en sog der ikke for svinder

[haze]

det var en dalige dag og haze hadte ikke ragtit noget og skulle lave andet ind af kikke lidt til anno ind gang i mlmen det job han hadte var temlige hårdt han hadte sadt sit trøje ned under livete på ham og så ud mod vor dorigen zille boget han hadte det sted som pæsten hans magis krafter som der var kommete til ham hadte han ikke heldt føgte styr på en sten svægte lid og bliv sår kaste ud i vandte ved en sø han suktke lidt * jeg ser dig ikke som en ven mere crystal men som en fjene nu * han knutte hånden hårdt sammen og satte sig på en stold for af tækte på nogete andent anno og haze syntes og snakket godt sammen det syntes han i var flad han gjor som hun sage

[anno]

Anno havde siddet på sit værelse, hele dagen. Det var sjældent efterhånden at hun gik udenfor slottet. hun hvis hun absolut ville ud, eller at hun skulle træne hendes kræfter med den hvide stav. Hun viste efterhånden godt hvor galt det kunne gå, da hun havde mistet kontrollen i skoven overfor en irriterende elver. Så hun turde ikke bevæge sig udenfor nu

[haze]

haze slog jånden ned igen og et strot brav kom måske skulle han bar fortelle anno vad han hadte fundte ud af med crystal han gik stille hen og bange åp hendens dør lige sår forsikte vis der var nolge der kunne forstå ham var det henden " min dronigen må man sakke med med dem det er haze " sa han stille og rolige og vente på et svar fra anno han hadte igen over tøjte på da han hadte sår nogte sår heller bar armen og brystkasse han smilte lidt og åbte stille dåren til henden han så på henden og smilte lidt

[anno]

Anno sad ved vinduet med blikket lidt langt væk. Efter det der også var sket på det sidste var hun ikke helt på toppen. Men da hun hørte Hazes stemme fra den anden side af sin dør vendte hun blikket om mod ham. Det var som altid godt at se e af dem der hjalp hende på slottet så hun tog sig sammen og rettede sig op med et smil

[haze]

på ham haze kom stille ind hos henden og så hun stod der haze gik stille og overtil anno og bukkte stille for henden " kan jeg få lov til af sige nogte " haze ræve øre han lidt man kunne se der var nogte gladt han ikke kunne se det lige ud " det er zilles datter jeg ville bar sige du skal holle øje med henden vis hun prøver på nogte det gæller også zille de har nolge få planer men jeg ved ikke vad det kan vær " haze så stade ned man kunne tylige se der var nolgte der gjor ondt haze så lidt på på anno det af bogge sig hadte han lært af da han hadte værte hos dorigen zille

[anno]

Anno smilte lidt og rettede blikket ud ad vinduet igen. "jeg ved allerede at Zill planlæger for meget for tiden. Det er netop derfor jeg træner" sagde Anno. Hun brød sig egentlig ikke om at folk buggede for hende som de efterhånden gjorde. "og... hvordan har du fundet ud af det?" spurgte hun så da hun kunne se på ham der stadig var noget der nærrede ham

[haze]

du må forstå anno mig og cystal elskede en gang hinaden og jeg har kæmpte hårdt for af få henden til bage og da de de sår lyst på det sår vente hun mig rykken igen " haze kom med en lille tår han ville ikke sige sår mmegete men han håbte på af anno forstod det haze hadte hygge sig lidt for megete med henden og sår var der kommete mere ud af de haze følte sig heldt knust og kunne selt ikke føle gælde mere dråben ramte joden sår man kunne høger det

[anno]

Anno så ned på tåren på gulvet. Derefter op på Haze igen. "jeg er ked af at høre det.. men" sagd ehun og rejste sig endelig. "jeg er blevet opdraget selv med tanken om at man ikke skal stole på dem fra darklia. jeg har selv haft oplevelser med det" sagde hun. Anno lagde så en hånd på hans kind og smilte til ham. "det bedste du kan gøre er at glemme hende, for hun vil ikke bare komme tilbage sådan. især ikke når det er Zills afkom" sagde hun. Anno viste selv det ikke var særligt opmuntrende men hun kunne ikke rigtigt sige andet

[haze]

haze sukkte svadt han holdte henden om hånden og kysste den svadt " jeg ved det jeg er glad for du to mig til dig vad skulle jeg har gjort den gang " sag han stille og så ind i hendens øjen lige så stille han var sår glad for af vær sammen med anno af han ikke kunne glmmen henden lige med det sammen hans ar brænte lidt dem som han hadte fogete efter af vær b blive vogeter det gjor lidt ondt på ham men ikke særlige megete

[anno]

Hun rystede lidt på hovedet. "sæt dig" sagde hun roligt hentydende til stolen hun havde siddet på de sidste par timer. Hun tog roligt om staven og kørte sin hånd let henover den. Derefter fik hun forsigtigt fat i nogle tråde som så ud som om de var vokset hurtigt ud af staven. "bar slap af okay.." sagde hun mens hun kørte trådene hen over hans sår og som små orme gik trådene in i sårene og helede dem på sekunder

[haze]

haze spendte lidt i kroppen da det gjor en smule ondt men han så bar på anno " er det så godt af vær dorigen " sag han med sam bide kæber han viste ikke vad han skule sige eller gør lige nu han smilte til anno og forstod ikke vorfor hun ruste påhovte aren begudte af bæren lidt "stop stop det gør ondt anno " hans kløre kom ud ogden rev lidti stollen " ikke mere magie jeg har haft srå mangen timer høs munken "

[anno]

Hun var egentlig glad for at hun ikke nåede at svare på spørgsmålet da hun hev et par af trådene ud af hans sår igen. "undskyld" sagde hun og pustede lidt til trådene så resten også forsvandt, lidt ligesom når man puster på en hudafskrabning. Hun indså så der at hun blev nødt til at svare. "og nej det er det ike.." svarede hun kort.

[haze]

haze puste lidt og lage lidt ned mens blikte var på anno han smilte lidt og raste sig lidt hal kvæste han lage stille en hånd på hendens kind og så henden ind i øjene lidt " jeg ville altide vær her for dig anno også vis du har brug for hjelp " han smilte lidt og stdurete henden lidt han nussste hendens kind den var dalige varm han kunne godt tækte sig af det måtte vær hådt af vær dorigen

[anno]

Anno lagde hovedet lidt på skrå og smilte til ham. Hun havde egentlig ikke regnet med at komme til at holde så meget af sin vogter. Lidt ligesom en storebror kom hun til at tænke. "tak" smilte hun og skulle til at give ham et kram, men hun holdt sig dog fra det da det nok ikke var særligt passende alligvel

[haze]

haze viste ikke vad han skulle gør han kramme henden stille ind til sig selv om det gjor ondt sår bed han smerte i sig han hadte ellers love sig selv ikke af lade sig blive til trykkte af nolge men anno var han alså til trykkte af haze var lidt støte ind henden til for hold itl hans alder han smilte lidt og lage hovte over hendens