Efterårs stormen

[Drazilla Dragoens]

Stormen uden for rasede og bragte både lyden af regn og torden med sig og ind i mellem kunne man se nogle pludselige lysglimt fra lynene der slog ned over landet. Hvis man var ude i dette vejr var man da godt nok dum, for man blev hurtigt gennemblødt og kold, så det bragte sikkert sygdom med sig.
Zill var dog heldigvis inde på hendes eget slot inde på det lettere lune bibliotek hvor hun sad foroverbøjet ved et bord, men over en god bog hun havde fundet for nu ville lige nyde hendes ro for sig selv selvom en af børnene sikkert ville komme rende på et tidspunkt på grund af lydene uden for, dette ville sikkert være hendes søn. Drengen som var et værre tøsedreng.
Selv var hun ikke bange for lyn og torden men tværtimod var hun egentlig ret glad for det og rettede hovedet ind i mellem op og så hen imod vinduet for at betragte regnen og se lynene der glimtede ret smukt. Denne formiddag havde hun taget en lidt fin lang kjole på dog stadig sort og sad tæt til hendes krop på grund af det corsage hun havde på med røde bånd til at holde det på plads. Mens håret var sat op i en høj hestehale af sort bånd, dog med pandehåret løst så det indrammede hendes ansigt meget smukt.

[Rai Mirriko]

Nogle ville muligvis se stormen, som noget skidt, men det var i hvert fald det helt modsatte af hvad Rai mente om vejret. Hans placering var dog knap så udtænkt, da han hverken befandt sig indenfor på slottet eller ude i det fri. Man kunne vel sige, at han bare strejfede omkring i regnen. Hans blik gled op mod den mørke himlen, hvorved det ikke kunne undgås, at hans ansigt blev indsmurt i regn, dog rystede han bare hovedet, som det dyr han jo inderligt var. Et roligt smil gled over hans læber, hvorefter at hans blik gled hen mod slottet, som ikke lå særlig langt derfra, hvor han havde placeret sig. Godt nok var han ikke i ly for regnen, men hvad kunne det dog gøre ved ham. Han var jo van til kulden? Teknisk set, så burde han egentlig være inde på slottet og varde de kongelige op, men af en eller anden grund, så havde han ikke lyst? Det var måske en smule skidt eftersom at han ikke ligefrem havde været tilstede på slottet i noget tid, muligvis meget lang tid.

Langsomt valgte han at det måtte være på tide at vende tilbage, men samtidig så håbede han også på, at han ikke ville støde ind i nogle problemer lige med det samme, selvom han jo ikke havde været der længe, så kunne det godt være, at der ikke var nogen som havde lagt mærke til det. De kongelige havde vel også travlt på slottet, muligvis så travlt til at glemme, hvem der var i blandt deres tjenestefolk. Det var i hvert fald det han satsede på. Ellers kunne det hurtigt ende galt. Hans skridt var rolig også selvom de fulgte en grus-sti, der ledte ham hen mod slottets indgange. Det var ved at være tid til at vende tilbage til de vante rammer.

[Drazilla Dragoens]

Bogen begyndte at kede hende i en smule så hun så mere og mere op inden hun rejste sig og satte sig hen på nogle puder ved et vindue, hvor hun satte sig til at betragte himlen uden for. Meget smuk og tiltrækkende i hendes øjne for den virkede jo voldsom og brutal ligesom hun egentlig foretrak nogle af hendes mænd, ihvertfald når det kom til sengedelen ellers var hun egentlig meget imod at blive domineret, noget der kunne irritere hende så meget at hun faktisk slog mænd ihjel over det, faktisk også nogle kvinder hvis de troede de ejede hende.
De bløde silkepuder var dejlige at sidde på så hun lænede sig lidt op af muren bare for at slappe lidt mere af. Hun sukkede let for hun kedede sig en smule men på den anden side gad hun ikke lave noget, så det var et mindre dilemma hun havde med sig selv, måske skulle hun tage et bad. En ting hun fik lyst til da hun så ud på regnen, det var jo en meget lokkende tanke at tilbringe noget i dejligt varmt vand men på den anden side var det lettere kedeligt så hun måtte vente til Damian var færdig med arbejdet eller hvile, hvad han lavede vidste hun ikke rigtigt. Men igen hun kunne jo også tage hendes børn med for de skulle vel lærer at svømme på et eller andet tidspunkt og drengen var da efterhånden stor nok til det.

[Rai Mirriko]

Hænderne var langsomt blevet begravet nede i hans lommer, og det virkede egentlig til at stormen ikke påvirkede ham det mindste, udover at vinden selvfølgelig legede med hans hår. Det hvide hår havde næsten frit spil eftersom at der ikke var noget som holdt fast i det, selvom vandet blot gjorde håret tungere. Hans blik gled over på de mægtige slot, som bare lå og ventede på ham, men pludselig gik han i stå og lod blikket glide fra vindue til vindue, bare for at se om han kunne se hende.. Drazilla. Hvis hun først fik fingrene i ham, så vidste han ikke helt hvordan det ville ende. Mon han blot skulle undgå hende? Eller tage chancen, som han plejede. Rai trak en smule på skulderne og vendte blikket tilbage mod byen, hvor han jo kom fra. Der hvor han havde tilbragt en del tid, muligvis for meget til Drazilla's smag. Hans skridt fortsatte dog atter mod slottet, det kunne ikke vente meget længere.

Den hvide skikkelse eller Rai trådte roligt ind i slotgården, hvor han blot lod blikket kigge en smule rundt, da han ikke rigtig vidste hvor han skulle begynde. Dog rystede han en anelse på hovedet, så det våde hår faldt en smule til side og ikke forstyrrede hans udsyn. Han tog en lettere dyb indånding, for derefter at bevæge sig ind i slottet. Gad vide, hvad der var sket imens at han havde været væk. Havde han mon mistet sit job for ikke at være til stede. Det var i hvert fald ikke det han ønskede. Dog var han bare blevet nød til at forlade stedet, da stemningen skulle falde en smule til ro. Så vidt han huskede, så var situationen omkring Drazilla og ham en anelse stram eller hvad man skulle kalde det, eftersom Drazilla havde lovet sig selv til en anden. Det var i hvert fald hvad han kunne huske. Ellers kunne han ikke huske grunden. Det var knap så let at skjule sine skridt inde på slottet, og det var hellere ikke noget, der lykkedes for ham.

[Drazilla Dragoens]

Mens hun så ud på det smukke vejr overvejede hun lidt hvor nogle af alle hendes gamle tjenere egentlig var henne af for slottet havde fået en del nye slaver, men de var ikke nær så interessante som de gamle var for de havde da fundet sig i så meget fra hendes side af selvom nogen af tingene kunne de vidst ikke klage over for hun havde da givet dem deres viljer ret ofte selvom de også måtte tage straffen når de trodsede hende eller når hun bare lige mente at nogen skulle have tæsk for den sags skyld. De nye slaver var alt for svage og kedelige, de kunne ikke rigtigt stå imod noget som helst. Så hun manglede noget mere underholdning eftersom hun ikke gad at tilbringe for meget tid med børnene og Damian skulle jo også have lov at arbejde, så hun trængte vel bare til lidt forandring, måske skulle hun tage en tur til Tortuga igen, ikke for at kræve penge denne gang men for at more sig men på den anden side blev hun alt for fuld ville hun sikkert havne i med en eller anden pirat og det ville jo ikke være smart på grund af hendes løfte til Damian som ellers lige gik så godt for hun havde holdt sig fra mænd og kvinder i snart 2 år, også selvom det til tider virkelig var en plage for hende for det var så fristende. Så det var måske en god ting at Mira og Rai ikke så hende så tit eftersom de var ret store fristelser og nok ville blive hendes største prøvelser hvis hun stødte ind i dem.

Hun sukkede endnu en gang inden hun rejste sig for der skulle ske et eller andet men hvad vidste hun ikke, så hun gik bare igennem biblioteket før hun endelig forlod det for Erin var der jo alligevel ikke så hun ville prøve at finde noget andet at lave på slottet. Måske skulle hun alligevel tage det bad hun havde overvejet kort forinden. Men hun vandrede bare rundt på hendes bare tæer eftersom hun regnede med folk havde gjort ordentligt rent til at hun kunne gå med bare tæer imod det kolde gulv.

[Rai Mirriko]

Selvom man tydeligt kunne høre hans skridt igennem de lange gange, så forsvandt de alligevel dybt ind i slottet. Som om det bare var en uendelighed? Hans blik strejfede omkring i den store slots gang. Hvor mon han skulle begynde henne? Eller hvor kunne han undgå at rende ind i en forkert person, der sikkert ville reagere en smule voldsomt på at han ikke havde været tilstede så længe. Rai stoppede for en kort stund op og lod sit blik glide tilbage mod den vej, hvor han var kommet fra. Til sin overraskelse havde han efterladt sig et tydeligt spor af våde aftryk, hvor efter at han mest af alt havde lyst til at forsvinde fra slottet igen. Dog valgte han at sætte kursen mod køkkenet, for at få fat på noget, hvorved han kunne tørre de våde aftryk op, det ville sikkert give en skideballe, hvis det først blev opdaget. Dog var han jo også helt gennemblødt, som var hans egen skyld, da han jo frivilligt havde valgt at stå ude i regnen.
*Heldigt for mig, at der virker så stille idag*
tænkte Rai mere eller mindre lettet, da noget kunne tyde på at folk havde travlt med så meget andet, at de ikke koncentrerede sig om tjenestefolkene. Eller om der bare blev lavet noget på slottet.

Der gik ikke lang tid før at Rai trådte ind i tronsalen, hvor fra at han gik videre hen til køkkenet. Han smilte lettere overrasket til tjenestepigen, som havde travlt med at gøre noget mad klar. Hun var dog også lettere overrasket, men det var også fordi Rai, som sagt ikke havde været der meget længe. Han nikkede blidt til hende, før at han gik hen for at finde en spand og en kuld til at tørre vandet op med. Så var det vel bare at vende tilbage til gangen?

[Drazilla Dragoens]

Zills skridt kunne ikke rigtigt høres da hun gik med bare tæer imod det kolde gulv, måske ikke den bedste ide men hun havde ikke følt for at skulle have nogen former for sko på, på den del ville hun gerne være fri til trods for hun havde taget et corsage på der trykkede imod hendes overkrop og dermed gav en slank timeglasset figur. Så denne dag var hun vel fyldt med modsætninger?
Hun forsatte ned af de mørke gange hvor gardiner var trukket for så der ikke ville komme nogen form for solskin bare så hendes forlovede kunne gå rundt uden at skulle bekymre sig om solen, der egentlig ikke var derude nu for himlen var jo mørk, men det var nu for en sikkerhedsskyld til trods for hun egenligt savnede at ligge og dase med solen imod hendes krop, det måtte hun vel finde en dag til hun kunne gøre eller vente til sommeren igen selvom der virkede til at være en evighed til.

Da hun næsten var ved tronsalen opdagede hun nogle underlige vand spor i gulvet som fik hende kort til at stoppe op og betragte ganske kort inden hun pænt gik uden om, for nu betød det jo hun måtte finde en eller anden slave til at tørre det op, så bare så hun ikke havde noget i vejen for hende når hun gik rundt. Så hun forsatte mod tronsalen eftersom hun ville tage til køkkenet og hvis folkene der havde for travlt ville hun gå ned i slavernes rum og hente en op der skulle tørre op, selv hvis hun selv skulle stå og se på den gjorde det så skulle det gøres.

[Rai Mirriko]

Selvfølgelig havde han dummet sig, men det var vel også et af hans kendetegn, at han ofte kom ud i nogle problemer, der let kunne være undgået, hvis han blot tænkte sig en ekstra gang om, før at han gjorde noget. Heldigvis for ham, så vidste han da at han blev nød til at være hurtig, hvis han ikke ville blive opdaget, medmindre at han gik efter at blive bemærket, i håb om at støde på nogle velkendte ansigter. Han smilte lidt for sig selv, eftersom at han gik ud af køkkenet, dog stoppede han op og lod blikket glide lidt rundt i den tomme tronsal, der plejede da altid at være nogen til stede eller var han bare blind? Rai gik ligesom lidt i stå, da de mage tanker og minder røg rundt i hovedet på ham, dog valgte han at skubbe det til side, selvom han faktisk blev nød til det. Og måske var det nødvendigt at ændre mening.

Rai var knap så opmærksom på det der skete rundt omkring ham, dog valgte han at fortsætte, da han kunne blive ved med at stirre rundt i tronsalen, for at finde frem til de gamle minder, som før havde været glemt. Han kunne ikke lade vær med at smile, da han fik øje på de mange søjler i salen. Det vakte muligvis minder, men om det var godt eller skidt, måtte folk jo tolke hver for sig. Rai fortsatte igennem tronsalen med en spand i den ene hånd, men også en kuld til at tørre vandet op. Dog sørgede han for at han ikke bare lavede nye aftryk, for det ville jo bare give ham endnu mere arbejde. Han greb roligt ud efter håndtaget til døren, der førte ud af tronsalen og åbnede den, hvorefter han satte kursen mod sine fodspor. Der gik hellere ikke lang tid, før at han ankom til de mest tydelige og derfor lagde han ikke rigtig mærke til, at der var nogen på vej imod hans retning. Han satte sig ned på hug og begyndte at tørre vandet op. Det var trodsalt hans fejltagelse.

[Drazilla Dragoens]

Det passede med da Zill nærmede sig tronsalen var Rai lige gået i gang med at tører hans egen spor op, hvilket var noget som fik hende til at stoppe op nogle meter fra ham og smile lidt skævt ved synet af ham der lavede en slaves arbejde. Det morede hende faktisk at se ham gøre det for hun havde jo truet med at sætte ham til at gøre det så mange gange og kun fået ham til det en enkelt gang og nu var han her og gjorde det helt af sig selv, så måske havde drengen endelig lært lidt mens han havde været forsvundet? Det var vel egentlig for meget at bede om..

"Jamen dog så drengen kan finde ud af at komme tilbage og arbejde?" sagde hun lettere drillende efter hun havde stået og betragtet ham i noget tid, han havde jo sikkert ikke hørt hende fordi hendes skridt havde været lettere lydløse og hun havde jo ikke rigtigt sagt noget eller havde andet på der kunne melde at hun var i nærheden.
Straffen måtte han vel få senere for at forlade hende i lang tid før han igen pludselig dukkede op, egentlig noget der aldrig var et godt tegn for de sidste der havde gjort det havde gjort det uden et ord. Der havde gerne været en eller flere kvinder involveret når de bare sådan forsvandt, først Messi, så Geralt, Så Damian og nu Rai. Dog havde hun jo tilgivet Damian og forlovede sig med ham trods det han havde gjort imod hende, men man kunne vel heller ikke forvente så meget af Darklianer når det kom til stykket?

[Rai Mirriko]

Selvfølgelig ville han umuligt have kunnet undgå hende for evigt, så hvorfor ikke bare få det overstået med det samme? Han valgte dog ikke at stoppe arbejdet, selvom det muligvis var en slaves arbejde, så var det hans skyld, at det var endt sådan. Derfor synes han ikke selv at han kunne tillade sig at overlade sine fejltagelser til en tilfældig slave. Lidt havde han dog lært. Hurtigt rejste han sig op i det at han hørte hendes stemme, han bukkede ydmygt. Han vidste godt at det havde været en fejl at blive væk så længe, men det havde sikkert blot været til hendes fordel? Så var hun sluppet for ham og hans fristende opførelse til tider.
"Jeg undskylder for min forsvinden, men jeg var simpelthen nød til det"
sagde han lettere ydmygt, idet at hans blik stille sneg sig hen for at møde hendes. Han satte sig dog endnu en gang ned på hug, for at begynde at tørre de resterende fodspor op, selvom der fortsat var lang vej igen, før at han ville være færdig. Det våde hår klaskede roligt til hans hoved, dog fjerende han det efterhånden, som det kom i vejen for hans udsyn. Rai lod dog en gang imellem sit blik glide op mod Drazilla, da han som altid ikke kunne lade vær med at betragte hendes ydre, det var jo et syn for guder - efter hans mening.

[Drazilla Dragoens]

Zill stod roligt og betragtede ham selvom hun hejste øjenbrynet lettere undren over hans opførelse overfor hende for han plejede da ikke være så fin på den med buk og alt muligt så lidt forbedret var han vel efter hans ophold et andet sted.
"En kvinde måske?" spurgte hun roligt selvom hun jo nok ville blive en smule småsur hvis det var på grund af en kvinde, selvom hun nu ikke kunne tillade sig det mere eftersom hun var blevet forlovet med en anden, men på den anden side Rai havde jo aldrig spurgt hende. Hun stod stadig og betragtede ham mens han arbejdede for hun ville jo ikke rigtigt forstyre ham mens han gjorde det, det var da kun godt at se ham lave noget i stedet for hun skulle sætte ham i arbejde hele tiden.

[Rai Mirriko]

Det ville sikkert komme bag på mange, at han faktisk var i færd med at lave noget på egen hånd eller af egen vilje. Dog beholdt han sin opmærksomhed mod gulvet, da det jo var meningen at han skulle gøre det rent, så folk ikke lige pludselig ville glide på det våde gulv, så ville han bare komme i flere vanskeligheder, end han allerede var. Egentlig havde han besluttet sig for at gøre arbejdet færdig, dog var der noget som kom meget bag på ham, og det var hendes spørgsmål. Han rejste sig op og lod kluden ligge på gulvet, hvorefter han smilte roligt til hende, men det skulle ikke misforstås, han havde faktisk ikke været sammen med en kvinde, som hun åbenbart var sikker på.
"Jeg må desværre skuffe Dem, men jeg har ikke brugt min tid på en kvinde. Det ville være direkte dumt fra min side af"
svarede han ærligt og valgte blot at forholde sig roligt, hun skulle jo nødigt få den forkerte opfattelse af ham. Desuden så var der kun en kvinde, som han havde lyst til at nærme sig og hun stod nu overfor ham nu. Han lod kort blikket glide ned på de sidste fodspor, som egentlig ikke lignede fodspor mere, da der var gået så lang tid før at de var blevet tørret op.
"Desuden hvem skulle kunne tilfredsstille mig og mine krav? Der er kun en kvinde, som kan gøre det, og det er Dem, Dronning Drazilla. Jeg beklager for min ærlighed, men noget har jeg lært i den tid, jeg har været væk"
hans stemme virkede endda forandret, som om han var en helt anden person, men inderst inde var han den samme, som han altid havde været. Lige nu viste han blot den mere formelle side af ham.

[Drazilla Dragoens]

Måske skulle hun sætte ham til noget mere? Nej det var vel bedre han fandt ud af at lave ting af sig selv så hun ikke hele tiden skulle sætte ham i arbejde, men der var da noget som hun kunne sætte ham til for hun var alligevel lidt små sulten så han kunne jo altid spise med så hun ikke skulle spise alene, for det var jo ret trist i sig selv og hente børnene ned gad hun nu alligevel ikke eftersom hun hellere ville have en hun kunne tale ordentligt med og han passede jo fint for han havde ikke været der længe så hun kunne da høre lidt om hvad han havde lavet.
"Ja det ville være ret dumt, men på den anden side kan jeg jo ikke blive ved med at bestemme over dig" svarede hun roligt til det første han sagde med et skævt smil for han måtte vel godt være med andre kvinder selvom hun nok ville blive sur over det, men det var vel bare hendes ejerfornemmelser over ham som spillede ind. Dog smilede hun en anelse sødt ved det sidste han sagde med hun var den eneste kvinde for ham, det var da sødt men de vidste også begge 2 det ikke ville ske, specielt ikke nu uden der skulle ske et eller andet dramatisk mellem hende og Damian.
"Ja du har ændret dig, men du ved jo ikke om der er en anden kvinde for dig hvis du ikke prøver andre" sagde hun roligt for han måtte vel komme over hende på et eller andet tidspunkt.
Hun gik roligt hen til ham og kyssede ham kort og meget blidt på kinden "Kom, jeg er sulten" sagde hun lidt lavt, så det nærmest var en hvisken, inden hun gik forbi ham hen imod tronsalen, det andet kunne jo vente til hun satte en slave i gang med det arbejde.

[Rai Mirriko]

Det var egentlig ikke fordi Rai var så modvillig mere, han virkede jo forandret, men faktisk på den gode måde. Men hvad havde han i det hele taget fået tiden til at gå med, når han jo ikke havde været sammen med andre kvinder. Det ville sikkert komme bag på mange, hvis han først fortalte, hvad han havde lavet. Det var hellere ikke sikkert at der var mange som overhovedet ville tro på ham. Det kunne til tider også være svært at tro på en som ham, når han nu en gang var som han altid havde været inderst inde. Hans blik gled ind i hendes, imens at han opmærksomt lyttede til det hun havde at sige. Dog kom det en del bag på ham, at hun sagde det. Havde hun også forandret sig, eller var han bare gået glip af en hel del? Ville det betyde, at deres tidligere aftale var røget i vasken og endda inden at han havde haft mulighed for at udnytte dens magt. Han rystede let på hovedet for at få tanken ud, da det jo tydeligvis ikke kunne nytte noget at gøre et forsøg.
"Hvad mener De, min dronning? Skal jeg ikke længere holde mig fra kvinder? Men i stedet kaste mig over dem?"
spurgte han med et drilsk smil, men undrende blik i øjnene. Da han ikke helt forstod det, og om hun overhovedet mente det kunne han hellere ikke vide med sikkerhed. Dog valgte han også at overdrive lidt, bare for at se hendes reaktion. En ting var sikker, han var i hvert fald ikke blevet mindre fræk af at være væk fra slottet.
"Javel"
sagde han hurtigt og smed kluden ned i spanden, der var fyldt med vandet, som han efterhånden havde fået samlet ind. Han ventede på at hun var gået forbi ham, hvorefter at han fulgte hende mod tronsalen. Var det meningen at han skulle tilberede noget mad til hende? Det skulle nok blive sjovt. Imens at de gik med kurs mod tronsalen gled hans opmærksomhed selvfølgelig ned på hendes røv, hvordan skulle det også kunne undgås? Han var jo stadig sig selv inderst inde.

[Drazilla Dragoens]

Om han havde været med andre kvinder eller ikke ville hun jo ikke rigtigt vide når det kom til stykket, eftersom hun bare ville blive rasende over det, også selvom hun ville virke ligeglad så ville hun være vred over det for i hendes øjne tilhørte han stadig hende og det skulle ingen tage fra hende, så det var nok bedst han heller ikke sagde det hvis han havde været med en kvinde, for så ville straffen blive ret hård.
"Hvis jeg skal være ærlig så vil jeg helst have du holder dig fra andre kvinder eller så vil jeg bare ikke vide det. For det vil skuffe mig grusomt og gøre mig vred og har altså lige fået stillet min dræber lyst for noget tid, så tving mig ikke til at gøre ting jeg vil fortryde senere" sagde hun roligt til hans del omkring kvinderne, for hun ville virkelig fortryde det hvis hun kom til at dræbe ham i vrede eftersom hun jo var vild med ham på sin egen underlige måde, ellers havde hun jo aldrig lavet den aftale med ham som hun nok måtte bryde, men det behøvede han jo ikke at vide for man vidste aldrig om de kom til at gøre det igen, men så skulle hun ihvertfald være godt fuld eller havde fået en eller anden eliksir der gjorde hun ville gøre det.
Da de gik imod tronsalen så hun kort over hendes skulder bare for at se om han fulgte med og lidt med hvor hans blik var henne af, for det morede hende altid hvis folk så steder hen de egentlig ikke måtte og da slet ikke hvis Damian var i nærheden for de sidste vagter der havde gjort det havde fået en større omgang. Sådan en lille ting morede hende stadig når mænd puste sig op og kæmpede mod dem der ikke havde brugt hovedet så meget.
Efter de var kommet ind i Tronsalen satte hun nogle slaver igang med at bære bord og 2 stole ind som de kunne sidde på og ved, før slaverne serverede noget af den lækreste mad man kunne opspore i Darklia. Hun satte sig selv på stolen med ryggen imod tronen og fronten imod den store dør så hun stadig kunne holde øje med hvad der skete derude.