Ulvehylet

[noah]

"Dem er han måske ikke på god fod med?" Spurgte hun undrene, velviddende at hun stadig ikke ville have det godt med det. At en elsker, kæreste eller mand måtte skjule sig selv eller hende, hvor de så kun sås for at få det fysiske sammenhold.. Igen, hun ville føle sig beskidt. Og føle det som om han skammede sig over hende.. Men Neimi var åbenbart en anden slags pige, eller også var hun bare forelsket til op over begge ører konkluderede Noah i sit stille sind.

Så rynkede hun øjenbrynene. "Han tror han gør folk skade, hvorfor ses han så med dig?" spurgte hun forvirret. Turde han godt med hende? Ville han risikere at skade hende? Noah ville ikke bryde sig om den slags tanker, men hun var bare den type person der bekymrede sig over den slags. Som var usikker på sin egen rolle i den slags. Så rystede hun på hovedet, "Jeg forstår det ikke rigtigt.. Men hvis han er den rigtige for dig så er det jo godt." sagde hun med et let nik og smilede til hende.

[Neimi Silvertung]

"Nej hverken hans familie eller andre væsner.. Han er en der holder meget for sig selv" sagde hun roligt med et lille skævt smil for Leo var nok en der var helt modsat hende, for han var fra rig familie og blev bange for folk den gang han mistede kone, barn og elsker på en og samme gang, mens Neimi var hjemløs og forældreløs og en der ikke forstod døden eller var bange for den, så det var jo lidt sjovt de var fundet sammen for han var bange for folk mens hun slet ikke var det til trods for alt det hun var udsat for, noget arrene på hendes ryg og bidemærkerne på hendes hals kunne bevidne om.

"Jo ser du alle han har elsket på den måde er døde, så han tror at det vil ske igen hvis han kaster sin kærlighed på nogen igen.. Altså indtil han mødte mig, for jeg er ret stædig og skældte ham ud fordi han ikke skal passe på mig.. Dør jeg så dør jeg og så gør det ikke så meget" forsøgte hun at forklare sig med for hun vidste ikke helt hvordan hun skulle forklare det eftersom hun jo bare havde skældt ham ud fordi han forvirrede hende ved ikke at ville røre hende selvom han sagde at hun var smuk, dejlig og han troede han elskede hende. "Den rigtige? tvivler jeg men ved heller ikke hvad kærlighed er, det eneste jeg ved er at han er god ved mig men det er der nu også andre der er"..

[noah]

"Fornuftig holdning du har, vi skal jo alle dø på et tidspunkt." Sagde hun med et let nik.
"Kærlighed er svær at forklare.. Bliver du varm i kroppen når han er i nærheden? Blød i knæene, og al din viljestyrke forsvinder når i er alene..? Glæder du dig til at se ham, og tænker du ofte på ham? Syntes du det er svært at finde fejl ved ham, eller finder du fejl du alligevel holder af ved ham?" Hendes stemme tonede langsomt ud, og blev mere og mere fraværende og drømmende, det gjorde hendes øjne i øvrigt også.

Noah var virkelig en udpræget romantiker.. Og selv om hun var en meget varmblodig kvinde, nød hun tanken om den kyske kærlighed - Den betød ligesom at selv hvis hun havde været grim ville personen have elsket hende. Selv hvis hun aldrig ville være sammen med ham fysisk. Hun legede med en lok af sit pandehår, dybt fraværende imens hun tænkte på kærlighed, alle de ting hun troede det indebar.

[Neimi Silvertung]

"Varm i kroppen? nej aldrig, Blød i knæene? Ja et par gange men det er fordi han hvisker så det ville få alle til at blive lidt blød.. Om min vilje forsvinder når vi er alene? Må jeg sige nej til... glæder mig til at se ham? ja men det gør jeg også ved mine bedste venner.. Tænker ofte på ham? nej de tanker er forsvundet efterhånden det er højest når jeg høre en ulv hyle..Og jeg finder fejl ved alle men jeg dømmer dem ikke ud fra det men ud fra det de gør imod mig og så er jeg ligeglad med deres fejl for har selv mange så det skal da ikke gå udover andre..".. Hun forsøgte at besvare på spørgsmålene efter bedste evne selvom hun ind i mellem måtte stoppe sig selv for at tænke over hvad det rigtige svar nu var, for hun følte nu sig ikke varm inden i og hun begyndte da at blive blød hvis folk hviskede til hende, hvilket var Leos skyld for det havde ikke hjulpet før i tiden.

Hun så lidt på den dansende ild inden hun nærmest lagde sig ned før hun rakte ud efter en pind mere og smed den ind i ilden fordi hun ikke ville have den skulle gå ud, det var jo godt forsvar hvis de blev angrebet.

[noah]

"Nej.. Så er du vidst ikke forelsket." Sagde Noah med en dybt skuffet og meget barnlig stemme. Underlæben stak lidt ud, og øjnene viste den samme slags skuffelse man så hos et barn som lige havde fået taget sit yndlings legetøj fra sig. Der var egenligt ingen grund til hendes store skuffelse, udover hun gerne ville møde en person som var forelsket til op over skyerne. Hun havde ikke prøvet at opleve den vanvittige forelskelse, men hun ville gerne.. Den lød dejlig, og tillokkende.

Noah begyndte at sidde og vippe en smule med hovedet, hun blev træt af sidde oppe - Hun plejede at gå relativt tidligt i seng, og stå temelig tidligt op. Så kunne hun, med lidt held, nå til grænsen i løbet af i morgen. Hun var et udpræget morgenmenneske. Det var egenligt sjovt, for hun hadede at gøre husarbejde, gøre rent, vaske tøj, eller i det hele taget vedligeholdende arbejde. Det var den slags ting folk ofte forbandt morgenmennesker med havde hun fundet ud af da hun havde fået arbejde første gang.

[Neimi Silvertung]

Neimi grinte lidt "Nej vidste jeg godt, der er aldrig en person der har fået mig til at føle alle de ting..Selvom jeg tror Leo ville være tæt på for har et par gange været ved at mindste min vilje når han hviskede til mig men har altid stået fast.. Desuden så er det lidt som du har sagt hvordan kan jeg stole på folk ikke går til andre? Det er yderst sjælden jeg møder nogen der ønsker at binde sig" sagde hun roligt efter hun havde grint lidt for det var jo rigtigt nok, men hun vidste da hun holdt utroligt meget af Leo og savnede ham noget af tiden men så snart hun var sammen med andre så tænkte hun ikke meget på ham eller manglede ham.

Neimi så fra ilden over på Noah "Hvis du er træt så går i seng" sagde hun roligt for hun var jo selv en natteravn og slet ikke noget morgenmenneske til trods for hun egentlig var en tidligere slave, så var hun godt nok faldet af på den.

[noah]

"Hmm.. Det ville være rart at møde en der kunne føle sig som den slags person, ville det ikke?" spurgte hun med et stille, muntert smil. Hun nikkede så let, "Godnat så.. Du er velkommen til at blive - Så kan jeg jo håbe at du advarer mig hvis der kommer problemer." sagde hun inden hun vendte sig om, og kravlede lidt længere ind i 'hytten'.

Hun kom derefter ud med en lille taske - Mere som en lille sæk med hank - hvor blandt andet hendes penge, mad, og andre ting lå i. Dels kunne man aldrig være sikker på om folk stjal, og hun havde solgt godt. De penge hun havde, betød meget for hende, eftersom hun havde behov for ting som overtøj, tøj i det hele taget, og mad når hun kom til Frontiera igen.. Herude kunne hun fange det hun havde brug for, så her var det ikke så presserende at have penge. Neimi virkede som en sød pige, men hun turde ikke bare at lade tasken ligge derinde. Hun valgte at bruge den som hovedpude i stedet, og lagde sig ned med ansigtet imod ilden, en hånd imellem hende og tasken - Hvis på at hun ville vågne hvis den blev fjernet. Så lukkede hun øjnene og blundede hen, hun faldt aldrig i en dyb søvn medmindre hun var hjemme.

[Neimi Silvertung]

"Egentlig ikke, har altid sagt nej til dem" sagde hun lidt tænksom for man skulle være meget speciel for at hun overhovedet ville overveje at binde sig bare en smule til personen selvom Leo nok var en af dem der kom tættest selvom der nok var en eller 2 andre som var lige så tæt på. "Godnat og skal jeg nok" sagde hun roligt med et skævt smil inden hun så ind i ilden igen for hun var jo ikke ligefrem træt selvom hun havde rejst meget.

Neimi sad roligt og stirrede ind i ilden som var lokkende og dansende så hun sad nærmest som hypnotiseret mens hun lod tankerne flyve afsted indtil hun pludselig vågnede op og så sig rundt inden hun rejste sig og forsvandt ind mellem nogen træer, dog gik der lidt tid inden hun kom tilbage og placerede sig på hendes sidde sted igen.

[noah]

"Ægte kærlighed kan man ikke sige nej til." mumlede hun, halvt i søvne. Så blundede hun hen, og lagde ikke rigtigt mærke til sine omgivelser mere. Hun gled ind i søvnens rige, ind og ud imellem drømme hun ikke kunne skelne imellem.

Noah var den type person, der når først hun havde fundet en god ligge position, forblev i den det meste af natten - Eller så længe hun nu sov. Den højeste smule bevægelse hun lavede, var hendes fingre og fødder der af og til sitrede svagt.

[Neimi Silvertung]

Neimi rystede bare på hovedet af den unge pige, for hun kendte jo intet til kærlighed så det var nemt nok for hende at sige nej til folk der gerne ville have hende til at blive, det og så at hun var for rastløs til at forblive et sted længere ad gangen. For hendes vedkommende skulle der gerne ske noget det meste ellers var der ikke noget sjovt, så steder begyndte gerne hurtigt at kede hende medmindre det var hos Leo eller Cage men ved Cage var fordi han hypnotiserede hende ved at få hende til at gå i en tågedis, hvor alt var ensformigt og nyt på samme tid når han læste historier for hende og dermed fik hende til at falde i søvn ret hurtigt.

[noah]

Hun gabte i søvne.

Noah var typen der godt kunne lide at rejse, en ting som de åbenbart delte. Men hun var også typen der kunne gå det samme sted, dag ud, og dag ind, og stadig finde nye ting, eller bare oplevelser. Enten af stedet, eller hvad hun lavede der. Hun havde en god fantasi, og et positivt syn på verden.. Det hjalp hende ofte til ikke bare at kede sig hvis hun var et sted hun i forvejen kendte godt, og havde været længe.

[Neimi Silvertung]

Efter nogen timer hvor Neimi bare havde siddet og kukkeluret endte hun alligevel med at ligge sig ned tæt på ilden og med tiden faldt hun da også i søvn, for hun kunne virkelig ikke holde sig vågen mere. Dog sov hun ikke særlig tungt men lyttede stadig til tingene omkring hende, så det var mest af alt en let søvn der stadig gjorde hun fik hendes drømmeløse søvn og gjorde hun kunne være på vagt, selvom hun mest af alt lyttede efter hesten da den jo ville kunne mærke farer meget hurtigere end de selv ville kunne.

Der skete ikke meget i løbet af natten, ihvertfald ikke noget som hverken hesten eller Neimi registerede, så da solen begyndte at stå op over Nirelia vendte Neimi sig mod den slukket ild for hun gad ikke op selvom solen om en time eller 2 ville kunne ses igennem skoven.

[noah]

Da solens første stråler ramte Noah, sitrede hendes øjenlåg. Og kun få minutter efter åbnede hun dem og strakte sig som en kat. Hun satte sig op og ømmede sig let over sin ryg. Ulempen ved at ligge på jorden, var at man ofte blev mørbanket i kroppen. Eller i det mindste stiv.

Noah satte sig op og gabte. Hun skævede til Neimi, og smilede.. Hun var tilsyneladende ikke så morgenfrisk som hun var. Hun skævede til sin taske, og smilede tilfreds da hun så den var uåbnet, og valgte så at stole lidt på Neimi. Hun rejste sig op og begyndte at tjekke området omkring dem. Var hun heldig kunne hun finde en rede med æg, eller en kanin i en af de få fælder der lå omkring dem. Ikke engang halvdelen af dem var hendes.. Men når nøden kaldte?

[Neimi Silvertung]

Hvis der var noget som Neimi ikke længere var, så var det morgen frisk selvom det godt nok var værst når hun havde sovet i seng for så skulle der rigtigt meget overtalelse til at få hende ud af fjerene og lave et eller andet, selvom det sjældent var nødvendigt for hun havde dygtige overtalelses evner når det kom til stykket..

Da solens stråle ramte hende igennem trætoppene lagde hun bare hånden over hendes hoved for at dække det fra solen, selvom hun nok blev nødt til at rejse sig for hun var blevet helt kold og stiv af at ligge på den kolde jord på den måde, men hun var jo også på vej over til en bekendt så der kunne hun sikkert godt tillade sig at ligge sig syg og bare blive opvartet.

[noah]

En times tid senere kom Noah tilbage. En anelse misfornøjet, det var lidt for sent på årstiden til at finde reder med æg. Fiskene kunne hun ikke fange, og ingen kaniner var gået i fælderne.
Glad var hun ikke for at dele den kanin hun havde fanget i går med Neimi, det var meningen hun ville gemme den til hjemturen.. Men Neimi virkede som en god pige. En pige Noah kunne stole, ihvertfald delvist på.

Hun satte sig ned, ville ikke vække Neimi. Pigen skulle have lov til selv at komme op, og hvis det blev for sent tog Noah da bare afsted. Hun efterlod måske lidt mad.. Men det var også på grænsen.