Ulysses

[Deleted]

Godt for ham at han gik igen, for hun daskede ud efter ham som hun vente sig om med et fnys. Han kunne godt opfører sig lidt pænt, for det var ikke sødt at drille hende med det. Okume gik så forbi ham, daskede kort til ham og løb så med lette elegante skridt hen i sin seng som hun forsvandt i under dynen. Her lagde hun sig så til rette og dukkede op ved de store puder som støttede hende. Roligt lukkede hun øjnene, lod som om hun sov, for at se hvad han havde tænkt sig. De drillede jo altid hinanden, da de var små var deres forældre meget efter dem, men det gik også op for dem at det ikke kunne betale sig, for uanset hvad, så blev de ved.

[berus]

berus grinede kort da Okume daskede ham og sagde drillende "det er jo rigtigt kære søster" og så rolig på da hun lagde sig til rette og gik hen til hendes seng og tog hendes dyne og en af hendes puder og sagde drillende "jeg låner lige de" og lagde det på gulvet og lagde sig ned og lod til rette og lukkede sine øjne som om han sov så han kunne se hvad Okume ville gøre mod hendes egen lille trick

[Deleted]

Okume slog hånden ned i sengen og hvinede inden hun sprang ned fra sengen og ned over ham, som hun rullede ned fra ham med sin dyne og grinte.
"Det er min!" Hvinede hun, sprællede med benene så dynen lagde sig godt over hende og hun holdte godt fast i den. Hendes gulv var dejligt blødt, af den fineste bomuld havde de lavet fint blødt gulv til hende. Der var jo kun forkælelse til hende fra farmands side af. Okume elskede sit liv, men følte også med de andre som var ude i verdenen, eller dem hun nu havde læst om. Noget som igen mindede hende om at hun burde komme ngoet mere ud.

[berus]

berus grinede af Okume og sagde "og jeg er din tvillingebror og skal vi ikke dele alt" og sprang op i Okumes seng og sagde "så tager jeg den her" og så ned på Okume og sagde spørgende "hvornår har du tænkt dig at tage ud og se verden kære søster" han var egentlig meget nysgerrig hvornår hun ville tage af sted mest så han var forberedt på selv at tage af sted

[Deleted]

Hun tog sin dyne, rejste sig og gik op i sengen, her lagde hun sig så godt til rette med dynen og så mod ham med et roligt smil. Okume havde jo masser af planer, men de indholdte ikke altid Berus og det håbede hun at han forstod.
"Snart, jeg venter på det helt rette tidspunkt. Hvorfor da? Du tror vel ikke at du skal med?" Grinte hun, for han kunne da ikke regne med at han måtte se verdenen alene, og hun så ikke måtte og skulle hænge på ham. Desuden, hvordan mødte man sin kærlighed når der var en overbeskyttende bror hængende over hovedet på en?

[berus]

han smilede til Okume og sagde "nogle skal jo lære dig hvordan hvordan man undgår mænd som vil se en chance for at kunne få en masse penge med at blive gift med dig og tage det roligt jeg vil ikke stoppe dig i noget som helst udover når nogen mænd tror de kan blive hurtigt og nemt blive gift med dig og når du har gjort nogle sure fordi du kom til at ødelægge noget" han ville kun gøre det for at beskytte hende for det onde i verden

[Deleted]

Et lille fnys kom fra hende, han fik hende til at lyde så pokkers hjælpeløs. Hun så lidt på ham, utilfreds og så så ud i rummet som var så fint indrettet.
"Jeg er altså ikke dum! Jeg har krav. Og afslået mange mænd som kun var ude efter penge. Tror du ikke at jeg kan se hvem der er falske? Desuden, så ødelægger jeg ingenting!" Kom det spydigt fra hende, for hun brød sig ikke om at nogen så hende på den måde og heller ikke hendes bror, specielt ikke hendes bror. Det var forfærdeligt at have nogen til at tro hun var dum og klodset og ikke ville klare et eneste sekund i den virkelige verden.

[berus]

berus så roligt på Okume og sagde "der er mænd som gode til at spille skuespil og der kunne være der skubbe dig så du falder ind i en butik" han troede ikke hun var dumt eller klodset han ville bare beskytte hende fra verdens ondskab og sagde stille "jeg vil bare have du oplever det samme som mig Okume"

[Deleted]

Roligt krammede hun sin bror inden hun lagde sig ned under dynen og sukkede.
"Måske skal jeg bare selv finde ud af livet Berus. Selv få mine erfaringer i den store verden ude for skoven." Lød det småsøvnigt fra hende, hun lukkede sine øjne og puttede sig godt ned i sengen og lagde hovedet helt rigtigt på sin hovedpude. Der ventede hende mange ting i livet, selvom hun havde levet så længe som hun havde.
"Godnat brormand." Lød det stille fra hende, inden hun kort faldt hen i en sød og dyb søvn.

//out

[berus]

Han smilede til hende sagde lidt efter efter som han troede hun var faldet "det får du også lov til jeg vil bare gøre de ting du vil aldrig gøre kære søster" og smilede til hende han var jo gået gennem alt det i de sidste mange år fordi han ville beskytte hende fra alt ondt men han lagde sig ned og faldt hurtigt i søvn

//out