tid alene i køkkenet.

[Mark Ash Paolini]

"Tja kan godt lide den sidste evne men den første med at dræbe er jeg ikke særlig glad for" sagde hun roligt med et smil som hun begyndte at vaske nogle af tingene op som hun havde brugt. Men igen han havde jo fået at vide hun ikke var særlig vild med vold eller at dræbe for den sags skyld, hun udøvede kun vold når der var brug for det som når hendes piger var i fare eller når hun sådan set selv var i fare.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut smilede kort og sagde "jeg vil med glæde give den til en anden" og så ned på det han tørrede han ville ikke havde brug for at se men han ville ikke se på Myst han havde lidt dårligt med det han var blevet født til for første gang nogensinde han vidste ikke hvorfor han gjorde det

[Mark Ash Paolini]

"Hey" sagde hun roligt med et lille smil mens hun tørrede hendes hænder og gik over til ham for at kysse ham kort på kinden og smile sødt til ham "Du skal være glad for den du er og stolt af dig selv, du redder jo liv med det arbejde du har så det er ingen skam" sagde hun roligt for han skulle ikke være trist i nærheden af hende, så måtte hun jo gøre ham glad igen på en eller anden måde.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut smilede lidt og sagde "det er jeg også men hvad er jeg når jeg en dag ikke kan være snigemorder jeg kan jo ikke være det resten af mit liv som snigemorder Myst" og han så ikke på hende han havde det stadig lidt dårligt men han så ikke på hende for den tanke der var begyndt at vokse i hans hoved og han ville have den væk igen før han kom til at sige det til Myst

[Mark Ash Paolini]

Myst stod og tænkte lidt "tja du kan jo altid slå dig ned som farmer, få en kone og nogle børn som ikke ligefrem bliver det samme som dig medmindre selvfølgelig du mener de skal have samme fortid og skæbne som dig" sagde hun roligt efter hun havde tænkt sig lidt om for det var da nogle muligheder, at når han ikke skulle være snigmorder mere kunne han slå sig ned og leve et stille og roligt liv, det var ihvertfald en tanke som kunne få hende til at smile, det at vende tilbage til et roligt liv i skoven selvom hun næppe kunne vende hjem til hendes forældre.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut smilede lidt og sagde "hvorfor skulle man leve med en der har samme fortid som mig det er ikke sjovt det vil meget mere sjov at finde ud af dens persons fortid" og så på hende og sagde "men hun må også leve med jeg lærer vores børn de kunstner og jeg vil da også lære hende lidt hvis hun vil det"

[Mark Ash Paolini]

Myst kom til at grine lidt "Nogen fortider skal man altså ikke rode i, de er bedst når ingen ved så meget om dem" sagde hun roligt selvom hendes smil var blevet lille og stille, for hun brød sig ikke ligefrem om hendes egen men hun havde jo ikke så meget hun kunne gøre ved det, den gang havde hun jo været dybt forelsket og det havde kostet hende dyrt. "Tja tror ikke kvinden vil have så meget imod det så længe du giver børnene valget til at vælge hvad de selv vil være når de bliver store".

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut så ned igen og sagde "jaa det vil jeg stort set" der var jo ikke kun de regler som var skrevet ned og så var der de uskrevne som der blev gjort meget ud at ingen uden fra gruppen og overholde dem så hvis hun spurgte om det kunne han ikke svare hende selv om han ville det

[Mark Ash Paolini]

Myst smilede og kyssede ham på kinden igen "Du skal nok finde på noget at lave når din snigmorder tid er forbi, der er en masse kvinder som ønsker sig at leve et stille og roligt liv med mand og børn" sagde hun roligt inden hun gik hen til opvasken igen og gik igang med at tørre nogle af de sidste ting af hun havde brugt, resten lod hun stå eftersom ikke alle de ansatte jo havde spist endnu så de skulle også have chancen til at gøre det.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut smilede lidt og sagde "kan du nævne nogle Myst" og så på hende og sagde "og hvad skal vi så lave Myst" han ingen ideer med hvad de skulle lave hvis hun ville lave noget med ham måske havde hun lyst til at være sammen med nogle andre selv om han ville gerne være mere sammen med hende

[Mark Ash Paolini]

Myst stod lidt og tænkte sig om mens hun satte nogle af tingene på plads "Tja der er en del af pigerne her der gerne vil ihvertfald og så vil jeg gerne på et tidspunkt" sagde hun roligt efter noget tænketid, hun ville egentlig gerne have nævnt Ziva men hun vidste at den kvinde var mere til kvinder end mænd så det var nok ikke det bedste at nævne.
Hun fik stillet de sidste ting på plads inden hun vendte sig og så på ham med et sødt smil "Hvad med at gå ind til mig igen, herude kan vi ikke snakke roligt sammen hele tiden, ihvertfald ikke uden at blive forstyret" sagde hun roligt men det var lige hendes eneste foreslag.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut rødmede lidt og hun sagde hun ville måske leve sammen med ham og sagde "det kan vi godt Myst" og gik hen til døren og åbnede den og sagde "damen først" mens han gjorde sig umage med at gemme sin rødme for hende han var stadig ikke helt sikker hun ikke ville grine af ham

[Mark Ash Paolini]

Myst smilede bare for hun ville nu bare havde fundet det sødt at han rødmede, hans usikkerhed gjorde bare ham mere sød i hendes øjne, selvom hun ikke sagde det højt. Lige inden hun gik forbi ham kyssede hun ham på kinden og smuttede ud af døren for hun regnede med han bare ville følge med hende ind i værelset igen, lige inden døren blev lukket fløj Deathia igennem den for hun ville også med denne gang bare så hun kunne holde lidt øje med denne mand, for der måtte ikke ske Myst noget.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut rødme lidt mere da hun kyssede ham på kinden han havde stadig ikke helt vant til den slags og han gik efter hende efter som han var så forvirret så han vidste ikke rigtigt hvad ellers han skulle gøre og da han kom ind på hendes værelse satte ham på gulvet og så ud i luften med et lettere tomt udtryk i ansigtet

[Mark Ash Paolini]

Da de alle 3 var kommet ind på værelset og Deathia var fløjet på op en gren der var beregnet til hende satte Myst sig ved alamuts side og så lidt undrende på ham men kyssede ham så hurtigt på kinden "Er det ikke bedre at sidde i sengen?" spurgte hun roligt eftersom hun da fandt sengen mere blød end gulvet, selvom der lå de der brune blade på gulvet så var sengen nu bedre.