|
Post by minella on May 25, 2011 19:05:08 GMT 1
Minella smilede, og lod så sine læber røre hans, bare for at vise ham hun intet ville gøre ham noget på nogen måde, måske få ham i himlen, men ikke andet, og satte sig så på sengen, og kiggede studerende på ham og sagde så med et smil på læberne, "jeg er en kvinde af ord, jeg vil ikke gøre noget ved dem jeg ikke må, eller jeg ved de ville hade " så smilede hun bare let til ham imens hun så på ham, med fasinerede øjne,
|
|
|
Post by char on May 25, 2011 19:10:55 GMT 1
Det hele gik lidt i stå for ham da han mærkede hendes læber mod sine. Han gik hen mod hende, han havde aldrig handlet i begær før og havde ikke tænkt sig at lade sin krop bestemme. Derfor stod han bare roligt foran hende med et charmerende smil. "Hvad har De tænkt Dem at gøre?" Spurgte han med et fjoget smil, måske endda lidt udfordrende. Nicklas elskede kvinder, men ikke fordi de kunne bringe ham en familie eller nydelse, men fordi de var et evigt mysterie han ville kæmpe for at løse. Roligt gik han lidt tættere på sengen, han valgte at sætte sig ved hendes side og lod sin hånd føre hen over hendes kind og om bag hendes øre, for at glide videre ned af hendes hals. "De er i sandhed smuk." Lød det fra ham, som var han i trance, ja helt væk i hende og alt det hun sagde. Hun fristede som ingen kvinde havde fristet ham før.
|
|
|
Post by minella on May 25, 2011 19:19:02 GMT 1
Minella tryggede sin kind imod hans fingre da de gled han over, stille puffede hun ham ned at ligge på ryggen, og satte sig let oven på ham, imens hun lod en hånd glide igennem hans smukke hår igen, og lod så atter sine læber mødes hans igen, mest for at vise ham, hun var hans for en, nat hvis han da turde lege med hende på den måde, som de fleste jo ikke gjorde, men hun havde jo lovet ham, hun ikke ville gøre ham noget uden tilladelse, så stille sagde hun imens hun lod sine læber fjerne sig fra hans "jeg kan være din i en nat, bare sig hvad du vil have mig til, " hun vidste allerede godt han var ved at blive ædru igen, fordi whisky ikke holdte så længe som andet, og man ret hurtigt ville kunne blive klar i hovet, hvis man vidste hvordan, dog smilede hun bare til ham, og trak hans skjorte over hans hovede, og lod sine læber møde hans nøgne kraveben, imens hendes øjne hele tiden så ind i hans,
|
|
|
Post by char on May 25, 2011 19:30:30 GMT 1
Det her var intet han havde haft i tankerne da han forlod kroen med hende, han var jo ikke som alle andre mænd, men en gentleman. Den uventede drejning fik ham til at se lidt forvirret rundt, han var blevet mere klar i hovedet, hvilket var grunden til han ikke var sprunget på hende endnu. Nicklas kunne slet ikke forstå hvordan hun kunne overfalde ham på den måde, han var jo ikke den type. Langt fra. "Minella, Deres skønhed er ubeskrivelig, men jeg ønsker ikke...." Mere nåede han ikke at sige før han lukkede øjnene og nød hendes læber mod sine, han gengældte hendes kys og følte den behagelige gysen komme over sig igen. Da hun brød kysset for at tilbyde sig selv, blev han lettere målløs, for nu var det med ord og han fattede virkelig ikke at det skete. Nicklas sukkede nydende af hendes læbers blide kærtegn og hans kraveben, han var i den grad begyndt at blive noget tændt. Og det gik først op for han nu at skjorten var forsvundet. "Jeg ønsker intet andet at kende personen bag skønheden." Hviskede han med et dybt seriøst blik i de blå øjne.
|
|
|
Post by minella on May 25, 2011 19:37:20 GMT 1
Et lille suk gled over hendes læber, imens hun kiggede studernede og kyssede så han kind, og lod sine læber røre hans øreflip og sagde "det har vi en evighed til nick, bare rolig, du skal nok se kvinden bag skønheden"atter lod hun sine læber røre hans, men fjernede sig dog fra ham, og satte sig ved siden af ham, og sendte ham et varmt smil, og lagde hovet let på skrå, og ventede enligt på han ville sige mere til hende, for hun ville da gerne lære ham at kende, det kunne være meget hyggeligt for hende, for hun lukkede sjældent nogen ind i sit liv på nogen måde, så det ville være nyt for hende at lære ham at kende,
|
|
|
Post by char on May 25, 2011 19:43:09 GMT 1
Et nydende suk blev kvalt i kysset, han elskede allerede nu måden hun rørte ham på og kyssede ham, han så på hende med et roligt blik. Det var virkelig ikke til at fatte det her, han lænte sig ind over hende, hvilket overraskede ham lidt, for han plejede slet ikke at gøre sådan når han slet ikke kendte hende. Men allerede nu havde de jo delt lidt kys, det skadet vel ikke at nyde hende bare en smule. "Sig mig, er huset her en arv?" Spurgte han, bare som en start, han ville gerne vide hvad der havde givet hende så mange penge. Han vidste allerede hun ikke lavede noget som helst, hvilket passede ham helt fint. Desuden måtte han bare vide hvad hun egentlig fik sine dage til at gå med. "Er det hverdag at samle uskyldige mænd op på kroen, eller er jeg bare specielt heldig?" Drillede han så mens han lod sin hånd glide op af hendes lår. Det sitrede helt i fingerspidserne at røre ved hende.
|
|
|
Post by minella on May 25, 2011 19:48:13 GMT 1
Et lang nydende suk gled over hendes læber i det han lod en hånd glide op ad hendes nøgne lår, og nussede ham bare blidt i håret, og kiggede rundt og svarede så lidt fraværende "jeg har selv bygget det op fra bunden, pengende tog jeg med fra min familie, jeg arvede en del penge, som jeg tog da jeg blev fravist fra dem, fordi... tja det en hel anden sag, alle dyre skindende, har jeg selv fanget og ordnet, " så kiggede hun på ham, med et lille drillende smil på læberne, og gublede længer over det han lige havde sagt, og overvejede hvor meget hun kunne sige uden, at få sig selv til at virkelig en smule billig, hvilket hun slet ikke var på nogen måde, for hun var jo næsten aldrig på kroen, så rystede hun kort på hovet og sagde efter lidt tid "normalt, når jeg er vogen, leder jeg efter min datter, men har skam opgivet nu, nej du er faktis en af de føreste mænd jeg tager med hjem fra kroen, som jeg intet ond vil, de andre, tja dem tager jeg for at få nærring, og lader dem så gå " dog trak hun kort på skulderne, over det hun lige havde sagt, men det var jo sandt, hun ville ham intet ondt, på nogen måde, og regnede da med han allerede havde opdaget det,
|
|
|
Post by char on May 25, 2011 19:54:02 GMT 1
En ting fangede ham og det var at hun havde en datter, han så på hende med et undrende blik. "Deres datter?" Lød det spørgende fra ham, han ville ikke træde mere i det andet, hun lod ikke til at ville tale om det. Desuden lettede det kun at hun ville ham noget godt, det lød til at være en sjældenhed, så han følte sig lidt beæret. Nicklas kunne ikke lade være med at køre hånd kort forbi hendes trusser og ned af det andet lår, han smilte svagt og beundrede den smukke kvinde foran sig. Hvis hans forældre så dette ville han blive udstødt, for det var ikke på sin plads at være sammen med en vampyr. Nadine, hun ville flippe skråt og beklage sig over hvor dobbeltmoralsk han var.
|
|
|
Post by minella on May 25, 2011 19:59:24 GMT 1
Hun så lidt fjernt væk, og ville enligt ikke snakke om sin datter, men han ville vide hvem hun var, så han kunne ligeså godt få hele den lange historie at vide "jeg blev smidt ud af min familie, fordi jeg var elsker til en gift vampyr, jeg fik en datter med ham, en pige jeg elsker mere end jorden selv, men jeg har kun set hende en gang, så jeg leder efter hende nu, men regner ikke med at finde hende, jeg har levet i 1709 år nu, og lever videre i mange år inu, indtil en en dag måske slår mig ihjel, eller jeg opgiver at drikke blod, og får mine tjenere til at låse mig inde i kælderen, og så sulte ihjel meget meget langsomt, men ja jeg har en datter, jeg aldrig faktis har set, men jeg vil ikke se tilbage, og vil bare frem ad, "så kiggede hun atter på ham, og smilede let, hun vidste enlig ikke selv om hun manglede at sige noget, men regnede ikke med det, og han kunne altid bare spøgre hvis han ville vide mere, men hun regnede da med hun havde forklaret det hele godt nok, et sted i hendes sind, havde hun faktis altid drømt om at få en familie, en mand og nogle børn men hun havde allerede en datter, og en mand ville hun nok aldrig få, for ingen vampyr ville have hende idag, efter det hun havde gjordt, ved at være en andens gift vampyrs elsker,
|
|
|
Post by char on May 25, 2011 20:09:36 GMT 1
Det var sørgeligt og det hun sagde om at sulte sig eller tage livet af sig, fik ham til at få det en smule dårligt. Nicklas lod en hånd kærtegne hendes kind, han fjernede hånden fra hendes lår, det var tydeligvis ikke tidspunktet at kæle med hende. "Det gør mig ondt." Lød det stille fra ham, han lod blikket falde, mange gange havde han mistet kærlighed, men aldrig et barn og bare tanken kunne gøre ham helt skør i hovedet. På en måde, forstod han hende, men han kunne ikke vise hvordan hun havde det. "Jeg forstår ikke at han ikke valgte at blive med Dem, De er en fantastisk kvinde, måske det skræmte ham og lod ham blive med sin hustru?" Nicklas forstod ikke en mand der valgte nogen som helst frem for hende her, men han var også forblændet af alt hun viste sig at være. Hun var som ingen anden vampyr, hun var jo fantastisk, af hvad han havde hørt i hvert fald. Det at få en familie var et højt ønske på hans liste, men han havde lidt droppet det, kvinder fandt ham for sød og mente han var for meget gentleman. De havde åbenbart brug for et svin.
|
|
|
Post by minella on May 25, 2011 20:15:05 GMT 1
Hun lo kort over det han havde sagt og nussede hans kind, og lod så blidt og en smule ømt sine læber røre hans, og sagde så med et smil "i vampyr verden, vil jeg ikke være serlig populær eftersom jeg er villig, til at være flink imod dem der er gode ved mig, problemet er bare, jeg elsker de mænd der behandler en kvinde som hun har fortjent, jeg ved ikke længere hvorfor han blev hos hende, sikkert fordi, at han ikke ville ende i værre lys end han allerede var endt i ved at være min elsker, men det betyder intet mere, det er et kapittel der døde for mange år siden, lige nu vil jeg helst frem ad, og måske en dag få en familie, hvilket jeg stærkt tvivler på at få, for ingen vampyr vil kunne se mig som deres kone, eller elsker til den sag " så lo hun kort, hun så ingen smerte ved det længere, hun havde brugt for mange år til at sørge over det, så hun havde for et stykke tid siden, indset det ikke nyttede noget, at dvæle i fortiden, men bare komme videre, imens man stadig levede, så nussede hun ham atter på håret, og kravlede helt ind på sengen, og krøb under dynen, og ventede faktis på han ville ligge sig ved siden af hende, så hun kunne bruge ham som pude i nat,
|
|
|
Post by char on May 25, 2011 20:25:09 GMT 1
Det gav mening, men nået var han lidt uforstående overfor. "Behøver det virkelig være en vampyr?" Spurgte han, i ren nysgerrighed. Så smuk en kvinde måtte da have bare lidt chance hos andre, jo det ville bliveb kompliceret, men kærlihed ifølge ham, hvis den var rigtig altså, kunne klare alt. Nicklas krøb op til hende og ned under dynen, hvor han smed sine bukser og lagde dem pænt ved siden af sengen. Han lod sin hånd glide hen over hendes mave, blidt og roligt. "Jeg ville elske at have en kvinde som Dem at nyde hver evigt eneste dag." Hviskede han med et svagt smil, han kyssede hende blidt på halsen og lod sin arm glide om hendes liv for at holde om hende. Minella var en kvinde for sig og slet ikke som andre kvindelige vampyrer.
|
|
|
Post by minella on May 25, 2011 20:28:33 GMT 1
Hun smilede svagt, og puttede sig helt ind til ham, og kyssede ham blidt på halsen og hviskede så stille "nej"så trak hun dynen et godt stykke op over dem, før hun drillende satte sig på ham igen, og lod sine læber møde hans, mest som et svagt kærtegn, men pressede dem så lidt hårdere og ømt ned imod hans, imens hendes hånd gled igennem hans hår, hun kunne godt lide følsen af hans varme kold, imod sin kolde, det gav et dejlig gys igennem hende, det kunne hun enligt godt vende sig til at vogne op til hver dag måske, sådan en dejlig varm krop, hun gøs svagt og lo kort, mest for sig selv, for ikke at give ham et chok, men slap så kysset og kiggede studerende på ham, imens hun smilede muntert og varmt til ham,
|
|
|
Post by char on May 25, 2011 20:47:11 GMT 1
Måden hun satte sig over ham fik ham til at smile tilfredst, det var dejligt at mærke hendes krop og han følte et begær hver gang han mærkede hendes læber. Den varme og kolde hud der mødtes, føltes som om de smeltede sammen, en følelse der gjorde ham lidt ør. Hun var så smuk og helt igennem dejlig, Nicklas vidste ikke hvad han skulle gøre, han havde lyst til hende, men følte intet rigtigt ved at skulle give sig hen til en kvinde han kun lige havde mødt. Alkoholden var så godt som ude af ham igen, han var ret klar i hovedet, ud over at han blev påvirket af hendes smukke ydre, vidunderlige indre og duften som virkede så dejlig sød i hans næsebor. Han gengældte hendes kys og lod hånden glide om i hendes nakke for at nusse hende blidt. Det her var sindssygt, tænk at han lå og kyssede og kælede med en vampyr. "
|
|
|
Post by minella on May 25, 2011 20:52:52 GMT 1
Hun sukkede svagt, og lagde sig helt ned til ham, og lod sit hovede hvile imod hans brystkasse imens hun lukkede øjnende helt i, og lod natten forsvinde, og faldt i en slags dyb søvn imens, hun lå sådan okay halvt ind over ham og med hovet imod hans bryskasse, hun ville ikke tvinge ham til noget eller få ham til noget han ikke selv, ville finde riktigt, så hun fandt det bedst bare at falde i søvn, og han havde også godt af det, for han ville sikkert få meget meget slemme tømmermænd, når de engang begyndte at prikke sig til i hans hovede,
|
|