en sog der ikke for svinder

[haze]

hmmm tækte bar du viker ikke sår glad for din mand men glem det der er bar søre tanker der fluver op i hovte på mig lige nu " han kyssset henden på k kinden og så på henden han ville nædge miste sit job for de hun skulle gifte væk nu var han lige faldte til her og det er nolge dumme regeler der vaer men han kunen ikke sige sår megete til det hun var doigen og han var bar en hund som folk kalte ham haze brød sig ikke om det men sårn op fatte mensker ham vist bar

[anno]

Anno smilte over hans bekymring for hende. "haze... du skal ikke på noget tidspunkt tage dig af hvad folk syntes om dig okay?.." sagde hun, lidt ud i luften. Hun viste da det var en af tingene der gjorde han trist i hverdagen

[haze]

haze smilte op til henden han raste sig og gav et stille kys til henden han var glad for af hun støøte ham sår megete " det skal jeg nok søde " han så henden og bliv lidt stillle han ville dov vær her inden samme med henden

[anno]

"godt" sagde hun i det hun egentlig indså at hun var begyndt at lyde ligesom Cec. "hvad arbejdede du egentlig med før du blev min vogter?" spurgte hun så da det havde undret hende lidt i et stykke tid. Hun havde nemlig aldrig kunnet regne det helt ud

[haze]

haze gik stille hen på snegen og satte sig med anno på sine lår og holdte om henden " jeg rajste rundt samme med min mor og så på nolge forskælige tig " han nussete annos mave lidt og så på henden lige sår stille han var begydte af holle for megete af henden det var ikke godt vorfor skulle han altid falle for de kvinder som ente var nogete stort vad tækte han dov på han var vogter ikke andte ind en vogter for henden

[anno]

Anno så lidt opgvende på ham, egentlig kunne hun godt se at han var lidt for glad for hende. "haze... vil du ønske mig lykke?" spurgte hun så. Hun håbede virkelig hun kunne få det bare af en enkelt person, en som hun viste hun ville kunne stole ordentligt på.
"det at jeg skal tvinges til at blive gift, skræmmer mig lidt, selvom jeg har vidst det hele livet at jeg skulle det. jeg vil godt have en der støtter mig i det" sagde hun så lidt svagt

[haze]

haze vente blikte da hun spurte om han ville støtte henden han hadte arlige blive til budt sår stor en op gave før "men jeg er blodt en vogter " sag han stille og lage hånden på hendens kindt " men jeg ville går mit beste som dorigen ønsker det " han kunne ikke lade vær med af smilte hans øre var lidt forskælige den ene han og den anden vifte lidt han ville vifte ikke ragtit vorfor anno ville på lægge ham sår en om sog

[anno]

Et smil lyste Annos ansigt op igen, og hun så op på hans ører. Hun rkte den ene hånd op mod det ene øre og prikkede til det. Hun grinte lidt da hun egentlig ikke havde gjordt noget lignende før og det faktisk kildede hendes fingre lidt. "hvordan er det egentlig at havde sådan nogle ører?" spurgte hun og så smilende på ham

[haze]

hmmm kan sige det sårn " åre og hale kan jeg lve med " sage han og gindte lidte " men loperne kan man blive sin syg af en gang i mlmen " haze lage sig stille ned sammen med hneden og nusste henden på rykken " men man likker ikk sår meete merke til det " vikste han stille " du har alså smukke øjen " sage han chameren

[anno]

Anno rejste sig op fra sengen, og lænede sig op ad vægen. Hun var ikke så komfortabel i det tøj hun blev nødt til at gå i lige i øjeblikket. Det at hun skulle gå i en helt hvid kjole gjorde ikke så meget. det var mere det at den kun var i stropper og formede sig meget efter kroppen. gjorde hende lidt mere sårbar.
"lopper" grinte hun så lidt da det undrede hende lidt

[haze]

haze nikkte lidt det sker af og til det kølr sin syt megete er du klar overdet " han smilte lidt " men har værte i bad sår der bydte ikke vær nolge men når de føstt er de sår bider di alså i ørte " han vifte megete med øren lidt og så på henden Haze viste ikke vad han skulel lige nu eller vad anno tækte på da hun ville kel sig i nogte oniterte haze så lidt væk og rømdete i hovte

[anno]

"hvordan fandt du ud af det med Zills datter?" spurgte hun så og lagde armene over kors. Hun gad ikke lalle rundt mere som hun plejede at gøre. Hun begyndte at se det hele i øjnene og indse at hun ikke var noget barn længere overhovedet

[haze]

det ville jeg ikke tale om " sage haze og vete hovte væk han rømdte megete men han vente sår blikte på henden og så stille på henden da han han hadte venne sig til syntes " mig og henden var en gang benste venner o nu ønsker jeg henden død lige som hendens mor " sag han han knutte hånden lidt og bed sig i læbemn han satte sig op på stolen og så på henden lidt

[anno]

Det gav et gip i hende da hun selv havde hoppet sådan fra den følelse. "hvorfor?" spurgte hun og satte sig på gulvet foran ham. Hun kunne nu egentlig godt lide at være under nogen igen. I forhold til dem der gik rundt og bøjede sig for hende når hun gik i byen af og til

[haze]

forde cystal sårte mig op til fliger gange og jeg villle ikke lade det sket igen anno det ville jeg ikke de onden og de skal ned med brav " haze kunne mærke tåren var på vej men han ville ikke græde mere jeg er lige glad anno jeg pøvte af vinde hendens hjerte til bage med af blive kirger for zille eller nogte står men hun bliv ved med af holle mig nede på lærligen hold nivo " han kunne mærke s anno hovte mlmen sin ben han lage stille en hånd på hendens kind side og nusste den stille hans øjen løb stille men han viste ikek selv om det var sog eller gælede mere overhovte vad skulle han gør