Ulysses

[Deleted]

"Jeg tror nu du har været savnet af alle kære broder." Sagde hun for at berolige ham, men da hun så på ham og hans tatovering hvinede hun igen. Hvorfor var der sket så mange ændringer? Okume rystede på hovedet og så mod ham.
"Hvad er nu det?" Sagde hun med en lidt streng stemme, hun kunne se ikke hvad sådan noget skulle til for og så lige i panden. Det vidste hun at hendes forældre ville hade med sikkerhed, for det gjorde hun allerede. Det hørte ikke kroppen til og slet ikke i panden.

[berus]

"En tatovering jeg fik lavet så folk kan se at jeg har været slave jeg tror de ville skrive slave og det var lige den jeg tænkte på kære søster og før du spørger jeg har prøvet at få den væk" sagde han roligt for han vidste at han ikke kunne lave det om og han skulle jo før eller siden sige det til hans forældre og Okume

[Deleted]

Et gisp kom fra hende, hun stoppede hesten brat op og hoppede ned, hun styrtede ind i favnen på ham og krammede ham ind til sig. En lille tåre gled ned af hendes kind, tanken om at hendes elskede bror havde været slave var hjerteskærende.
"Hvad har de gjort ved dig? Hvis det er kan vi få nogle af fars mænd til at finde dem. Ingen skal skade min Berus." Det sidste blev sagt som var hun en lille pige igen, hun krammede sig ind til den kolde rustning, godt nok ikke hvad hun ønskede allermest, men han skulle vide hun var der for ham.

[berus]

Berus gav Okume en forsigtig kram for hun ikke skulle komme noget til at rustningen og sagde "Okume jeg har bare arbejdede i en mine og de som havde købt mig døde i den brændt så jeg kunne komme væk og nu kan du godt forstå mig jeg ikke er helt klart til at se vores forældre i nu søster og lad nu være med at kalde mig Berus Okume"

[Deleted]

Roligt nikkede hun, hun gav slip på ham med et suk, hun forstod ham jo godt, men de savnede jo nok deres søn og havde brug for at se lidt lyst på tingene. Okume gik hen til hesten og trak den resten af vejen, de var lige ude foran villaen og der var folk som kom og gik derfra. Deres far var en meget kendt elver, han vejledte folk og var faktisk rigtig klog. Noget Okume så meget op til, for det var derfor hun læste så meget for at blive klog.
"Du er jo min Berus." Mumlede hun så lidt pigefornærmet.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Berus satte sin hjelm på hovedet og gik efter Okume og sagde stille til hende "ja men mit navn er Beruserukeru og vil du fortælle vores far at jeg er kommet hjem Okume" han var ikke helt klar til at sige det selv og han gjorde sit bedste for ikke alt for mange så på ham men samtidig var det rigtig svært at gøre det for ham at gøre det for hans rustning

[Deleted]

Et stille nik kom fra hende, hun elskede at kalde ham Berus, for det havde hun altid gjort lige siden de havde været små og sådan var det altså bare. Okume ville ikke ændre det, for det var sødt og klædte ham. Desuden sagde hun det altid på sådan en kærlig og sød måde, for hun elskede jo sin broder noget så højt. Roligt gik hun hen til stalden med sin hest og lod nogle tage den, så bad hun dem om at ligge tingene i saddeltasken på plads og bogen op på hendes værelse. Da det var gjort, gik hun indenfor og fortalte deres fader at Berus var hjemme igen. Hun gik direkte op på sit værelse for at vente på de havde snakket.

[berus]

Berus gik efter Okume indtil Okume gik ind til deres far han havde aldrig kunne lide at blive kaldt Berus han vidste godt at Okume mente det godt nok men han kunne bare ikke at blive kaldt det og da Okume kom ud gik han ind til deres far og begyndte at fortælle hvad der var sket for ham siden han tog at sted men han lod være med at fortælle om de kampe han havde udført som slave

[Deleted]

Oppe på Okumes værelse sad hun med en kam og første den igennem hendes silkebløde brune hår, hun elskede at passe sig selv og forkæle sig selv. Hvilket gjorde en rejse for hende svær, for der var ikke de samme ting som derhjemme. Hun havde jo alt hvad hun havde brug for. Roligt begyndte hun at nynne, det gjorde hende glad at kigge på sig selv, for hun så en lykkelig kvinde og en kvinde der var lært godt op. Den perfekte kommende husmor, eller, hun ville jo nok få folk til alting, fordi hun kunne. Men hvem vidste hvem der ville blive den mand hun forelskede sig i. Her ventede hun på sin bror. Mens han snakkede med deres fader, fik hun skiftet til en silkekåbe.

[berus]

da Berus var færdig med at fortælle om hvad der var sket for ham og så gik han op på sit gamle værelse og tog sin rustning at og tog noget af hans tøj på det var lidt for lille til ham efter som han havde vokset lidt og han havde også fået nogle muskler og han tog et pandebånd over sin tatovering og så gik hen til Okumes værelse

[Deleted]

Inde i Okumes værelse blev der danset rundt, hun drejede rundt om sig selv mens hun lo mildt og nynnede glad, hendes blik gled over hendes fine møbler, det hele var i hvide og beige farverne. Det var så smukt og dejlig lyst, hun elskede de lyse farver, det gjorde en så glad. Et stort smil var på de rosa læber, hun var en glad kvinde i sig selv, men hun tænkte også meget over livet og hvor hun ville hen med det. Roligt drejede hun rundt igen og lod sig falde ned i sengen på ryggen, hun kiggede på i det hvide loft og smilte glad.

[berus]

da Berus kom til Oukmes værelse kunne han hører hende danse så han ville vente med at gå ind til hende til hun var færdig med at danse så han så sig omkring og en masse minder kom frem fra den gang Oukme og han var børn og han fik et lille smil og han kunne høre Oukme var færdig med at danse så han bankede på døren

[Deleted]

At det bankede på døren fik hende til at juble indeni, endelig kunne han fortælle mere dybdegående om alle sine eventyr. Okume var så nysgerrig og hun var selv meget ivrig for at komme ud og opleve de væsner hun havde læst om i de mange mange bøger. Roligt gik hun hen til døren og åbnede den, hun trådte til siden og smilte stort til sin bror.
"Kom ind, kom ind." Lød det ivrigt for hende, hun havde ikke engang tid til at lukke døren før hun havde sat sig hen til sine lænestole og begyndte at børste sit lange mørke hår. Okume var en ganske speciel dame, hun var meget glad for alt hvad der hed smykker, kjoler og fine ting, og derfor havde hun det skidt med at være hos fattige, for hun følte de bebrejdede hende for at have en familie der faktisk var blevet til noget. Ikke at hun ikke ønskede a hjælpe dem, for det gjorde hun og måske var der også derfor hun så gerne ville ud i verdenen og se den.

[berus]

Berus gik ind og lukkede døren efter sig og satte sig på gulvet så han ikke skulle ødelægge Okumes lænestole for han ville ikke tage sin rustning at i nu og smilede til Okume og sagde "Okume hvad har du lavet de sidste mange år" han var meget nysgerrige hvad Okume havde lavet i de sidste mange år og han havde heller ikke det store lyst til at fortælle hende hvad han havde lavet

[Deleted]

Et stort smil gled hen over hendes læber, hun elskede at fortælle hvad hun havde lavet. Men om han slap for at fortælle om alt det han havde oplevet, nej aldrig i livet. Okume lagde børsten fra sig og gik hen til sin seng, her tog hun en stor puge og lagde sig på gulvet med den som støtte til hendes arme der holdte hende oppe.
"Jeg har læst alle bøger i hele vores bibliotek. Nogle af dem to gange endda. Jeg har lært at danse, synge og at opfører mig som en rigtig fin dame. Et par unge mænd har bajlet til mig, men jeg sagde selfølgelig nej." Hendes stemme var som kvidrende fugle, hun smilte og så dybt betaget på ham, hun var så glad for at han var vendt hjem. Selvom hendes eventyrlyst var blevet så stor at hun nok selv snart rejste. Gad vide hvordan der egentlig var derude? I den store verden altså.