Savnet men aldrig glemt

[Clarisa Nemay]

Solen stod højt på himlen og sneen faldt smukt udenfor, folk var ved at gøre klar til folkets vinterfest som Clarisa holdte til ære for de folk der sultede, de kunne komme op og få varmen, og derefter gå hjem med noget mad som hendes tjener havde lavet og pakket godt sammen.
Det var ikke en stor fest, snare en forsamling hvor folk kunne komme og få noget at spise.
Clary var iført en rød kjole hun havde haft på til ballet ved Drazilla og gik nu rundt ude i haven efterfulgt at to tjenestepiger der sørgede for at hun holdte varmen, for hun var godt pakket ind i pelse.
hun gik langsomt rundt mens hun så mod træerne og hvor blomsterne engang ville komme frem igen.

hun lukkede langsomt øjnene før hun viftede med hånden til at hun gerne ville være lidt alene, mest fordi denne dag mindede hende om hendes kære bror. hun satte sig langsomt på en af bænkene, stadig med lukkede øjne og tjenerne der stod lidt derfra, klar til at løbe hen til hende hvis hun manglede noget.
Det var helt uvant for hende, stadig efter et stykke tid, hun var dronning, hun skulle tænke på landet, men i denne årstid tænkte hun mere på sin bror som hun savnede.

[Kyu Altius Dyonisos]

Kyu havde sammen med sine mænd boede i byen i et stykke tid, mændene udførte arbejde her og der og det samme gjorde Kyu. De havde brug for arbejde for at kunne overleve for selvom de havde taget penge og ejendele med så var det ikke noget man kunne leve for resten af livet. Siden deres ankomst til Nirelia havde Kyu forsøgt at finde Mattis, han var taget tilbage til det sted han første gang havde mødt ham og søgt til hans hjem, på vej til hans hjem havde han dog fundet en grav ... med hans navn på. Dette havde da givet ham et chok, for fyren var helt ung og Kyu forstod ikke hvordan han kunne være død. Han havde med et tungt hjerte vendt sig bort og sat kursen tilbage mod byen. Her havde han hørt at dronningen af Nirelia holdt en slags gilde for de fattig som kunne komme og få noget mad. Hans mænd havde søgt derop, hans søster ligeledes, dels for at kigge sig omkring og dels for at få noget mad. Kyu havde fulgt med, dog mest for at se sig omkring hvilket havde ført ham rundt i haven som var ekstra bevogtet når folk kunne komme ind og ud. han var som altid bevæbnede, men i modsætning til sine venner – hvor nogle af dem også var paladiner – så var han ikke iført rustning, derimod let tøj og så sværdet der hang rundt om livet i sit bælte. Tøjet var enkelt, hvor underdelen var ganske almindelig løse bukser, overdelen var en lyseblå skjorter hvis tre øverste knapper var åbne så hans lyse bryst delvist var blottet. Hans venner gik rundt for sig selv, mens han selv tog sig en tur rundt om slottet i slotshaven. En lille del af haven var mindre bevogtet og der søgte han hen for at opdage at en tjener stod for sig selv og gloede på et specielt punkt. Han fulgte hans blik og blikket faldt på en kvinde der sad for sig selv, denne var iført en rød kjole, ganske klædelig og hun var da også et skønt syn. Kyu standsede og stak hænderne roligt i lommen hvor han roligt så på hende. Hans rolige drømmende øjne hvilede på hende, hovedet hvilede en anelse på skrå.

[Clarisa Nemay]

hun åbnede øjnene en anelse da der blev snakket til hende fra en af tjenerne der vovede at komme tæt på hende. hun så blot roligt på hende før hun fremtvang et smil.
langsomt rejste hun sig op, kiggede en smule hen på den nyankommende mand de havde fortalt havde kigget på hende.
hendes blik hvilede et øjeblik på ham før det gik op for hende hvem han var og kiggede hurtigt væk som dengang hun var lille, den lille generte pige der skjulte sig hver eneste gang hun fandt ud af at han stod sammen med hendes bror og snakkede.

hun så lidt på en af tjenestepigerne da hun åbnede munden. "Deres mejestæt, folket ønsker nok at se dem til denne fest.." hun lukkede dog hurtigt munden, troede måske hun havde gjort noget forkert.
"Tak.. Jeg kommer lige om lidt.. ville bare gerne mindes.." hun så langsomt mod denne mand igen idet tjenestepigerne farede om hende som fluer, ordnede hurtigt hendes hår og tøj mens de gjorde dette.

[Kyu Altius Dyonisos]

Som kvinden vendte blikket mod ham så han ganske roligt på hende. sidst han havde set hende havde hun været 13 år, hun havde forandret sig, og var blevet til en kvinde nu. Og af hvad han kunne se… ikke en almindelig kvinde. Han genkendte hende efter nogle sekunders observation og han så overraskede ud i nogle sekunder hvor han bemærkede at hun genkendte ham som hun tit havde gjort dengang hun var lille, så hun nu væk igen. Hans blik forlod hende kort for at glide om tjenestepigerne der sværmede om hende for at ordne håret og tøjet inden dronningen skulle stå overfor sit folk endnu engang. Hendes stemme nåede hans hørelse og han måtte styre sig for ikke at lade sig påvirke af hendes stemme som underligt nok syntes at ryge direkte til centralnervesystemet og vække alle hans sanser. En underlig følelse sneg sig ind i ham, en følelse som han ikke forstod men som ikke virkede helt ny alligevel. Han skyndte sig at skubbe den til side og fokusere på hende igen, hvor han trådte nærmere hen til hende, han havde kun taget et enkelt skridt da vagterne omringede ham med trukket våben. Han standsede og hånden strøg hen til sværdet per automatik men han faldt til ro idet han kom i tanke om at dette ikke var en kamp.

[Clarisa Nemay]

Et hvin kom fra en af tjenestepigerne idet vagterne havde trukket deres våben og pegede på ham med det. Clary selv kiggede hurtigt mod ham før hun så på vagterne. "Stop!" en af vagterne kiggede lidt undrende på hende før han vendte blikket mod ham igen.
et suk kom hurtigt fra Clary idet hun langsomt fik viftet tjenestepigerne af sig og var på vej mod mændene. "fjern våbene.. han er ikke farlig.." hun vendte sig langsomt mod en af vagterne. "hvis han ville dræbe mig havde han nok ikke stået og kigget først.. fjern våbene." hun vendte langsomt blikket mod Kyu igen før hun blev trukket lidt i fra pigerne om hende. "Deres mejestæt.. gæsterne"

hun nikkede lidt til en af pigerne, men blev stående og kiggede på denne mand som ikke havde ændret sig meget fra sidst hun så ham. hun vendte langsomt blikket rundt idet en gammel mand kom gående ud mod hende, en rådgiver som hjalp hende mens Hiro var borte, de havde stadig ikke fået noget afvide om hvor han var, og stadig var hun igang med at finde ud af det.
hun smilte let før hun kiggede på Kyu ud af øjnkrogen og tilbage på manden. "Jeg kommer nu.. " et smil bredte sig på hendes læber idet hun sagde dette.

[Kyu Altius Dyonisos]

Clarisa kom ham til undsætning og vagterne tøvede inden de fjernede deres våben. Så snart de havde flyttede sig, og hun stod overfor ham bukkede han høfligt for hende. Hun var trodsalt dronning, at han var ældre og at han kendte hende fra hun var en lille pige ændrede på intet, respekt var respekt og sådan var det. Hans læber skiltes idet han atter rettede sig op ”Det glæder mig at se Dem i god behold” lød hans mandelig stemme der dog var ganske rolig og uden at være alt for dyb men passende og helt uden raspen eller andet. den ene hånd hvilede på sværdfæstet, den anden hang slapt ned langs hans side. ”Jeg vil ikke opholde Dem, De har tydeligvis en del at se til” fortsatte han efter nogle sekunders tavshed. Hun var godt nok blevet ældre, ja hun var for pokker blevet en kvinde og det var helt underligt, for han havde slet ikke rigtigt snakkede med hende før, dels fordi han kun havde været hos dem i ganske kort tid, og for det andet fordi det havde føltes som om hun havde undgået ham hver gang eller set væk. Han bukkede atter for hende og gjorde mine til at trække sig for ikke at holde hende tilbage fra sit arbejde.

[Clarisa Nemay]

hun holdte hurtigt en hånd op som han ikke skulle gå, smilte let. "Hvad med et de gøre mig selvskab? jeg trænger til det" hun så let på nogen tjenestepiger der hurtigt begyndte at løbe, for nu skulle der jo stå en stol ved hendes når de kom ind i tronsalen, for når hun ville havde selvskab skulle de ikke sidde langt fra hende, men tæt på så hun kunne snakke med personen og høre, uden at skulle råbe op.

hun så let på ham ed et lille smil. "Jeg tror de har en masse at fortælle og omvendt" hun vendte sig lige så stille om, uden rigtigt at lade ham svare på netop det, da hun ikke ville lade ham gå som sådan, lang tid siden hun havde haft selvskab ude fra som sådan, hun så sine forældre sjælendt, og når hun gjorde var det kun ganske kort.
hun tænkte let tilbage på hvordan det ville havde været hvis hun aldrig havde fået den stav, og hvordan livet så ville havde været den dag idag.

[Kyu Altius Dyonisos]

Han standsede idet hun holdt hånden op og spurgte om han ville gøre hende selskab. Han smilede sit sædvanlig charmerende smil og nikkede et enkelt nik i en form for buk, hvis hun ønskede selskab så ville han da absolut ikke sige nej. Hendes næste ord og da hun derefter vendte sig om smilede han et skævt smil og kom op på siden af hende, hvor han som enhver anden gentleman gav hende armen så han kunne føre hende rundt i haven. Hun måtte da føle sig ret ensom sådan et sted, især når hun var født og opvokset i helt andre rammer. Men hun klarede det ret godt, og siden hans ankomst til Nirelia havde han da ikke hørt andet end godt om hende og folket så ud til at være glade for deres dronning hvilket vel var det vigtigste. ”Hvor lang tid siden blev De dronning?” spurgte han ganske roligt og førte hende hen mod menneskemængden ikke langt fra dem.

[Clarisa Nemay]

hun så let på ham før hunn tog hans arm da han tilbød hende den. hun så lidt frem for sig før hun løftede på i kjolen med den frie hånd. "Det er et stykke tid siden.. har ikke rigtigt talt tiden.. det minder mig bare om hvornår mit liv ændrede sig" hun sukkede let før hun nikkede til nogen adlige folk der kom tætter på og bukkede for hende, ikke fordi hun kendte dem, men af ren høflighed. hun så lidt på Kyu med et smil. "Indtil videre har det været som et fængsel for mig" hun sukkede let før hun kiggede lige ud igen.

hun kiggede rundt og fik hurtigt øje på nogen folk der så ud til at nyde aftenen med at have en familie samltet med børn og voksne.
et smil kom frem på hendes læber, det var et syn hun gerne ville se mere af, en familie med kærlighed som den hun lige havde set.
hun så roligt mod Kyu igen, ventede på andre spørgsmål hvis han da stillede nogen.

[Kyu Altius Dyonisos]

Han lyttede til hendes musikalske stemme som måtte rive i ham ved hvert ord der forlod hendes læber. Hans yder virkede ganske rolig, og han så slet ikke ud til at være påvirkede men inden i var det som en kamp og viljestyrke. Hvad gik der dog af ham? Han var nok bare træt, og så savnede han måske kvindeligt selskab? Han fokuseret på ordenes mening og nikkede ganske roligt hvor han kort så hen imod hende ved det sidste hun tilføjet. Det kunne han godt forstå, hun havde nok ikke samme frihed som hun havde haft før og desuden var hun nok overdyngede af pligter. ”Det er et ansvar De bærer, en tung byrde.. at styre er et land er på ingen måde let, og det er vist heller ikke meningen at det skal være let” svarede han ganske mildt.

Hans blik gled rundt og han nikkede til folk i små hilsner idet de så undrende på ham. han forstod godt at folk undrede sig, for hans udseende var slet ikke typisk hverken for Nirelia eller Darkila så de kunne vel godt se at han var udlænding. Han bemærkede smilede over hendes læber og fulgte hendes blik hen til den lykkelige familie hvor et smil ligeledes gled frem over hans læber. Hans blik gled atter hen over hende og det milde smil gled atter frem ”Jeg.. var forbi Deres hjem. Det er måske ikke det rette øjeblik, men jeg kondoler for deres tab” sagde han og mente med hensyn til Mattis.

[Clarisa Nemay]

hun havde slet ikk ventet at det ville komme så ordene kom som et chok for hende og hun stoppede op før hu langsomt så mod ham, havde han virkelig sagt han kondolerede? hun fik derefter et lille smil over hendes læber. "Tak" hun smilte let rundt igen efter, knugede en anelse om hans arm som om han ikke måtte forlade hende.
"Jo. Det er et stort ansvar.. Og det er hårdt.. især nu hvor jeg nærmest bare venter på at murene lukker sig om mig." hun lukkede øjnene lige så stille et øjeblik, ville han mon spørge ind til det?

De nåede langsomt hen til døren ind til det store rum hvor maden var stillet frem i store mængder. hun sukkede let før hun langsomt førte an op til to stole der var stillet frem til dem begge. itakt med at de gik mod stolene kom der tjeneste folk randene om dem begge, hvis de skulle tage noget fra dem. vagterne gik også tæt på dem hele tiden, der manglede vagter efter det sidste angrab på folket, men det var kommet godt op igen, men allerede nu var det på vej ned, hun gjorde virkelig hvad hun kunne for sit folk, og denne krig der kunne bryde ud når som helt gjorde det ikke bedre.

[Kyu Altius Dyonisos]

Hvorfor skulle han ikke kondolere for hendes tab? Mattis havde været en ret flink og imødekommende ung mand og Kyu havde syntes ret godt om ham. Desuden ville sådan et tab være stort selv hvis der var strid i familien, men det tvivlede han nu at der havde været mellem Clarisa og Mattis, i hvert fald havde Kyu ikke bemærkede noget i den korte tid han opholdt sig hos dem. Da hun smilede og takket ham, smilede han sit sædvanlig smil tilbage og nikkede en enkel gang med hovedet som tegn til at det da intet betød. Han fornemmede hvordan hun knugede om hans arm og måtte kort sende hende et forundret blik, han endte dog med at smile endnu engang og lade den anden hånd blidt lægge sig over hendes nærmest som en forsikring om at han var lige ved hendes side. Det var nok fordi han mindede hende om Mattis at hun ønskede hans nærhed? Eller måske fordi han intet havde med slottet og hendes nuværende position at gøre, og var en del af hendes gamle liv? Han var ikke sikker.

Hendes næste ord måtte få ham til at se forundret og spørgende på hende, hvad mente hun dog med det. ”Undskyld, men jeg tror ikke jeg forstår hvad De mener?” svarede han med en bekymret og spørgende tone. det lød da slet ikke godt at hun havde det sådan, nogen måtte da kunne gøre noget ved det. Han førte hende roligt ind i salen og sammen satte de kurs mod de to stole der var sat frem til dem. folk kiggede på dem, eller rettere på deres dronning. Kyu selv lod blikket glide rundt og snart faldt det på fire af hans venner, disse så morende til og en af dem blinkede mens den anden fløjtede drillende. Han smilede skævt og fortsatte mod stolene hvor han først hjalp Clarisa ned at sidde inden han selv satte sig ved hendes side.

[Clarisa Nemay]

hun så let mod disse mænd da der blev fløjtet før hun så mod Kyu med et lille smil, havde ikke rigtigt sagt noget resten af den korte tur derind. langsomt kom hun ned af sidde på stolen og lagde hænderne på armlændene, kiggede rundt på de mange mennesker, ventede lidt på at han ville tage plads og at folket ville blive stille rundt omkring før hun langsomt så mod dørene, folk kom stadig ind, og nogen stillede sig for at kigge op på hende.
Med et kom et brøl ude fra gårdspladsen, hvilket fik folk til at kigge rundt og nogen vagter skyndte sig hen til vinduet bag Clary for at åbne det inden det blev smadret.
En drage kom flyvende rundt om slottet og landede roligt nær vinduet, meget utåldmodigt. stak sit store hoved ind af vinduet og hen mod clary der bare sad stille.
Der var helt stille et stykke tid før hun langsomt rejste sig igen.
"Jeg vil gerne byde jer alle velkommen til denne lille, eller ret store forsamling.. Jeg ved mange af jer har sprøgsmål, og enda ting i gerne vil have svar på.. med dette vil jeg gerne bede jer snakke med min rådgiver" hun lavede et kast med hånden i retningen af den gamle mand. "Ikke fordi han skal tage hele ansvaret, men fordi han vil skrive dette ned og komme til mig med tingene" hun nikkede roligt til disse mennesker før hun langsomt så mod tjenerne og nikkede før hun så mod folket igen. "Når i engang vil trække jer tilbage vil mine tjenere stå ude for porten og tilbyde hver en familie en stor kurv med mad, til disse hårde tider.. Velbekommen" hun satte sig langsomt ned igen idet folket klappede lidt af hendes tale, hun var ikke vant til det, også en grund til at rådgivern trådte til det meste af tiden til hun kunne komme ind i det.

hun vendte blikket mod Kyu igen med et lille smil. "Jeg mener.. Siden jeg blev dronning har der ikke været andet end problemer.. min største fejl var måske.. som du nok har hørt.. ladet mig overgive til Drazilla" hun sukkede før hun så mod folket, lod hendes stemme blive lavere så hun var sikker på ingen andre hørte hende. "At blive tvunget i et ægteskab er ikke noget jeg bryder mig om" sukkede let før hun langsomt så rundt på disse mennesker der snakkede og pjattede.

[Kyu Altius Dyonisos]

Hans venner og soldater drillede ham bare og de vidste han kunne tage det for det var jo ikke nyt. Kyu var en rolig mand, der skulle meget til inden han lod sig påvirke eller ophidse i det hele taget alligevel kunne det ske hvis man trykkede på de ømme punkter, men den skulle man jo kende inden det kunne ske. Han nøjes blot med at smile skævt til disse og vende blikket mod Clarisa for at se hendes reaktion, hun smilede bare, godt at hun ikke tog det personligt. Idet han havde hjulpet hende ned at sidde og selv havde sat sig lød der et brøl der med det samme fik hans venner skubbede på benene og hænderne på deres våben, det var tydeligt at disse var trænede for de stod alle opmærksomt og en enkelt kastede et blik hen imod ham hvor han roligt holdt den ene hånd oppe som tegn til at de ikke skulle gøre noget. Da vinduet blev åbnede og dragen stak hovedet ind måtte Kyu se på den med store øjne, det var ikke hver dag man så disse prægtige væsner men denne var tydeligvis en ven af dronningen. Da Clarisa rejste sig fulgte han hendes eksempel af respekt og høflighed og stillede sig roligt ved siden af hende. Han nikkede til sine mænd, disse satte sig ned igen.

Kyus blik gled rundt idet Clarisa snakkede, og selvom han lyttede opmærksomt til hendes ord og uden besvær kunne høre at dette endnu ikke var noget hun var van til at gøre, altså at holde taler, så syntes han at hun klarede det fint. Hans trænet blik spottede enkelte folk der kunne være spioner, men han sagde intet. Han kunne tage fejl, især når han var ny i dette land og ikke hørte til der. mens Clarisa snakkede færdigt og folk klappede og hujede af glæde over nyheden om mere mad de kunne få med hjem vendte han blikket mod vagterne der så ret så anspændte ud, det forstod han udmærket, med sådan en forsamling var det ikke just let at beskytte dronningen. Han hjalp atter Clarisa ned at sidde og tog atter plads ved hendes side. Hun havde ikke svarede på hans spørgsmål tidligere, men gjorde det nu hvor han igen havde hendes opmærksomhed. Han havde hørt at hun havde været ret eftergiven og ladet Drazilla få en del indflydelse over hende, ingen god træk når fjenden var som Darkila. Han nikkede dog uden at svar til det første, det andet fik ham til at hæve det ene bryn. Han forstod godt at hun ikke brød sig om at blive tvunget ind i et ægteskab, hvem gjorde overhoved? Og han vidste udmærket hvordan hun måtte have det, hans egen søster havde været tæt på at blive tvunget ind i et ægteskab, af hans eget lands korrupte konge. ”Jeg ved udmærket hvordan De må have det, hvad har De så i sinde at gøre? Gifte dem med den mand Drazilla finder til Dem?” om de havde fået det ordnet og at det var løst anede han ikke, han gik ganske enkelt udefra at hun stadig var tvunget til at gifte sig.

[Clarisa Nemay]

hun sukkede let før hun så på nogen tjenere der langsomt kom gående hen mod dem begge med fade fyldt med mad, og en anden kom gående med en sæk fyldt med kød til dragen, dog skulle de ikke for tæt på denne smukke skabning. sækken blev smidt til dragen og maden blev bragt hen til kyu og Clary. Clary fik som altid først fordi hun var dronning, selvom det var noget hun ikke ville have. hun så let på ham med et lille smil før hun så på maden. "Jeg må vel bare finde mig i det.. for landets skyld.. Jeg har ikke råd til at forsvare landet.. så mange folk har jeg mistet" hun sukkede før hun langsomt tog gafflen og tog en bid af noget kød.
Dragen bag hende havde allerede taget sækken og stukket hovedet ned i den, spiste grådigt før den langsomt kiggede på Clary.
hun vendte sig om med det samme efter den havde lavet nogen brummende lyde. "Hey! det der vil jeg ikke høre.. vi var blevet enige om at du ikke skulle gøre noget.." hun holdte en finger mod dragen et kort øjeblik før hun så på Kyu igen med et lille smil