~Dagens Sidste Stråler~

[Leonardo G.V.L.R]

"ohh oki men du burde begynde igen... der er en del familier i området der står og leder efter nye kokke hvis det er?" sagde Sascha en smugle spørgende med et skævt smil på læberne som hun så på Neimi for at tale om noget og undgå den anspændte stilhed der havde været under suppen. Su var blevet tavs igen og spise bare maden i stilhed dog så han til tider hen på Leonardo som om at han hvert sekund regnede med at han ville flyve i hoved på ham. Leonardo sad ligeså i stilhed og spise sin mad og så kun hen på Su når han ikke kiggede med et blik der tydeligt viste at der ikke skulle meget til før han ville flyve på ham dog ville han holde sig tilbage så længe som muligt.

[Neimi Silvertung]

Neimi grinede lidt og rystede på hovedet "Jeg har ikke nogen planer om at arbejde for nogen, ihvertfald ikke for de næste år " sagde hun roligt for hun havde det nu godt med at rejse rundt sådans om hun gjorde, der var jo stadig meget at se og hun havde da tænkt sig at kidnappe Leo med for han også kunne se at verden ikke var så ond som han påstod at hans bror var. "Har kun lavet mad nu fordi jeg lovede ulveherren at gøre det, bare så han kan se jeg kan lave mad". Hun så lidt på Leo og smilede lidt for at se om han ville smile igen og slappe lidt af.

[Leonardo G.V.L.R]

Leonardo smilede tilbage til Neimi da han havde hørt hendes ord "jaa jeg har det jo med at betvivle folks kokskekundskaber" sagde han i sin normale venlige tone som om at de var alene. han vendte hoved ned i maden og spiste lidt mere "men som altid tog jeg fejl og denne gang ret så meget" sagde han med et smil og så på Neimi hvor der i sekundet efter kom en kommentar fra Sascha "ja du må snart lære at vi kvinder er født til at lave god mad modsat dig leo" hun lo mildt og Su så ud til at overveje lidt hvad han skulle sige i mens "jeg må indrømme at maden er den bedste jeg har smagt længe" sagde Su så efter lidt tid hvilket ikke fik nogen kommentar fra hverken Leonardo eller Sascha.

[Neimi Silvertung]

Neimi grinede lidt over de nu kunne sidde sådan og være lidt glade over maden for det gav da en lidt bedre stemning end den der havde været lidt før. "Så kunne det være at det var Leo skulle prøve at lave mad til mig en gang." sagde hun lidt drillende mest til Leo men også lidt til Sascha for det kunne da være sjovt at se hvordan han ville lave mad, selvom hun egentlig hadede når folk ødelagde god mad. "Det er godt du kan lide maden Su, det glæder mig du kan lide den." sagde hun roligt med et lidt sødt smil for det var jo godt de kunne lide maden når det var så længe siden hun havde lavet mad, altså ordentligt mad.

[Leonardo G.V.L.R]

Sascha lo højlydt med det samme hun havde hørt hvad Neimi forslog "det ville jeg ikke anbefale" sagde hun med latter i stemmen "naah jeg kan kun lave meget basale ting som det du allerede har smagt" forsatte Leonardo til Neimi go smilede inden han gjorde sin mad færdig. og pænt ventede på at de andre skulle blive færdig hvilket ville sige de to piger da Su var blevet færdig stort set sammentiedig med Leonardo. Stemningen var blevet løftet en del men det var stadigt tydeligt at se at su og Leonardo kunne gå amok når som helst hvis noget skulle gå galt eller hvis en af dem så meget som snittede den usynlige granse mellem dem. da de sidste var færdige med at spise rejste Leonardo sig endnu en gang op og tog så meget han kunne i hænderne inden han gik ud i køkkenet med det.

[Neimi Silvertung]

Neimi grinede lidt for Sascha havde da ikke meget tiltro til Leo for Neimi troede han godt kunne hvis han tog sig en smule sammen og egentlig måske også kunne lide at lave mad. Det var tydeligt at hun sad og overvejede at give ham den udfordring på et tidspunkt for det kunne da være lidt sjovt selvom de nok ikke skulle gøre det her i nærheden af hans familie, ihvertfald ikke når Su var hjemme. "Vil nu gerne smage det før jeg ikke tror på han kan lave noget bedre mad" sagde hun med et lidt drillende smil mod Leo efter hun var blevet færdig med hendes egen mad lidt tid efter drengene var færdige.
Tanken om deres leg tidligere strejfede hende kort for det kunne være lidt sjovt selvom hun nok blev nødt til at ændre reglerne en smule, men det gjorde vel heller ikke så meget alligevel for det kunne da blive en smule sjovt. Da Leo rejste sig for at rydde af bordet rejste hun sig for at hjælpe ham bare så det hurtigt kunne blive ryttet og senere skulle hun jo nok i gang med at vaske alt op som hun havde brugt.

[Leonardo G.V.L.R]

Da Leonardo igen stod ude i køkkenet svang han hurtigt sin stav over de beskitte ting der i løbet af få sekunder blev gjort rene og stablet pænt så de bare skulle sættes på plads. da Neimi stod i køkkenet endnu en gang gik han over og lagde armene om hende og stod og krammede hende lidt blot for at være lidt tæt på hende dog havde han ventet til hun havde hænderne fri. han så lidt rundt i køkkenet og så så på Neimi igen for at finde ud af om der var noget hun ville have ham til inden han kyssede hende på kinden og slap hende igen. han kunne tydeligt høre sine søskende snakke sammen inden i stuen men han kunne dog ikke høre om hvad hvilket nok var for det bedste sådan som han havde det med sin bror.

[Neimi Silvertung]

Neimi så lidt trist på den opvask som ikke rigtigt var der mere, det var jo noget hun kunne have gået og hygge sig med når det hele var ovre eller når hun bare fik nok af dem alle sammen og nu var det væk, så måtte hun jo finde på andre ting. Da han krammede hende smilede hun stille selvom hun nu jo måtte til at finde noget andet at gøre nu hvor der ikke var nogen grund til at opholde sig i køkkenet mere.
"kom lad os gå ind igen har jo ingen dessert" sagde hun lidt stille for hun ville nu godt have haft det men det var der ikke noget at gøre ved.

[Leonardo G.V.L.R]

han stod lidt og lyttede til hendes ord og tryllede lydløst en kage frem på bordet bag ved ham. det var en for ham alm kage da han var van til de fornemme omgivelser men han vidste ikke hvad Neimi ville syntes om den. "kig igen smukke jeg tror du har overset noget" sagde han med en venlig stemme og kyssede hendes kind inden han så hen på den lille 2lags kage der ville være prises nok til dem alle. han kyssede igen hendes kind og gik forbi hende men ventede dog i mellemgangen mellem køkkenet og stuen for at se om hun kom med og om hun ville have kagen for han ville på ingen måde blive sur hvis hun ikke ville da det trods alt var hendes middag. han vendte sig helt om ude i gangen så han stod med front imod hende og blot ventede på hendes reaktion.

[Neimi Silvertung]

Egentlig havde Neimi bare regnet med at sige middagen var ovre men da Leo sagde hun skulle kigge igen fordi hun havde overset noget så hun lidt undrende på ham og drejede lidt rundt for at se hvad ham mente med hun havde overset noget, for der var jo ikke noget når hun ikke havde lavet andet, så hun blev glædeligt overrasket så hun smilede igen da hun gik til kagen og studerede det lidt inden hun alligevel tog kagen op med hænderne for at gå efter Leo for det var da en god afslutning på en middag sammen.

[Leonardo G.V.L.R]

Leonardo smilede roligt da han så hun tog kagen og fulgte så med hende ind i stuen igen hvor han endnu en gang ventede med at sætte sig til hun havde sat sig ned før han selv satte sig. han lod sine søskende få først som de andre gange inden han gav Neimi et stykke og selv tog det sidste. Su så mistroisk på kagen og så på Leonardo som for inforstået at håne ham med at det lignede noget han kunne have fundet på at trylle frem men Leonardo så bare bevist ned og lod som om at han ikke så det for at undgå at at blive sur. Leonardo's manglende reaktion fik dog Su til at begynde at spise som om at der ikke var sket noget overhoved.

[Neimi Silvertung]

Neimi kunne ikke rigtigt lade være med at smile over den måde som Leo behandlede hende på, eftersom hun ikke var vant til den måde men hun kunne nu godt lide det, da han ikke gjorde hende ondt på nogen måde selvom han havde gjort hende sur men det var også noget andet for hun mente selv hun nok kom til at stille for høje krav til folk som hun næsten kun lige havde lært at kende, det var nok noget som skulle arbejdes på.
Hun ventede lidt på at de andre begyndte at spise inden hun selv begyndte at spise kagen, og mente den smagte ret godt, det var jo en sjældenhed at hun fik kage så når hun endelig fik det så nød hun det også i fulde drag.

[Leonardo G.V.L.R]

Kagen blev spist i tavshed men i samme øjeblik som Sascha havde sunket den sidste bid så hun på Neimi med et stort smil. "det smagte virkelig godt...det hele men jeg tror heller jeg må smutte inden det bliver for sent" sagde hun med et smil og rejste sig fra bordet med et kort blik ud af vinduet op mod palæet. Leonardo nikkede stille til Sascha som tegn på at det var oki hun gik da hun jo var færdig og at han vidste hun aldrig gik tidligt uden grund. "det kan være vi ses igen Neimi... hav det godt" sagde Sascha inden hun forsvandt ud af døren. i samme sekund som Leonardo hørte døren lukke blev det tydeligt at se på ham at hans muskler blev spændte og var klar til at springe farm hvis Su så meget som antyde at ville røre Neimi eller true hende på nogen måde. han knugede sin stav i hånden under bordet men ikke fordig han ville bruge magi på sin bror da han vidste at han ikke kunne vinde på det punkt men der imod for at han kunne forvandle sig til sin ulve form da det altid havde været hans eneste chance for at vinde over sin bror hvis det skulle komme der til.

[Neimi Silvertung]

Da Sascha rejste sig så Neimi lidt undrende imod hende men hun havde vel en grund til at rejse sig fra bordet uden der var blevet sagt at man måtte, havde det været hjemme hos Jack havde hun fået tæsk hvis sådan noget var sket. "Jamen ses" sagde hun lidt undrende efter hende inden hun så lidt forvirret på Leo for han havde da ikke nævnt noget om at hans søster bare forsvandt sådan lige pludseligt. Og hende som troede de var bedre opdraget når de var rige, men hun kom i tanke om at de meget af tiden jo også bare gjorde som de lige nu havde lyst til.

[Leonardo G.V.L.R]

Su lagde godt mærke til Neimi blik "hendes nye fyr er meget syg - vores mor har gået med til at forvandle ham når solen er gået ned" forklarede han roligt som om at det var en selvfølge og det mest normale i hele verden. Leonardo så lidt underne på Su til dels fordig han undrede dig over at Sascha havde fundet en anden end den fyr hun altid havde sagt var hendes et og alt og dels fordig han vidste at deres mor aldrig før havde gået med til at forvandle noget til vampyr fordi hun selv hadet at være det. Su nikkede blot som svar til Leo om at han havde hørt rigtigt inden han spiste den sidste bid af sin kage og så på dem ud af øjenkrogen for at holde med deres reaktion da det var en meget hemmelig ting der skulle til at forgå oppe i palæet men at han intet havde imod at fortælle det til de to om ikke andet så blot for at blære sig med sin viden.