Det sker sjældent

[Deleted]

Alt det hun sagde, det betød ikke noget lige nu, for han havde fået et kys som han bestemt tog som et ja, men ville nu gerne høre ordet alligevel. Han var overlykkelig lige nu, hendes bløde læber var så vidunderlige og specielt nu hvor han vidste hvad dette kys betød for dem begge. Gambit var ikke i tvivl eller bare desperat for at være sammen med hende, han mente det og han glædet sig til at hun var hans kone. Han tog hende forsigtigt ind til sig og omfavnede hende, mens han holdte kysset. Denne Leo, han var lidt et problem, men det var jo bare problemer der skulle løses som par, den kunne de tage senere. Stille brød han kysset og så hende dybt i øjnene.
"Var det et ja?" Spurgte han så med sit sædvanlige charmerende smil, han lod hånden nusse hendes side blidt og var lidt ked af at hendes krop var så medtaget, for han ville så gerne kunne kaste hende rundt i glæde. Dog var han jo selv lidt svag og burde tage den med ro. Drømmen om at dele sit liv, sit hus med hende, den var ved at blive til virkelighed og selvom det gjorde ondt at vide hun var døende, så var det ikke noget der skulle gøre de fik mindre lyst til at nyde deres liv sammen. De følelser der kom, gjorde han ikke havde så ondt mere, hjertet var så småt begyndt at heale helt.

[Neimi Silvertung]

Hun smilede stille da han omfavnede hende selvom de begge nok havde haft det bedre hvis bare valgte at hvile sig i stedet for de var jo begge såret selvom hendes sår nok ville tage længere tid end hans men så kunne de jo altid bede Turo om at blive noget længere og ordne huset så Neimi ikke behøvede at tænke på det, selvom hun ikke var særlig glad for at have en anden kvinde i det hus som nu skulle være hendes men det var jo bedre end at sårene ville blive brudt op igen fordi hun ville nægte at ligge stille. Da han brød kysset igen smilede hun stadig for hun kunne ikke lade være for hun var jo meget glad for tanken om han ikke forlod hende i vrede men i stedet blev hos hende.
Da han spurgte om det var et ja nikkede hun stille ”Ja det kan vi da godt kalde det” sagde hun en smule drillende men det var jo sådan set et ja selvom det var blevet til et kys for hun havde jo været helt mundlam, specielt fordi hun aldrig havde regnet med at sådan en som ham ville fri til hende andet i sjov, men hun havde jo ikke sporet noget sjov da han havde spurgt hende så hun havde jo gået ud fra at han faktisk mente det, nu kom problemet bare at sige til Leo hvad hendes valg var blevet, en lille ting der gjorde ondt på hendes hjerte men det kunne ikke ses for hun sad jo bare og smilede glad og kom alligevel til at se ned på ringen for hun havde jo ikke rigtigt fået set på den.

[Deleted]

Glæde klædte hende så smukt, hendes øjne og smilet, han lod sin finger glide hen over hendes læber blidt og så helt beundrende på hende. Han var så forelsket og man fik virkelig lov til at se det nu, men han smilte drillende og lignte gode gamle Gambit.
"Det er ærgeligt vi har det sådan her, for ellers havde jeg fået os hjem hurtigere end noget andet. Men hvad siger du til at vi får en til at køre os i en vogn der er vampyrvenlig? Så vi kan komme hjem hurtigst muligt?" Han var glad, men han glædet sig også til at han kunne drille hende igen, men lige nu var han bange for at skade hende. Hvis de fik en til at transportere dem, ville det godt nok tage lang tid, for hvis hestene galloperede, ville de have ondt og det ønskede han ikke, så det blev en laaaaaang tur. Dog bare han havde hende og kunne nyde hende, så var alt fint. Gambit kyssede hendes bløde læber kort og endte med at hjælpe hende op på benene.
"Faktisk, har du ikke så meget valg, jeg vil altså have dig med hjem. Og vise dig hvor vi to skal have de bedste minder nogensinde. Desuden, så alle de små byer vi stopper i, der kan vi lede efter en løsning så du kan få flere år med mig, måske endda et evigt liv." Hviskede han, han førte noget af hendes hår om bag hendes øre og holdte roligt fast bag hendes nakke. Blikket var roligt og intenst, han ønskede så brændende at leve evigt med hende, måske endda få et barn eller fler.

[Neimi Silvertung]

Smilet forsvandt ikke for hun kunne jo ikke lade være med at være glad, eftersom hans glæde smittede helt af på hende, dog kunne hun ikke lade være med at nappe efter hans finger da han gled den over hendes læbe for hun havde jo før sagt at hun ville bide hvis han gjorde sådan noget. ”Det kan vi godt, i stedet for at blive her” sagde hun helt roligt men stoppede pludselig i alt for hun kom i tanke om noget ”For pokker jeg burde være på værelset når kromutter kommer, hun ville komme med mad og tøj til mig.. Hun vil da tro nogen har kidnappet mig” sagde hun lidt hurtigt for der ville nok ikke være længe til at kromutter ville være inde på hendes værelse med tøj og mad til hende så hun bedre kunne komme til krafter igen og få noget andet end hospitals tøj. Dog gengældte hun hans kys med et smil og lod ham hjælpe hende op selvom hun stod en smule usikkert så forblev hun da på hendes ben. Hun mærkede dog godt trætheden over sig igen men det fik hun måske indhentet under turen tilbage til Tortuga.
”Du skal da nok få mig med hjem” grinte hun stille for hun havde da regnet med hun skulle rejse med ham selvom det nok blev en lang tur men hun havde nu heller ikke ligefrem lyst til at slå sig ned her i nærheden, der var jo nok mindre fjender i Tortuga for hendes vedkommende. ”vi kan godt forsøge at finde en løsning, men har forsøgt i flere år på at finde en mulighed på at forlænge livet.. Det eneste jeg snart har tilbage af løsninger er at blive vampyr men tror ikke jeg kan undvære solen” sagde hun en smule opgivende for hun havde jo forsøgt i mange år, ja faktisk siden hun mødte Valentin for første gang men den gang havde hun jo håbet på han ville lærer hende så meget fordi han trods alt var mange tusinder år gammel så han ville jo kunne lærer hende en masse.

[Deleted]

Inden han snakkede videre, begyndte lagde han en arm om livet på hende og hjalp hende ud på gangen og mod det værelse hun havde været i. For det havde været tydeligt at mærke hvor det var, han havde jo kun hende i tankerne. Gambit så mod hende kort og smilte charmerende til hende.
"Jeg havde selv tænkt på vampyr, men turde ikke sige noget. Men er solen noget du elsker højere end tiden med mig?" Spurgte han så drillende, han vidste godt at det var et stort tab for hende og det var jo måske noget der gjorde hun manglede det så meget at det bare ikke var det samme at leve mere. Et par kom gående nyforelsket, friske og unge, han grinte lidt, her gik de, forlovede og ikke specielt friske, de var jo begge såret, hun værre end ham. Udenfor vidste han ikke helt hvad tid det var, men han ville spørger efter en vogn med det samme, Penge var intet problem, han skulle nok skaffe nogen, alt ville han gøre for at få hende med sig hjem. Faktisk, så havde han lidt forberedt sig på at få hende hjem og havde købt en masse ting til hende. Blandt andet en nu kjole der mindede meget om den gamle som han havde ødelagt. Samt mere tøj, smykker havde han ventet med, de kom vel hen af vejen.

[Neimi Silvertung]

Hun smilede som han hjalp hende selvom han nok burde forblive i hans seng ligesom hun nok burde forblive i hendes indtil kromutter gav hende lov til at gå for den dame kunne måske godt blive ret vred hvis man ikke gjorde som der blev sagt, for i sidste ende var det jo bare for ens bedste.
”Jeg har ikke lyst til at blive vampyr, nok er jeg interesseret i jeres race men i liv i mørke ved jeg ikke om jeg kan igen. Jeg ved nemlig ikke noget bedre end at ligge en sommerdag og mærke solens stråler varmer min hud, mens jeg ser på himlen eller liggere og diskutere med en omkring livet.” svarede hun roligt, for jo hun havde tit tænkt på det med at blive vampyr for hun havde jo allerede mange ligheder med den race, blodet kunne hun lide smagen af, at slå ihjel gjorde hende intet, mørke var nu også godt men solen var nu bedre efter et liv i mørke. Sådan var hendes liv jo startet, 7 år i mørket for så yderligere at tilbringe mange flere i det, også grunden til at solen var så speciel for hende.
Det nyforelsket par kunne hun ikke lade være med at smile lidt af for hun kunne nærmest gætte at deres kærlighed ikke ville holde særlig længe, det var jo meget sjældent det gjorde.

[Deleted]

Der var ikke meget mere af sige omkring den sag, han ville ikke give hende et liv hun ikke ønskede, så hellere et kort men dejligt liv. Et drømmeliv. Han så lidt rundt og hjalp hende så ind på værelset, en af sønnerne så dette og var overbevist om at Gambit kun var ude på at bide hende. Så i det Gambit havde givet forsigtigt slip på hende, tog manden fat i ham og begyndte at tæske løs på ham, Gambit ville ikke gøre modstand, for så ville han blive smidt ud og komme væk fra Neimi. Og lige nu var det hans værste mareridt, for han ville bare gerne have hende i hans arme. Selvom han ikke gjorde modstand, så beskyttede han da sig selv lidt med sine arme. Det gjorde ham intet det her, det var jo ingenting i forhold til den tortur han havde været igennem og selvom ham her var stærk, så kunne det havde været værre slag at få.

[Neimi Silvertung]

Hun smilede bare som Gambit hjalp hende ind på værelset men fik et mindre chok da hun hørte kamp og skyndte sig lidt hurtigt at vende sig om og synet hun så var noget der først gjorde hende chokket men alligevel en anelse undren for hun forstod ikke hvorfor Gambit ikke slog igen. ”Slip ham så din forbandet horeunge.. Slip min forlovede” råbte hun vredt og gik imod sønnen for at få ham væk fra Gambit selvom hun nok ikke ville være til meget hjælp eftersom hun var svag i forvejen og hendes sår gjorde hende lidt stiv i bevægelser. Selvom hun egentlig burde ligge sig roligt ned og bare lade sårene få en chance for at heale men det havde hun jo ikke ligefrem tid til når den unge mand gik til angreb på Gambit.

[Deleted]

Ordet forlovet fik Gambit til at smile og manden til at slippe ham og se underligt på Neimi, det var ret pinligt, så han skyndte sig bare at forsvinde. Et lille grin kom fra Gambit, han så op på Neimi og smilte bare sit sædvanlige charmerende smil.
"Du kan bare et eller andet med ord." Grinte han så, han elskede måden hun havde snakket på, hvis man ikke vidste bedre, så var der gemt en lille redhead indeni hende, for hun havde personlighed som en nogen gange. Noget han holdte rigtig meget af. Han satte sig op og pegede så på sengen, for hun skulle ikke være ude af den, men hvile sig så meget hun nu kunne. Så han også kunne joine i sengen, uden at de var nød til at hvile sig, tanken fik ham til at smile fjoget, for hendes dejlige krop var i hans hoved og det var ikke svært at klæde hende af.

[Neimi Silvertung]

Ordet forlovet var noget hun hurtigt havde til sig, selvom tanken skræmte hende en del men alligevel gjorde hende godt tilpas, men havde man spurgt hende for bare et enkelt år siden havde hun virkelig nægtet at ville gifte sig med en person for hun ville jo ikke bindes til dem mere end venner og elskere for hun elskede jo hendes frihed, men da han havde spurgt hende kunne hun nu alligevel ikke sige nej til ham. Måske var det fordi hun havde frygtet at han ville forlade hende men måske var der også noget andet bag, selv kunne hun ikke sætte finger på det, men det kunne nu også være lidt ligemeget for nu havde hun jo sagt ja.
Hun kom til at smile over det han sagde ”Selvfølgelig, ord er det bedste forsvar og angreb” sagde hun roligt for hun havde jo overlevet så mange ting ved at snakke sig ud af dem, men igen hun havde jo også lokket mange mænd til sig både med ord og hendes udseende så hun kunne forføre dem inden hun bedøvede dem og stjal deres penge. Da han pegede imod sengen stillede hun et surmulende ansigt op og lagde armene over kors ”kun hvis du går med” sagde hun surmulende selvom kromutter nok ikke ville blive særlig glad ved synet af en vampyr lå ved siden af den sårede pige.

[Deleted]

Det var lidt kært at hun surmulede på den måde, hun kom til at ligne en lille pige og han fik et billed af hvordan deres datter ville kunne komme til at se ud, hvis de altså fik en. Gambit elskede faktisk børn, men i de krædse han gik i, så han sjældent nogen og det var vel egentlig også meget godt, for lige på det punkt, holdte han lidt for meget af børn. Roligt rejste han sig op, børstede støvet fra gulvet af sig og gik hen mod hende og holdte hende blidt ind til sig.
"Sikker på at det er en god ide? Jeg har svært ved at holde mine fingre fra dig ved du nok." Hviskede han med et drillende blik og smil, han fulgte hende hen til sengen og ville putte hende, hvis hun forblev stædig, måtte han jo give sig, selvom det blev noget af en kamp for ham at ligge ved siden af hende. Den krop og den personlighed kunne ikke andet end at friste.

[Neimi Silvertung]

At hun kom til at ligne et barn tænkte hun ikke så meget over for sådan her var hun nu en gang, surmulende når hun blev bedt om at gøre ting hun ikke havde lyst til eller når hun bare ikke fik hendes vilje så kunne hun sagtens være sur uden egentlig at være det, noget han hvis godt havde oplevet hos hende. Hun smilede dog en smule tifreds da han kom hen til hende og holdt om hende ”Jeg har aldrig sagt jeg får gode ideer..Men hvad nu hvis jeg godt kan lide dine fingre?” spurgte hun stille men også en del drillende for hun kunne jo godt lide hans kærtegn men på den anden side så var hun en smule træt og hendes sår samt krop havde brug for ro. Så der blev nok ikke noget sjov ud af det denne gang, men så måtte det jo være hende der skuffede og sagde nej for hendes krop kunne jo ikke holde til det i længden. Hans helede jo hurtigere end hendes så hun måtte være bestemt, selvom hun nu gerne ville have han lå sammen med hende i sengen. Så indtil videre lod hun sig bare føre og putte i sengen, selvom det blev under en smule protest for hun ville have han lagde sig med hende.

[Deleted]

Det gjorde ham nu intet at de ikke kunne være sammen seksuelt, for det betød nu mere at hun blev rask end at han fik noget på den dumme. Så hvis det betød han måtte nøjes med at nusse hende blidt og forholde sig roligt, så var det helt fint med ham. Gambit fik puttet hende, men lagde sig også ned til hende og begyndte at nusse hendes ben forsigtigt, det endte dog hurtigt med at hans hånd var ved hendes kraveben og nussede hende der. En gang imellem lod han hånden glide ned ved hendes bryst, men gjorde heller ikke mere end det.
"Så kan vi begge to ligge her og lide." Grinte han drillende, for han led ved ikke at kunne få det han ville have og hun ved at have det så skidt. Han selv som sagt healede hurtigt, så det var begrænset hvor ondt han kunne have i forhold til hende, noget han havde det lidt dårligt med.

[Neimi Silvertung]

Det gjorde hende heller ikke noget at de ikke kunne være sammen seksuelt men det at slås lidt med ham i sengen var nu sjovt selvom hun jo ikke rigtigt kunne holde til det fordi hun var såret på denne måde, noget hun hadede lige nu for det kunne jo være sjovt at tumle rundt med ham, lidt som de havde gjort det nede på stranden for der var det jo bare gået ud på at drille og overraske hinanden.
Hun sagde intet til de steder han nussede hende men lå bare og smilede til ham, tydeligt tilfreds med at have fået sin vilje. Kærtegnene og hans nussen var jo bare en bonus for hende så hun kunne ligge og slappe af indtil kromutter ville dukke op igen. ”Ja det kan vi jo, men det meget bedre at ligge sammen end at ligge alene” sagde hun roligt med et sødt smil for i hendes hoved var det jo bedst når hun lå med en som kunne tage sig af hende i sidste ende, end at ligge alene med sine tanker.

[Deleted]

Ingen tvivl om at det var fantastisk at ligge sammen, han nød jo hendes varme, selvom det ikke var noget der var nødvendigt for ham, så var der noget ved den duft hendes hud udsendte. Han lukkede stille sine øjne for at dagdrømme lidt om hvordan deres liv nu ville blive. Der var jo ingen der sagde at hun ikke kunne se lyset igen, for han var jo næsten altid vågen, hvilede sig kun en gang imellem. Så bare han ikke var i et rum når hun valgte at lukke sollyset ind, så var det jo fint. Han ville altid være der og han gik gerne ud i solens dræbende lys hvis han vidste det galdte hendes liv. At leve med lidt forbrændinger der tog meget meget meget lang tid at heale det var intet stort offer når man ville redde den man elskede.