Efterårs stormen

[Drazilla Dragoens]

Dumdristig var vidst det perfekte ord at kalde ham for han valgte jo bevidst at lege med en kvinde som var kendt for hendes voldsomme temperament og trang til at slå folk ihjel for de mindste ting, så det var til tider overraskende at Rai faktisk havde overlevet så længe, måske var det fordi han var den som mindede mest om Messi, som en gang havde været hendes bedste ven og elsker men senere havde forladt hende til fordel for dronningen af Nirelia, blot for senere at kidnappe Zill, hvilket ikke gav meget mening men hun valgte at tænke så lidt over det så muligt.
Hvad Rai egentlig gik og tænkte over var noget som hun kun kunne gætte sig til for hans tanker var til tider ikke helt svære at gætte for hans snakken og øjne sagde nogen gange meget mere end de burde.
”Se det er jeg ikke i tvivl om” sagde hun roligt med et drillende smil for han kunne da sikkert godt komme med et foreslag omkring hvad for noget nærkontakt der blev snakket om, men han skulle nu også vare sin mund en smule hvis han ikke havde lyst til at miste noget bestemt eller ville han nu egentlig også det?

”Du ved da jeg har meget tid. Ville da ikke have noget imod at rejse med dig allerede hvis det skulle være” sagde hun lidt drillende men det var jo sandt nok for hun ville nu gerne lidt væk ind i mellem og det måtte gerne tage flere dage bare så hun kunne få klaret tankerne eller fjerne dem helt ved at drikke så meget at hun intet huskede af det hun havde lavet.
Da hun mærkede et kys på kinden idet hun havde vendt sig rundt, blev hun en smule overrasket men smilede hurtigt drillende og ville forsøge at overfalde ham, ved nærmest at skubbe ham ned på gulvet, og hvis det lykkedes hende ville hun sætte sig oven på ham selvom det nok ikke ville være det mest praktiske at gøre nu da hun faktisk havde en lang kjole på.

[Rai Mirriko]

Dumdristig eller ej, så var Rai ikke rigtig til at ændre, uanset hvor meget hun havde tænkt sig at forsøge, så ville Rai aldrig give slip på sin personlighed. Men nogle gange burde han overveje at holde sine tanker for sig selv, så længe det bare var en drøm, så ville ingen kunne se sig sur på ham, for så vidste de jo ingen ting? Han kunne ikke rigtig lade vær med at smile, da han hørte hende ord, dog forsøgte han at skjule det lidt, selvom han ikke kunne. Tankerne havde allerede fyldt hans hovede helt op.
"De vil altså ikke vide mere. Det er måske også smartest."
sagde han drillende, men forsøgte alligevel at lokke hende i en fælde, hvis det overhovedet var muligt for ham. Hvordan skulle Rai lære at opføre sig ordentligt overfor hende, når hun egentlig blev ved med at bekræfte hans egne tanker? Eller fantasier kunne man også sige. Hun var sikkert meget svære at finde ud af, end som sådan.

"Hvis De siger til, så er jeg klar, hvornår det skal være"
sagde han med et tilfreds smil på læben. Da han helt klart godt kunne lide det svar hun gav ham, det måtte jo betyde, at han rent faktisk havde mulighed for at komme på udflugt med hende igen. Sidste gang var det jo gået ganske udmærket. Det havde muligvis ikke været som forventet, men langt fra dårligt.
Det kom en smule bag på ham, at hun ikke valgte at slå ham eller noget. Han blev faktisk så overrasket, at han ikke nåede at reagere på hendes reaktion. Derfor endte det også med at han faldt ned på gulvet og så en anelse forbavset op på hende. Dog kunne han ikke lade vær med at grine, da hun satte sig ovenpå ham.

[Drazilla Dragoens]

At Rai skulle laves om var nu heller ikke noget hun ønskede, han skulle bare passe lidt på med hvad han gjorde overfor hende nogen gange, for alle andre gange grinte hun jo bare af ham og det var desværre også selvom hans dybeste indrømmelser overfor hende var meget alvorlige så fandt hun dem nu ganske sjove alligevel, af en eller anden grund hun ikke en gang var sikker på eller gad at tænke over.
Så hun valgte egentlig bare at droppe det emne som de havde gang i for det ville jo give hende ideer også hvilket jo på sin vis ikke var særlig smart når hun faktisk var forlovet, selvom hun dog havde sådan nogen tanker for der var vel ingen der var så ren af sind?

Hun smilede bare drillende til ham som hun sad på ham, for hans reaktion havde moret hende for hun kunne jo også godt overraske når det skulle være. ”Skal jeg nok.” sagde hun bare roligt inden hun kom til at grine kort. ”Men nu sidder du vidst lidt i klemme” sagde hun drillende for han kunne jo ikke rigtigt flytte sig lige nu, eller jo han kunne jo bare vælte hende omkuld hvis det var han skulle op, for hun satte jo ikke ligefrem tungt på ham, eftersom hun bare skulle vise at hun stadig havde magten. Hvornår de skulle rejse var jo også noget som hun selv bestemte eftersom hun jo skulle have ham med sig hvis hun skulle gøre et eller andet arbejde i Tortuga som at indsamle nogle penge for beskyttelse og så videre.

[Rai Mirriko]

Hvordan kunne det være, at han altid endte i denne form for situation? Blev han da aldrig nogensinde klogere? Man skulle ikke ligefrem tro, at Rai ønskede at blive klogere, for lige i øjeblikket morede han sig faktisk over situationen. Nu havde han da fået en bedre form for nærkontakt end han lige havde forventet.
"De bliver ved med at overraske mig"
sagde han lettere opgivende, selvom der hvilede et roligt og energisk smil over hans læber. Det var ikke fordi han fortrød hans handlinger eller noget, det morede ham jo ganske meget? Han forsøgte at trække en anelse på skulderne, men det lykkedes ikke rigtig, da hun jo sad ovenpå ham.
"Det har De skam ret i, men jeg kan nu hurtigt lave om på det"
sagde han lettere udfordrende med et frækt smil på læben, imens at han bare ventede på hendes reaktion. Imellemtiden valgte han at lade sit blik glide ned over hendes krop. Han kunne jo lige så godt nyde udsigten?

[Drazilla Dragoens]

Det var ikke ligefrem det her der skulle være sket, for hun havde jo vidt forsøgt at holde sig fra ham fysisk, for det havde det jo med at friste hende gevældigt meget og det kunne de jo ikke have, eller han kunne nu godt men hun kunne jo ikke? Specielt fordi dette slot havde mange øre og øjne, noget som hun vidst kendte alt for godt.
”Det ville da også være kedeligt hvis jeg ikke kunne overraske dig ind i mellem” sagde hun drillende med et drillende smil for uden overraskelser ville livet jo være kedeligt Ikke? Det var det i hvert fald for hende så der skulle ske noget ind i mellem og gerne noget som folk slet ikke forventede af hende, for så kunne hun more sig over deres reaktioner bagefter og det var sådan set lige meget om de var gode for folk eller faktisk dårlige.
”Er du nu sikker på det? Du kan jo ikke rigtigt få bedre udsigt dernede fra” drillede hun for hun kunne jo godt se hvor hans blik gled hen, men måske var det også dumt af hende at tage en lang sort kjole på som sad tæt til hendes krop på grund af det corsage hun havde på med røde bånd til at holde det på plads.? Det var sikkert bare med til at friste ham endnu mere.

[Rai Mirriko]

Det bedste der overhovedet kunne ske var nok noget som hun ikke selv havde regnet med, eller måske bare havde forsøgt at undgå. Og selvfølgelig hjalp det ikke rigtig på hans tanker, at hun rent faktisk sad ovenpå ham? Hvis det ikke havde været for hans mindre sunde fornuft, så havde han for længst overfaldet hende uden at tænke på konsekvenserne, dog ønskede han ikke at miste de mere ædle dele af sin krop.
"Kan jeg så godt tillade mig, at overraske Dem?"
spurgte han med et lokkende smil på læben, hvorefter at han forsøgte at hæve sig en smule op ved hjælp af armene. Det var dog ikke særlig nemt, medmindre at han virkelig ønskede at skubbe hende af. Han så en smule undersøgende på hendes tøj og de former, som nu trådte frem. Han kunne selvfølgelig godt lide hvad han så, men hvad skulle han stille op?
"Mon ikke jeg ville kunne formå at forbedre udsigten"
sagde han lettere udfordrende og fik langsomt gravet sine hænder fri, hvorefter han greb fat i hende for at skubbe hende forsigtigt ned på gulvet ved siden af ham. Rai valgte dog at ligge sig ovenpå hende i stedet, bare for at se hvad hun ville stille op nu.

[Drazilla Dragoens]

Hvis hun egentlig begyndte at tænke over det, så var det her slet ikke nogen god ide og hun burde stoppe denne leg lige nu og her for at det ikke ville ende galt, for hun var jo farligt tæt på ham og sidst havde det jo ikke ligefrem endt særlig godt, eller jo det havde da været rigtigt godt men ikke når hun havde en anden mand. Så hvis nogen skulle straffes burde det egentlig være hende selv, burde det ikke?
”kommer an på om du tør at gøre det” sagde hun drillende for hun kunne jo lide at udfordre hans grænser blot for at pille ham ned igen, en lille del som morede hende for så kunne han opleve hendes situation for hun var dronning og egentlig dødelig noget som hun til tider blev minde om og derfor kom ned fra hendes stige på vej op. Måske var det også for det bedste for troede hun først hun var gudinde ville helvede jo bryde løs og hele landet ville blive mere straffet på grund af hende.

”nej kan du da ikke” drillede hun igen selvom et mindre grund kom over hendes læber da hun blev vippet ned af hendes ellers gode stol. Og nu måtte ligge på noget koldt gulv med ham over sig, hvad var bedst? Det kunne hun ikke ligefrem sige for denne leg begyndte at blive meget farligt. ”Det der kan du godt glemme alt om” sagde hun roligt som hun forsøgte at skubbe ham væk fra hende.

[Rai Mirriko]

Rai havde egentlig ikke lyst til at stoppe nu hvor legen først lige var ved at blive skudt igang. Dog havde han på fornemmelsen af, at Drazilla ikke var helt villig til at hoppe med på legen, noget der sagtens kunne irritere ham en lille smule. Dog ikke værre end at han faktisk godt kunne holde det for sig selv. Det ville også være yderst dumt at forsøge at tvinge hende til noget. Dette ville bare få nogle alvorlige konsekvenser, som han næppe ville kunne leve med. Rai nød dog at være tæt på hende også selvom at det var imod hendes vilje, så ønskede han ikke at flytte sig.
"Det er jo lige det.. Det kan jo sagtens blive farligt for mig"
sagde han med et drilsk smil på læben, selvom det var ærlige ord fra hans side. Han skulle blot huske på, at han kun var en tjener og intet andet ellers ville han gå over sine grænser og muligvis overtræde hendes love og regler.

Han rystede en anelse på hovedet af hendes ord, og smilte lettere drillende, da det lykkedes ham, at få lagt hende ned. Det at placere sig ovenpå hende var muligvis et sats, men han havde bestemt ikke tænkt sig at give op, nu hvor han havde måtte undvære hendes skønhed i så lang tid. Det var jo ikke rigtig til at bære mere.
"De vil jo gerne. Drazilla"
sagde han med en lokkende stemme og pressede sig en smule ned mod hende, da han forsøgte at holde hende på plads, så han havde mulighed for at mærke hendes nærvær. Han lod også roligt den ene hånd glide ned over hendes krop. Drengen kunne jo ikke lade vær?

[Drazilla Dragoens]

Selvfølgelig ønskede hun at stoppe denne leg, selvom der var noget i hende som da gerne ville forsætte bare for at se hvor det virkelig endte henne, og om hun egentlig kunne modstå ham når det kom til stykket, for det i sig selv ville jo være en stor succes for hende hvis hun kunne det. Eftersom han nok var en af de største fristelser for hende nu hvor Geralt og Messi var ude af billedet, Geralt fordi han var helt forsvundet og Messi fordi hun ikke helt kunne tilgive ham for at holde hende så fanget så længe.
”Ja for man ved jo aldrig med folk som mig” sagde hun drillende men det var jo ikke altid til at vide med hende hvad hun kunne finde på at gøre mod en person enten for at straffe dem eller bare belønne dem for nogen gange kunne det egentlig være det samme?

Det virkede til at rollerne var byttet rundt for nu var det ham som faktisk var meget ond overfor hende ved at ligge på denne måde over hende, når han godt kunne gætte hun havde forsøgt at holde afstand til ham. Dog kunne hun ikke lade være med at smile en smule drillende til ham. ”Ikke her” hviskede hun roligt til ham for det her ville bare ende galt specielt hvis Damian trådte ind i rummet og opdagede at de lå sådan her, for han ville helt misforstå det selvom det jo bare var drillerier fra begges sider, i hvert fald indtil videre selvom hun ikke anede hvor længe hun kunne holde til det, men på den anden side måtte han jo også forstå at det bare var farligt for begge at blive liggende på denne måde. Dog lod hun bare hans hånd glide ned over hendes krop selvom hun med lethed kunne fjerne ham.

[Rai Mirriko]

Lige umiddelbart, så vidste Rai ikke hvor sikkert denne situation var. Det var nok også derfor, at han valgte at tage nogle chancer, for ellers ville hans liv da bare blive kedeligt, så måtte han tage konsekvenserne senere, dog havde han ikke i sinde at stoppe.. Det var jo dette han ønskede og specielt nu, hvor der var gået så lang tid imellem deres møder.. År.. Det var efterhånden ikke til at bære mere. Det var nok også derfor at han ikke helt tænkte sig om med hensyn til sine handlinger, fordi han på en måde havde mere lyst end normalt? Og det var endda uden alkoholens påvirkning. Ikke særlig smart, men heller ikke til at ændre.
"Desværre nej"
sagde han med et let suk, hvorefter at han lod sit blik glide ind i hendes. Det ville være tydeligt at se det glimt, som viste sig i hans øjne.

At ligge ovenpå sin dronning virkede lige umiddelbart ikke helt så tosset igen. For det var ikke fordi Rai mødte særlig meget modstand, noget han i hvert fald ikke kunne se sig sur på. Han valgte blot at udnytte det til sin egen fordel eller? Han lyttede roligt til hendes ord, men valgte på en måde ikke at høre efter, da han havde på fornemmelsen af, at de netop ville ende i samme situation et andet sted på slottet? For det meste var det jo også endt med at fortsætte i tronsalen og ikke andre steder?
"Hvor ellers?"
spurgte han drillende og lod den ene hånd glide ned til enden af hendes kjole, hvorefter han forsøgte at lade den kravle op under hendes kjole. Det kunne jo være at han ville være heldig?

[Drazilla Dragoens]

”Desværre ligefrem, troede det gjorde det hele sjovere ikke at vide hvad der ventede en” sagde hun drillende efter hun kort havde grinet for hun kunne nu ellers godt se det gjorde i overraskelserne selvom det ikke ligefrem altid var gode men han måtte da indrømme at han ikke ligefrem kedede sig når han var sammen med hende. Ellers havde hun vel opfattet det hele forkert? Det var i hvert fald ikke noget hun kunne håbe på han havde for hun havde jo givet ham en del fordele selvom nogen af dem så småt var inddraget den gang hun blev forlovet med Damian.

Egentlig lå hun ganske behageligt selvom en seng eller et tæppe ville være meget mere behageligt end det hårde kolde gulv imod hendes krop, eller måske hvis de havde lagt foran en varm pejs så kunne det da også være ganske hyggeligt, men den del var kun noget som hørte tankerne til.
Hun smilte lettere drillende til ham som hun lokkende hviskede ”Tortuga” bare for at sige hvor det skulle være eftersom hun gerne ville have han flyttede sig og det var ikke ligefrem fordi hun lovede noget som helst, udover hun havde lovet at rejse med ham. Og det var der vel ikke noget galt i for de var jo gode venner oven i det hele? ”Rai nej” sagde hun dog lidt mere alvorligt med et alvorligt blik for han kunne da lige våge på at få den hånd alt alt for langt op under hendes kjole, så kunne det godt være han mistede et eller andet.

[Rai Mirriko]

Havde det været forkert udvalg fra hans side af, eller var ordene bare røget alt for hurtigt ud af hans mund, uden at han rent faktisk kunne nå at tænke sig om. Dog lod han sit blik glide ind i hendes..
"Lidt sjovt er det nu altid sammen med Dem"
svarede han ganske ærligt og lod sit hovede bevæge sig en smule tættere på hende. Han kunne sikkert godt finde på at kysse hende, hvornår det skulle være, men det var alligevel noget som holdt ham tilbage, noget han med glæde ville skubbe til side, hvis han bare fik muligheden.

Lige i øjeblikket var gulvet den eneste mulighed han havde, da han umuligt ville kunne tage hende med hen til en seng eller noget der ville være mere behageligt, for så ville dampen ligesom forsvinde fra øjeblikket og så ville han næppe få chancen for at ligge sig oven på hende.
Et drilsk og lokkende smil gled over Rais læber, da han hørte hendes ord. Nok havde han ikke rigtig bevæget sig i den retning endnu, men en gang skulle jo være den første, desuden havde hun lovet ham at tage ham med ud at rejse til hendes andet hjem. Men om det ville gå så vidt, at han ville få mere ud af det, end han selv troede på, var han langt fra sikker på.
"Tortuga ligger da så langt væk, min dronning"
sagde han mere eller mindre hviskende ind i hendes ører. Rai ønskede bestemt ikke at vente så længe, han havde slet ikke lyst til at vente mere. Det var jo næsten ulideligt og ondt gjort? Hun var jo selv en anelse med på ideen, så han kunne da slet ikke holde sig tilbage? Det var ganske uskyldig gjort. Han blev dog en anelse overrasket over hendes mere eller mindre alvorlige tone og det blik hun sendte ham. Men havde han lyst til at stoppe nej? Der var noget som drev ham imod fordærvet. Rai fortsatte med at føre sin hånd længere op af hendes inderlår, før at han stoppede nogle centimeter fra hendes trusser.

[Drazilla Dragoens]

Hun så roligt ind i hans øjne med et drillende smil for de lå ganske godt selvom han da virkelig var ude på at få tæsk, det virkede i hvert fald lidt sådan når han ikke rigtigt ville rejse fra hende og hun kunne jo kun lige gætte hvad han havde på hjernen lige nu.
”Så jeg er kun lidt sjov? Nu bliver jeg da skuffet” sagde hun drillende og lignede en der var en smule trist over han sagde hun var kedelig til tider, dog alligevel så følte hun jo ikke rigtigt noget ved det for hun var stadig ude på at drille ham.

”Det er da kun 7 dage her fra og man kan få mange eventyr undervejs” sagde hun med dæmpet tone for hun kunne nu godt vente specielt fordi hun gerne ville have ham lidt på afstand igen, så da han bevægede hånden længere op så hun en anelse vredt på ham. ”Det blev sagt nej! Ellers brænder jeg noget bestemt af” det begyndte ikke at være helt så sjovt mere for hun havde allerede sagt nej en gang, så måtte han bare lære at holde sig i skindet for ellers kunne hun godt blive meget led, men når der blev sagt nej så måtte man bare følge det hun sagde, selvom der måske var noget i hende som gerne ville så sagde hendes hoved nej.
Øjnene begyndte at ændre sig fra de almindelige grøngule til nogle der blev mere røde og hendes hud blev varmere som hun lod ilden i hendes gøre kroppen mere varm bare så han forstod at hun virkelig havde tænkt sig at gøre alvor af at brænde noget bestemt af hvis han ikke snart stoppede for hun havde jo sagt det ikke blev her, men nu tvivlede hun alligevel på om det overhovedet ville ske.

[Rai Mirriko]

Rai kunne ikke rigtig gøre for sin opførelse, men noget sagde han at han virkelig burde tage at skifte stil. Men det var ikke fordi han kunne skifte stil bare sådan lige. Rai rystede en anelse på hovedet af hendes ord, hun formåede da også bare at misforstå hans ord, men det kunne han vel ikke gøre så meget ved?
"Så vidt jeg ved, så har jeg det kun sjovt sammen med Dem"
sagde han roligt og forsøgte da at gøre det hele godt igen, hvis dette altså var muligt, medmindre at hun virkelig havde tænkt sig at blive ved?

"Mon ikke jeg overlever, så længe jeg er sammen med Dem på eventyr?"
sagde han en smule drillende og smilte en anelse, dog forandrede hun sig lige pludselig noget han ikke rigtig havde taget højde for. Han havde blot regnet med at de var i færd med at drille hinanden, men det var åbenbart ikke sådan hun havde forstået det eller ville forstå det. Han stivnede mere eller mindre, da hun så en anelse vredt på ham.
"Undskyld!"
sagde han ret hurtigt og skyndte sig at rejse sig op, da han mærkede hvor varm hun efterhånden var blevet. Han så i et kort sekund ind i hendes øjne, der var blevet mere skræmmende end de tidligere havde været. Han rakte hende sin hånd, så han kunne hjælpe hende på benene, men han havde mere lyst til at stikke af, så han ikke ville ende med at få tæsk. Men mon ikke det allerede var for sent?

[Drazilla Dragoens]

På en måde ville hun ikke have at han ændrede sig for hun kunne jo lide drengen som han var, selvom han faktisk kun var en dreng i forhold til hendes egen alder for hun var jo allerede så gammel som han aldrig nogensinde ville blive. Hun var jo gammel nok til at være hans bedstemor egentlig selvom hun lang fra lignede en der var så gammel.
”Skulle jeg da også kun mene du havde” sagde hun roligt med et skævt smil for hun mente da ikke andet selv end de havde det sjovt selvom det nogen gange var tæt på at blive for meget.

”vi får jo at se eller så kan vi bare flyve så tager det kun få dage” sagde hun roligt med et skævt smil for de havde jo forskellige muligheder nogle hurtigere end andre selvom hun stadig måtte have pause undervejs hvis hun skulle flyve med ham på ryggen.
Det varmede ikke mange sekunder efter han havde rejst sig at øjnene igen blev normale og hun fik sin normale kropstemperatur igen for nu havde hun da fået ham væk, selvom det tog da sin tid for hun havde jo ellers sagt nej til ham. Så da han rakte hånden for at hjælpe hende op, tog hun imod den og stilte sig nu alligevel tæt ind til ham så hun kun var omkring en centimeter fra ham. ”Du må altså lærer at nej betyder nej. Jeg kan ikke lide at være vred på dig” sagde hun roligt som hun lige så stille strøg ham over kinden, nærmest blidt for at han kunne vide han ikke skulle være bange for hende mere.