Ulvehylet

[Neimi Silvertung]

Neimi mumlede lidt utilfreds og havde da også kort pivet i hendes søvne men det der egentlig vækkede hende var det pludselige nys hun kom med for hendes hår havde kildet hendes næse så hun nyste og satte sig dovent op kort efter Noah var kommet tilbage. Hun så sig dovent rundt og strakte hendes krop som hun så dovent rundt, lidt for at orientere sig om hvor hun egentlig befandt sig for det kunne hun da ikke helt huske. Efter hun havde gjort det rakte hun ud efter træet og smed det ind i bålet fra i går for hun anede ikke om det skulle tændes for varme eller ikke men så var det altid klar.

[noah]

"Godmorgen sovetryne." smilede hun muntert. "Sovet godt?" spurgte hun roligt. Det var småkoldt, men Noah gad ikke besvære sig med at tænde bålet igen.. Det var for besværligt når de alligevel brød op om ikke ret længe. Hun rodede kort i sin taske, og fandt den lille skindpose med kaninkød frem. Hun tog et par strimler, inden hun rakte den videre til Neimi uden et ord. Hun gabte let inden hun begyndte at gumle på dem.

Noah var vant til at gå småsulten rundt. Derfor tyggede hun maden ekstra længe, så det varede længe. Hun rationerede til grænsen til at sulte sig selv indimellem, men pengene strakte længere på den måde, og penge havde hun brug for.

[Neimi Silvertung]

"Morgen" mumlede hun lettere surt og træt for hun var jo slet ikke morgenfrisk og det kunne tydeligt ses på hende. "Sover bedre i en seng" mumlede hun igen som hun strakte sig endnu en gang for det virkede ikke til at kroppen ville helt i gang.
Da hun fik rakt posen skævede hun kort til den inden hun tog imod den og tog en enkelt strimel op før hun rakte posen tilbage til Noah med et "Tak" og begyndte at spise det ene lille stykke, men hun vidste jo at hun kun skulle holde nogen timer før hun ville komme til et eller andet sted hvor hun kunne få fat på noget mad.

[noah]

Hun smilede skævt. "Man sover altid bedst i en seng. Du kunne jo bare have slæbt en med herud." sagde hun med et let smil. Hun tog imod posen igen og pakkede den væk, fandt sin penge pose frem og tjekkede den kort for om vægten af den var den samme som dagen før. Bare for en sikkerheds skyld. Den blev skubbet i igen, og hun rejste sig, med tasken over skulderen.

Hun strakte den lange krop og gabte dybt. Så smilede hun til Neimi igen. "Jeg tror jeg smutter videre nu. Du må ha´det" sagde hun inden hun stak to fingre i munden og piftede. Hesten kom omgående over til hende, og uden problemer svang Noah sig på ryggen af Loki.

[Neimi Silvertung]

Neimi betragtede hende roligt selvom hun kort rullede med øjnene for hun gad da ikke slæbe en seng med sig, det var da ingen folk der ville gøre medmindre de selvfølgelig fejlede noget i deres hoved og det gjorde hun ikke ligefrem. ”Jeg har altså ikke stjålet fra dig hvis det er det du bliver ved med at tjekke.. Det er altså ikke min stil at gøre det mod fremmed tøser” sagde hun roligt for hun havde det med at stjæle fra mænd i stedet for de var nu en gang meget nemmere at narrer, når hun nu havde et kønt ansigt men på den anden side de lod sig vidst narre af alt med en puls til tider.
Neimi rejste sig da Noah sagde hun skulle videre. ”Hvilken retning skal du? Måske jeg kunne få et lift mod ruinerne?” spurgte hun roligt men det ville jo spare hendes tid med at gå selvom hun nu ikke var vild med heste eller bare at være på dem.

[noah]

Kommentaren med sengen, var blevet sagt mere i spøg end i alvor. Men Neimi kunne jo også bare have pakket noget blødt at ligge på, noget som ikke var så tungt. Så smilede hun, ikke flovt over at Neimi regnede med at hun tjekkede for ting der kunne være stjålet. "Man kan aldrig vide sig sikker Neimi. Ikke i Darklia." Sagde hun roligt og trak på skulderne.

Så hævede hun et øjenbryn af Neimi da hun spurgte hvad retning hun skulle i. Hun bed sig let i læben, "Jeg skal egenligt til grænsen, men jeg kan godt give dig et lift. Det er ikke specielt langt." sagde hun roligt, selvom hun trak lidt på det. Det ville tage lidt tid at få Neimi derover. Ikke overdrevent meget.. Hun sukkede indvendigt. Hvorfor ikke? Hun klappede let på hestens bag, som for at antyde at Neimi bare kunne hoppe op, og rakte hende så en hånd i tilfælde af at hun skulle have hjælp.

[Neimi Silvertung]

”Sandt men det er ikke min metode, ville jeg stjæle fra dig ville jeg først have bedøvet dig og så taget dine ting” sagde hun roligt for det var jo ingen hemmelighed selvom hun ikke gjorde det særlig meget mere, for det var meget nemmere at forføre mænd og så nægte dem i sengen lige efter have betalt ting for hende, så hun slet ikke behøvede at gå i seng med nogen for hun ville have droppet dem inden.
Neimi så i retning af hvor hun vidste ruinerne var inden hun trak på skuldrene og så på Noah igen. ”Kan godt tage til grænsen i stedet, er meget usikker på at Leo alligevel er hjemme og har ikke lyst til at møde hans bror..” svarede hun roligt for hun havde ikke lige lyst til at få tæsk af Su som hun vidste at hun ville få, tortur og så ville han bruge hende imod Leo hvilket hun heller ikke ville have..Hun gik lidt tøvende skridt hen til hesten og så på den inden hun forsigtig tog Noahs hånd og satte sig op på hesten for hun havde da sat på dem før men hun var nu ikke vild med det.

[noah]

Hun smilede og nikkede så. "Jamen så kom da op." sagde hun muntert, og hjalp hende op uden problemer. Så klikkede hun let med tungen - Vant til at ride alene, meget, og helst hurtigt - og satte hesten i galop næsten med det samme. Hende og hesten delte en glæde over fart, og det var sjældent tingene gik langsommere med dem, end trav. Hun tænkte ikke på om Neimi var vant til at ride, eller om hun var tryg ved heste. Det var ting som Noah tog som et selvfølge.

Loki var en hurtig hest, der uden problemer sprang over de større sten eller nedfaldne træer. Det var en af den slags heste som blev brugt til jagt, eller vildt ridt, og som det fandt naturligt at tingene skulle gå hurtigt og at springe over forhindringer. Både den og Noah kendte skoven godt. Tilgengæld var det næsten umuligt at få Loki til at gå som en fin hest - Den var for utålmodig til overhovedet at lære det.

[Neimi Silvertung]

Neimi lagde ret hurtigt armene om Noah for hun vidste ikke hvor hun ellers skulle holde ved men hun vidste også godt at hvis hun ikke holdte ved noget så faldt hun af med den fart de tog havde på. Ikke ligefrem noget hun var vant til men hun måtte jo bare klamre sig til Noah og håbe hun ikke faldt af og slog sig et eller andet eller måske brækkede nakken for hun var nu alligevel lidt for glad for livet til det, men hun måtte da indrømme de kom ret hurtigt frem ad selvom hun nu aldrig ville vælge denne rejse måde hvis hun endelig skulle så ville hun meget hellere gå og tage den tid det ville tage.

[noah]

På vejen igennem skoven var der flere strækninger, hvor der næsten ingen træer var. Og så var der de strækninger, områder hvor træerne stod så tæt sammen at de måtte gå helt ned i skridt for at komme igennem. Det var hen på eftermiddagen, da Noah begyndte at genkende et område hun krydsede - ikke langt fra grænsen - hver gang. Der var frit syn til alle sider omkring et vandhul, og Loki kunne godt bruge et hvil. Det regnede hun også med at Neimi gjorde... Hvis Noah selv følte sig lidt mørbanket, hvordan måtte Neimi så ikke have det? Pigen virkede ikke vant til at være på en hest.

Efter endnu et langt stykke i galop, fik hun hesten ned i trav da de kunne se vandløbet frem for dem. Hun så sig tilbage på Neimi, munter som hun altid var efter en ridetur. "Hvad siger du til en pause? Tror hesten kunne bruge lidt mad og vand til at forsætte på." sagde hun roligt, og stoppede hesten da de var næsten henne ved vandløbet. Hun ventede på at Neimi hoppede først ned.. Det var nemmest når hun nu sad forrest.

[Neimi Silvertung]

Det meste af tiden sad Neimi med lukket øjne og knugede sig til Noah fordi hun jo ikke ville falde af for hun havde alt for meget at leve for, og hun havde jo lovet flere at hun ville møde dem inden hun døde ihvertfald en skulle hun besøge først, så hun ville ikke dø før det var sket. Det var kun når de var nede i skridt at hun tillod sig at åbne øjnene og se lidt rundt.

Så da de endelig kom til vandhulet åbnede hun først øjnene da de red i trav, for så kunne gøre et forsøg på at orientere sig. Og da de endelig stoppede slappede hun lidt mere af "Jo tak" sagde hun ret hurtigt da hun fik lov at hoppe ned, men hun kom ikke ligefrem særlig elegant ned men man kunne nærmere kaldte det falde ned for hun ramte jorden lidt hårdt hvilket fik hende til at ømme sine knæ.

[noah]

Hun smågrinede af Neimi da hun landende. Ikke fordi hun havde ondt.. Men Noah var bare så vant til at være på heste ryg selv, at hele Neimis attitude og opførsel på rideturen havde moret hende. Hun kunne slet ikke forestille sig at folk ikke var vant til at ride.

Selv gled Noah ned fra hesten, let og elegant efter et par års træning og tilvænning. Hun strakte let benene, og ryggen. Hun var alligevel lidt øm. Så slap hun tøjlerne, og lod hesten trippe hen til vandhullet hvor den begyndte at drikke. Den virkede ikke træt. Bare tørstig. Hun klappede den kort blidt på flanken og bagdelen, snuppede sin taske inden den nåede at få den dyppet i vandet. Så vendte hun sig imod Neimi, stadig smågrinende. "Du er vidst ikke vant til at ride, er du?"

[Neimi Silvertung]

Efter Neimi havde ømmet hendes ben en smule strakte hun sig men det skulle hun aldrig havde gjort, for så mærkede hun virkelig først hvor øm hun var i begge ben så hun gnubbede ret hurtigt hendes ben igen for at se om hun ikke kunne få det til at gå lidt over ved noget massage, selvom hun ville fortrække bare at ligge i en varm seng og sove det væk.
Hun så på hesten og Noah men viste nu ikke de store smerter, bare at hendes ben var ømme efter den tur, det var jo ikke ligefrem fordi hun var vant til at sidde på den måde. "Hvordan kan du dog tro det?" sagde hun lettere sarkastisk men med et skævt smil spillende over læberne da hun kort rullede med øjnene. "Det er vidst kun min 3 gang plejer at få lift af folk med vogne"

[noah]

Hun grinede let af Neimis sarkastiske tone. Hun havde faktisk aldrig lært at ride, det var bare noget der var kommet ganske naturligt. Da det var tid til at Loki kunne have hende på ryggen, havde han ikke engang behøvet at blive reddet til - Hun kunne gøre som hun ville med den. Det var trodsalt hende der ikke kun havde flasket den op, men også passet og plejet den i de lange nætter hvor den havde haft ondt og dårligt kunne stå på benene. Det var hende der havde trænet den op, og af den grund betragtede den hende som dens mor.. I en bred betydning.

"Virkeligt? Jeg kan næsten ikke forestille mig ikke at ride. Jeg er blevet så vant til det." sagde hun undrende og satte sig henne ved vandkanten. Så så hun over på Neimi bag sig. "Ville det ikke være nemmere selv at have et transport middel? I stedet for altid at være afhængig af andre hvis du vil hurtigt frem?"

[Neimi Silvertung]

Neimi smilede bare over at Noah grinede for det måtte jo se meget sjovt ud, selvom hun nu var ret øm over det hele, men med tiden tog hun sig nu ikke af det og rettede sig bare op for det nyttede intet at ømme sig hele tiden..Da Noah satte sig gjorde Neimi det samme bare lidt længere væk fra vandet men heller ikke for meget.
"Jeg har ikke nogen grund til at nå hurtigt frem" sagde hun roligt og trak lidt på skuldrene. "Hvis folk vil mig noget, kan de jo prøve at finde mig.. Har ingen familie eller andre der holder mig til et sted, så ser ingen grund til at skynde sig i døden"