Savnet men aldrig glemt

[Clarisa Nemay]

hun smilte let før hun tørrede øjnene mere og så mod rådgiveren. "Du skal lige gå op og hente papirene angående stillinger i hæren.. vi har fået en ny hærføre" hun rejste sig langsomt op idet hun sagde det, fik langsomt tørrede øjnene helt, stadig lidt skinnende øjne.
et lille nik kom fra rådgivern før han vendte blikket mod Kyu med et roligt blik, kiggede lidt op og ned af ham før han vendte sig om og gik ud.
Clary så roligt på Kyu før hun så mod døren. "Jeg må.. vel lige offentlig gøre det" langsomt trådte hun hen mod døren, prøvede at finde sin facade frem igen, kiggede let på ham, det ville jo sige han skulle være nær hende så meget som muligt også, han ville få et værelse på slottet helt for sig selv, for hun ville ikke bare slippe ham sådan nu. hun ville enda prøve at få nogen middage med ham så hun ikke skulle være så alene.

[Kyu Altius Dyonisos]

Han bemærkede det blik rådgiveren sendte ham, tjekkede ham ud. Men Kyu var både høj, bredskuldret og ret ung af udseende så mon ikke han var et godt valg? Især med den erfaring han havde på bagen som netop hærfører for et andet land? Han lod blikket stryge hen over manden da denne blot nikkede og forlod værelset. Dronningen rejste sig og han nikkede ganske roligt til hende og fulgte efter hende. At han for fremtiden ville bruge mere tid på slottet ville være så slemt.. men.. han havde en søster, så medmindre hun flyttede ind med ham ville han ikke have mulighed for dette. Hun ville naturligvis ikke bo der gratis, for hun kunne vel også få sig et arbejde. Han forlod værelset efter hende og folk blev straks opmærksomme.

[Clarisa Nemay]

hun gik roligt ud af det lille rum med ham i hælende på en måde. langsomt gik hun op mod sin trone og stillede sig. der var spænding overalt i salen, vagter, tjenestepiger og folk rundt omkring havde vendt opmærksomheden mod dem begge, der var snakken og mumlen. hun løftede roligt en hånd op for at få ro i salen og folk holdte langsomt op med at snakke.
"Kære borger i Nirelia, jeg har godt nyt til jer" der var stille igen folk havde tydeligvist øjnene på hende, og hun havde tydligvist fået alles opmærksomhed.
hun stod ganske roligt med et smil på læben. "I dag har vi fået os en ny hærføre, lad os alle sige velkommen til Kyu Altius Dynoisos" hun kendte hans navn, meget godt, måske fordi hun havde intresseret sig for det da hun var mindre.
Folk var stille før mange af dem so mod kyu da hun havde lavet en håndbevægelse mod ham, og så kom der klappen og hjulen fra folket.
hun vendte sig langsomt mod en tjenestepige. "Vil du være sød at gøre et værelse klar til ham.. og sørge for at alt er klar" smilte let til hende før hun så mod ham igen. rådgivern kom hurtigt ind med et dokument og ragte det over til hende, før hun så på det, han havde ikke skrevet noget endnu. hun smilte let før hun langsomt skrev Kyu's navn på papiret og derefter sin egen underskrift nedenunder. hun smilte let før hun langsomt viftede lidt med det så det kunne tøre og derefter ragte hun det over til Kyu.

[Kyu Altius Dyonisos]

Idet han stillede sig ved siden af hende og kun et mindre skridt bag hende lod han blikket glide rundt i salen hvor han en efter en fangede sine venners blikke i enkelte sekunder. Dronningen havde i mellemtiden fået bragt tavshed over forsamlingen og erklærede at der var gode nyheder. Han rankede sig i sin fulde højde, den beroligende og autoriter aura der fulgte med en paladin var pludselig blevet tydeligere og vakte nu mere opmærksomhed så kvinderne kastede ekstra blikke i hans retning og mændene måbede. Det var på ingen måde for at vise sig, men ganske enkelt for at indgyde en form for respekt og vise den sande styrke han besad. Den aura havde han med tiden lært at skjule, for ikke at vække sig opmærksomhed og falde i med mængden hvilket jo havde lykkedes i første omgang. Hans mænd blev opmærksomme og vidste nu at uanset hvad dronningen sagde så ville det omhandle ham. Dronningen fortsatte og erklærede at Nirelia havde fået en ny hærfører og så blev hans navn nævnt. Hans venner tabte alle underkæben, alle undtagen en af dem… hans nærmeste ven der blot smilede. Kyu så roligt på mængden uden så meget som at fortrække en mine. At hun kendte hans navn, hans fulde navn kom bag på ham og dog viste han intet tegn på overraskelse, dette måtte han spørge indtil…senere. Hans blik blev atter vendt ud mod folkemængden idet hun gjorde en håndbevægelse mod ham hvor han forsøgte at fange så mange folks blikke og bukkede hovedet i en respektfuld hilsen rettede ud mod alle. Da disse brød ud i glade tilråb smilede han skævt og bemærkede at hans venner havde rejst sig op og klappede glad med og fløjtede. Da hun vendte sig om mod en tjenestepige og bad hende gøre et værelse til ham trådte han tættere på og bøjede sig ned og lod læberne komme nærmere hendes øre ”Deres majestæt, de har allerede gjort rigeligt… men at bo på slottet kan jeg ikke… ikke… uden min søster” hviskede han lavt. Det ville ikke undre ham hvis hun blev vred for det var måske ikke sagt på den rigtige måde.

[Clarisa Nemay]

hun så blot roligt på ham da han nævnte det og viftede let med hånden, humøret var røget en anelse højere op. hun så roligt mod en anden tjenestepige og viftede hende hurtigt tættere på. "Gør et værelse klar til hærførens søster" hun vendte blikket mod ham med et smil, hvilket også sagde hun helst ikke ville lade ham forlade slottet, hvertfald ikke nu. han var jo lige blevet hærføre, og der var nok allerede meget at gøre for ham, hvertfald med de dovne vagter rundt omkring på slottet. hun vendte blikket mod de soldater hun ikke kendte, de så ud til at være med ham. hun kiggede let på ham igen. "Er det dine mænd?" hun ventede ikke rigtigt på noget svar, og dog hun fik bare opmærksomheden mod noget andet før hun viftede sin ene hånd mod en anden. "Vil de være sød at hente min broders sværd på mit værelse?" hun smilte let før hun langsomt vendte blikket mod Kyu igen.

[Kyu Altius Dyonisos]

Han så overraskede på hende men kommenteret det ikke. Hans søster ville nok få sig en overraskelse når hun hørte dette men forhåbentlig vil det kun glæde hende. Hun virkede glad, det gjorde ham selv kun glad hvor han ikke kommenteret noget men blot smilede skævt ”Tak Deres majestæt” svarede han med taknemlighed i stemmen. ”Ja det er mine mænd.. gode soldater og trofaste venner” svarede han idet hun spurgte indtil dem mens disse samlede sig og satte kursen hen imod dem. Da hun henvendte sig til en anden og bad denne hente hendes broders sværd så Kyu forundret ud men kommenteret ikke på dette. Han huskede tydeligt hendes broders sværd, han havde trodsalt set dem i hans besiddelse. Et smukt sværd. Hans mænd nåede i mellemtiden hen til dem. De bukkede for dronningen og smilede alle tydeligvis glade. ”Betyder det at vi atter er soldater..?” spurgte de henvendt til ham. Kyu smilede skævt ”Kun hvis I kan overkomme træningen” han holdt en hånd op idet en af dem skulle til at sige noget og Kyu fortsatte ”Klokken 5 ved træningsringen” sagde han, mændene sukkede men nikkede, bukkede atter for dronningen og skulle til at gå da han standsede sin nærmeste ven ”Gider du fortælle det til Lia… bed hende pakke vores ting og komme herop” han nikkede med et skævt smil og et drillende glimt i øjnene. Kyu greb fat om hans håndled og trak ham tættere på sig ”Og du holder fingrene fra hende” denne grinte og Kyu slap ham hvor han så sine mænd forlade salen. Med et suk vendte han blikket mod Clarisa.

[Clarisa Nemay]

hun havde stået ganske roligt og set til at disse soldater kom tætter på hende og Kyu, og med et lille grin overværede hun hvad der blev snakket om, meget menneskelige, mere end hun havde set det sidste stykke tid. hun sukkede let idet en tjener kom gående ind og hen mod dem, med svært pakket godt ind i stof. Clary smilte roligt før hun langsomt så på Kyu. "Du undre dig nok over at jeg kender dit navn.. Men du sagde det jo til Mattis.. Derfra har jeg det.. og her er noget til dig fra ham" hun gav et håndkast mod det inpakkede sværd der blev løftet en andelse op mod Kyu.
Clary smilte blot roligt selvom navnet gjorde ondt i hende.
hun vendte langsomt blikket rundt for at se ordenligt på folk der morede sig, og hyggede sig, familier begyndte at gå ud af døren. hun kiggede hurtigt på Kyu igen for at se hvad han sagde, selv prøvede hun at holde sig helt rolig.

indtil videre havde det været en meget anderledes begivenhed end Clary havde troet det ville blive, hun havde fået en hærføre og en gammel ven, og en hel masse nye soldater som var med ham. det hele begyndte at se en smule lyst ud for hendes land, måske var han hvad landet havde brug for, og mere til. han skulle også møde hendes veninde, dragen, eftersom mange af vagterne havde opgaven til at sørge for at ingen kom tæt på den drage. den var også mange gange inde i en stald bygget kun til den, mest fordi den aldrig forlod hendes side efter hun dengang redet den.

[Kyu Altius Dyonisos]

En meget menneskelig samtale var blevet fremført overfor dronningen, helt almindeligt og uden spændinger overhoved, en samtale der viste respekt fra hans mænds side og dog venskab, loyalitet, samhørlighed samt afslappethed. Han vendte dog opmærksomheden mod tjeneren der kom med sværdet og dog blev blikket vendt mod dronningen da denne henvendte sig til ham. Hendes ord fik ham til at smile en anelse, selvfølgelig havde Mattis nævnt hans fulde navn.. det tvivlede han ikke på.. men hvor mange gange siden Clarisa havde lært det uden ad? Hans navn var ikke just let, jo fornavnet men hverken mellemnavnet eller efternavnet var navne der lå helt almindeligt på tungen. Da hun dog tilføjede at sværdet var fra Mattis til ham blev hans øjne større og han så med forundring på tjeneren der trådte frem og holdt sværdet oppe. Kyu tøvede i få sekunder inden han rakte begge hænder op og tog imod stoffet hvori sværdet lå. Det var tungt, men ikke så tungt at det ville være helt umuligt at bruge. Forsigtigt fik han grebet om fæstet med den ene hånd og med lethed trukket stoffet der dækkede sværdet af med den anden hånd så den blanke overflade kom til syne. Et smil gled frem over Kyus læber, han kunne kende et værdifuldt sværd på flere meters afstand og at holde sådan et sværd mellem hænderne var skam noget stort. Han vendte dog blikket mod Clarisa efter at have kiggede nærmest hypnotiseret på sværdet ”Jeg forstår ikke… til mig? Hvorfor?” han forstod virkelig ikke hvorfor han af alle skulle have dette sværd.

[Clarisa Nemay]

hun grinte en anelse før hun langsomt satte sig ned på tronen igen og så mod ham. "Det er til dig, fordi min bror ville have to skulle have den.. han sagde du var vild med det sværd" hun så igen ud på folkene. som hun sad der på tronen og så ud på alle folkene kunne hun godt se der var noget der manglede. hun satte sig en smule ret op og så rundt før hun så mod porten ind til salen, stemmerne rundt om hende, familierne der hyggede sig. hun så langsomt mod nogen tjenestepiger der hurtigt kom hen til hende med det glas hun ikke havde drukket. langsomt tog hun det i sin hånd og tog en tår før hun så ud på familierne igen, idet porten blev åbnet og hendes forældre kom gående ind, hun havde skam inviteret dem, men de havde sagt de nok ikke kunne komme.
hun fik et lille smil på sine læber som langsomt formede sig større idet hun rejste sig op og begyndte at gå med hurtige skridt ned mod sine forældre

[Kyu Altius Dyonisos]

Hendes svar fik ham til at lyse op ”Selvfølgelig! Det sværd er meget mere værd end hvad man skulle tro.. Deres bror var ret god med dette våben og han forstod at vise dets skønhed” svarede han og strejfede bladet med en kærlig strøg. Han elskede sværd, og dette var et han havde forelskede sig i fra første blik, han havde dog aldrig troede at Mattis ville ønske han fik det. et mildt smil gled over hans læber mens han tænkte tilbage på de oplevelser han havde haft med hendes bror, de havde kendt hinanden i ret kort tid men var hurtigt blevet ret gode venner. ”Tak Deres majestæt, det betyder utrolig meget for mig… en gave jeg aldrig vil glemme” takkede han og bukkede høfligt for dronningen. Han rettede sig op og bemærkede at dronningens blik var rettet mod porten og hun rejste sig. Hans blik fulgte hendes og faldt uden besvær på hendes forældre. Disse var blevet ældre, men det tvivlede han jo heller ikke på… tabet af hendes bror havde nok ramt dem hårdt. Han flyttede sig ikke ud af stedet idet hun gik dem i møde og nøjes med at stille sig roligt ved hendes trone og betragte hende og forældrene.

[Clarisa Nemay]

Da hun var kommet ned til hendes forældre omfavnede hendes far hende hurtigt, knugede hende ind til sig før han slap hende, og så var det morens tur, selvom dette kram varede lidt længer fik hun også givet slip, men holdte nu sin datter ud fra sig som for at se hende ordenligt før et smil bredte sig på hendes læber og hun krammede hende igen.
Clary smilte bare roligt og lod sin mor kramme hende, hun elskede jo sin familie, så dette var et dejligt tidspunkt, når hendes mor og far endelig kom på besøg, ellers havde altid været hende der skulle komme til dem.

langsomt førte hun sine forældre op mod sin trone før hun så mod nogen tjenestefolk, hun havde end ikke behøvet at sige noget før der pluslig stod to ny stole deroppe.
Hendes far stoppede roligt op da de nåede op, så mod Kyu før et smil bredte sig på hans læber igen, holdte hånden frem for at give ham hånden hvorefter han ville sætte sig ned. moren nejede blot roligt før hun også satte sig ned, mest fordi hun ikke kunne stå så meget op mere, det var hendes mands arbejde at gøre det huslige til tider.

Clary så roligt mod Kyu endnu engang, han havde virkelig været glad for at få svædet, og hvad skulle hun bruge det til, hun kunne ikke få sig selv til at kæmpe med det, og så var det jo godt hendes bror netop havde valgt at give ham det. satte sig langsomt ned ved siden af sine forældre før et ordenligt brølen lød ude fra haven. hun sukkede let og rullede med øjnene før hun langsomt rejste sig op idet vagter og soldater løb ud fra salen.

[Kyu Altius Dyonisos]

Kyu så hen imod dem med et skævt smil. Clarisa virkede utrolig glad for at se sine forældre, var det mon deres første besøg på slottet? Måske! I så fald skulle måske komme mere på besøg. Men nu var det ikke hans job at være hendes hærfører ikke hendes rådgiver. Han fulgte dem med blikket idet de kom op imod tronen, han havde flyttet sig så tjenestefolkene kunne sætte de nye stole frem. Da de alle tre nåede op til tronen bukkede han høfligt for hendes far, da denne rakte ham hånden smilede han skævt og tog imod hans hånd i et fast og dog ganske blidt greb, lagde Kyu styrke i ville han højst sandsynligt brække nogle af hans knogler hvis ikke dem alle, det var bare en lille del af hans styrke.

Han vendte sig om mod hendes mor idet denne nejede hvor han bukkede høfligt, tog forsigtigt hendes hånd og plantede et overfladisk kys på hendes håndryg inden han hjalp hende ned at sidde. ”Virkelig godt at se Dem igen.. alle sammen” lød hans stemme ganske blid i en fin hilsen inden han blev afbrudt af dragen som fik ham til at vende blikket mod Clarisa. Det lød som om det store væsen var utilfreds, og vred. Han sukkede, hvem var dog dum nok til at gøre dragen vred?

[Clarisa Nemay]

Clary så roligt mod folkene. "ungår panik.. der er bare en der er lidt utilfreds.. " hun så mod sine forældre der kom med et lille grin før hun langsomt vendte blikket mod vagterne der fortsatte løb ud af døren. hun rystede på hovedet før hun løftede lidt op i kjolen før hun begyndte at løbe mod døren, hvis hun kendte vagterne godt nok, pegede de bare nogen spyd mod hende, hvilket nok gjorde hende mere sur.
Endnu et brølen kom ude fra, denne gang henne ved gården da vagterne pegede spydene mod dragen for at få hende tilbage, og ind i stalden der var beregnet til hende, hun brølede bare højere, mest for at sige de skulle sænke våbene, men der var kun en der, der kunne forstå hende.

Clary væltede ude på gangen da hun ikke rigtigt kunne løbe med højhælede sko, og stod lige på snuden ned i det hårde gulv, eller i det hele taget bare faldt. hvis hun ramte gulvet ville hun hvertfald få et ordenligt slag i hovedet da gulvet var lavet af mamor sten.

[Kyu Altius Dyonisos]

Han sukkede da vagterne bare løb ud og nok ophidsede mere end beroligede dragen. Var dragen overhoved farlig hvis man ikke skadede eller var den på tværs? Hans blik blev atter vendt mod Clarisa idet denne satte i løbet mod porten hvor han sukkede endnu engang, skyndte sig at spænde hendes broders sværd ved livet til sit eget sværd og satte i løb efter hende. Forskellen på hendes egen løb og hans egen var at han ikke blev tyngede af en kjole der gik i vejen for ham, og så var han både hurtigere og smidigere end hun var. Inden længe havde han hende atter for syne og han bemærkede da hun vaklede hvilket blot fik ham til at sætte farten op og gribe hende lige inden hun faldt. Det eneste han havde gjort var at gribe fat i hendes håndled og trække hende tilbage hvilket fik hendes snurrede rundt om trukket ind mod ham så de stod bryst mod bryst helt tætte på hinanden. Hans arm havde lagt sig rundt om hendes liv ”Er… er De kommet noget til?” spurgte han med et hypnotiseret blik i hendes øjne.

[Clarisa Nemay]

hun fik ærlig talt et lille chok ved at han bare hev fat i hende, men da han tilsymladende kun hjalp hede gjorde hun ikke rigtigt noget ved det. hun snurrede rundt og landede ind i hans arme, på en måde, hendes hænder lå på hans skuldre.
hun kiggede lidt ned til at starte med men så, så roligt ind i hans øjne, ligesom han så ind i hendes. langsomt, meget langsomt rystede hun på hovedet. "Jeg.. jeg er okay" hviskede hun let før hun langsomt fik en rødmen i kinderne, hun stod jo tæt ind til ham, og det var ham hun havde været lidt små lun på da hun var yngre.
Endnu et brøl kom fra dragen idet at hun lige havde svaret ham, lige nu ville hun dog ikke havde noget imod hvis det hele løste sig ud af det blå, men hun blev vel nok nød til at gå derud alligevel. hun så let på ham med et lille smil før hun langsomt vendte hovedet og så mod porten hvor man kunne se ud fordi døren var piv åben.
Dragen stod nu på to ben og var ifær med at kravle op på stalden der var blevet bygget til den, mens vagterne stadig holdte spydende op mod den.