Tidlig morgen.

[Ishtar]

Solen var ved at stå op over Frontiero, næsten alle sov på denne tid, det var også lidt køligt nede i køkkenet. Ishtar var som altid vågen på denne tid, siden hun havde forladt sin plads hos geralt havde hun levet et meget underligt liv, boet her og der, tjenet hos forskællige mennesker, og ikke alle var rare. Hun stod ved det store komfur og var igang med at varme køkkenet op så kokken kunne komme igang med retterne til herskabet. hun undertrygte en gaben og trådte langsomt væk fra komfuret da kokken langsomt kom til syne inde fra værelserne, kokken var en kraftig dame der ikke var født ind i en sød familie, og det havde hun mærket en gang, også kun denne ene gang hvor hun havde tabt en bakke med æg. Hun stod lidt og så på hende før hun langsomt vendte sig om og begyndte at gøre bakken klar med mogenmaden og stod helt i sine ejne tanker. "Ishtar.. Ihstar! Er du døv?! Jeg sagde ud og hent æg! OG for din egen skyld så lad vær med at tabe dem!" Et stregnt blik hvilede på hende, og selvom hun stod med ryggen til mærkede hun det tydeligt. hun gøs lidt før hun nikkede. "Ja.. Nej.... Jeg mener.. Jeg skal nok hente dem nu.." med få skridt var hun allerede på vej ud bagved bygningen for at hente ægne fra de få høns de havde der. hun havde fået kortere hår nu. men hun var jo også snart voksen så hvordan skulle hun kunne blive ved med at have det lange hår som forbandt hende til hendes barndom. Hun sukkede let og gik langsomt hen til det lille skur hvor hønsene var fra morgen til aften, åbnede let døren på klem for ikke at forskræke hønsene.

[Neimi Silvertung]

Det Neimi havde det været en lidt kedelig aften og sjov selvom hun ikke var stødt på nogen interessante personer så havde hun da fået lov til at drille nogle folk og det havde da reddet hendes aften, så nu ville hun bare finde noget morgenmad inden hun skulle finde et sted at sove i nogle timer før hun igen skulle videre ud i verden for at opleve den.
Efter hun havde gået lidt rundt havde hun nogle høns klukke, så hun havde fundet en vej over muren og studerede den anden side en smule inden hun lige så stille lod sig fald ned bag et træ bare så hun havde en smule skjul idet hun listede sig langs muren for at komme hen til hønsehuset. Hun regnede stadig med at folk lå og sov ellers var de først nok ved at vågne, så hun ville da have en chance for at snuppe nogle æg. Hun listede sig ind i hønsehuset og gjorde sit bedste for ikke at vække hønsene alt for tidligt, selvom nogen af dem var hoppe og ude i gården.

[Ishtar]

Hun stoppede hvad hun var igang med, lyttede lidt, det var ikke kun hønsene hun kunne høre, der var nogen derinde. hun stod med øret helt op af døren for et øjeblik før hun langsomt trådte et skridt væk og åbnede døren helt, lyset som jo var ved at stå op kom op over muren og direkte ind i hønsehuset. Ishtar stod nu i døren og så ind på den person der stod derinde. hendes blå øjne studerede kort personen før hun stillede sig og fyldte døren, dog var hun meget slank og kunne ikke rigtigt fylde døren ud. "Hvad laver de her?" hendes stemme var rolig og blid, som om hun ikke ville gøre nogen noget, samtidig var hendes stemme også advarende.

[Neimi Silvertung]

Neimi havde ellers ment hun havde lyttet efter folk uden for hønsehuset men alligevel havde hun nok bare lyttet til hønsenes skridt, ihvertfald af dem som var vågne. Så da døren gik op fór hun lidt sammen idet hun så mod lyset og det var ikke ligefrem hendes bedste ide så hun måtte kort gnide sig i øjnene skikkelsen stilte sig i vejen for lyset. "Får noget at spise" sagde hun lidt ligegyldigt for tøsen behøvede jo ikke at blande sig i hvad pokker hun lavede i et fremmeds hønsehus, selvom tøsen jo sagtens kunne være ejeren. Men Neimi var nok mere drabelig end hendes så hun var ikke bange for at skulle kæmpe sig ud af det.

[Ishtar]

hun så på hende med de rolige blå øjne før hun kort kastede et øjekast tilbage mod køkkenet før hun igen så på hende. hun åbnede munden for at sige noget til hende da en klinger stemme kunne høres fra køkkendøren. "Ishtar! Hvorfor er du så langsom! Herren er vågnet og maden er endnu ikke bragt op! Din dovne lille tøs!" hun lukkede munden med det samme før hun trådte et skridt frem og så på Neimi. "Hør, jeg arbejder her.. Jeg har forpligtelse til at andmelde dig for tyveri.." hun så på hende før hun vendte sig mod nogen af hønsene og begyndte samle nogen æg før hun vendte sig hurtigt om mod døren. Der var mange æg tilbage selvom hun havde hentet. hun nåede hurtigt ud og lukkede døren på klem. "Det var ikke mange æg du kom med der tøs.. " Ishtar så ned på de æg hun havde med. "Det var alt hvad der var.." stilheden kom et øjeblik efter for så at kunne høres de rolige skridt hen mod hønsehuset igen.

[Neimi Silvertung]

Neimi så roligt på hende dog med øjnene på klem da lyset var imod hende, hvilket hun dumt nok ikke havde taget højde for det. Det havde jo været så meget bedre hvis det var folkene som havde sollyset i øjnene mens hun ville have den i ryggen når hun skulle flygte. Da Isthar så kom hen til hende for at sige det hun havde pligt til at anmelde hende var Neimi klar til at slås for sin frihed, men Isthar gik bare i gang med at samle æg hvilket fik Neimi til at se undrende på hende. Hun skulle lige til at sige noget da Isthar gik, hvilket fik hende til at liste lige så stille efter men hun forblev dog inde i hønsehuset så ingen skulle opdage hende. Hun gik ikke ud før hun var helt sikker på at der var klar bane, før listede hun sig ikke om bag nogle buske for at kravle op i et træ så hun var bedre skjult.

[Ishtar]

Ishtar der nu var på vej mod hønsehuset igen, åbnede døren roligt for lige at tjekke en sidste gang, så ingen. hun sukkede lettet før hun lukkede døren og låste den. hun vendte sig roligt om og skyndte sig tilbage til køkkenet. tog bakken med maden og en kande juice lavet af friske bær som kokken havde stået og bikset med hele sidste uge. Hun gik roligt op af trappen og ind i den fine spisestue hvor herren og furen sad og ventede, hun satte elegant bakken fra sig mens hun udelte de 'varme' telerkner og glass. gik så tilbage til køkkenet for at hente fadene med brød og pålæg.

[Neimi Silvertung]

Neimi sad roligt oppe i hendes træ og holdt øje med Isthar da hun kom ud igen men hun sagde ikke noget og da pigebarnet gik ind i igen så hun efter hende, inden hun lagde sig en smule bedre til rette på grenen mens hun havde et æg i hånden. Dog manglede hun et eller andet sted at tilberede det, selvom hun ikke lige ville risikere noget så overvejede hun dog at smutte over muren og så måske komme tilbage senere på dagen men lige nu ville hun vente og se om pigen kom ud igen eller hun blev inde, for gjorde hun det ville hun lige smutte lidt for at finde et sted til ægget.

[Ishtar]

Der gik et lille stykke tid hvor Ishtar havde gået rundt oppe i den fine stue og serveret maden for herskabet. og nu fik hun endelig lov til at komme ned igen, langsomt hjalp hun til med at vaske telerknerne af og glassene for så at sætte dem på plads i de mange skabe der stod rundt i hele køkkenet. efter godt og vel en halv times tid, eller bare lang tid var hun endelig færdig, hun stod og hang lidt over køkkenbordet før hun igen fik en ny opgave. "Ishtar! Ishtar! Vi mangler mælk og smør! nej vi manglere mere.. smut ned til købmanden og køb det.. I et rub! herskabet må ikke vente!" hun var snart træt af den stemme, hvorfor kunne hun ikke selv gøre det? hun trængte til det, hun rystede på hovedet og slog tanken ud af hovedet, det var ondt tænkt af hende. hun nikkede let og gik ud i den lille gang, skiftede om til de højhælede sko og rettede på kjolen. "Kan jeg ikke få en jakke på eller..." hun blev afbrudt. "Hvad tror du det her er for et sted Ishtar.. du har bare at gøre det nu! vi har ikke tid til dit smøleri! afsted nu!" hun vendte sig hurtig om og gik ud af døren, stod lidt mens hun så sig om. *Av.. Hvorfor holdte jeg ikke min mund?* hun sukkede let igen før hun rettede på kjolen igen og så på håret, langsomt i de høje sko begyndte hun at gå mod porten.

[Neimi Silvertung]

Eftersom det virkede til at Isthar ikke kom tilbage igen smuttede Neimi hurtigt over muren og sukkede lidt da hun tabte ægget, nu skulle hun jo finde et nyt et eller andet sted eller finde noget spiseligt i det mindste. Så hun begyndte at gå hen af gaden hele tiden langs muren fordi hun skulle til markedet hvor folkene fra gårdene sikkert allerede var der for at sælge deres mælk inden den blev alt for dårligt, eftersom man skulle være magiker for at være sikker på det kunne forblive koldt eller ihvertfald ikke blev ulækkert særlig hurtigt.
Så hvad der skete inde i huset vidste Neimi ikke noget om, ej heller at Isthar var på vej ud for at netop gå hen til en af boderne og købe nogle af ting folket manglede, Neimi selv var dog på vej derhen for i morgen stressen kunne hun nemmere skaffe noget at spise.

[Ishtar]

hun stoppede roligt op da hun så de mange mennesker der gik rundt og købte ind, mænd der brugte tiden på 'ubehagligheder' hvor de måske kunne få noget at gramse på fra de unge frøkner der gik i for lidt tøj. hun kiggede lidt ned af sig selv, ville hun minde om sådan en? endnu et suk og hun gik videre ind i menneske mengderne og begyndte at lede efter den rigtige købmand. hun stoppede lidt ved en bod, så på kjolerne før hun rystede på hovedet og gik videre. hun hørte folk der råbte. "Kom og køb, kom og køb! friske frugter!" eller "Kom og køb de dejligste kjoler og smykker hentet hjem fra andre lande!" hun rystede let på hovede og gik vidrere. *ikke købe noget andet end hvad herskabet m angler Ish.. kom nu gå roligt forbi.. ikke kig.. ikke kig.. Ohh hvor er den dog smuk* hun var gået i stå ved en smykkebod og stod nu og så på de smukkeste halskæder hun aldrig før havde set eller drømt om.

[Neimi Silvertung]

Neimi var smuttet ind på markedet for at se om hun kunne finde en bod hvor folk ville have for travlt med at kigge den anden vej så hun kunne snubbe et eller andet, om det var spiseligt eller ikke kunne være lige meget for var det ikke spiseligt kunne hun bare sælge det videre og dermed få nogle flere penge til mad, oh jo hun havde skam nogle mønter på sig men det var ikke ligefrem særlig mange og ikke nogen hun ville bruge på at købe noget mad når det var lige så let at stjæle det fra folk. Hun gik iblandt boderne og lignede en der kunne være en mulig kunde, dog kiggede hun ikke på kjolerne eftersom de jo ville være alt for besværlige at ende rundt med og skjule for den sags skyld.

[Ishtar]

Hun stod stadig der kiggede på de smukke kjoler som hang foran hende, rystede på hovedet og gik vidrere *Nej Ishtar.. Du skal købe ind.. Åh nej.. Hun glemte at fortælle hvad jeg skulle købe...* hun slog sig på panden en enkelt gang, overvejede om hun skulle vende om og gå tilbage, men valgte at lade vær, hun ville få en skideballe så det sagde spar to. hun vendte roligt opmærksomheden tilbage på det hun skulle købe. et let suk kom fra hende idet hun gik hen til boden med smør,ost og mælk, begyndte at tjekke der igennem, hun havde ingen penge med men hun havde hæftet hvorpå hun bare skulle skrive hvilket beløb hun skulle betale, og så skrive sit navn, herren ville tage sig af betalingen senere, og det havde altid været sådan siden hun kom der. Det var for besværligt med mønter.

[Neimi Silvertung]

Neimi gik lidt og kiggede på nogle af boderne indtil hendes øjne landede på en lidt velkendt skikkelse, dog en hun lige havde set her til morgen da hun var i hønsehuset, så det var derfor tøsen ikke var kommet ud til hende igen. Tøsen virkede egentlig kedeligt nu hvor hun bare gik her på markedet, men det kunne jo være Neimi kunne gøre det lidt sjovt alligevel hvis hun nu drillede pigebarnet men hun burde jo sådan set også sige tak til hende fordi hun ikke var blevet anmeldt som hønsetyv.
Hun valgte derfor at liste sig lidt efter hende for at se hvad hun egentlig skulle og da hun så stod ved en af boderne med ting fra en af gårdene stillede hun sig lige ved siden af hende, uden at virke til at skænke hende et blik selvom Neimi egentlig udemærket var klar over at hun var der, hun ville bare se om pigen selv kunne opdage hende.

[Ishtar]

Ishtar stod bare og så på varene mens hun vuderede dem roligt, tog en inpakket ost op og vejede den i sine hænder. "Hvor meget for denne ost? og måske mælken og smøren?" hun så roligt på manden der betjente hende og lyttede nøje til hans kludrene udregning om hvor meget det kostede hver for sig, og hvor meget det kostede tilsammen. hun nikkede let og smilte. langsomt tog hun nogen penge op fra en lille pung og ragte dem over til ham, så til mens han begyndte at pakke det hun skulle have, hun ragte langsomt indover boden da han var færdig og tog det hun havde betalt for, og vendte sig om igen, så hurtigt på Neimi før hun langsomt så rundt, tænkte på hvorhen hun nu skulle.