Ulysses

[berus]

Berus smilede især da Okume sagde nogle havde sagt nej tak da hun havde sagt nogen havde bajlet til hende og sagde småt drillende "når så du er blevet en fin dame hvor mange grå hår har du givet din lære for at blive det kære søster" han sagde det i forhåbning at hun ville blive ved med at tale om hvad hun havde lavet i de sidste mange år og så han kunne udskyde så længe som muligt med at fortælle hvad han havde lavet

[Deleted]

Okume tog sin pude og kastede mod sin bror, hvor var han fræk, så svær havde hun da heller ikke været at have med af gøre.
"Hey! Så slem er jeg da ikke. Balance er bare ikke altid lige mig, så min danselærer fik nok lidt grå hår af mig." Grinte hun, det var dejligt at være sammen med sin bror igen, hun havde jo savnet ham. Dog vidste hun også at det ikke kunne være sådan her, hun skulle jo også væk og når hun fik en mand så hun nok endnu mindre til sin elskede bror.
"Hvad ville du sige, hvis jeg fortalte jeg havde fundet en som jeg godt kunne tænke mig at gifte mig med?" Spurgte hun så drillende, bare for at se hans reaktion.

[berus]

Berus grinede drillende da hun kastede en pude efter ham og undvige hendes pude og sagde "lidt Okume" han troede ikke rigtig på hende i den sag og han så roligt på hende da hun spurgte ham om hvad han ville gøre hvis hun havde fundet en som hun ville gift med og sagde roligt "hvis var i vores kære forældre kunne høre os ville jeg sige du ville få flere grå hår end din danselærer fik at lære dig" og han holdte han en kunst pausen og sagde drillende "men det er det jo ikke så jeg kan sige det dig og din mand vil ikke få lov til at sove samme uden jeg er i samme rum en til jeg er overbevist om han kan beskytte dig"

[Deleted]

Okume grinte bare af ham, han var da lidt åndssvag nu, han kunne da ikke sove i samme rum. Hvad hvis de ville elske med hinanden? Tanken om det fik hende til at rødme lidt, så hun trak sin vifte frem og skjulte sig bag den som altid.
"Hov hov, ingen får flere grå hår og da slet ikke jeg." Sagde hun så med en bestemt tone, men begyndte så at grine. Så kiggede hun lidt rundt og rejste sig, hun var ikke genert i nærheden af sin bror, så at skulle klæde om foran som da de var små var jo intet problem for hende, hun tænke jo ikke over hvilke former hun havde fået. Derfor begyndte hun bare lige så stille at skifte til en satinnatkjole, den ville hun hellere sove i nemlig. Selvom hun stod med ryggen til, kunne man da se en del og hun vendte nogen gange med siden til.
"Hvorfor render du egentlig stadig rundt med rustning på?" Spurgte hun så, inden hun trak kjolen ned over hovedet. Nu var hun klar til at putte og hun håbede da lidt at de kunne snakke i hendes seng det meste af natten som de plejede.

[berus]

Berus grinede kort da Okume begyndte at rødme og sagde "du spurgte og jeg svarede kære søster" og så roligt rundt på Okumes ting mens hun tog sin natkjole fordi han var nysgerrig hvad hun havde fået siden han havde tog ud i verden og så på Okume da hun spurgte ham hvorfor han ikke havde taget sin rustning at og sagde "to grunde kære søster den første er det er en dårlig vane jeg har fået med ikke tage den at og den anden grund er jeg har ikke andet at tage på"

[Deleted]

Roligt rystede hun på hovedet og hoppede op i sengen for at putte sig under alle de fine lag af dyner og tæpper.
"Hele dit skab er da fyldt med tøj....." Sagde hun så uforstående, for det var noget dumt noget at rende rundt og se sådan ud. Det skræmte hende faktisk lidt, for det mindedé hende om krig og drab. Mon han havde slået nogen ihjel? Mange spørgsmål gik igennem hendes hoved og hun endte med at sidde og stirre ud i luften imens hun krammede en pude.

[berus]

Berus smilede til Okume og sagde "Okume din krop har dig meget i de sidste mange år hvorfor skulle min krop ikke forandrer sig" og han rejste sig op og gik hen til døren og så på Okume og sagde "men jeg skal nok se der er noget jeg kan passe og så kommer jeg tilbage min kære søster" og gik ud at rummet og hen til hans værelse og begyndte at kigge efter noget tøj han kunne passe

[Deleted]

Som han endte med at forlade rummet, rejste hun sig bare og kiggede mod altandøren, den gik hun hen til og åbnede ud til. Her gik hun stille ud og nød den friske luft som nu var blevet en del koldere og mere klar som den flød ned i hendes lunger og gav indre ro. Der var sket så meget et sted, hun var jo næsten blevet en hel dame og fremtid, familie og mange andre ting var jo pludselig blevet en realitet. Okume smilte stille og så op i himlen med et drømmende blik, bøgerne om kærlighedshistorier gjorde hende fortabt i en kærlighed hun nok aldrig fandt. Gad vide hvordan hendes bror ville reagere når der faktisk kom en mand ind i hendes liv? Okume var jo stadig jomfru og mon ikke Berus helst så hun forblev dette?

[berus]

Berus brugte en time for at kunne finde noget tøj som passede men han kunne ikke finde noget som ikke for lille så han tog en trøje som havde en gang været for stor men nu var for lille så man kunne se hans underarme og alle de ar som var på dem og et par bukser som gik ham til knæene de havde ikke nær så mange ar som armene men der var stadig mange af dem og han tog en pandebånd på så man ikke kunne se hans tatovering og gik tilbage til Okume banket på hendes dør

[Deleted]

Da det bankede på døren hørte hun det kun svagt, så hun lænte blot hovedet kort tilbage for at råbe.
"Kom bare ind." Hendes stemme var blid som altid, hun nød det sus der kom fra vinden som kildede ind igennem det tynde stof på hendes natkjole. Roligt gik hun helt hen til stenkanten og så ned mod græsset foran hendes altan. Tænk hvis der en dag stod en flot mand som ventede på at gribe hende i sine stærke arme, tage hende med ud i dalen og gøre natten til noget helt specielt. Søde ord, smukke blomster, tumlen rundt i græsset og måske endda et par kys. Tanken gav hende helt røde og varme kinder, hun savnede noget hun aldrig havde haft før, men bøgerne gav bare sådan et fantastisk indtryk af det. Et lille suk kom fra hende. Den kærlighed..............

[berus]

Berus gik ind og hen til Okume og kunne næsten se hvad hun tænkte på og sagde roligt "Okume du kan godt glemme alt om den mand som du bliver forelsket i skal bevise overfor mig at han mener det og kan beskytte dig før i to kan være alene sammen og være sød ikke at råbe op" han mente hans ar og ikke det han havde sagt for det mente han uden den mindste tvivl

[Deleted]

Da hun vendte sig om, så hun roligt på ham, hun havde en ide om hvad han havde været ude for, så at han havde ar var jo ikke et under. Okume sukkede bare og rystede på hovedet, hun lod blikket glide ud mod den smukke natur og de mange stjerner som himlen havde taget med sig i natten.
"Lad os nu se om du overhovedet er hjemme til det. Jeg kunne have været nået at blive gift inden du nåede hjem, det er jo kun til held for dig jeg ikke er, kære Berus." De sidste ord lagde hun tryk på for at drille ham, at kalde ham det var jo det hun gjorde og sådan var det bare. De var søskende og de havde deres små drillerier.

[berus]

Berus så ud på naturen og sagde drillende "og hvis det var sket ville din mand nok fortryde det" han sagde det bare for at drille hende men hvis det havde sket ville han gøre hvad som helst for de to ikke skulle være alene sammen før han var blevet overbevist om den mand kunne beskytte hende bedre end ham selv

[Deleted]

Okume måtte rulle med øjnene, hvor var han egentlig dum at høre på, men sådan var brødre vel? Sådan var de i bøgerne, altid overbeskyttende og med tendens til at ødelægge al romantik hvis de afbrød. Nu havde hun aldrig oplevet romantik, så hun vidste ikke hvordan han skulle kunne ødelægge det. Hendes krop virkede mat, hun var træt og burde egentlig sove, da hun skulle op og træne dans, sprog og manere næste dag. Aldrig sove længe, hun var træt af at lære af forskellige mennesker som var uddannet til det, hun ville hellere selv ud og lære.

[berus]

Berus var også træt og han så kort på Okume og sagde "skal vi gå i seng Okume" gik hen til hende gav hende en kram og sagde "skal vi sove sammen som da vi var små kære søster som er en håbløs romantiker" og gav slip på hende og gik lidt hurtigt væk fra hende så ikke kunne nå at slå ham