Det sker sjældent

[Neimi Silvertung]

Hun lukkede selv øjnene bare for at ligge og nyde det her eftersom der ikke var noget pres til at gøre det ene eller andet men bare ligge her og slappe af og tænkte en smule over hvad fremtiden måske ville bringe dem, for lige nu valgte hun kun at tænke positivt og ikke det negative som nok også ville komme.
Det var dog ikke mange timer de fik lov til at ligge tæt op af hinanden, før kromutter kom med en bakke i hænderne og noget tøj hængene over den ene arm. Hun så chokket på det hele ”Hvad laver du her..! Kan du så smutte med dig og lade den stakkels pige være” udbrød hun nærmest for hun havde jo regnet med at finde Neimi alene i hendes seng men nu lå der også manden der havde lavet lidt ballade.

[Deleted]

Da kromutter stod og fik sit lilel flip, satte han sig op og så rigtig afslappet ud, med et lidt fjoget smil og godt han var dækket af noget, for man kunne se noget yderst upassende i hans bukser lige nu. Bare det at ligge op af hende fik ham i et lidt for godt humør. Han smilte bare venligt til hende og rejste sig så.
"Bare rolig, hun er min forlovede. Jeg gør hende skam intet ondt." Sagde han så med et charmerende smil, men tænkte ikke lige over at man stadig kunne se hans reaktion på Neimi. Gambit kiggede ned og så så lidt op med et akavet smil, før han valgte at gå ud derfra og finde en der kunne køre dem hjem til ham. Da han nåede baren, spurgte han om bartenderen havde set nogen der havde en hestevogn med sig. Han nikkede bare og pegede hen mod en ældre herre. Gambit gik roligt derhen og satte sig.
"Hej min gode mand, hør du skulle tilfældigvis ikke være på vej til Tortuga? Ser du, men forlovede er kommet slemt til skade og hun skal hjem og hvile. Det skal gerne gå forsigtigt til, gerne også vampyr sikkert, hvis det kan lade sig gøre. Ellers må jeg vel dække mig. Jeg giver dig gerne alt hvad jeg har af penge derhjemme, bare du vil hjælpe mig hjem med min elskede." Hans stemme var bedende og øjnene nærmest tiggende, han ønskede kun det bedste for Neimi. Manden sad og så tænksomt på Gambit, så nikkede han roligt, sagde at det nok skulle kunne lade sig gøre, men det krævede nok Gambit skjute sig under noget om dagen. Det ville blive en land tur.

[Neimi Silvertung]

Da kromutter kom ind vågnede Neimi lettere forvirret op og så undrende på hende men kom nu til at smile lidt over at se Gambit, et sødt smil imod ham og blide øjne der betragtede ham, selvom hun i hendes hoved kom til at forstille sig ham nøgen noget der fik hende til at smile skævt og se ned i sengen inden hun igen så på kromutter og Gambit der nu stod op og forlod rummet kort efter, men hun så nu hele tiden efter ham til at han var helt væk så gled hendes øjne igen over på kromutter som stadig virkede lettere chokket over det men lettelsen kunne nu alligevel ses for Neimi virkede jo uskadt for hun satte sig op i sengen og så roligt på kromutter. ”Han har ret” sagde hun roligt og trak lidt på skuldrene for Gambit havde jo kun sagt sandheden. Kromutter sukkede dog og gik hen til Neimi hvor hun lagde bakken med mad sammen med tøjet hun havde fundet til hende. ”Bare du passer på ikke at blive såret på nogen måde” sagde kromutter roligt selvom man nu godt kunne se hun ikke var vild med at lade Neimi gå med den vampyr for man vidste jo aldrig hvor mange ting han havde bildt hende ind eller forhekset hende. ”Selvfølgelig, det er da ham der skal passe på” sagde Neimi med et drillende smil inden hun nærmest kastede sig over maden og spiste alt for hutigt så hun var tæt på at kaste op, så hun stoppede helt og sad bare lidt og fordøjede maden. Kromutter rejste sig og hentede nogen forbindinger, så inden Neimi fik den nye kjole på hjalp kromutter hende med at forbinde sig de steder var hun havde de dybeste sår og hvor nogen var gået op igen men det var der jo intet at gøre ved. Nu havde hun i hvert fald friske forbindinger og en ny kjole i stedet for hospitalstøjet, nok var kjolen ikke den fineste men den var god nok indtil hun kunne få sig en ny.
Så der gik noget tid inden hun endelig kom nedenunder mere frisk end før selvom hun nu godt kunne have brugt at sove noget mere men hun havde fået en dejlig afslappende hvil ved siden af Gambit, noget at spise samt nyt tøj så hun kunne nærmest ikke være mere frisk.

[Deleted]

Da hun kom ned, pegede Gambit på hende, for at vise den ældre herre, hvem der var hans forlovede. Manden smilte blidt mod hende, han rejste sig og gik hen til hende, bukkede fint og lod sig præsentere.
"Jeg kan forstå på det hele at jeg er jeres lift til Tortuga." Lød det gammelmands klogt og rart, Gambit kom bagved med hænderne begravet dybt i lommerne som altid. Han skulle have fundet sig en kappe der dækkede ham helt, eller måske bare en maske og et par handsker. Et lille suk kom fra ham, han var ked af at der var nogen ting han ikke kunne give hende, som leg og sjov i solen. Men der havde hun jo sine venner, selvom han ikke var meget for ham Leofyren.
"Gå du bare med ud til vognen, så finder jeg mig hurtigt en kappe af en art til at dække mig for solen." Sagde han med et smil og kyssede hende blidt i panden, inden han forsvandt ud bag ved for at snakke med en af sønnerne. De kunne bare ikke så godt lide ham, men da han forklarede tingene om Neimi, så fik de skaffet ham en og han kom hurtigt ud til vognen for at sætte sig ind til Neimi.

[Neimi Silvertung]

Neimi smilede bare lidt sødt til den ældre herre da han bukkede for hende. ”Ja det siger han vel at du er” sagde hun roligt men sendte dog Gambit et lidt drillende smil for den mand havde jo magten over folk på en eller anden måde, så hun ville nok få det lidt svært ved at holde kvinder fra ham men igen med hendes temperament så turde de måske ikke at gøre det mere end en gang før de lærte at det skulle de ikke gøre igen.
”Okay så ses vi jo derude” sagde hun roligt inden hun fulgte med den ældre herre ud til vognen som han hjalp hende ind så nu manglede de bare Gambit, for der var jo ikke meget at sige mellem dem eftersom han bare var kusken for hendes tilfælde, intet andet og hun ville da ikke ødelægge alt allerede ved at begyndte at charmere sig ind på manden sådan som hun ellers plejede når hun gerne ville have et lift. Hun smilede glad da Gambit kom ud til dem og ind til hende for nu kunne deres rejse hjem jo begynde stille og roligt selvom det ville blive en meget lang rejse på flere dage.

[Deleted]

Det var svært ikke at slukke give hende at blidt kys, han havde taget kutten på og den hang godt ned over hans hoved. Som et forslag gjorde han tegn til at hun skulle ligge sig med hovedet på hans skød, så kunne han nusse hende i håret og beundre hende. Desuden kunne hun også se ham uden at han behøvede være i fare. Rejsen blev utrolig lang, men det gjorde intet, bare hun var der til at se på, så var han underholdt. Han havde stadig svært ved at tro at hun faktisk havde sagt ja og han håbede ikke hun fortrød og stak af, for så var han nød til at slå hende ihjel. Hvilket han virkelig ikke ønskede og han hadet at tænke på den måde, men han ville ikke se hende med andre og verden var lille havde han fundet ud af. Og han var lidt besat af hende, mere end hvad sundt var.
"Så er vi klar, kør du bare. Men forsigtigt, der må ikke ske min elskede noget." Sagde han med en lidt høj stemme, bare for at sikre sig han hørte det hele. Roligt satte kusken hestene igang og afsted det gik mod Tortuga, et smil listede sig over hans læber, de var på vej hjem til et helt nyt liv.

//out

[Neimi Silvertung]

Hun smilede bare som hun lagde sig med hoved på hans skød og begyndte at blunde lidt, sådan lå hun nu meget af turen men ind i mellem gjorde de jo også stop, selv ved dagslys så hun gjorde tegn til hun ville gå ud i lyset som hun virkelig nød imod hendes hud men hun gjorde det nu ikke særlig tit i tilfælde af at solen ville ramme ham for det ville hun jo helst ikke have.
rejsen var lang ja men der var jo ikke meget andet at gøre for hun kunne jo ikke gøre for de var løbet ind i hinanden på grænsen, selvom hun stadig ikke have troet at han ville komme på hospitalet men chokket var nu mere afslappetefter hun jo nærmest havde været bange for at han ville forlade hende. Men nu kunne de se frem til en fremtid sammen med op og nedture som altid.

//out