måneskin

[Deleted]

Roligt bankede han op mod taget på vognen og kusken svang tøjlerne som satte hestene igang, pisken blev sjældent brugt, men når det skulle gå hurtigt, så var han nød til det. Shade sad over for hende og smilte et roligt og charmerende smil, han havde en stok stående ved sin side, en der fik ham til at se det ældre ud, trods det yngre udseende i forhold til at han var far til 3 unge piger. Damer ville han ikke kalde dem, for de ville altid være hans små engle. Han så mod hende med et studerende blik.
"Rejser du meget? Du ligner ikke just en med mand og børn." Det var en konstatering, for han var en stor folkekender, det var let at se hvordan deres liv var. Også når de faktisk brudte dette mønster, hvilket hun ikke gjorde, det her virkede meget normalt for hende, noget der kun kunne fryde ham.

[spurv]

Liv holdt fast i sædet da vognen satte igang, det kilede herligt i maven, af nysgerrighed og spænding, det føltes helt anderledes end det gjorde at ride på selve hesten, efter kort tid slap hun sædet igen da hun fandt ud af hun sagtens kunne holde balncen uden at holde ved noget. Liv så næsten fortryllet på ham det var så sjovt. Liv kom til at grine ved hans ord om børn og mand. hendes stemme virkede ikke normalt , men som om små klokker besluttede sig for at ringe i den lille hestevogn , hun rystede på hoedet, hun fandt det meget morsomt en tanke om at hun skule kunne have børn, måske var hun ved at være gammel nok til at begynde at finde en mand, men ikke at have stiftet familie. " Nej jeg har ikke børn eller mand, det da først noget man kan få når man bliver voksen "sagde hun og så muntert på ham " men jeg har rejst længde " hendes stemme var fin og lille,hun sagde ikke rejst meget, fordi hun teknisk set hele tiden havde rejst og stadigt gjorde det

[Deleted]

Det var en dejlig følelse at mærke hestevognen bumle af sted, det gjorde rigtig godt at vide man havde selvskab i de næste dage. Eller det håbede han da på, for han ville betale for hendes selvskab. Det kom bag på ham at hun ikke så sig selv som en voksen kvinde, hendes former så da sådan ud. Men så igen, alting kunne overraske.
"Må jeg spørger, hvor gammel er du egentlig?" Hans blik var nysgerrigt, for gad vide om hun så var jomfru eller havde været med en mand. Shade elskede sådan set jomfruer, for de skulle bare have den på alle tænkelige måder, noget der gjorde ham til en tyran i mange kvinders øjne. Men hvad pokker, et eller andet ry skulle man jo have.

[spurv]

Det var sjovt sådan at sidde i den buldrende vogn, ogmanden virkede flink og underholdende. liv behøvede ikke længere at holde om tæppet, der var varmt nok i vognen uden, hun løb hånden ned af den lille sølvfløjte og fik et varmt udtryk o ansigtet. hun så på ham med et roligt smil til det næste spørgsmål og trak så på skuldrende " Det ved jeg ikke sagde hun bare roligt uden at virke synderligt rørt over ikke at vide hvor gammel hun var, hun kiggede nysgerrigt på ham " hvor gammel er du " spurgte hun nysgerrigt, Når hun spurgte om den slags ting virkede hun ikke særlig gammel og på andre punkter virkede hun ældre end hun måske var

[Deleted]

Han rynkede på næsen, det var da underligt at hun ikke vidste hvor gammel hun var, men hun havde vel ingen ide om sådanne ting. Der var sikkert heller ingen familie at komme efter. Shade tog hendes hånd roligt og kiggede lidt på den, han ville regne det ud selv, bare sådan nogenlunde. Hans alder, han var ikke helt ung mere. Selvom han kunne se sådan ud.
"669 år, så jeg er ikke så ung igen." Grinte han med et varmt blik, han slap hendes hånd og lænede sig tilbage, her sad han og studerede hende sådan rigtigt, det ville tage lidt tid at finde ud af hvor gammel hun kunne være. Hestevognene kørte over et hul i grusstien og det endte med vognen hoppede en del, han havde hurtige reflekser, så hvis hun faldt nogen steder, ville han gribe hende. Sådan var det efter hård træning og når man var en overbeskyttende far.

[spurv]

hun lod ham gerne tage hendes hånd og smilede stadigt, den virkede stærk men blød, han var tydeligt ikke den store arbejder. hun kiggede på hånden lidt usikker på hvorfor han enlig havde taget den, det betød ikke noget for liv ikke at vide hvor gammel hun var, der var ingen der vidste det, kort lod hund den frie hånd glide fra fløjten op til en lille medaljon der hang om hendes hals, men den faldt hurtigt ned igen da han sagde hvor gammel han var og blinkede flere gange med øjende og kiggede måbende på ham med et muntert ansigts udtryk " ojjjjjjj hvordan kan man det, du må jo have set hele verden, fra den ene ende til den anden hendes lille stemme var munter og glad og hun så på ham, da bumpet kom hoppede hun en smule, i sædet hun havde en meget god balance evne og faldt derfor ikke nogen steder, men brød ud i en henrygt latter der endnu en gang fyldte vognen med hvad der mere minede om klokker end et menneskes latter

[Deleted]

I sandhed en spøjs kvinde, hun var godt nok ikke som andre, men nu måtte man jo se, mange kvinder var jo som altid hysteriske når det kom til hans opførsel senere hen. Ingen respekt havde han for kvinder, de kunne kun bruges til at have sex med og underholde. Shade var en meget dragende mand, men et svin kunne han bestemt også godt være. Et svagt smil gled hen over hans læber, hendes reaktion var guld værd.
"Ser du, jeg er udødelig, jeg ældes ikke." Svarede han stille, det undrede ham nu ikke at hun blev siddende, hvis man var ude i naturen måtte man jo have nogle enskaber og han selv var jo van til at køre i hestevogn. De nåede endelig frem efter en del timer, herregården rejste sig fin og stor, der var travlt da de havde nået frem ved tidlig morgen, søvnen var nået han selv havde fået lidt af på turen. Så han kunne sagtens holde til endnu en dag med arbejde i kontoret. Han smilte svagt og kiggede ud, så kom kusken ned og åbnede døren da de var helt henne ved hoveddøren.
"Jeg vil mene der er morgenmad klar derinde Sir." Sagde han og kiggede hen på Spurv, men måtte kigge hurtigt væk igen. Shade nikkede og viftede ham væk så han kunne komme ud.

[spurv]

Liv smilede stort og så på ham med store øjne. " lige som solen " sagde hun glad og drog en måske lidt mærkværdig parallel mellem en mand og en stjerne. hun så på ham med undrende øjne, han virkede flink nok. normalt kunne liv falde i søvn over alt. men turen i vognen var for spændene og skønt hun var træt, havde hun holdt sig vågen hele natte, det var trods alt blod nogle timer, og Liv havde rigeligt underholdning i at kigge ud af vinduet i vognen. da Shade var faldet i søvn lod hun nysgerrigt øjende glide over mande * han liger ikke han er gammel* tænkte hun, han virker heller ikke som en bedstefar, for liv betegnelsen bedste far en man brugte om rare gamle mænd der havde set det hele. da morgen var nær standsede vognen og shade vågnede, Liv smilede stort til ham, men kom til at gabe, hendes mave knurrede og hun kunne ikke finde ud af om hvad hun havde mest lyst til mad eller søvn. En mand åbnede døren og sagde noget om morgenmad og kiggede på ham med et stort smil, skønt hun virkede lidt træt, morgen luften var herlig. " hej sagde hun glad til manden da han kiggede på hende og kunne ikke forstå han så væk igen med det samme

[Deleted]

Shade rakte hånden frem for at hjælpe hende ud af vognen, derefter ville vognen køre væk og hen til staldene. Roligt så han sig om, hans butler kom løbende og fægtede med armene, det omhandlede en af hans døtre, så det fik ham til at se noget alvorlig ud.
"Så fald dog ned og fortæl mig hvad der er sket!" Sagde han med en fast og lidt hård stemme, for når det galdte hans døtre, så skulle der bare ikke være noget i vejen. Manden endte med at løbe indenfor igen, hvilket gjorde Shade rystede på hovedet og sukkede. Han smilte så blidt og venligt til Spurv og nikkede som en gestus.
"Du må lige have mig undskyldt, det gælder en af mine døtre. Gå med kvinden her og hun vil vise dig til spisesalen hvor der vil være morgenmad." Kom det roligt fra ham, så gik han roligt indenfor og kvinden ved hendes side, fulgte hende roligt til spisesalen hvor to af hans døtre allerede sad. Shade nåede op til sin datter og så til hvad problemet var.

[spurv]

liv tog roligt i mod hans hånd med et varmt smil for at blive hjulpet ud ad vognen. hun så sig fascineret omkring og på alle folkende " wow hvor er her flot" sagde hun fascineret, men holdt pænt mund mens han talte, hun kiggede nysgerrigt på ham, og nikkede som at hun forstod hvad han sagde, det kunne vel ikke overaske at han havde børn efter som han var så gammel. ved tanken om morgen mad knurede liv mave igen og hun kiggede på damen, da Shade var gået " hej " sagde hun sødt og fulgte med kvinden ind i huset, hvor hun så sig fascineret rundt, som det barn hun faktisk var et eller andet sted. hun blev ført ind i en sal, hvor der duftede herligt af mad, der sad allerede 2 meget smukke damer syntes Liv, og tænkte slet ikke at det kunne være hans døtre, overfor dem var hun synligt ikke så gammel og hun virkede yngre end kvinden der havde badet i søen den nat. hun nejede kejtet og smilede stort, men vidste ikke rigtig hvad hun skulle nu " godmorgen " sagde hun med den fine lille stemme

[Deleted]

"Kom med denne vej frøken." Lød det blidt fra kvinden der nejede som var hun til hendes tjeneste, hun smilte og morede sig lidt over hvordan hun reagerede på sine omgivelser. Det var en skam at greven gik glip af det. Da de nåede spisesalen, nejede hun igen, viste hendes plads og gik i køkkenet. De to unge damer der sad, så bare på hende som om det var normalt at en fremmed ung kvinde sad med til bords. Det var jo heller ikke ligefrem nyt. Shade kom ned med sin ene datter, hun havde stadig tåre i øjnene, han fulgte hende til hendes plads og kyssede hendes pande blidt.
"Du får en ny kjole bedre end den anden, det skal nok blive din helt nye ynglings kjole min skat." Hans stemme var blid og kærlig, her så man en mand der elskede sine børn højere end noget andet og han passede på dem og forkælede dem. Roligt satte han sig ved siden af Liv, han tog stille hendes hånd under bordet og smilte roligt.
"Det her er vores nye underholdning de næste dage, hun spiller på fløjte og vil være min om aftenen, til underholdning for mig. Hvis i vil nyde hendes musik, må det blive i dagstimerne." Sagde han roligt og løftede hænderne for at skulle til at spise, han lagde en stofserviet på sit skød og blegyndte stille på det herlige festmåltid af et morgenmads bord.
"Bare sig til hvad du har brug for og så sørger jeg for det. En af kammerpigerne er allerede igang med at gøre et værelse klar hvis du vil have lidt hvile. Jeg har en smuk have, en masse dyr, du siger bare til og så skal jeg nok finde ud af noget." Hviskede han stille, han vidste at hans døtre kunne tage de ting de havde for givet, men en som hende her var nok ikke en der så så let på alting.

[spurv]

liv så fascineret på det hele, og satte sig til bord der hvor hun blev vidst hen med store øjne på det hele, hendes mave knurrede og det var tydeligt det var længere siden end aftenen før at hun havde fået mad, hun så på kvinderne, men ville ikke starte med at spise uden at have fået lov, hun kikkede fra maden til shade da han kom ned med endnu en smuk dame, liv smilede til hende med glade øjne, og virkede ikke spor forundret over at shade valgte at sætte sig ved siden af hende, hun kiggede dov en smule undrende på ham da han tog hendes hånd under bordet, hun smilte dog stadigt væk til ham, og det var da også kun ham der kunne se hendes forundrede udtryk da hun vendte væk fra pigerne, aligevel føltes det på en eller anden måde trykt at han gjorde det, kvinderne og stedet virkede meget overvældene, men når det så var sagt havde hun faktisk været i støre. da han talte om at spille kiggede hun på kvinderne igen med et stort smil, hun forstod dog ikke hvorfor hun kun skulle spille for ham om aftenen, men det kunne jo være forde han nød at høre på det alene, og ikke havde så meget andet tid, liv havde i hevrtfald været ude for det før.
" jeg hedder Liv og det vil være mig en glæde at spille alt det for jer i vil have sagde hun med den fine barne stemme, og tog det tynde tæppe af skuldrende, der var dejligt varmt i spise stuen så den behøvede hun ikke, og derved afslørede hun den enkle, sommer kjole i gul hun havde på, hun vrikkede med de bare tær under bordet. Da han begyndte at spise tog hun det som at hun også godt måtte begynde, skønt hun var sulten spidste hun roligt, efter som at hun af erfaring vidste at det ikke var så godt at spise for hurtigt når man var rigtigt sulten. ved hans næste ord kiggede hun forundret på ham, med et glad lille pige smil. " jeg vil meget gerne se det hele, men jeg behøver ikke noget mad og logi er mere end rigeligt " sagde hun sødt, men også sandfærdigt

[Deleted]

Et kort nik kom fra ham, det var helt fint med ham, selvom han nu ønskede at give hende noget der måtte glæde dem begge. Måske........ Shade spiste roligt videre, han smilte til alle ved bordet, men havde da også tid til at hvile hånden ved sig selv og bare nyde maden. Da de var færdige, kom tjenerinder for at fjerne alting, det gik hurtigt og fornemt til, han smilte tilfreds og lod sine piger rejse sig inden han selv rejste sig og bød dem en god dag foran sig.
"Når hvad med at jeg viser dig lidt rundt indenfor først, derefter kan du få lov til at se haven og staldene, hvis du lyster." Forslog han med et smil, han rejste sig og trak hendes stol ud, bød sin hånd og ventede på svar. Han ville gå det meste igennem, dog ikke pigernes værelser, det var for privat. Og køkkenet befandt han sig aldrig i, så der kom de nok heller ikke ud.

[spurv]

Liv spidste med fornøjelse af al den herlige mad, og selvom hun ikke havde spist i et døgn og var meget sulten, spiste hun det stille og roligt, måske var det ligefrem derfor hun spiste så langsomt, da hun af erfaring vidste at det ikke var en god ting at sluge maden hvis ikke man havde haft fået noget længe, hun smilede glad, og kiggede forundret, og lidt små forvirret til da tjenerinder begyndte at tage af, nogen gange på kroerne kom der nogen med maden, men ikke på denne måde hvor de andre bare sad og så til imens der blev ryddet af for dem, liv rødmede let det var lidt underligt, og da de kom efter hendes tallerken rakte hun den glad til pigen. hun så på Shade " mange tak for mad det smagte herligt " sagde hun med den lille fine stemme og smilede stort. hun kiggede dog spørgende på ham da han begyndte at hive i hendes stol, og rejste sig overasket op, dog stadigt smilende, den tilbudte hånd vidste hun hvad gik ud på og hun tog den roligt, da det ligesom var noget familiært. hun så glad på ham som et lille barn da han sagde han ville vise hende rundt og også udenfor. hun nikkede ivrigt " det vil jeg mege....ger..ne.." hendes svar blev brudt af et stort gab hun ikke kunne holde inde , det var trods alt over et døgn siden hun havde sovet, hun røde kinder skyndte hun at tage den frie hånd op foran munden, " udskyld " sagde hun og bed sig kort i læben.

[Deleted]

Det så ret dejligt ud med de røde kinder, han elskede kvinders uskyldige rødmen, han rakte armen ud og viste vej. Stueetagen begyndte med den store entre hvor en stor trappe bredte sig ud op til 1 salen. Gik man den ene vej, kom men til spisesalen som var utrolig stor, samt pejsestuen som var hyggelig men også stor. Her fandt man også biblioteket som de ejede, samt et rum hvor han trænede. Gik man den anden vej, fandt man den store glassal, her holdte han sine små fester og et bal ved hver ny årstid. Smuk som den var, fyldte den også meget. Gik man op på første salen, fandt man til den ene side, hans sovekammer, samt gæsteværelserne, med et badeværelse midt i det hele og sidst men ikke mindst hans kontor. Den anden side bestod af hans døtres sovekamre og et badeværelse der tilhørte dem. Resten var lukket af fordi glassalens loft gik helt derop til. Alt dette viste han stolt frem til Liv, men gemte hendes værelse til sidst.
"Lad os vente med resten til du har fået sovet lidt." Sagde han stille og åbnede døren ind til et hyggeligt og meget fint værelse.