Hvor, hvor er du?

[Neimi Silvertung]

Endnu en gang havde Neimi vandret rundt i skoven nærmest hele dagen og nu var hun nået til et sted det var lettere tåget, hvilket undrede hende for sneen var meget lavere her end hvor hun tidligere havde gået. Der virkede ikke til at være meget liv i denne tåge, trods solen egentlig var på vej ned og nærmest næsten helt var nede mens månen var på vej op, denne kunne man dog ikke se på grund af skyerne og så noget af tågen. Det hele virkede dog spændende, trods det egentlig også virkede skræmmende men Neimi vidste ikke hvad frygt var så derfor virkede det hele interessant og en smule mystisk for hun kunne jo ikke sige hvad der ville ske eller overhovedet om hun ville gå ind i hovedet.
Desuden vidste hun at hun befandt sig tæt på Cage som skulle bo her i tågen et eller andet sted, spørgsmålet var bare om hun kunne finde frem til ham eller om hun skulle bruge at kalde på ham i håb om at han eller hunden ville høre ham, lige nu vandrede hun dog bare længere frem for det kunne jo være hun selv kunne finde stedet, han havde jo trods alt vidst hende rundt her.
Hun bar en tyk skind trøje samt nogle tykke bukser, alt sammen under den tykke kappe hun havde fået skaffet sig, alt sammen i den brune farve som træerne nok ville have hvis hun kunne se dem ordentligt.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut sad i tågen han havde lukket sine øjne og koncentrerede sig om sin indre ild for at få en fornemmelse på vor langt tid han tilbage selv om han aldrig kunne være helt sikker på den måde men det ville være rart at have en fornemmelse på det så han vidste cirka hvor langt tid han havde sammen med Myst

[Neimi Silvertung]

Tågen blev tættere som hun vandrede så hun havde ikke set den gren der hang lavt så hun gik direkte ind i den så hun blev ramt i panden, hvilket fik hende til at træde et skridt tilbage og tage sig til panden. "Av For pokker!" udbrød hun som hun ømmede hendes pande, men nu vidste hun da at hun måtte se sig en smule bedre for i denne tåge ellers ville hun sikkert ende med at blive overfaldet eller gå ind i et træ, ja det ville da være et kønt syn..

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut hørte nogle sige noget og rejste sig stille op og gik efter stemmen for at finde ud af hvem det var og hvad den eller de personer vil gøre mod ham eller hvad de lavede her og lidt efter fik han øje på en kvindes ryg og han gik langsommere for ikke at blive opdaget at kvinden for han ville vente med at komme frem i det åbne til han vidste hvad hun ville

[Neimi Silvertung]

"Forbandet gren" mumlede hun vredt som hun ømmede hendes pande, men da hun kiggede på hendes hånd så hun tegn på at hun blødte, hvilket fik hende til at rulle med øjnene for det var ikke lige det hun havde brug for.. Hun blev vred og slog til grenen men det gik så bare udover hendes hånd som hun måtte stå og ømme efter mens hun mumlede vredt over at komme til skade endnu en gang for det havde jo ikke været planen..

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut tog sin doctor maske på så det lignede han havde et lille næb gik tættere på kvinden og sagde med et stemme så man ikke kunne høre hvem han var og han sagde "hvorfor angribe en gren når det var dig der gik ind i den" og stoppede et par skridt fra kvinden og sagde "har den dame brug for lidt hjælp"

[Neimi Silvertung]

Hun hørte ham ikke før han begyndte at snakke hvilket fik hende kort til at gispe af overraskelse, for hendes hørelse var ikke særlig god efter mange år med mishandling så det blev kun værre med tiden, noget hun havde lagt mærke til for hun havde også fået flere chok når folk kom tæt på hende til trods for de faktisk ikke var særlig lydløse.
Hun vendte sig imod ham og betragtede ham med vrede øjne selvom det hun nu ikke var vred på ham, det var bare den forbandet gren. "Den er i vejen for mig" mumlede hun lattere barnligt som et barn der ikke rigtigt fik sin vilje, hvilket hun jo ikke gjorde for grenen flyttede sig ikke ligefrem for hende.

[Griffith Falconsoul Den 13]

"ja så må man gå udenom men skal vi ikke lige tage os af dit hoved" sagde han og tog noget stof frem så han kunne tørre blodet væk og ventede på hendes svar så han vidste af han måtte eller ej og han sagde lidt efter "hvad er den dames navn" og bukkede for hende men så han kunne stadig se hende

[Neimi Silvertung]

Hun knyttede hænderne selvom hun stadig havde ondt i den ene hånd "Men jeg vil have den skal flytte sig" sagde hun lettere irriteret men sukkede dog opgivende og nikkede bare til at han godt måtte tage sig af hendes hoved. Hun begyndte at indse at det lød ret dumt at få grene til at flytte sig for hende. "Dame? hvor?" spurgte hun undrende og så sig lidt rundt men kom i tanke om hun var det eneste hun køn i nærmeste omkreds, så hun så igen på ham. "Rigtigt det er det man kalder en kvinde.. Folk kalder mig Neimi"

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut gik tættere på Neimi og tog en lille flaske med vand i og hældte lidt vand ud på den og begyndte at tørre blodet væk fra hendes pande og sagde "okay Neimi du kan kalde mig for Doctor" og da han havde tørret alt blodet at sagde han "hvad laver du her ude" og så nysgerrig på hende

[Neimi Silvertung]

Neimi stod roligt som hun bare lod ham tørre hendes pande for der var jo ingen grund til angreb. "Doctor? Det er da et underligt navn" sagde hun roligt men også lettere ligegyldigt for hun behøvede jo ikke hans navn, eftersom hun jo nok ikke så ham igen efter det her. "Jeg forsøgte at finde Cages hus men tror jeg er faret vild" sagde hun roligt og så sig lidt rundt da han havde tørret blodet væk fra hendes pande.

[Griffith Falconsoul Den 13]

"Jeg har en gang mødt en som hed problem så jeg kan ikke se det mærkelige i mit navn" det var godt nok en løgn men han kunne ikke se en grund til hun skulle vide hans navn og lidt efter sagde han "jeg kender ingen med navnet Cage og jeg har heller ikke set et hus så jeg kan ikke hjælpe dig med det"

[Neimi Silvertung]

De brune øjne vendte sig igen mod ham "Problem? Det er da også et underligt navn" sagde hun lettere undrende for der var da ingen forældre der ville kalde sit barn for problem, medmindre de virkelig var et problem så kunne det da godt ske, hvad vidste hun for hun kendte jo ikke meget til forældre. "Han skulle bo her i tågen et sted.. du har vel ikke set en stor sort hund så? en lidt høj mand med en hat der dækker hans ansigt?" spurgte hun roligt men igen hvis hun kendte sig selv så var hun sikkert faret vild for hendes stedsans havde aldrig været den bedste.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut tænkte sig lidt om og sagde "nej det har jeg ikke men vi kan prøve at finde Cage eller hans hus" og han så ned på jorden og tog en lang og tynd gren og rakte den til Neimi og sagde "du kan bruge den til at mærke dig frem" og han ventet på hun tage den eller sige nej tak til den

[Neimi Silvertung]

Hun trak på skuldrene "Vi kan prøve men aner ikke hvilken retning vi skal gå, eller hvor jeg egentlig kommer fra" sagde hun lidt tænksom for hun havde lige glemt hvor hun egentlig var kommet fra og hvad hun egentlig skulle bruge ved Cage foruden at gå i mindre hi gik hun ud fra. "Hvad skal jeg bruge den til? Jeg kan altså godt gå selv" sagde hun lettere fornærmet for hun behøvede da ingen gren til at føle sig frem med for hun var da kommet så lang uden større problemer så det behøvede hun ikke.