Tid til solen

[Regina Herdeiro]

Solen skinnede højt på en skyfri himmel og luften var varm når de blide briser ikke strøg igennem landskabet og kølede alt ned. Ruinerne var et smukt sted at være på denne tid af året, selvom deres historie var meget trist så pyntede de mange blomster nu alligevel stedet og bragte glæde med sig, hvilket også var grunden til at Regina denne dag havde søgt herud, for stedet var smukt og bragte varme til hendes ellers kolde og tomme hjerte, ikke at hun ønskede det men når hendes dronning var nede i kul kælderen kunne hun heller ikke lade være med at være det, så derfor havde hun brug for at komme væk og ud i varmen for at blive ladet op igen når hun atter skulle spille dronningen i søvn, den dronning hun så som hendes egen datter eftersom hun havde været der igennem hele hendes opvækst og elsket hendes fader meget højt.

Med sig havde hun hendes sværd som sad i skeden som hang i det bruge flettet bælte omkring hendes liv, derudover havde hun hendes elskede violin med sig. Siden det var en varm dag havde hun valgt en lidt løs kjole der gik til lidt over knæene og var sandfarvet så det passede lidt til hendes hudfarve og de ravgule øjne som virkede til at smile på denne sommerdag, mens hun havde en slags sandaler på som snoede sig op af hendes ben næsten op til knæene.
Hun vandrede en smule rundt inden hun stil sidst satte sig på en halvmur og skubbede det brune let krøllede hår til side og satte violionen under hagen og begyndte at spille efter det hun følte, en smule trist men noget der virkede som et humør der var i forbedringen for jo mere solen varmede hende jo varmere og blidere blev melodien også.

[Deleted]

Livet kørte som det skulle, Shade var tilfreds og glad, han havde ikke noget at klage over og som han så rundt for at finde en grund til at nyde denne dag, lod han en hånd stryge igennem det halvlange hår. Det smukke varme vejr gjorde at ikke mere end et stort smil satte sig på de smalle læber, at se alting folde sig ud var jo smukt, men at se det blive var virkelig større end noget andet. Roligt gik han igennem ruinerne, han var ikke en af dem der så det og blev ked af historie, han fandt det mere spændende og smukt på sin helt egen måde. Sød musik gled igennem luften og ramte hans øregang, han lukkede øjnene og stoppede op, lod den blide brise lege med tynde lokker af hans hår. Smilet blev neutralt, han stod stille og sukkede dybt, musik gjorde ham utrolig afslappet og glad. Shade havde en beige skjorte på, som sad krøllet og løst oppe af hans bukser. Det ellers så ofte formelle udseende, var gemt derhjemme. Kun de mørke lettere fine bukser kunne afsløre han ikke just var en bonde. Lyden tiltrak ham, og da han havde stået lidt, ville han bestemt finde ud af hvem der spillede så smukt. Roligt gik han efter musikkens sødme og da han så en kvinde spille på violin, stoppede han op, lænte sig op af en mur og lukkede igen øjnene for at nyde musikken. Nu manglede han bare sin pejs og brændevin også var alt perfekt.

[Regina Herdeiro]

Jo gladere melodien blev jo større blev smilet over hendes læber, for hun spillede jo hvad hun følte, nærmest den eneste måde hun turde at vise hendes virkelige følelser på for hun ønskede ikke længere at vise følser for nogen som helst, udover hendes dronning som var som en datter for hende og hun elskede hende som en, men nogen gange kunne hun selv få nok af den kvinde og hendes skiftende humør, dog havde Regina utroligt meget tålmodighed med hende.

En brise legede let med det brune lettere krøllet lange hår, men den bar musikken med sig og gav sådan en dejlig klang, selvom det var bedst at gøre det i tronsalen for det havde sådan en smuk klang ligesom når man sang. Melodien ebbede ud stadig munter og varm, men den måtte ende på et tidspunkt og da hun havde spillet den sidste tone sank hun violinen og lagde den i hendes skød så hun så lige frem for sig med de gule øjne. Over det ene øje var der malet en sort streg som det eneste vidne på et ar hun en gang havde haft før hun blev malet, noget der havde virket som en evighed siden nu.

[Deleted]

Tanker om den gang man blev malet havde han ingen af, selvom hans døtre tit spurgte og han kom med et langt svar som egentlig ikke rigtig svarede på deres spørgsmål. Hendes smil fortryllede ham lidt, hvordan kunne kvinder spille med så yndefulde og smukke bevægelser. Shade åbnede øjnene roligt da musikken stoppede, han havde et roligt og neutralt ansigt. Han rundede den mur som hun sad på, roligt stoppede han op ved hende og sendte hende et svagt smil.
"De spiller smukt. Medfødt eller lært?" Han bukkede roligt og stod skråt foran hende, han ville ikke sætte sig før han havde spurgt om lov eller var blevet bedt om det. Det var jo vigtigt man opførte sig ordenligt overfor kvinder, selvom han nu ikke respekterede en eneste kvinde endnu. Trist, men sandt.
"Om forladelse, mit navn er Shade." Sagde han så, for så at række ud efter hendes ryg, til at kysse håndryggen blidt og roligt, som en gestus han gjorde hver gang hans øjne lagde sit blik på en smuk kvinde.

[Regina Herdeiro]

Hun havde været langt væk i musikken til at hun havde hørt ham komme eller fornemmet ham i nærheden, og selvom hun måske havde gjort det ville hun ikke have stoppet eftersom hun meget sjældent stoppede midt i et stykke musik. Så da hun endelig opdagede ham da han stod nær hende blev hendes ansigt neutralt og smilet forsvandt ret hutigt. "Det må være lidt af begge dele, har spillet siden jeg var 13 år gammel" svarede hun roligt på hans spørgsmål men kom alligevel til at smile en smule stille på grund af minderne omkring det selvom de ikke var særlig lykkelige men hun havde nu alligevel fået et godt liv på grund af det og så hendes særlige evne.
Da han rakte ud efter hendes hånd rykkede hun sig alligevel lidt bagud for at vise hun ikke ville have han kom tæt på hende, for hun stolede ikke på mænd selvom hendes forhold til dem var blevet mere afslappet som årene havde gået, så skulle de stadig ikke tro de kunne gøre med hende som de ville for hun var ikke nem at få med i seng, faktisk langt fra. "Mit navn er Regina, Dronning Drazillas nærmeste" præsentede hun sig roligt som da hun lige ville priotere at hun var nær ven af dronningen så hvis han prøvede på noget ville det ikke være særlig godt for ham.

[Deleted]

Et roligt forstående nik kom fra ham, som tegn på det var okay at hun trak sig tilbage, han trådte selv et skridt tilbage af ren respekt, eller noget i den stil da. Shade smilte stort da han hørte hvem hun var, han drejede kort til siden og lod sin krop dumpe bagud så den ramte muren, han stod roligt og så frem for sig. Kvinder var nogle sjove skabninger, men de var ens et sted, alle sammen.
"Jeg har hørt om Dem, men det er jo heller ikke helt uundgåeligt når man står en mægtig kvinde nær. Hvordan går det vores ædle dronning?" Spurgte han roligt, hendes udseende var specielt, ikke som mange af de kvinder han ofte valgte at bruge tid på. Shade var doven når det drejede sig om at få en kvinde med sig hjem, han elskede at kunne knipse med fingrene, fortrylle dem og derefter få dem lagt ned i løbet af en dags tid, måske blot en aften. At kæmpe for en kvinde var intet han gad, men derfor kunne han godt bruge tid på dem, men han regnede ikke med det som han gjorde med mange andre. Desuden, hende her virkede ikke som hans type, den lette type. Og hvad han havde hørt rundt omkring, så var hun heller ikke sådan. det gjorde hende ikke mindre interessant at bruge tid på og med, men han havde ikke det mål som han så ofte havde.

[Regina Herdeiro]

Hun sad stadig roligt og betragtede ham med violinen i skødet og de opmærksomme ravgule øjne imod ham da hun stadig var på vagt overfor ham, eftersom hun virkelig hadede når mænd forsøgte på noget, men var de ihærdige nok så endte det nu alligevel med at hun overgav sig til dem selvom hun fortrød sådan noget senere hen men det måtte hun jo bare tage med.
Det at folk havde hørt om hende var ikke mærkeligt for hun havde også været nær den gamle konge da han levede, hun havde jo nærmest været som en datter for ham selvom hun havde ønsket mere men den lille del kendte ingen til.
"Det går ikke som det burde, slottet er mørkt, kold og trist ligesom hendes hjerte, ikke som en forlovede kvinde burde have det" svarede hun roligt selvom hun måtte komme med et lille opgivende suk for det var jo ikke denne skæbne hun havde ønsket for Drazilla, tværtimod var det langt fra for det burde være en god ting at blive forlovet med en man holder af men dronningen virkede bare mere trist og ensom med tiden.

[Deleted]

Et sted morede det ham lidt at rygterne var sande, hun havde altså forlovede sig, det lignede bestemt ikke hende, for det hang ikke sammen med den person som Drazilla faktisk var. Shade rystede på hovedet med et stille smil, han forstod ikke at en så mægtig kvinde kunne tynge sig selv ned på den måde. Han havde aldrig set hende som en svag kvinde, og han ville bestemt ikke begynde nu. Mon der var noget der kunne gøres? Hun havde brug for sine frie tøjler som altid, dem han selv var så lykkelig at have. Men han kendte jo heller ikke hele historien, han havde hørt noget om et barn, men var ikke sikker på hvad det handlede om.
"Det gør mig ondt, jeg håber inderligt at det må vende igen." Sagde han roligt, uden for megen medfølelse og sødme, for det var ikke lige sådan han sagde tingene. Det gjorde ham oprigtigt ondt, men det var nu intet at flæbe over, kendte han deres dronning ret, så tog hun det i stiv arm i sidste ende og ville komme ovenpå igen. Solen muntrede ham nu lidt op, det betød at afgrøderne omkring fik den energi det skulle bruge til at vokse godt op og blive til en god høst i år. Det var jo vigtigt med mad på bordet ud over kød, selvom det nu smagte bedst af alt hvad der kunne være på en middagstallerken. Et lille grin kom fra ham, han så op mod hende med et svagt skævt smil.
"Hvis du vil gøre mig den glæde at spille for mig en dag, vil jeg betale dig godt. Du spiller dejligt." Sagde han så, bare for at ændre det triste emne, for vejret havde så meget andet at byde på.

[Regina Herdeiro]

Han havde måske ret, for i Reginas hoved burde Drazilla heller ikke have forlovet sig selvom hun godt kendte til reglerne, det så bedst ud at dronningen eller kongen var gift og regerede landet sammen med den de nu havde valgt. Kong Draco havde jo valgt en kvinde fra Nirelia og gifte sig med hende men de kunne vidst ikke klage over resultatet eftersom det jo blev til en anderledes dronning, men det krævede jo de var gift ellers ville det jo have været skønt at se de små betræde tronen en dag, men det kunne de jo desværre ikke.
Hun sukkede stille ”Det håber jeg også, har aldrig set hende så langt nede.. Men kan desværre ikke komme tæt nok på til at dræbe hendes forlovede” sagde hun en smule stille for hun havde med glæde dræbt Damian hvis hun kunne komme tæt nok på, desværre var han vampyr og han kendte allerede hendes duft fra et tidligere møde og han vidste udmærket at hun ikke var særlig vild med ham. Så hun måtte bare gøre som hun havde gjort i så mange år efterhånden, nemlig at stå i skyggerne og bare være der for hendes dronning når hun havde brug for det eller spille for hende om aftenen når hun ikke kunne sove. Noget der fik hende til at smile meget stille, for den dronning kunne være noget så stædig, nærmest som et lille barn der nægtede at sove uanset hvad man gjorde.
”du behøver ikke betale mig, det vil kun være mig en glæde at spille.” hendes stemme var rolig og mere blid for var der noget hun elskede så var det at spille på hendes violin, den eneste ting hun kunne gøre bedre end noget andet i hendes liv.

[Deleted]

Der var lidt fut i hende her, ligefrem at dræbe dronningen forlovede, tja hvis det hjalp Drazilla til at blive sig selv igen og blive glad. Men måske ville det være en ide at vente til de var blevet gift og havde fået lavet en arving. Shade smilte roligt, det var da godt at se hende lyse lidt op, han rømmede sig lidt og rettede på en tot der sad ude af kontrol.
"Vil du så spille for mig nu?" Spurgte han roligt, musik var noget han havde meget kær, selvom det var bedst foran hans pejs med hans elskede brændevin. Solen varmede hans ansigt, det var jo desværre ikke så meget man så til den, som han ønskede, det kunne ødelægge afgrøderne og det ville jo få landene til at være i nød igen, specielt farmerne. Shade prøvede så godt muligt at holde humøret oppe hos folk og få dem til at kæmpe mod vejret. Ikke alle var lige gode til at kæmpe for deres egen høst.

[Regina Herdeiro]

Hvis bare hun havde kunne skifte duft samtidig med at hun kunne skifte form, så havde det alt sammen været meget lettere men hun kunne jo ikke ændre duft, det var den eneste svaghed hun havde altså foruden hun stadig havde et hjerte. Men det var der jo desværre intet at gøre ved for hun nægtede også at give helt slip på det der gjorde hende som andre dødelig.
Hun gjorde et kort nik da han spurgte om hun ville spille nu, for det kunne hun ikke se noget dårligt i. "Noget specielt du ønsker at høre?" spurgte hun for det kunne være han havde noget specielt ønske til en melodi eller bare en bestemt genre som hun skulle spille for ham eftersom hun kunne spille alle mulige forskellige.

[Deleted]

Et eftertænksomt blik kom i hans øjne, han lod en hånd køre igennem håret og så lidt op med himlen med et smil.
"Noget muntert som passer til vejret i dag." Sagde han, der var intet som at nyde en god solskinsdag rigtigt. Selvom Shade kunne være et svin, en ufølsom klam stodder, så var han også en dyb og kærlig person, overfor dem han nu lige fandt det ok at være det for uden at vise tegn på svaghed. En ret spøjs person var han vel egentlig, men svagheden for kvinder var jo også stor og kvinder der spillede vidunderlig musik havde da en form for plads i hans hjerte. Shade endte med at sætte sig ned med bøjede ben og fødder mod jorden, han lænte hovede tilbage mod muren og så op mod den smukke himmel, klar til at nyde musikken som hun gerne ville spille for ham.

[Regina Herdeiro]

Et kort nik kom fra hende som om hun havde forstået før hun igen satte violinen på skulderen men også under hagen og begyndte lige så stille at spille. En glad melodi selvom den var stille til at starte med som en blid sommerbrise, sådan en som man altid ønskede på hede dage, og med tiden lød melodien som leg i solen, små børn der grinede og folk der bare hyggede sig, så en ret muntre melodi der fik Regina til at rejse sig på et tidspunkt og livligt at danse rundt i takt til musikken, så hendes kjole flavrede omkring hende og et smil fandtes på hendes læber, selvom hendes øjne var lukket fordi hun bare levede sig ind i musikken.

[Deleted]

Med et beundrende blik så han bare til, lyttede, mens liv dannede sig i hans ensomme bryst, han elskede musikken og endten kvinder eller musik skulle fylde tomrummet ud som hans kone havde efterladt ham. Døtrene var rimelig svære at bruge tid med, de var jo unge kvinder nu, uden interesse for deres gamle far. Et lille suk kom fra ham, han så frem for sig og drømmede sig lidt tilbage til deres latter, glade børnestemme, lyse klare toner, som klingede fint igennem luften i gårdspladsen eller i haven. Måske var det på tide at finde en fast kvinde, selvom ingen virkede gode nok og der var bare så mange at vælge imellem. Det var svært. Musikken fik ham dog til at smile, det gjorde ham glad at se en kvinde med så stor passion for musik, hvorfor havde han ikke mødt hende noget før, så mange smukke numre han kunne have haft hørt.

[Regina Herdeiro]

Kærligheden for musikken var ikke til at tage fejl af som hun dansede rundt til den glade melodi der indbød til leg og sjov i solen så meget at hun ikke en gang kunne lade være med at danse med, så legende og let på tæer som et frit barn. Det var dette liv hun elskede, livet som musiker og bare kunne gå sine egne vejne, men hun var bundet til slottet først som slave, så kriger lærling, så musiker ved siden af, for så at indtage en mindre moderlig figur for den unge Drazilla og senere blive en af hendes nærmeste venner som altid var der for hende når hun havde brug for det. Nok også en af grundene til at hun ikke var rejst nogen steder for at møde en mand som virkelig ville elske hende og ikke bare sige ting for at få hende med i seng.