Ulvehylet

[Neimi Silvertung]

Det var endnu en gang blevet nat og kulden var ved at komme igen for det var ved at blive vinter så var nætterne blev mere kolde. Denne nat var ihvertfald lidt køligere end de andre, selv månen og stjernerne lyste klarer som de altid gjorde på denne årstid for vinteren var for døren.
Det virkede nok lettere lidt fortryllet aften fordi månen lyste blå ned mellem træerne hvor Neimi gik lidt rundt for sig selv eftersom hun egentlig var på vej hen til Leo for at finde ud af hvad han gik og lavede for tiden, os fordi det efterhånden længe siden hun havde set ham, sidst havde det været slutningen på sommeren for over et år siden selvom hun nok mente at have set snittet af ham ind i mellem eller ihvertfald hans ulveskikkelse.
Denne lettere kølige aften havde Neimi trukket kappen strammere om hende for at holde på hendes varme for hun havde allerede fundet vinter tøjet frem men hun følte sig en smule kold og klam for den sags skyld på grund af fugtigheden der var i skoven denne nat. Ulvehyl kunne høres i nærheden men det var nok varulvene der var her på grund af fuldmånen så hun håbede ikke rigtigt de kom i nærheden af hende, hvilket fikk hende til at gå en smule hurtigere.

[noah]

Ikke ret langt fra hvor Neimi gik, sad en let sammenkrøbet skikkelse. Noah prikkede med en pind til det bål hun havde lavet tidligere på aftenen for at stege en kanin og smilede så for sig selv. Hun nød den kølige natteluft, der samtidigt gav hende gåsehud. Hun elskede den fortryllede stemning, det fik hende til at tænke på de eventyrer de ældre børn havde fortalt på børnehjemmet, da hun var mindre.

På den anden side var det et dårligt tegn, for hun havde ikke noget overtøj. Hun havde en enkel skjorte på, med lange ærmer - Den eneste hun havde. Sammen med en lang nederdel, begge i hvidt, lavet af billigt stof som vinden gik direkte igennem. Var hun heldig kunne bålet varme hele natten når hun lagde sig.

Hvis ikke man så bålet, var hun så godt som usynlig.. Hun havde lavet et 'tag' over sig, af grangrene der støttede på grenene fra et af de store træer der stod her. Det gav ly for vind, og hun ville også være nogenlunde tør imorgen, hvis det begyndte at regne i løbet af natten. Hesten stod og grassede løst, ikke ret langt derfra. Hun kunne se den i lyset fra månen. Hun behøvede ikke at tøjre den, den løb ikke langt væk. Den ville stadig kunne høre hende når hun piftede, og så længe den kunne de så hun ingen grund til at den ikke kunne gå lidt rundt. Samtidigt var den god, for den opdagede farer og andre væsner længe før hun gjorde.

Noah lænede sig tilbage, betragtede hesten med et varmt blik. Hun var i godt humør, efter at det var lykkedes hende at fange en kanin.. Skindet kunne hun bruge til at lave noget af, og alt det andet. Kødet, knoglerne.. Det kunne bruges til at spise og til ting som fiskekroge. Knoglerne var blevet renset og lagt i en lille skindpose, der var magen til den med hendes penge. Kødet havde hun pakket sammen, efter det var blevet stegt. På trods af det, hang lugten af stegt kød stadig i luften, og det bekymrede hende med tanke på ulvene. Det gjorde hende en smule ænstelig at tænke på.

[Neimi Silvertung]

Ulvehylene var egentlig tiltrækkende at gå efter bare for at se hvad der var skyld i dem om det var rigtige ulve, magikere eller varulve for det kunne jo være en af de tre men alle kunne nu også være meget farlige, hvilket netop var tiltrækkende for hende men hun valgte ikke at gå efter det for hun ville nu bare finde et bedre sted at sove da hun nok ikke nåede hen til Leo denne aften og så var det jo heller ikke sikkert at han var hjemme.

En duft fik hende til at standse kort op inden hun fulgte den duft og ret hurtigt fik øje på bålet, som hun stod lidt og betragtede fra hendes skjul bag et træ. Blikket gled over på den unge pige der var i nærheden af bålet og en anden lyd fik hende til at se hen imod en hest før hun igen så hen på pigen. Meget modigt af hende at gå i hvidt tøj sådan et sted hvor det bedste ville være sort eller bare mørke farver, så hun overvejede lidt om pigebarnet virkelig var ude på at tiltrække opmærksomhed eller ikke for fik en vampyr først færten af hende ville hun jo heller ikke være svær at se eller følge igennem skoven. Tanken om vampyr fik hende til at glide hånden op omkring hendes eget hals for der var jo en del beviser på at hun havde mødt flere vampyre, nogle af sårene var stadig ved at heles efter Gambit havde haft fat i hende.

[noah]

Noah var udemærket klar over at hun var mere synlig i det hvide tøj, end fornuftigt var. Men hun ejede ikke noget mørkt tøj.. Det meste af hendes tøj var hjemmelavet, af billige materialer hun fandt. Farver havde hun ikke råd til. Hun sparede op til andre ting i stedet. Som overtøj til vinteren der nærmede sig.

Hun skubbede omhyggeligt tanker om varulve i baghovedet, og prøvede i stedet at huske nogen af de forskellige eventyrer hun ofte rodede rundt i. Hun lukkede øjnene et øjeblik og gøs, et vindpust havde blæst igennem skoven og fået hårende i nakken til at rejse sig. Da hun åbnede dem, rynkede hun brynene. Loki virrede med ansigtet og vrinskede dybt ned i halsen, med øjnene og ansigtet vendt imod Neimi. Noah valgte at smutte lidt længere ind i sin hytte, uden at tjekke hvad det var, hesten vrinskede af. Hun ville ikke fodre sin, tiltider meget makabre, fantasi om hvad det kunne være.

[Neimi Silvertung]

Neimi stod roligt og betragtede det hele nu mest hesten fordi den havde opdaget hende men det varede nu ikke længe før hun smuttede ind i mørket igen hvor hun samlede nogle lidt tykke grene som hun bar i favnen ind i den lille lysning hvor Noah var, her smed hun igen bunken lidt fra bålet. ”Bare rolig jeg bider ikke…endnu” sagde hun roligt for at pigebarnet ikke skulle være bange for hende eftersom hun ikke bed, hun var jo normalt den der blev bidt og ikke særlig meget omvendt medmindre man overfaldt hende og det regnede hun ikke ligefrem med hun ville gøre.
Hun så imod den lille hjemmelavet hytte, egentlig meget praktisk selvom hun nok havde været klogere og tage en af hulerne eller i hvert fald fundet et træ hvor hun kunne sove i stedet for at sove på jorden hvor hun kunne være mere udsat for overfald fra alle mulige sultne væsner der var om natten.

[noah]

Hun så op da pigen kom ind i lysningen, opmærksomt. Også efter at pigen havde sagt hun ikke bed. Så sendte hun hende et blidt smil og tøede lidt op. "Det lyder klogt, for jeg bider igen." sagde hun roligt, og blottede en række af hvide tænder da hun smilede til pigen.

Så rakte hun hånden op til hende, for høflighedens skyld. "Mit navn er Noah.." sagde hun og nikkede let til jorden som tegn på at pigen bare kunne sætte sig. Noah havde godt nok ikke nogen våben, men hun kunne forsvare sig for det meste.. Hun kendte steder hvor folk ofte var ømme, eller sårbare.

[Neimi Silvertung]

Neimi så roligt imod pigen som hun ventede på at hun kom ud til hende for ellers kunne de jo ikke tale sammen eller jo men det ville nok irritere hende lidt. Hun grinte dog lidt over hun sagde hun bed igen ”Er du nu sikker på det ville være en god ide?” spurgte hun roligt for det var måske ikke altid en god ide at bide igen, i hvert fald ikke hvis man ikke vidste hvem man var oppe imod.
Neimi tog hendes hånd igen af ren høflighed selvom hun ikke altid gjorde det. ”Neimi” præsenterede hun sig kort som inden hun nærmede sig bålet noget mere og satte sig ved ilden så hun kunne få noget varme og måske hendes fugtige tøj kunne blive noget mere tørt selvom hun tvivlede på det.

[noah]

"Som regel er det" sagde hun med et let smil. Hun ville ikke lade nogen lægge en hånd på hende, uden at gøre gengæld.. Hun kunne godt lide tanken bag 'et øje for et øje'. Hun prikkede lidt til ilden med en pind for at holde gang i det, så så hun over på Neimi igen.

"Hvad laver du så herude i skoven, imidt om natten?" spurgte Noah med sin vanlige milde stemme, intresserede øjne og et venligt smil. Hun lænede sig tilbage og støttede sig med armene.

I baggrunden kunne man ikke længere høre ulve. I stedet blev der skabt en anden uhyggelig stemning, i det et par skyer gik for månen og efterlod alt pakket ind i et næsten uigennemtrængeligt tæppe af mørke, med undtagelse af den lille lysning, takket være bålet.

[Neimi Silvertung]

"Sandt nok men det hjælper ikke hvis du står overfor en vampyr" sagde hun roligt med et skævt smil for selv hun vidste at blodet fra en vampyr var giftigt og det kom an på mængden men bare en smule for meget ville være dræbende for en der ikke var blevet tømt for blod. Eller egentlig også bare hvis man stod overfor en varulv men så var man som regel gerne død inden.

"Rejser selvfølgelig" svarede hun roligt for det var jo ingen hemmelighed, det kom jo an på hvor frisk hun var og hvor hun var henne af for var hun frisk nok og et sted langt fra noget ly så gik hun indtil hun fandt et ordentligt sted at være. Hun så lidt rundt mellem træerne da skyerne var foran månen bare for at holde lidt øje med tingene eftersom hun ikke kunne lide stilheden særlig meget.

[noah]

Hun hævede et øjenbryn. "Sandt.. Men så prøver man bare at brække næsen på dem, rive deres ører af, eller øjnene ud. Ellers er skridtet ofte et ømt sted." Sagde hun, gik over i en fraværende tone, lagde hovedet en anelse på skrå, inden hun blinkede et par gange med øjnene og så hen på hende med et let smil.

"Jaså? Hvor skal du hen?" spurgte hun nyskerigt. Det kunne ikke være så forfærdeligt langt væk når pigen var på fod.. Eller også havde hun ikke råd til en hest. Dén verden kendte hun da, den eneste grund til at hun havde Loki var fordi hendes husfolk ikke troede den havde en chance. Resultatet var en usædvanlig flot og loyal hingst der vidste hvad hun ville, næsten før hun selv gjorde.

[Neimi Silvertung]

"Husk på at vampyrer er hurtigere end du kan nå at blinke med øjnene, ihvertfald de bedste af dem, så det ville du heller ikke rigtigt kunne nå" sagde hun roligt for hun huskede da godt hvor mange gange Gambit var forsvundet fra hende blot for at dukke op ved hendes side eller bag hende, det var faktisk noget som kunne være ret irriterne selvom hun nu havde moret sig alligevel så det gjorde ikke meget men hun ville jo ikke rigtigt kunne nå at angribe alligevel og hun var endda magiker, en dårlig en ja men stadig en magiker.

"Er på vej mod ruinerne for at se om Leo er hjemme i hans hule" svarede hun roligt for det var igen ikke nogen større hemmelighed, hun snakkede da gerne om den mand for han havde gjort hende utrolig blød hvilket ingen mand havde kunne få hende til at blive før ham og ikke rigtigt efter selvom der havde været folk der havde været tæt på men det var aldrig det samme.

[noah]

"Leo?" gentog hun og rynkede let brynene. Hun kendte ingen ved det navn. Så smilede hun smørret, "Din kæreste?" spurgte hun med hævede øjenbryn og strålende øjne. Det var tydeligt at læse i hendes udtryk og i hendes øjne at hun var udpræget romantiker og tilhænger af tanken om kærlighed, den eneste ene, og vice verca.

Ruinerne kendte hun godt. Hun havde ofte været på 'skattejagt' der, eller overnattet der hvis det var ekstra koldt, eller der var ulve - Og hun havde set at de var i nærheden. Problemet var bare at man af og til stødte på andre skattejægere, og det kunne godt udarte sig grimt.

[Neimi Silvertung]

De brune øjne fald igen på Noah men hun rystede smilende på hovedet "Nej ikke min kæreste, mere ven og elsker som jeg mødte for længe siden" sagde hun roligt for hun så dem ikke som kærester, det var kun hvis han spurgte hende og hun sagde ja til det at hun ville se dem som kærester selvom hun ikke helt forstod hvorfor man skulle have den titel når elsker var lige så god og så kunne hun jo stadig bestemme over sig selv for hun nød jo hendes frihed selvom hvis Leo friede så kunne hun måske finde på at svare ja, men det var mest fordi hendes krop ikke kunne blive ved med at holde til at rejse rundt på den måde.

[noah]

"Aww... Kæreste er ellers så meget mere romantisk. Og bindende - Sådan her kan du jo risikere blot at være en ud af mange for ham." Sagde hun med et svagt, teatralsk suk. Noah var den slags pige der ikke ville kunne acceptere at dele en mand hun holdte af. Elsker, kæreste, eller ægtemand. Hun ville føle sig beskidt, eller decideret billig hvis hun ikke kunne være sikker på hun ikke blot var en ud af mange, en som han var ligeglad med når han var færdig med hendes krop.

Det var ikke en hemmelighed at Noah sikkert ville give sig hen hvis en mand havde et kønt ansigt og en charmerende personlighed, på trods af at det så kun havde været en nat. Men hun ville ikke forsætte med kun at få den slags.. Hun var udhungret på den rigtige kærlighed og ømhed, og ønskede mere end blot lidt sjov i sengehalmen. Det var sandsynligvist også derfor hun så let blev 'forelsket'.

[Neimi Silvertung]

Neimi kom til at grine en smule "Ikke lige med ham her, han er bange for at være sammen med nogen fordi han tror han gør skade på folk og så ville hans familie også opdage det og det vil han helst ikke have." sagde hun roligt for hun var ret sikker på Leo ikke ville have andre kvinder eller mænd for den sags skyld, men på den anden side ville hun heller ikke have noget imod det så længe de ikke havde noget der var fast og hun ville tillade det også selvom de blev gift for det havde jo været grunden til at hans første kone og barn døde, netop på grund af en elsker som ingen kendte til.
"Leo bor ude i skoven fordi han ikke ønsker nogen form for kontakt med andre væsner.. Og når han endelig møder andre væsner er det i ulveskikkelse.. Men han er utrolig charmende" forsatte hun for han var da utrolig charmende, specielt når han hviskede til hende som gjorde hende helt blød i knæene nærmest uanset hvad han sagde.