Ny dag, ny mand

[corina]

Træerne var så småt ved at blive nøgne, vinteren ventede i den anden ende af efteråret og kulden truede. Intet af dette rørte dog den frisindede Corina, hun elskede naturen uanset årstid, dog var foråret hendes ynglings. Oppe i træhytten gik hun og gjorde lidt rent, hun var næsten lige vågnet og havde fået noget morgenmad og var snart parat til at hente noget vand i kilderne i skoven. Men først et bad i den smukke morgen, hun var iført sin smukke hvide kjole, håret var bundet hele vejen ned i små opgange så hun havde lidt styr på det utrolige lange hår og oppe i toppen sad blomster fra efteråret og pyntede. Hun trådte ud på den lille veranda og kastede torvet ud, hun svingede sig grinende ned af det på den mest elegante måde og stod snart på skovbundes knas med sine bare tær. Roligt begav hun sig ned mod en lille å som ventede, i hendes ene hånd havde hun en klud til at vaske sig med. Da hun nåede frem, gled hun ud af sin kjole og dyppede kjolen i det kolde vand, hun hvinede som den våde klud ramte hendes krop og endte med at gå ud i det kolde vand for at vende sig lidt til det. Imens hun vaskede sin krop yndefuldt, begyndte hun at nynne, måske kunne hun tiltrække sit næste offer?

[haze]

Da efter året var State var haze ude og nyde det gode være for en gang skyld der ville sikkert komme Regn om ikke så længe og det dårlige vær ville komme haze gik med et fløjte agtit ting han satte sig ned på en sten nær en sø og begynte at spille på den han kunde godt lide at spille i naturen det var noget han altid hadet gjort han kunde ikke fortele hvordan det kom til ham men det gjord det bare han sukket stille og rolige mens fingererede støj hen over de små huller og det var ikke helt til at sige hvad der skulde ske i dag men han hadet en god følelse inde i ham i dag han kunde ikke helt sige hvad men der var noget still logget han øjne og nød solens stråler remme hans kind han det var rat at være ude i narturn det var det eneste sted han kunde være i fred da han var rat kendt i byen selv men det var mest fordi han hadet været ud sadt for så meget miste sine evner og været offer mål op til flere gang

[corina]

Hendes nynnen forsatte bare, hun dyppede roligt kluden igen og hvinede sødt da den endnu engang blev ført hen over hendes smukke former. Corina lo af fryd og blev mere glad efter hun havde fået sit bad, hun fyldte sin spand med vand og lod kjolen glide over hendes halvvåde krop. Den klistrede lidt ind til hende, men det gjorde nu intet, det tørrede jo nok på vejen hjem. Hun begyndte at synge, hendes stemme var blid som en sommervind og gav de fleste kuldegysninger, hun holdte vandet oppe på hovedet og dansede igennem skoven hen mod sin hytte oppe i træet.

[haze]

Haze stoppet sit musik da han kunde høre en anden stemme rolige Rejste han sig op og han kikket stille rundt for at finde ud af hvor den kom fra ” hvem der ” svaret han langt somt hen over skorven for at få et overblik men så fik han øje på en pige / kvinde han smilet let da han godt kunde lide hindens nynne han gik stille men sikkert hen til den fremmet kvinde og stod nu tæt på og båndet hinde om bag et træ ørne vifte stille rundt i forvirring haze lage stille hovdet på skår og fulte med i hindens dans haze var blive let sku for fremmte efter de opleverser han hadet været ude for stille loveret hans hale fem og tilbage hvad var hun for et væsen det kunde kun være et godt væsen for han følte Inge ond aver over det haze så igen ned på jorden og Tænkte sig stille om det var nu rat at stå der og se en dannse nynne for ham det var som om hun fik skoven til at bevæge sig i det rolige lage han hovdet ind mod træet og smilet stille og rolige til hinden

[corina]

Det var ikke svært at høre nogen var der når han ligefrem sagde noget, dog lod hun som ingenting, dansede rundt og smilte sødt efter hun var færdig med sin sang. Da hun nåede sin hytten, bandt hun spanden med vand til rebet hun tidligere var gledet ned af. Hun ventede med at gå op, for det var jo et dejligt vejr og det var lige til at nyde. Roligt dansede hun rundt og det endte med at hun var omme bag ham, hun prikkede ham på skulderen og grinte sødt. "Halløj." Lo hun sødt, hendes grønne øjne studerede ham nøje, hun kendte til alle væsner og der var jo ingen tvivl om hvad han var på hans øre og hale. Corina snurrede blidt rundt om sig selv og dansede rundt om ham og træet.

[haze]

haze vente sig stille om da han bliv prikket til hans hale bliv let stor han var ikke glad for folk rørte ham som han ikke kendte men han slappet stille af igen ” er…er du en elver?? ” sagde han stille og gik rundt om træet for at se hvor hun bliv men han forholdte sig i ro og viste ikke helt hvad der bliv af hinde han kunde ikke andet ind af smile af kvinden men han holdte sig i pænt af stand af han viste ikke helt hvad der skulde ske med ham lige nu men et eller andet skulde der nok ske ” hvem er du ” svaret han så rolige mens han stod op af træet med et varmt smil på læben men det forsvandt igen da han ikke viste hvad han skulde stille op med sig selv lige nu rolige sukket han mens ørene han let ned af ham han viste ikke helt hvad han skulde gøre overhovedet men der måtte jo være en grund til at de kom til ham han sukket stille og rolige han viste ikke hvorfor men han gjorde det bare

[corina]

Et blidt og sødt grin kom fra hende, hun dansede stadig rundt, det var sjovt han spurgte, burde hun så ikke have spidse øre? Corina elskede at lade tingene gå over i mystik. Hans adfærd var lidt sjov, men hun skulle nok få styr på det hele. Da han spurgte hvem hun var, dansede hun hen foran ham, hev ham ud fra træet og væltede ham ned i de visne blade mens hun selv lå over ham. "En du aldrig glemmer igen." Hviskede hun med en sød latter efterfulgt, hun rejste sig om med hænderne fyldt med blade som hun kastede over sig imens hun dansede lidt rundt. Så igen lod hun sig falde ned over ham. "Mit navn er Corina." Sagde hun så, mens hun blev liggende, var hun for nærgående måtte han gerne flytte hende.

[haze]

haze fik næsten et Chok over at han velte ham på den måde så hans øre steg lige op i luften og bliv let stiv det var længe siden hun hadet haft en nærgåde pige som hinde men efter noget tid stoppet han og slappet han af stille nusset han hinde på siden ” smukt navn ” visket han sødt ” mit er Haze ” svaret han rolige og kikket let ned han bliv let rød i hovedet der var noget overhinde som han ikke kunde finde ud af stille sukket han det var længe siden han hadet haft det sådan før men det var ikke trist hed han fik men der var noget glat de hadet lige mådt hinanden men han var sikker på inde dagen var gået var der sikkert noget i mellme dem han lage stille hovet ned og så op i skorven måske var det bare ham men hun var nok en skov væsene det gjord ham nu ikke noget for det var han i bund og grund også selv

[corina]

Et sødt grin kom fra hende, hun prikkede ham på næsen og så ham i øjnene, hun var en meget nærgående kvinde, men det var nu også kun fordi hun kunne tillade sig det. Corina var let som en fjer, så at hun lå på ham burde ikke kunne genere ham, slet ikke fordi man kunne mærke hendes former så tydeligt igennem kjolen. "Dit navn er specielt, hvor kommer sådan en som dig fra?" Spurgte hun og begyndte at nusse ham i håret, Corina elskede mænd der var tilbageholdende der var sjovt at drille dem og gøre deres dag uforglemmelig. Hendes lange hår lå ude ved siden af dem, blomsterne i hendes hår pyntede meget, hendes smil var drillende og forførende som altid.

[haze]

Haze kikket let på hinde og rejste sig stille op med arm - bulerne i siden han sukket let ” jeg er ikke speciel…. Jeg kom fra græsstederne af en gang for mange år siden jeg boget på et børene - hjem og bliv så efter ladt til mig selv nogle år fandt så en sød pige som tog mig af mig i noget tid inde hun bliv ond ” haze lage ørne lidt ned for han var ikke glad for at sige hvem det var men stille lod hans hånd gilde op af hindens lår stille og rolige ” og nu er jeg en vagt for den nye dronning ikke fordi det er noget særligt jeg laver jeg går bare og ser om tinge skal være som de er og så hjælpe ander folk som har brug for det ” hvad med dig bor du virklige her??” haze kunde godt forstille sig at hun boget her da mange af hindens ting stod der stille så han ned og rødmet let

[corina]

Mænd for hende var legetøj der brang en nydelse og sjov, men ikke nej om hun nogensinde ville bo med en eller udvikle noget seriøst. Corina var opdraget sådan og hvis en mand skulle slå benene væk under hende, så krævede det virkelig en del. Den mand skulle være speciel, virkelig speciel og meget flot. Det var nu sjovt at tosse rundt med forskellige mænd, hun flirtede kun, det var sjældent hun havde sex med nogen. "Det lyder barsk....." Hviskede hun og nullerede hans hår ved hans øre, hun smilte sødt og prikkede ham igen på næsen. Alt det med at være trist var slet ikke hende, så hun mistede stort set aldrig humøret. Corina nikkede så roligt. "Jeg har aldrig nogensinde forladt skoven." Sagde hun så med et grin, aldrig havde hun været ude for skovens område, og hun tvivlede stærk på at det ville ske med hendes frie vilje, for det havde været hendes mor død at forlade skoven.

[haze]

Haze lage hovet stille på skår ” det har ikke været særlige hårdt det har faktisk været meget lærling at der er sket så meget det har hjulpet mig meget med at finde ud af hvad for en kvinde jeg skal have fadt i ” sagde han stille og rolige han kunde ikke lade vær med at smile let da hun prikket ham på næsen det var ret sjovt at en person kunde være sådan stille sukket han og kikket hinde i øjne det var en skøn dag han håbet let af der ikke gik noget galt for det ville han ikke kunde klare hover hovet stille kikket han rundt og viste ikke hvad han skulde lave men han hadet en alse om at hinde kvinde som lå oven på ham fløtede lidt med ham men det kunde jo ikke være regtit de hadet kun lige haft se hinaden i en dag men sådan var hindens natur om bart måske stille kikket han ned af hinde hun så let ung ud men heller ikke gammel

[corina]

Selv Corina var ikke helt sikker på hvor gammel hun var, men i hvert fald starten af 20'erne, måske, hun grinte lidt og pustede ham blidt i hovedet inden hun igen valgte at flytte sig. Hun drejede rundt om sig selv og lo sødt, hendes hytte var til at se her i efteråret, for bladene der ellers skjulte den, var ved at falde ned. Solen fik de brune, gule og orange farver til at virke så varme, hun fik favnen fyldt med blade som hun kastede op igen og svang rundt elegant og yndefuldt, som nærmest svævede hun over skovbunden. "Hvad er dit formål her?" Spurgte hun så da hun stoppede med at snurre og nu lå nede i en bunke blade mens hun lo sødt og sprællede lidt med de fine lysebrune ben. Hun vendte sig rundt på maven og holdte sig oppe med armene, hun smilte sødt og løftede sine bare fødder for at svinge lidt med dem i luften. Så hvilede hun sit hoved i sine hænder og studerede ham igen.

[haze]

haze så let ned og kikket let med rømde ” jeg ved det ikke helt jeg hørte blot din smukke stemme ” sagde han og gik rolle hen og satte sig hved siden af hinde han viste enlige ikke hvad der fik ham til det han viste bare at der skulde gøres noget haze sukket rolige og prøvet at forholde sig sådan da det tirte ham let hun prøve sådan noget med ham stille lage han hovet på skrå og viste ikke helt hvad han skulde lave ” jeg tor bare jeg keder mig der hvor jeg bor ” forkalet han så til hinde mens han stille beynte at give hinde masede på hindens skulder hvad var der der lige skete han smilet glad for en gang skyld var han rigtig glad rolige lage han hovet på skrå ” er du ikke let ensom her ude ” kom han stille til at sige hun måtte da savne nolge af om gås med

[corina]

Et grin kom fra hende, hun kunne godt forstille sig at alt andet end skoven var kedeligt, man fandt ikke noget smukkere og mere fantastisk end skoven. Hun lagde sig helt ned for at slappe af og nyde massage, hun vendte ansigtet på ham og smilte sødt op til ham. "Det er virkelig dejlig." Mumlede hun så, roligt lukkede hun øjnene for at nyde det helt igennem. Igen begyndte hun at fnise, hun så op mod ham igen med et drillende smil. Hun vidste jo godt hendes stemme var smuk, det var den der tiltrak de fleste mænd som hun legede med. Der var jo rigeligt med liv i skoven, folk rejste igennem hele tiden. Dog ikke lige ved hendes hytte, men ude ved stierne. "Jeg er tit sammen med folk, der rejser mange igennem skoven og ser jeg nogen jeg tror der kunne være sjove at tilbringe en dag med, gør jeg det." Svarede hun med et lille grin, hun var en meget glad kvinde, hun elskede naturen og selvskab, meningen kom tættere på end bekendte, hun havde ikke engang nogen venner. Kun dyrene omkring hende. Hun kom med nydende lyde fordi det var dejligt at få massage, hun lukkede igen øjnene og sukkede nydende.