Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jan 31, 2012 16:13:17 GMT 1
Alt ved hende virkede faktisk lidt fortryllende, han lagde hovedet på skrå og betragtede de røde kinder som hun så sødt forsøgte at gemme. Der var så mange ting han kunne sige, men han undlod det, for han ønskede ikke at blive for poetisk eller nærgående i ord. Som han sad her og nød et glad vin med en henrivende og dragende kvinde, lod han tankerne flyde frit. Shade lod enhver tanke som bare faldt ham ind, være dagdrømme, han havde det sjældent på denne måde med en anden person, men han var ikke godt nyt for nogen som helst kvinde der ønskede noget fast, for sådan var han bare ikke. Roligt drak han mere af sin vin, så ned i glasset og så op på hende igen. "Hvorfor får De det til at lyde som om det er noget forkert? Hvad jeg har set, så er De noget helt specielt. Men igen, så godt kende vi slet ikke hinanden, det vil dog være mig en fornøjelse at lære mere om Dem." Hans stemme havde denne blide charme med sig, som snoede sig rundt om hendes liv for at trække hende tættere på. Ikke særlig sødt, men han kunne ikke lade være og det var vel en svaghed fra hans side af. Arme kvinder havde jo forgabt sig i ham før og hjerter var blevet knust. Shade smilte til hende og havde det fantastisk med at sidde her og bruge aftenen på hende, gerne også en del af natten hvis tiden løb afsted med dem.
|
|
|
Post by Regina Herdeiro on Jan 31, 2012 19:29:25 GMT 1
Det begyndte at være lidt tydeligt at han var dagdrømmende, lidt ligesom hende selv men hendes gik mere i de baner omkring et fast forhold for det havde hun ikke haft i mange år, men igen hun kunne også bare godt bruge at have det rigtigt godt sammen med en for det havde hun heller ikke rigtigt nogen, for venner havde hun ikke mange af, fordi venneforholdet kunne ikke holde i særlig mange år af forskellige grunde blandt andet fordi hun var udødelig og det var de ikke altid, hvilket var en skam men der var jo ikke meget at gøre ved det. ”Nej så godt kender vi ikke hinanden endnu. De ved jo at første hånds indtryk kan ændre sig med tiden” svarede hun roligt stadig med lidt røde kinder men de forsvandt ikke så hurtigt igen men det gjorde vinen desværre for hun kunne ikke lade være, for hun var blevet lettere nervøs speciel fordi han var så fandens charmende at det gik i hjertet på hende, dog drak hun alligevel ikke særlig hurtigt men slurkene var lidt større før. Så han var egentlig ikke helt sød ved hende men lige nu gik hun dog med på tingene selvom det i sig selv kunne blive meget farligt for hende. ”Det minder mig om de har ikke sagt meget om dem selv” sagde hun smilende for hun mente ikke at han havde sagt nok om manden bag det charmende ydre.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Jan 31, 2012 23:12:28 GMT 1
Et eller andet sted kunne han slet ikke få nok af at se på hende, alle de ting han vidste indtil videre var perfekte og et sted satte han sig for at inden natten var omme skulle han finde mindst en fejl ved hende. Ingen var jo perfekte. Selv ikke ham, selvom det ville have været rart. Her var hyggeligt, ingen slagsmål som på de lokale kroer og ingen ludere i hjørnene som byder sig selv til den der villig til at betale højest. Tænk at købe en kvinde på den måde, når man kunne få dem med sig ganske gratis og gerne uden alle mulige sygdomme fra andre fremmede mænd. Han så lidt ned fra hendes ansigt og så på hendes hals, hendes hud så ganske blød ud, endnu en ting som mindede ham om hvor meget han som altid kunne savne en kvindekrop. Shade rystede let på hovedet som hun nævnte noget om ham, han så hende i øjnene og smilte svagt. "Der er ikke så meget at vide om mig, De ved allerede at jeg er greve. Tja, jeg har 3 døtre og en dejlig herregård som har været mit hjem alle de år jeg har levet. Det ville være mig en ære at vise Dem rundt en dag, hvis vores veje skulle krydses igen." Lød det roligt fra ham, han smilte charmerende og drak resten af sit glas, han vidste ikke hvorfor, men der var noget ved hende som et eller andet sted skræmte ham, på en god måde. En svær ting at forstille sig, men han havde det som aldrig før og nød virkelig sit selskab denne aften.
|
|
|
Post by Regina Herdeiro on Feb 4, 2012 16:33:40 GMT 1
Hun lod kort blikket glide væk fra ham for at se sig rundt i kroen fordi her var jo ret stille udover folk der snakkede, men den snak var ikke særlig høj, en tydelig forskel fra de kroer hun egentlig normalt kom på, ja når hun endelig kom på nogen for så tit var det nu ikke, eftersom hun jo ikke bevægede sig særlig meget uden for slottet, men i dag var hun dog glad for hun havde gjort det. Så blikket gled igen over på Shade mens et sødt smil spillede over hendes læber for hun var vidst ret heldig i dag, eftersom denne dag ikke kunne gå særlig meget bedre selvom hun var tæt på at forelske sig så ville hun stadig ikke give efter for det fordi hun først og fremmest ville have bevis på at følelserne var gengældt før hun kastede sig i med nogen som helst og Shade var tydeligt en charmør så hun ville nok aldrig få de ting gengældt, men det var også fint nok hun havde jo levet hele sit liv med et lykkeligt hjerte fordi hun aldrig rigtigt kunne få den mand som hendes hjerte valgte at banke for, hvilket også gjorde der blev lagt mere følelse i hendes musik når hun spillede. ”3 døtre?” spurgte hun i starten selvom stadig smilede sødt ”Så er de meget heldig, men hvis jeg må spørge hvor er børnenes mor henne af?” forsatte hun eftersom det jo ville være rart at vide om hun skulle gå med det samme eller om hun kunne tillade sig at blive her, for hun var meget modstander af utroskab og hun ville specielt ikke være den der splittede en familie ad, sådan noget kunne hun slet ikke bære.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Feb 5, 2012 20:07:11 GMT 1
Det var ikke fordi det var et ømt punkt at spørger indtil deres moder, men han kunne da godt savne at hele familien skulle have været samlet. Det var da tomt at vågne op til en stor seng når han havde delt den med hende og elsket de år de havd haft sammen. Livet gik vel sin gang uden og han havde haft mange elskere siden da, men ingen kvinde så unik som hende. Dog var Regina en meget interessant kvinde som han gerne ville lære af kende, for hun virkede utrolig dejlig og fornuftig. Desuden var det også vigtigt for hans døtre at få en kvinde at snakke med, for der var mange ting som piger ikke fortalte deres fædre. Der virkede en mor bedere. Fx. sex, det havde han aldrig nogensinde snakkede med dem om. Og tanken om at hans små engle skulle i seng med en mand var langt væk, for han kunne ikke holde tanken ud. Shade så roligt mod Regina og kom med et skævt smil, han lod glasset ramme sin læbe kort, men lod det sænke igen. ""Hun gik bort ved den sidste fødsel." Sagde han så lavmældt og hævede glasset op til munden for at tage en stor mundfuld, synke det langsomt og tage den med ro. Et lidt ømt punkt ville det vel altid været, for han havde jo været ligeglad med at hans kone kunne dø, han ville bare have en søn. Og et sted følte han at hun havde mistet livet fordi at han kun tænkte på arvinge.
|
|
|
Post by Regina Herdeiro on Feb 6, 2012 18:21:52 GMT 1
Det var måske et meget ømt punkt som hun var kommet ind på men hun ville jo gerne vide det, blot så hun var sikker på hun ikke ødelagde noget som helst, selvom, Shade jo var kendt for hans charme så havde hun aldrig rigtigt tænkt over det eftersom hun normalt havde været andre steder på slottet end hvor han ville have været. ”Det er jeg ked af at høre. Det er aldrig nemt at miste en man elsker højt” sagde hun oprigtigt medfølelsen for hun kendte udmærket til smerten med en man elskede utroligt højt. Hun tog hånden lidt frem for at tage om hans hånd hvis den lå på bordet, men det var mere for at vise at hun var der for ham, hvis han gerne ville snakke om det for hun kunne jo selv snakke med om det, selvom hun nu aldrig havde fået den mand som hun havde elsket højest af alle i denne verden men hans død havde stadig taget meget hårdt på hende, men hun havde taget hånd om den mands datter lige siden og været der for hende som en mor ville være for hendes datter, selvom de ikke var i familie med kød og blod. De ravgule betragtede ham lettere bedrøvet for så forstod hun jo bedre hvorfor denne mand gik ud med kvinder, det var fordi hans egen kone var død sikkert for mange år siden for så vidt hun vidste var børnene ikke helt små igen eller hun kunne gætte lidt til det fordi han kunne tillade sig at gå ud.
|
|
Deleted
Posts - 0
Likes -
Joined - January 1970
|
Post by Deleted on Feb 6, 2012 20:24:22 GMT 1
Hans hånd lå på bordet, og han nød at mærke hendes hånd over hans, det var sjovt at mærke omsorg, for det var ikke mange som fik det af vide. Selvom Shade var et svin, så var han ikke så stort et svin at han brugte sin kones død på at få kvinder med hjem. Det var for usselt, selv for ham. Roligt lod han sin anden hånd glide kort hen over hendes og tog så fat i glasset igen for at drikke lidt mere vin. Det var nu fantastisk at se en kvinde have alle disse fantastiske værdier i sig. "Sandt, men jeg vil ikke dvale i fortiden, det er så mange år tiden. Dengang var jeg jo en ung mand." Grinte han så lidt, smilte charmerende og blinkede til hende, som han trak sin hånd tilbage og kørte lidt med skuldrene, han var sjædent god til at sidde ned i længere tid. Derfor var kontorarbejde tit et mareridt uden en ridetur ind imellem, eller en tur ned for at træne lidt. Shade drak ud og stilte glasset lidt ind på bordet, tjeneren kiggede derhen, hvilket bare fik Shade til at ryste på hovedet, han havde fået nok for nu. Man kunne altid drikke mere senere og så måske noget andet end vin. En mand kom stakåndet ind på kroen, han gik hen til Shade med et brev i hånden, som han gav ham med et høfligt nik, mens han fik pusten igen. Roligt tog Shade brevet, åbnede det og læste, hans udtryk blev mere alvorligt. Han rejste sig, tog sin stok og gik hen ved siden af Regina's stol. Her gik han ned på knæ, tog hendes hånd og kyssede håndryggen blidt. "Der er opstået en nødsituation, De må have mig undskyldt. Jeg håber inderligt af hele mit hjerte vore veje krydses igen." Lød det roligt fra ham, han havde et blidt blik i øjnene, men det ændrede sig da han rejste sig, bukkede pænt og forlod kroen i al hast.
//out
|
|