver dag. han gav Leonardo et kram og råbte hej til Neimi inden hun gik ind i stuen og satte sig i den lille sofa for at vente. lige efter Sascha kom Su ind i et sæt tøj der langt overgik Leoanrdo's både i stil og pris hvilket var tydeligt at se at Su ikke lagde skjul på. han så roligt ud i køkkenet og nikkede en smugle anerkendende dog så han ikke videre ud til at ville give Neimi mere end det ene blik så længe hun var i køkkenet. Su var en smugle højere end Leonardo og det var tydeligt at se at han altid havde været rig på måde han gik og opførte sig på. han havde øjne der på ingen måde minede om Leonardo's og modsat hans var kolde og afvisende som om intet var ham verdigt at se på hvilket det for ham tit og ofte heller ikke var. men på trods af øjne og håret lignede Su Leonardo ret så meget ja faktisk unaturligt meget taget i betragtning af at de ikke var tvillinger. Su gik ind i stuen og stillede sig ved siden af Sascha som havde rejst sig op og ventede på at Neimi ville komme ind til dem. Leonardo sendte sit bror et advarende blik der ikke ville være til at tage fejl af inden han gik ud i køkkenet til Neimi og smilede til hende dog var det tydeligt at han ikke brød sig om at være i samme hus som sin bror.

[Neimi Silvertung]

Neimi fik ordnet det sidste nogle få minutter efter de var kommet og havde gået ind i stuen, først der hældte hun suppen op i en større skål så de kunne få den med ind i stuen hvor de skulle spise. Hun kunne ikke lade være med at smile som hun puslede om de sidste ting og fik båret den store skål suppe ind på bordet. "I må gerne sætte jer" sagde hun roligt stadig med et smil over læberne, dog stod hun lidt og betragtede hans søskende for hun havde jo kun set meget kort på Sascha før hun var blevet fornærmet og skuffet over Leo. Sus udseende var hun dog lidt ligeglad med da hun havde mødt sådan en person før, i form af vampyren Valentin der var Dronning Drazillas rådgiver så han var også fra en magtfuld familie, dog tog hun ikke det tungt ligesom hun ikke havde det tungt den gang for de kunne jo vise sig at være sjove.

[Leonardo G.V.L.R]

Da han havde hørt hvad Neimi sagde gik han hen og trak stolen ud til hende så hun kunne sidde ned. han satte sig ved siden af Neimi og lod Sascha side over for sig hvilket blev gjort per automatik da han aldrig havde været i stand til at side over for sin bror når de sad ved så smalle brodere som det de sad ved. Su så på Neimi med de kolde øjne dog virkede det til at bløde en smugle op da maden kom på bordet dog var de stadig langt mere kolde en Leonardo's nogen sinde havde været. "Mit navn er Su Han... men det har Leo sikkert allerede sagt... og Sascha Moon har du vist allerede mødt" sagde Su i en tone der virkede næsten umenneskelig venlig i forhold til hans øjne. Sascha så blot ned i sin tallerken da Su nævnte at hun også hed Moon da det normalt kun var familien der vidste det. Leonardo skænkede suppe op i stilhed og kommenterede ikke på hvad hans bror sagde da det ikke var hans område. da han havde øset op satte han sig igen ned ved siden af Neimi og set var nu igen tydeligt at se på ham at han prøvede at undgå at se på sin bror og forsøgte at opføre sig ordenligt.

[Neimi Silvertung]

Smilet var Neimis læber forsvandt ikke rigtigt da Leo trak stolen ud for hende eftersom hun ikke var vant til det men forstod hurtigt at det var meget høfligt at gøre selvom hun ikke ligefrem havde oplevet det før, højest en der havde holdt døren for hende men det var ikke ligefrem noget at tale om. Smilet blev dog en smule mindre da de alle havde sat sig men det var der stadig, tydeligt nok til at se hun var glad.
"Det kan ske han har nævnt det men så har det været ganske kort" svarede hun roligt for hun havde egentlig glemt navnene hvis Leo nogensinde havde nævnt dem, jo søsteren havde han vidst nævnt men ikke ligefrem noget af videre betydning for hende, selvom det jo egentlig var nemme navne. "Mit navn er Neimi Silvertung" sagde hun roligt selvom hun vidst ikke havde sagt efternavnet for Leo før så virkede det vidst mest rigtigt at sige det i denne sammenhæng. Da Leo satte sig efter han havde øset op lagde hun meget diskret hånden på hans lår nærmest for at opmuntre ham en smule for så lang tid kunne de nu alligevel ikke sidde og spise.

[Leonardo G.V.L.R]

"fornemt navn" sagde Su en smugle overfladisk på trods af at det var hans måde at godkende et navn på. de sad stille rasten af den tid det tog at spise suppen. da de var færdige rejste Leonardo sig op og hjalp Neimi med at bære tingene ud i køkkenet. "det smagte virkelig godt" sagde han til hende da de var ude i køkkenet og kyssede blidt hendes kind. af en eller anden grund følte han en størgere trang til at kysse hende nu end ellers hvilket dybetset nok var delvist begrundt af at han stadig troede hun var sur på ham og det at hans bror var der. han smilede tøvende og usikkert hvilket blot igen viste hvor ubehageligt det var for ham at have Su i nærheden. han så afventende på hende for at finde ud af hvad han skulle bære med tilbage da han ikke vidste hvad for noget af maden de skulle spise denne gang og at han gerne ville hjælpe hende om ikke andet så bare for at få nogen få sekunder væk fra Su.

[Neimi Silvertung]

Egentlig kunne hun godt have kommenteret det og sagt det var en bondes navn men hun lod være for hun kunne jo også have sagt at navnet blev givet til hende i sjov af Jack fordi hun havde en meget løs tunge og kunne snakke i længere tid, man sagde jo at tavshed var guld og det var hun ikke ligefrem god til i for lang tid. Hun smilede dog da lidt selvom suppen blev spist i en eller anden underlig tavshed, så hun var lidt glad da hun bar tingene ud i køkkenet sammen med Leo for de var da ikke særlige snaksaglige hans familie, det var nok der han havde det fra.
Da de var ude i køkkenet og han gjorde tegn til at ville kysse hende på kinden vendte hun hovedet og kyssede ham fordi hun lige følte en trang til det og havde på en måde lyst til at vise hvor glad hun var for han ville vise hende hvordan det var at spise sammen med en lidt fornem familie. "Godt du kunne lide det" sagde hun lidt stille efter kysset var brudt igen men hun var jo glad for han i det mindste kunne lide maden, det kunne hun jo også selv men hvad de andre mente om det vidste hun ikke. "Kan du tage 2 af fadene så tager jeg det sidste sammen med skålen med grønsager?" spurgte hun roligt med et lille undskyldende smil men hun havde jo lavet så meget forskelligt som hun nu kunne bare så hun var sikker på de kunne lide mindst af tingene som de kunne spise salat til som hun havde lavet.

[Leonardo G.V.L.R]

Han havde nydt det lille kys meget og det var næsten som om at det gav ham en smugle mere mod på at gå ind i stuen igen. han tog de fade hun havde pejet ud for ham og gik ind i stuen med dem. da de igen sad ned med maden så Su overvejende på Neimi i noget tid "lille Leonardo har vel været galant nok til at fortælle dem hans fulde navn ikke sandt frøken Silvertung? om ikke andet brude han da gøre det" sagde han spørgende og det var tydeligt at høre i hans toneleje at han var ude på at tirre Leonardo så meget som muligt da han godt vidste at Leonardo hadet hans to andre navne som Su havde været med til at vælge i sin tid. Leonardo begyndte at knuge sine hænder under bordet hvilket var et tydeligt tegn på hvor sur han var ved at blive på sin brors nedladende kommentar der var en inforstået plage fordig han altid havde ment at Leonardo ikke var høffelig og mandelig nok i forhold til ham selv. Sascha opdagede hurtigt blikket i Leo's øjne "jeg er sikekr på at han har været ærlig som altid og har fortalt hende hvad han finder passende" kommenterede Sascha en smugle sammenbidt hvilket gav hende et udtryk i øjne der var langt fra den glade over venlige hun havde haft før hen men dog blev hun hurtigt sig selv igen da hun så på Neimi "ikke sandt?" spurgte hun i den normale venlige tone der mest af alt lød som om den kom fra et lille barn.

[Neimi Silvertung]

Da Su igen sagde noget så hun roligt på ham mens hun sad med ret ryk, som om hun var vant til at komme i de lidt finere kredse men hun havde jo også set en del på folk og efterabet dem for at lærer hvordan man begik sig sammen med andre. "Hvorfor skulle hans fulde navn interesse mig? Det er jo bare et navn, noget der sjældent er vigtigt fordi det passer meget sjældent til folk." svarede hun roligt for hun var da bedøvende ligeglad med hvad Leos fulde navn var og hvis han havde sagt det kunne hun ikke huske det eftersom hun jo havde givet ham flere nye navne som hun fandt bedre til ham end hans rigtige navn. Hun kunne egentlig også have kommet med en kommentar til Sus navn for hun synes det lød som et kvinde navn eller et navn man gav til et dyr, dog lod hun være med at sige noget for det var jo ikke videre høfligt.
Hun så kort på Leo ud af øjenkrogen og opdagede hans var ved at blive småsur ihvertfald ifølge hans blik så hun vendte hovedet og så på ham inden hun lagde en hånd på hans lår og lænede sig lidt ind imod ham. "Se på mig ulveherre" hviskede hun stille og gjorde et mindre forsøg på at få øjenkontakt med Leo bare så han kunne slappe mere af og så han vidste at det ikke betød noget at Su tirrede ham lidt for det gik hende ikke rigtigt på, hun kendte jo en anden side af Leo og hun kunne lide den så betød andet ikke så meget.

[Leonardo G.V.L.R]

Leonardo så blot stift frem for sig til han hørte Neimi's ord til ham hvilket fik ham til at vende hoved og se hende i øjne. da hans øjne mødte hendes slappede han dog af igen og smilede svagt som tegn på at han var faldet ned igen. han ville have kysset hende men gjorde det ikke og vendte blot hoved igen da han var faldet til ro og begyndte at spise lige som de andre. han vidste dog inden i sig selv at Su ville bruge det øjeblik imod ham og det at Neimi kunne gøre ham rolig ved blot at se på ham men han var ligeglad da han havde lovet Neimi at opføre sig ordenligt og det havde han i sinde at gøre så længe det var muligt. "sikkert nok lille pige" sagde Su i en tone der var underlig tom som om at hun ikke var værd at spilde tid på at diskutere med selv om det i virkeligheden handlede om at han ikke kunne udstå at folk talte sådan til ham. Det var tydeligt at se på Sascha at hun ville sige noget for at løfte stemningen som de to drenge var skyld i men hun opgav dog hurtigt og vendte blot blikket mod Neimi igen "det smager virkelig godt du burde næsten arbejde med det... hvis du altså ikke gør det i forvejen?" sagde hun stille dog den sidste del en smugle spørgende. da hun jo ikke rigtigt vidste noget om Neimi andet end hendes navn og at hun betød noget særligt for Leonardo for ellers ville han ikke være kommet tilbage.

[Neimi Silvertung]

Da Leo var faldet ned igen satte hun sig ordentligt tilbage ogbegyndte at øse op på tallerkenen til sig selv for at hun også kunne komme i gang med at spise. Hun valgte at lade være med at kommentere det Su sagde selvom hun nu ikke ville se sig selv som en lille pige men mere en ung kvinde. Hun havde sådan lyst til at sige noget for hun kunne vel hurtigt finde et eller andet emne der kunne gøre Su vred men det ville ødelægge middagen så det havde hun heller ikke rigtigt lyst til, derfor så hun roligt på Sascha med et lille smil "Godt du kan lide det, men nej arbejder ikke med det har ikke gjort det i flere år," sagde hun roligt men det glædede hende nu at Sascha i det mindste kunne lide maden hun havde lavet også selvom hun ikke rigtigt havde haft alle de ting som hun nu gerne ville have haft i.