Tidlig morgen.

[Ishtar]

hun så på hende, måske en smule overrasket og tog så imod det, smilte let og nikkede som tak før hun begyndte at spise lidt. "Jeg kan skaffe os mad hvis det er.. vi kan stoppe ved den næste gård.. og.. snuppe noget.. " hun smilte lidt overrasket over at hun sagde det men så hurtigt på neimi med et lille grin, havde hun virkelig lige sagt det, hun ventede lidt på hvad hun ville sige over den lille kommentar før hun vendte blikket frem, kunne se gården nu, den store gård hun kendte så godt. hun lukkede øjnene lidt før hun kiggede frem igen.

[Neimi Silvertung]

Neimi grinte lidt over det Ishtar sagde men spiste lidt af osten inden hun svarede "Kan vi da godt, så kan jeg se om du virkelig er med på eventyr og spænding eller bare en kedelig tøs der vil spørge folk" sagde hun roligt for hun havde det jo selv meget sjovt når hun skulle snuppe noget mad fra folk og så de jagtede hende, det var jo bare sjovt.
Neimi så ikke rigtigt på hende men holdt nu øje med alt muligt andet for at se om de ikke blev forfulgt eller folk så lidt for interesseret på dem.

[Ishtar]

hun så på hende. "Dem der? spørger? nej tak.. vil helst ikke ind og side i laden.." hun grinte igen og så også let rundt, da de nåede hen mod gården vinkede hun let til hende før hun langsomt sneg sig ud på marken og hen mod et lille skur der stod helt gemt omme bagved. "Vil du vente her?" hun så lidt på hende før hun langsomt lod sig selv kigge lidt frem mod gårdspladsen mod en ung mand der stod der. "Hmm.. han ser da ud til at være blevet en smule pæn.." hun mumlede de sidste ting før hun langsomt prøvede at sætte håret tilbage med et enkelt hårspænde hun havde siddene bagved øret.

[Neimi Silvertung]

Neimi fulgte roligt efter hende, eller nærmere sneg da Ishtar begyndte at gøre det for det her måtte hun jo se så hun fulgte med uden en lyd. Hun forstod ikke rigtigt hvorfor de skulle snige sig den vej men Ishtar kendte åbenbart stedet ret godt ligesom hun måtte kende folkene da de så mod den unge mand, en ret køn en så Neimi så lidt undrende på Ishtar men rystede så lidt på hovedet af hende mens hun ventede på hvad der skulle ske.

[Ishtar]

hun så på den unge mand i lidt tid før hun langsomt så sig om, det havde forandret sig lidt men ikke meget, hun så mod noget der lignede en køkken have men sneg sig ikke derned, kiggede bare og kunne nu se ryggen af 'madmor', hun skar en grimasse før hun langsomt rejste sig og giik frem, ikke mod køkkenhaven men mod ham, han stod med ryggen til hende så da hun kom tætter på lade hun hænderne for hans øjne, hviskede noget i hans øre, han tabte hvad han havde i hænderne, han stod helt stille og nikkede roligt før hun så tilbage mod køkkenhaven og frem igen og slap ham lige så stille og stillede sig og ventede. uden at se på hende skyndte han sig bare ind af en dør og ud igen, han holdte sig foran øjnene med den ene hånd og holdte en kurv i den anden. " Stil den og gå ind i laden.. din mor er derinde. og venter.. du må ikke hjælpe hende fri før jeg er taget afsted.. er du med? ellers så dør i begge to" måske overdrev hun lidt men hun kunne. hun var ved at dø af grin da han faktisk gjorde som hun sagde, og imens begyndte hun selv at tage hvad der var af spiseligt henne fra madhuset.

[Neimi Silvertung]

Neimi satte sig lidt mere ned hvor de gemte sig og fulgte med i det hele selvom det nu ikke var helt sjovt at tøsen allerede kendte folkene og kunne udnytte det, så hun måtte vidst prøve at sætte hende overfor andre som hun ville være sikker på tøsen ikke kendte. Selvom hun måtte indrømme det så lidt sjovt ud så var det nu alligevel ikke helt, så da Isthar kom ud rejste Neimi sig fra sit skjule sted og trådte frem så alle kunne se hende mens hun ventede på at tøsen fik snakket færdigt med drengen og de måske ville kunne få noget at spist.

[Ishtar]

hun smilte let til hende før hun langsomt gik hen til hende med kuven probbet med en hel masse mad. " Lad os komme afsted.. inden han finder ud af...For sent.." man kunne allerede høre en råben og manden kom løbende ud fra laden, så lige mod Ishtar og Neimi, hans øjne var rassende og tog ud efter noget inde fra laden og løb mod dem begge mens han råbte skældsord til dem, i hans hånd var der en lille le til når man høstede, og hans råben hjalp ikke på at 'madmor' nu også kom løbende fra køkkenhaven. Ishtar så hurtigt på Neimi før hun satte i løb den vej de var kommet fra.

[Neimi Silvertung]

Nu virkede det hele til at blive sjovt for idet Ishtar sagde for sent udbrød hun med et grin da hun så manden komme ud af laden og derefter satte hun hurtigt i gang i hendes ben og flygtede fra stedet, dog ventede hun ikke på Isthar men regnede med tøsen også ville flygte eftersom ingen nok ville have en tur med leen, ihvertfald ikke lige nu for det ville da ikke være helt sjovt. Alt imens hun løb kunne hun ikke lade være med at grine ret højt for det var sådan nogen øjeblikke hun fandt utroligt morsomme og lidt spændende eftersom det jo kunne koste hende livet.

[Ishtar]

Ishtar spænede afsted efter hende, brugte virkelig benene for en gangs skyld, holdte kurven ordenligt så maden ikke blev smadret eller tabt. hun bed sig i læben da de runede ud fra gården og satte tempoet op og fulgte bare trop "HVor hen?!" hendes ord drunkenede da hun samtidig var forpustet men hun håbede hun havde hørt bare lidt af hvad hun havde råbt. hun blev hurtig forpustet, hun var jo ikke vant til at løbe, hun var jo kun en tjenestepige, ikke skab til lange teran løb som lige nu.

[Neimi Silvertung]

Neimi forsatte hendes løb det sted hvor hun vidste tempelt ville dukke op om en dags tid eller 2, kom jo an på tempoet, men lige nu ville hun bare se hvor længe den anden mand ville følge efter dem eller om hun skulle finde et sted de lige kunne skjule sig og lægge sig i baghold før hun ville overfalde ham og bedøve ham med en af hendes bedøvende eliksire hun altid havde på sig, det eneste rigtige form for svar hun egentlig havde foruden magi men det gav bagslag alt for mange gange til hun brugte det til forsvar.

[Ishtar]

Ishtar der stadig bare løb efter havde ingen forstand på hvad det var hun tænkte på og lod vær med at spørger mere. hun så sig tilbage da hun ikke længere kunne se manden, han var åbenbart stoppet op længere tilbage, hun så frem mod Neimi igen og løb stadig videre med hende, med maden ind til sig. hun bed sig i læben, hendes fod gjorde lidt ondt, hun havde trådt forkert ned da hun løb men løb stadig videre, uden at beklage sig over noget som helst.

[Neimi Silvertung]

Neimi skænkede ikke en tanke at tøsen nok ikke var vant til at løbe for hun var jo selv vant til at flygte fra netop sådan nogen situationer, så hun blev nok ikke nær så hurtigt træt som Ishtar gjorde men da hun endelig så sig over skulderen og manden var væk så sænkede hun farten så det blev mere til hurtig gågang eftersom hun ikke var helt tryg ved at han var stoppet og ville nok ikke være det før hun var sikker på de havde et ordentligt gemmested.

[Ishtar]

Ishtar kom hurtigt op på hendes side og gispede let efter vejret før hun smilte stort til hende før hun så sig tilbage igen. " Så løber vi igen! han har hest!" Ishtar satte igen i løb denne gang var det ikke almindelig løb men virkelig flugt løb, hun løb for livet nu, det havde skramt hende og hun var bange for hvad der ville ske hvis han fik fingrene i hende, hun holdte vejret nogen få gange men ellers gik det nu fint med vejrtrækningen, hun mærkede det ikke rigtigt når hun var bange som hun var nu.

[Neimi Silvertung]

Der skete netop det som Neimi havde regnet med også grunden til hun ikke havde sat farten helt ned, men smilede bare som hun satte i løb igen og rodede i hendes lille taske hvor hun fik fat i en eliksir flaske og smadrede den imod en sten de løb forbi bare for at få dens bedøvende lugte til at sprede sig efter dem, så de ikke selv blev ramt men så de kunne virke imod hesten og manden og dermed give Neimi og hende et større forspring og måske endda gøre de slap helt væk fra dem.

[Ishtar]

hun så på hende da hun smadrede flasken mod stenen og så hvordan hesten blev en smule sløv da den løb ind i det og derefter faldt sammen, og manden over dem var også temlig sløv i betrækket men løb stadig efter dem, råbte og bandede af dem før han begyndte at slingre lidt. Ishtar havde kigget sig over skuldren og så alt dette og da hun igen kiggede tilbage efter at havde set hvor hun løb lå han på jorden, hun så på neimi "hvor stærkt var det der lige?"