måneskin

[Deleted]

Kysset på kinden fik alt indeni ham op og ringe, han blev helt paf og prøvede at sige noget, men det lød mest som en drømmende mumlen, dog vågnede han op og blev klar over at de var på vej ned til salen. Noget der var trist, for han ville så gerne være sammen med hende lidt endnu.
"Det vil jeg meget gerne, men jeg er opvokset her på herregården, jeg er altid her, også selvom jeg har fri. Hvis der skulle blive brug for mig." Sagde han stille, for han var kun van til livet her, han havde ikke været andre steder, da han faktisk var blevet født her. Noget en af tjenerinderne havde holdt godt skjult og Shade troede bare at han var en ansat. Ikke at nogle af tjenstefolkene havde været faldet for hinanden og fået børn.
"Hvis du kan og har lyst, kunne vi jo mødes i baghaven i nat?" Sagde han så, det var vovet, men ingen kunne forhindre hende i at gå en tur jo og på det tidspunkt håbede Bastian at Shade ville være færdig med hende. Han fulgte hende ned af trappen og måtte vende sig rundt for at se hende gå, hun var så smuk.

[spurv]

liv smilede varmt og stoppede op og kiggede forundret på ham, over at han altid havde boet der. " så lang tid ville jeg ikke kunne holde ud at være et sted, hvis jeg ser inde om vinteren bliver jeg nød til at blive hvor jeg nu er endt, men ellers er det længste jeg er et sted en måne" sagde hun alvorligt men smilende. hun blev stående til det næste han sagde og smilede " det lyder hyggeligt, men shade har lovet at vise mig haven i nat, og desuden har jeg lovet at spill for ham i nat, og hans døtre i morgen, og jeg kan ikke bryde mit ord " sagde hun glad hun virkede slet ikke som om hun ellers så noget galt i hans forreslag " men hvis du ender med at tage ind til byen en aften jeg spiller, skal jeg spille lige den melodi du helst vil have" sagde hun glad og varmt, liv genkendte glassalen forude for dem og smilede til bastian forsat godaften Bastian og tak for hjælpen, jeg håber jeg ser dig igen " sagde hun glad og smuttede så ind i salen ubekymret for at møde shade, hun smilede til ham og kiggede på blomsterne, hun stolede på at bastian mene det rigtigt når han sagde hun ikke så fjolet ud i kjolen, så hun var ikke genert, hun smilede til shade og snurrede en gang rundt i den røde kjole " den er så fin " sagde hun begejstet og kiggede på ham og så hvor fin han var, og så blomsterne hun smilede strålende, og smuttede over og duftede til dem

[Deleted]

Bastian blev lidt nedtrygt, for han vidste at han nok ikke kom til at se hende igen, så da hun ønskede ham en god aften, så han bare drømmende efter hende og endte med at gå ud i gården og tilbage hvor han og de andre holdte til. Da Shade så hende komme ind i salen, smilte han begejstret, for hun var utrolig smuk i kjolen og det var rart at se hun selv følte sig godt tilpas. At hun ingen sko havde på var med vilje, han havde opdaget hvorfor de fleste gik uden sko når han fandt dem og det ville han ikke blande sig i med mindre de spurgte.
"Du er henrivende." Sagde han så stille, han bukkede for hende og trak stolen ud så hun kunne sætte sig, når hun engang havde duftet færdig til blomsterne. Han glædet sig til at høre hende spille og nyde hendes selvskab lidt, faktisk havde han ikke tænkt sig det store med hende her, som han havde med de fleste kvinder, men skete det at hun ville falde lidt for ham, var det jo blot en frynsegode for ham.

[spurv]

hun smilede henrygt " ikke lige så henrivende som de her, hvor har du dog kunnet finde blomster på denne her tid af året spurgte hun forundret, der var meget der forundrede hende her på stedet, hun så på ham hans skjorte var også rød, som hendes kjole, hun smilede, hu gik over til ham g løftede det ene kjole ærme op til hans skjorte " det jo helt ens farve " sagde hun med et sødt lille smil hun vidste farver altid var anderledes fordi der var forskel på hver indfarvning. du er også fin " sagde hun lidt distræt og gik så over til den stol der tydeligt var stilet ud til hende

[Deleted]

"Magi." Sagde han bare med et mystisk smil og sendte hende et drillende blik, han elskede at lege rundt, det gav en ungdom selvom man var gammel i bund og grund. Shade kunne ikke lade være med at le da hun sammenlignede deres klæder, han fandt hende nu meget sød, men utrolig uskyldig og måske lidt for ung af sind for ham. Han kunne ikke helt finde ud af det.
"Det var skam også meningen, vi skulle jo gerne matche hinanden." Sagde han roligt og skubbede hende ind til bordet efter hun havde sat sig. Han gik om på den anden side af bordet og satte sig overfor hende med et charmerende smil. En tjener kom roligt og skænkede lidt vin op til dem. Kort efter kom maden og der blev gjort tegn til at de godt måtte spise.

[spurv]

liv smilede roligt og så på ham " det kunne jeg vel have sagt mig selv, af en der er ældre end de fleste af mine sange, så må der vel være magi " hendes stemme var alvorligt, denne gang var hun forberedt på at han ville skubbe hendes stol, ind hun var også forberedt på tjeneste folkende, der for undrede det hende ikke at de kom, dog kunne hun ikke lade være med at takke dem hver gang de gjorde noget for hende, hun kiggede over på shade, da han sagde det med at matche, hun smilede stadigt men rynkede bryende uforstående " er det vigtigt ? " hun kiggede på ham med et blidt smil, det hele virkede så stort og under bordet havde hun fat i sin lille fløjte hvis kølighed altid beroligede hende, når noget var nyt. Liv tog en slurk af vinen, det var tydeligt den var bedre end hvad hun var vand til, men hun rynkede ikke på næsen af dens kraftige smag, skønt hu måsk var lidt for ung til den, som skjald var hun van til alkohol, det var det man fik at drikke på kroerne, især de steder hvor man ikke kunne være sikker på at vandet var godt.

[Deleted]

"Det er nok en greveting Liv, tænk ikke mere over det." Sagde han med et smil, han begyndte at spise og så kontant på hende, hun var jo meget køn og jooo, hvis det kunne lykkes, så ville han da med glæde give hende en nat hun i hvert fald aldrig ville glemme. Sådan var Shade jo, altid frisk på at nedlægge den næste kvinde. Noget som ikke mange vidste om ham, og dem som gjorde, turde ikke sige noget til nogen, for så frygtede de for deres liv. Nok virkede han som en sød og rar mand, men han kunne også være den mest ubehagelige man havde mødt længe.
"Sig mig, hvor længe ønsker du at blive?" Spurgte han så, for hun måtte hellere end gerne blive et par dage.

[spurv]

liv smilede og nikkede til hun bare skulle glemme det " så gør jeg der " sagde hun lydigt med den fine stemme, der var ingen grund til at sige ham imod og på en eller anden måde var det meget rart at han havde tænkt over det, hvorfor vidste hun ikke helt men det gjorde vel heller ikke så meget. roligt begyndte liv at spise, det smagt herligt, lige som morgen maden, han hun smilede frydefuldt over maden, det var et stykke tid siden hun havde fået noget med kød i i hvert fald et par uger. " det smager fortryllende " sagde hun glad og kiggede på manden, det generede ikke at han sådan kiggede på hende hele tiden, det var hun jo van til som optrædende, og hun kiggede da også en del på ham, han var interessant. hun bed sig let i læben ved hans spørgsmål " så længe min musik kan bruges, bare ikke alt for længe er ikke så god til at være et sted for længe af gangen " sagde hun uskyldigt og mødte hans blik, hun ville nyde at være her på det fine slot, men livs væsen var ikke til at være det samme sted længe, eller at trænge sig på uden at optræde, med mindre det da lige var fordi hun ikke havde andet valg, for eksempel var hun et par gange blevet snet inde et sted. hun tog en slurk til af den gode rødvin, den var herlig.

[Deleted]

Det var svært for Shade ikke at beundre en kvinde, for det var trods alt kvinder som dragede ham mest, han spiste roligt og fint som altid. Vinen lod han også glide ned i nogle rolige tåre, han nød altid et glad vin, men mest brændevin om aftenen når han sad foran pejsen i sin ynglings stol. Det var der de skulle være efter maden, men først ville han byde på en dans når de havde siddet og slået lidt mave. Måske kom der dessert senere.
"Det glæder mig at du nyder maden." Sagde han stille, mens han nød synet af en smuk kvinde i en bedårende kjole som fik hende til at se lige det mere voksen ud. Noget der tiltalte ham en del. Et charmerende smil gled hen over de smalle læber, han elskede at glæde kvinder, på mere end en måde. Han spiste roligt færdigt og sad imens og tænkte over hvad han ville få aftenen til at gå med, for han havde jo også lovet at vise resten frem, men blev hun her, kunne det vel vente?
"Hvad siger du til at jeg viser dig min smukke baghave og staldene i morgen?" Spurgte han med et svagt beundrende blik, han kunne godt forstille sig at de tog på en ridetur og nød naturen lidt.

[spurv]

liv smilede varmt og spidst roligt, hendes maner var ikke helt så sofistikeret men hun gjorde sit bedste, og så vidst hun vidste gik det da ikke helt galt, hun slugte ikke maden, spiste med bestikke og tabte ikke noget på den fine kjole, hvilket faktisk gjorde hende en smule stolt, hun nød virkeligt maden og Shade var en spændene person, hun var ikke typen der var genert for at blive taget i at kigge på folk, så det gjorde hun åbenlys, med glad øjne og altid et smil, aldrig forsvandt smilet. " det smager vidunderligt, og jeg må sige det er længe siden jeg har fået så god en vin sagde hun glad og oprigtigt, sådan som liv var fundet og efter livs egendele at dømme kunne det måske undre at hun havde fået så god vin før. hun tog en behagelig slurk, hun var snart ved at være mæt og vinen og maden var snart væk også. hun mødte roligt hans blik og trak på skuldrende " en have kan være bedst i sollys eller i måne skin, men det må du vide bedst hvordan din have er, men der er nok mere liv i dyrene om dagen " sagde hun logisk, hvor når det blev var hun faktisk ligeglad med hun var bare glad for at hun måtte se det og hun var ikke efter kun en dag allerede ivrig for at komme væk, kendte hun sig selv ret ville det komme om nogen dagen, måske om en uges tid hvis vintren blev ved med at være hård.

[Deleted]

Shade rømmede sig lidt og så lidt rundt, han tog sin stav op og lod noget musik der var stille og roligt, dejlig behageligt faktisk spille i baggrunden. Så spiste han videre og var snart færdig, han nød det meget og specielt hendes selskab.
"Når solens stråler lyser alting op er det nu smukkest og naturen er jo vågen om dagen, så vi venter." Sagde han stille, desuden trængte hun vel også til noget mere søvn. Shade havde ikke besluttet sig om han ville prøve at få hende med sig, men det var nok bedst at vente, til hun følte sig lidt mere hjemme her. Han så ned mod sit glas vin, han skulle sidde som normalt ved pejsen og drikke noget god gammel brændevin, det var nu det bedste han vidste. Et svagt smil gled hen over hans læber, han slog staven ned i gulvet og fik musikken til at stoppe.
"Når du er klar, vil jeg gerne til pejsestuen og høre dig spille lidt på din fløjte." Man kunne godt høre han var van til at få alting som han ville have det.

[spurv]

da musiken startede lukkede liv øjende og hendes smil blev saligt, hun svejede let fra side til side, hun var stoppet helt i alle sine handlinger og nød bare musikken, hun blev faktisk en lille smule overesk da han talte til hende, havde det været hendes egen musik var det mulig hun slet ikke havde opdaget at der blev talt til hende, men det gjorde hun nu af ligevel. hendes rokken stoppede, og hun åbnede øjnende og kiggede på ham, det to et sekund før hvad han sagde gled ind, så betaget havde hun været af den pludselige musik , men så nikkede hun ivrigt, hun vidste ikke helt om hun skulle sige noget, der var jo musik, men det gjorde han så det var nok okay " det lyder som om det er en god ide " sagde hun glad, og kiggede så rundt " hvor kommer musikken fra " spurgte hun undrende og kiggede på ham med nysgerige øjne, da musikken igen forsvandt. til hans næste ord nikkede hun tog en sidste bid, lagde bestikket fra sig. " jeg er skam klar nu " sagde hun glad og rejste sig hurtigt fra stolen, det gjorde hende ikke noget at han virkede til at få sin vilje, faktisk lagde hun ikke rigtigt mærke til det, der var jo ikke noget i det han sagde der gik imod hvad hun gerne ville.

[Deleted]

Der kom bare et mystisk smil da hun spurgte hvor musikken kom fra, han trak på skuldrene og smilte så lidt drillende. Hendes iver for at spille morede ham, han rejste sig selv stille op efter hun havde nærmest faret op, han svang armen ud som tegn på hun skulle gå den vej og gik så hen til hende og fulgte hende ved hjælp af en arm om hendes liv. Roligt førte han hende ud fra glassalen og mod pejsestuen, hun var nu smuk i den kjole og han måtte da kigge til siden for at kigge på hende. Man var vel lidt betaget af en ung smuk kvindekrop. Shade åbnede døren for hende, og gik ind med hende. Derefter slap han hende, for at tænde op i pejsen, det skete rimelig hurtigt da han svingede med sin stav/stok som han havde i den anden hånd. Flammer slikkede sig hurtigt op af træet, meget smukt og varmede dejligt. Han fandt et glas frem og sin krystalflaske der var fyldt med brændevin og skænkede op til sig selv. Derefter satte han sig roligt ned og nikkede godt til hende.
"Nu er jeg klar, begynd du bare min pige." Sagde han stille, han lukkede øjnene for at konsentrere sig om musikken fra start af. Liv var jo distraherende i sin skønhed.

[spurv]

hun smilede over hans svar til, hvor musikken kom fra, hun var ret så sikker på at han godt vidste det, og hun havde da selv en ide, efter som hun havde set ham trylle et par gange nu, hvilket fascinerede hende ikke så lidt. liv fulgte roligt med ham, og smilede op til ham da han kiggede på hende, hun havde ikke noget imod at blive ført ved livet, det var jo hverken ubehageligt eller noget. Da de kom til pejse stuen så hun stille til med nysgerrigt øjne da han tændte ilden. da han var færdig og satte sig i stolen, satte liv sig til rette på gulvet foran ilden, hun elskede varmen fra ilden. hun satte sig med korslagte ben, men sad med rank ryg og kiggede op på ham " hvilken slags musik vil du helst høre, og foretrækker du sang eller fløjte" spurgte hun roligt og betragtede ham, der var jo meget forskel på at spille et danse nummer, eller synge en kærligheds sang eller en trist en.

[Deleted]

Varmen fra ilden, måden den fik hende til at lyse op, han tog en tår af sin brændevin og kiggede kort på hende. Det var utroligt som kvinder fasinerede ham igen og igen, måske var det måden de kunne være på? Så forskellige og alligevel så ens på mange punkter. Hos ham faldt de jo for det samme. Roligt lukkede han øjnene igen og lagde hovedet tilbage, siddende med sit glas i hånden, med let løst håndled.
"Et stille nummer, et af dine bedste." Hviskede han stille, bare for at nyde aftenen det mere, i stilhed og musik. Shade kunne være oppe flere døgn i træk, men havde jo bedst af sin nattesøvn. De små gnitre lyde fik ham til at tænke på gamle dage, da han var yngre, hvor ham og nogle gutter sad ved bålet i skoven og fortalte historie om nedlæggelser af varulve. Shade mente dog de fortjente at leve, det var ikke deres skyld at de var som de var.