the last chance

[Drazilla Dragoens]

Det var mørkt uden for med en stjerneklar himmel og en fuldmåne der gav den smule lys zill havde brug for. Hun sad og studerede en bog som hun så ofte gjorde efterhånden for der var ikke meget at lave for der var ikke nogen større krig men kun små angreb ind i mellem som hun aldrig selv var med i. Hun havde sat sig i en af de små læsekroge ved vinduet, hvor den fulde måne lyste ind og gav hende et lidt drømme agtig skær som hun sad i den brede vindues karm med hynner lidt bøjet over en bog i hendes skød, for hun ville finde et smuthul på en eller anden måde men det kunne hun slet ikke finde og det irriterede hende men hun kunne jo ikke gøre noget ved det.
Hendes lange hår hang lyst og indrammede hendes ansigt smukt så det nærmest gjorde hende barnlig og sød, noget hun langt fra var.
Det var her hun tilbragte mere og mere af sin tid langt fra alt ting og drukket havde hun heller ikke i flere dage for hun var ved at falde mere ind i sig selv som dagene gik og hundsede ikke mere med folk så meget som hun havde gjort en gang. Hun virkede til at have opgivet nærmest alt.

[Geralt]

Geralt gik mod biblioteket, da det var der han havde fået at vide Zill var. nogen af hendes mænd var ret forundrede over at hun ikke havde gjort noget rigtig slemt ved dem i lang tid nu og han havde overhørt det ellers havde han aldrig fundet ud af det. han havde derfor bestemt sig for at se hvad der var galt denne gang. sikkert noget han var skyld i igen hvis han kendte hende ret. Zill havde en værre evne til at blive virkelig sur på ham ved bare det mindste af en eller anden grund. men han havde jo ikke gjort noget for at gøre hende sur siden han havde friet til hende

[Drazilla Dragoens]

Zill sad roligt og læste ligesom hun så tit havde gjort og altid i den samme bog men hun kunne aldrig finde de svar hun søgte. Et kort suk kom over hendes læber som hun lukkede bogen og satte sig i stedet til at kigge udover Darklia selvom det heller ikke gav hende nogen svar overhovedet. Zill virkede helt fredelig som hun sad i sin sorte lange silkekjole og kiggede udover hendes land, noget der var ret usædvaneligt for hendes vedkommende for hun plejede at have en top og nederdel på men nu sad hun i sort lang kjole som om hun skulle til en begravelse eller noget i den stil.
Livet på slottet gik sin natlige gang og tjenere havde travlt med at holde stedet rent, alle uden de blev forstyret af zill eler andre.

[Geralt]

Geralt kom hen til biblioteket og gik ind hvor han hurtigt fandt Zill iført en sort kjole, den passede hende faktisk temmelig godt men noget så usædvanligt, han bankede på en af reaolerne et stykke væk så hun vidste hun ikke var alene mere. så kunne hun selv bestemme om hun ville have noget med ham at gøre eller ej

[Drazilla Dragoens]

Zill så roligt op fra sin bog da hun hørte nogen banke. Da hun fik øje på Geralt sukkede hun tungt "Hvad vil du nu?" spurgte hun lidt opgivende for det var ikke lige det her hun var i humør til.. Eller rettere hun vidste ikke hvilket humør hun var i, det vidste hun ikke her for tiden. Hun så igen ned i bogen og begyndte at læse i den selvom den var yderst kedelig men noget skulle hun jo lave og svar var noget hun manglede for at få ro.

[Geralt]

Geralt så på Zill og sagde "kom bare for at se til dig, overhørte nogen af dine tjenere snakke om at du faktisk mere eller mindre har ladet dem være i fred på det sidste" hvilket jo ikke lignede hende, hun plejede da at være efter dem ved den mindste fejl. selv overfor ham når hun syntes han havde gjort noget helt forkert

[Drazilla Dragoens]

"Og hvad så?" spurgte hun lidt irriteret men holdt hele tiden øjnene ned i bogen selvom hun egentlig ikke læste men så bare på ordene uden at registere dem. Hun var begyndt at blive ligeglad med alt ting og hendes lyst til at slås var efterhånden godt som væk så intet gav mening for hende mere, efter så mange år med svigt og påvirkelsen af krystallen var endelig ved at gøre hende lettere sindsyg og indelukket mere end hun normalt var.

[Geralt]

Geralt sukkede og sagde "der er noget galt, det kan jeg se på dig. det hjælper langt fra at holde det inde" selvom han da kunne gætte sig til der var noget galt så havde han i princippet ikke nogen ret til at blande sig i Zill's liv, men det lod da til at værre helt galt for når hun blev irriteret på ham plejede hun da ellers at flyve op og overfuse ham. det her var han slet ikke van til

[Drazilla Dragoens]

"Det kan være lige meget.. Desuden er du ligeglad det har du altid været" sagde hun mere roligt som hun lukkede bogen i, så lidt på dens omslag inden hun gav sig til at kigge ud af vinduet. Hvis var zill kunne græde eller føle tristhed så ville en tårer havde gledet ned af hendes kind.
"Stiller jeg for høje krav?" spurgte hun en smule fraværende for hun måtte vel stille for høje krav når nærmest alt gik galt for hende med de forhold hun var i.

[Geralt]

Geralt kløede sig i håret og så undrende på Zill som han svarede hende "såsom hvilke krav?" han vidste ikke helt hvilke krav hun havde givet ham, han havde jo ikke brudt sit løfte til hende siden han havde givet hende ringen så det kunne da ikke være derfor

[Drazilla Dragoens]

"At bestemte folk er tro til kun mig." sagde hun roligt og sendte ham et kort tomt blik med en smule opgivelse i øjnene inden hun igen så ud af vinduet med et lidt opgivende suk for hun gad virkelig ikke så meget mere. Hun havde jo ingen mål mere for hun gad ikke rigtigt slås med anno udover at sende de små angreb mod Nirelia ind i mellem, men hun fandt virkelig ikke Anno værdig til at kæmpe imod.

[Geralt]

Geralt så på Zill og svarede "jeg er dig skam tro" han fattede ikke hvor hun ville hen med det her men han havde en anelse om det. men den kunne hun sku da ikke hænge ham op over for det skete jo inden han friede til hende og gav hende ringen da han friede til hende

[Drazilla Dragoens]

"Tsk du gjorde Anno gravid så jeg blev nødt til at rydde op efter dig i stedet for at dræbe min egen søn" sagde hun ligegyldigt som hun så ud af vinduet for der var jo ikke så meget at sige til det. Det havde ihvertfald været en ting der kunne forhindre en ny freds aftale for nu kunne zill slet ikke lide Anno og ville nok ikke forhandle med hende.

[Geralt]

Geralt så på Zill og svarede "det skete jo for længe siden, og hun fortalte det sku da ikke, hvordan skulle jeg vide noget om det?" han gik hen mod Zill men holdte sig dog på respektfuld afstand da hun lod til ikke at være sig selv så han anede ikke hvad han kunne forvente af hende længere

[Drazilla Dragoens]

" det kan altsammen være lige meget nu. Jeg har stadig brug for at tænke og kommer over den omgang tæsk jeg fik fordi jeg truede med at vælge dig + at du pussede min egen datter på mig der kaldte mig for billig luder" sagde hun roligt dog stadig helt fraværende for hun havde fået tæsk på grund af ham og så noget med fornærmelser mod hende og hendes far men det var lige meget. Det der havde gjort hende mest vred var det med crystal der havde flippet i hovedet på hende.