Ulysses

[berus]

Berus gik i en skov han var på vej hjem til hans familie villa men han kunne ikke rigtig huske det var det var mange år siden han havde været der sidst så han håbede lidt af han mødte hans tvillingesøster Okume her i skoven det var midt på dagen og fuglene sang og der var ikke en sky på himlen og hvis det ikke var for han ville hjem ville han lægge under et træ og filosofier over et eller andet

[Deleted]

Det var en smuk forårsdag, Okume havde taget sin hvide hoppe og redet ud i skoven, lidt væk fra villaen hvor deres forældre stadig var. Hun havde sagt at hun ville nyde skoven lidt og som skovelver var det jo kun i orden, selvom deres far ikke kunne lide at hun ikke ville forsvare sig hvis hun blev angrebet. Da hun nåede en lille bæk, lod hun hesten drikke lidt og tog en bog frem, som hun så begyndte at læse i. Hendes brune øjne gled ned over de fine sider, hun elskede jo bøger. Tit gik hun og tænkte på sin bror, hun savnede ham sådan, det havde været så lang tid siden de havde set hinanden sidst. Okume gik i sine egne tanker, hun havde næsen dybt begravet i bogen og endte med at vælte over en trærod, typisk så klodset hun var og det første hun gjorde var at holde bogen ind til sig og lukke øjnene for at tænke på at hun ikke håbede hendes smukke brune kjole blev beskidt.

[berus]

Berus noget hen til en lille bæk og fik øje på Okume og begyndte at gå hen mod hende og da hun faldt over en trærod løb han hurtigt over til hende og noget lige at gribe hende det ville nok gøre lidt ondt efter som han havde en rustning på og sagde lidt drillende "Okume du er altid mellem himmel og jord når du har en bog i hånden"

[Deleted]

Først blev hun lidt forskrækket, for det undrede hende at hun ramte noget hårdt, men ikke lå ned. Det gav mere et stød i kroppen end det gjorde ondt, hun så op af personen der havde grebet hende og fik store øjne, men måtte smile glad over at se sin bror igen. De varme brune øjne lyste af glæde i hvert fald. Hun grinte lidt af det hun sagde, bogen var stadig i hendes favn.
"Ja, det kan jeg vel ikke komme uden om. Jeg lever mig vidst lidt for meget ind i historien." Sagde hun så med et sødt smil, hun rettede sig op og fik balancen igen, hun holdte stadig bogen ind til sig og kiggede nøje på hendes bror. Det var underligt at se ham i rustning, hun var overrasket over det, for hun var jo selv imod vold, men mænd måtte jo gerne forsvare dem de elskede, men at han ligefrem var i rustning skræmte hende lidt.
"Hvor har du været Berus? Du har været savnet." Lød det så stille fra hende, hun knugede stadig bogen ind til sig, hun ville ikke kramme en rustning, men ham og det kunne hun ikke når han havde det på.

[berus]

"Jeg har været ude i verden og læste de bøger man ikke kan få på skrift" sagde han og han begyndte at rødmede da han blev kaldt Berus han kunne ikke lide at blive kaldt det og han rejste sig op han sagde det på den måde for han ville fortælle noget at det senere til hende når de kom hjem han havde jo ikke set sine forældre i mange år så han ville gerne se dem så han sagde "vil du ikke lade være med at kalde mig det Okume men skal vores forældre ikke se deres søn søster"

[Deleted]

Det godt nok spændende, men hun ville helst ikke vide hvorfor han havde rustning på og deres forældre ville sikkert stille spørgsmål. Jo de skulle da se deres søn og gerne i fred, så ville hun læse videre på sit værelse, hun havde været ude i forårs vejret nu og nyde det, der var en ny dag i morgen. Okume begyndte at fnise da han rødmede og bad hende holde op med at kalde ham det. Det havde hun jo altid gjort og hun havde da bestemt ikke tænkt sig at stoppe nu.
"Kom, så viser jeg vej hjem, det er jo lang tid siden du har været her i skovene." Sagde hun ´, stadig grinende, for hun elskede at drille. Roligt gik hun hen til sin hest, pakkede bogen ned og satte sig op på hesten for at sætte mod villaen.

[berus]

Berus kunne ikke selv lade med at grine for det var længe siden han havde og når Okume gjorde det kunne han også gøre det og sagde "så hvad har du laver siden sidste gang jeg var hjemme Okume" han var meget nysgerrige over hvad Okume havde lavet i alle de år hvor han var væk i

[Deleted]

Okume havde sat næsen mod villaen, men holdte tempoet på hesteryggen roligt, så de kunne snakke lidt på vejen. Hun smilte kærligt ned til ham i ny og næ, og ellers kiggede hun rundt på det smukke forår.
"Jeg har lært at synge, spille på forskellige instrumenter og har læst næsten alle bøger på det gamle bibliotek. Og se, jeg har fået mig en kyskhedsring." Hun viste stolt sin finger frem, hun havde givet sit løfte om at holde sin krop for sig selv indtil den dag hun var blevet gift. Okume var en meget from dame, hun elskede at holde sig på den rene sti og gjorde ikke en ting forkert, i hvert fald ikke syndige ting. Så som at falde gjorde hun jo tit.
"Hvad med dig min kære bror?" Spurgte hun så.

[berus]

berus så på hendes kyskhedsring og sagde drillende " så du har ikke fundet manden i dit liv i nu kære søster" han sagde det kun for at drille hende lidt og sagde "jeg har bare set verden set bjerge og havet og set nogen biblioteker så jeg tror du ville blive forelsket i for deres størrelse" han skulle lige finde ud af hvordan han skulle fortælle rigtig

[Deleted]

Okume fik et ansigt som en lille pige der mente det var ulækkert at kysse drenge, hun rystede på hovedet og fik det lidt dårligt ved tanken om at lade en mand røre hende, for hun havde bestemt ikke fundet en eneste der sagde hende noget endnu.
"Nej, mange mænd er slet ikke værd at bruge tid på, de har kun en ting i hovedet." sagde hun så, mens hun holdte en finger i vejret for at understrege at mænd ikke var særlig gode væsner, i hvert fald ikke mange af dem. Bare tanken om at skulle holde i hånd med en mand fik hende til at rødme, for jo hun havde da været betaget af et par stykker, men det blev ødelagt når hun så hvordan deres blikke kunne klæde hende af.
"Der må du tage mig med hen, jeg gider ikke være her mere, jeg vil også ud og opleve verdenen." Sagde hun så drømmende, for der var så mange bøger hun slet ikke havde læst og hun ville så gerne have fingrene i dem alle sammen.

[berus]

Berus grinede lidt af Okumes ansigtsudtryk og sagde "nogle mænd tænker kun om det mens der er nogle mænd som vil bruge hele deres liv på bøger men er jeg en af de mænd kære søster" han sagde det sidste for at drille hende lidt og kort efter sagde han "men hvis du vil se verden så må du overtale vores forældre"

[Deleted]

Okume tog sig til hjertet og gispede.
"Sådan noget må du altså ikke drille med Berus." Sagde hun med et forskrækket udtryk, for det var forfærdeligt at tænke på at han godt kunne blive sådan. Hendes smil kodog forsigtigt igen. Hesten gik bare afsted mens hun sad og kiggede ned mod sin bror, det var en skræmmende ting at tænke på at tage ud i verdenen kunne blive farligt, men der var bare så mange ting at opleve.
"Hvis jeg nu tog ud for at opleve verdenen, vil du så ikke med, så du kan være i nærheden og passe på mig? Spurgte hun så......

[berus]

berus så op på hende med et smil og sagde "jeg tog ud i verden for at lære hvordan jeg skulle beskytte dig nu er jeg færdig med at lære nu er det tid til at beskytte dig søster så hvor du er er jeg lige bag dig" det var jo den eneste grund til han havde gået ud i verden i første omgang

[Deleted]

Det glædet hendes lille hjerte at høre, det betød virkelig meget, hun glædet sig meget til at se verdenen med sin bror lige bag sig til at klare ærterne. Hun var jo selv kun en kvinde der ikke selv ville yde vold, det var en mandeting og en kvinde gjorde bestemt ikke sådanne ting.
"Tak Berus, jeg har savnet dig." Sagde hun så stille, hun lod hesten ride sin vej hjem og de var snart fremme, hun glædet sig til at fortælle sine forældre at deres søn var vendt hjem. Men ville de blive glade eller skuffet over han var taget afsted? Selv havde det undret hende, for de snakkede ikke meget om ham når hun var til stede, men de hviskede da sit, det havde hun fundet ud af. Rygter gik i villaen blandt tjenestefolk, men hvilke var Okume slet ikke sikker på.

[berus]

"og jeg har savnet dig Okume" sagde han stille han var ligeglad hvad Okume ville lave eller tage hen så ville han følge efter hende da han kunne se villaen stoppede han op og så på den og sagde "hvordan vil folk sige når jeg kommer hjem" han var lidt bange for hvad hans forældre ville sige til ham så han tog sin hjelm at og hans tatovering på hans pande var synligt for alle