Arbejd abejd!!!

[Mario "Storhammer" Lucifer]

Det var hen af eftermiddagen, solen var allerede begyndt at stå lavt på den klare himmel. Det var stadig koldt udenfor. Det var som om vinteren stadig prøvede at klamre sig til verden, i et tavst, og ondskabsfuldt håb om at opsluge verdenen. Ud af dobbelt døren til smedjen kunne man skimte træerne i det fjerne. De var ved at få grønne knopper, kunne man lige skimte. Jo det var sandelig blevet forår i Frontlera. Selv fuglene var begyndte at synge udenfor, og lyste med deres klare stemmer dagen lidt mere op, og gjorde kulden lidt lettere at håndtere.
I ved ambolten, i den mørke smedje, stod Mario og svingede den store smede hammer ned med det, der allerede var ved et ligne et plovskær. Hans voldsomme slag fyldte landsbyen med en konstant larm, men der var ikke nogen af indbyggerne der havde noget imod den, for smedjen var en af de forretninger der trak fremmede, og dermed penge, til Frontlera. Men lige nu var det forår, og der var ikke kommet mange rejsende til endnu. Det var reperations arbejde Mario var i gang med, og selvom, at det ikke var lige så underholdene som at smede sværd eller rustninger, eller lige så krævende som at lave smykker, så var det alligevel et nødvendigt arbejde, for byen havde brug gode plovskær, der kun hjælpe dem med at vende markerne, og lave de gode render som vandet kunne løbe væk i. Plovskæret var ved at blive mørkt igen, så Mario lagde det ind i ilden med en tilfreds mine og tog et andet skær ud og begyndte atter den trivielle procedure med at får det banket i form. Mario rettede sig hop og strakte ryggen ud, mens han kort nød udsigten fra døren ind til smedjen. Lænet op af en væg ikke så langt fra ham stod den store forhammer, der havde givet ham hans tilnavn. Det var den han ville ty til hvis der blev problemer i nærheden. Synet af det store våben, var som regel nok til at dæmpe de fleste gemytter.

[Sol Angelika]

Hele vinteren havde hun brygget eliksirer i Shios hjem i skoven, så nu hvor det var ved at blive lysere igen så betød det at hun skulle ud fra hendes ”hi” og begynde at sælge hendes eliksirer til de steder hun normalt gjorde og måske til fremmed under hendes mange rejser for at samle og sælge alt efter bestillingerne selvfølgelig. Men først måtte hun få repareret den gryde som hun lavede eliksirerne i for ellers ville hun ikke kunne lave særlig meget mere, eftersom håndtaget var fået i stykker og den havde fået nogle buler som lige skulle rettes ud og måske skulle den ene fod på den også lige rettes så den ville kunne stå ordentligt uden hun skulle have en sten nedenunder for at holde den oppe.
Så nu kom hun gående ud af skoven til den nærmeste smed, med gryden i begge hænder og en taske med eliksirer samt små krukker og nogle penge i tilfælde af hun ikke ville kunne bytte sig til reparationen. Den mørke grønne kappe trængte nu også til nogle små reparationer men det ville hun kunne klare hvis hun fik fat i noget tråd så den behøvede hun ikke ofre særlig mange penge på og lige nu fungerede den jo stadig helt fint ligesom den mørke grønne kjole hun havde inden under. Dog skulle hendes vinter støvler skulle vidst også til skomageren eller måske skrædderen ? det måtte hun tage sig af på et andet tidspunkt for det hastede ikke ligefrem så meget som gryden gjorde.
Langsomt nærmede hun sig smeden med det lange hår hængene løst så det bevægede sig for hver skridt hun tog. Men det varede nu heller ikke længe før hun var ved smeden eftersom hendes langsomme skridt nok var hurtige for andre, nu ikke noget hun tænkte over. ”Har du tid til at lave min gryde?” spurgte hun roligt, med en blid stemme som en sommerbrise, da hun var nået hen til den åbne dør, og de gule øjne så ind for at se om smeden egentlig var der, men det tog hun nærmest som en selvfølge at han var.

[Mario "Storhammer" Lucifer]

Mario så op da kvinden begyndte at tale. "Selvfølgelig kan jeg det" Sagde han med et bredt smil og smed det plovskær han stod med ned i en spand vand, der øjeblikkeligt begyndte at syde. Op af en anden spand tog han en våd klud som han brugte til at tørre de sorte hænder af med. Da han havde fået vasket hænderne og ansigtet, gik han hen til hende og tog roligt imod gryden, som han undersøgte grundigt. "Det er da en ældre sag det her" sagde han muntert "Hvis jeg skal være helt ærlig kan du lige så godt købe en ny gryde, det vil være billigere i længden." Mario vendte og drejede gryden lidt mere "Og den her fod skal skiftes helt ud. Men hvis du ikke vil have den skiftet ud lige nu, så skal jeg nok se på den, lige om lidt. I mellemtiden kan du jo se om der er en gryde derhenne, som du heller ville have." Mario pegede, med hovedet, hen mod et reolsystem, hvor der stod en masse gryder, opdelt i størrelse, mens han satte Sols gryde fra sig og trak plovskæret op af vandet, og begyndte at slibe det til med grovfilen. Da skæret var tilpas skarpt til at kun skære igennem rødder og jord smed han det i en efterhånden stor bunke, der lagde i et hjørne af smedjen. "Vil du have et krus øl" spurgte han høfligt sol, da han gik hen til en stor tønde ved døren ind til huset. "Bare rolig, det er ikke stærkt" lo han og fyldte et krus op med den gyldne væske og tog en ordenlig slurk. Det var varmt inde i den mørke smedje, og det var et hårdt arbejde at skulle banke jerne og stål i form. I et par store mundfulde tømte han det store krus og smækkede med tungen og udstødte et saligt "Ahh" som tegn på at det gjorde godt.

[Sol Angelika]

Sol stod roligt og betragtede ham som han tog fra hende men det betød også bare at hendes byrde blev lettet så hun kunne slappe mere af og smile skævt til ham. ”Jeg har haft den gryde i 20 år efterhånden, den fungere da stadig godt” svarede hun roligt for hun mente selv den fungerede udmærket når den havde gjort det så længe og kun blevet repareret få gange fordi hun passede ret godt på den, hvis hun selv skulle sige det. ”Jeg har ikke råd til en ny gryde, så fiks du hellere den her” dette var selvfølgelig løgn for hun havde faktisk rigeligt penge gemt af vejen men jo billigere hun kunne få det jo bedre for hende selv. Hun sagde dog ikke nej til hans forslag og trådte ind i smedjen for at gå hen til hans reolsystem og kigge på de gryder der nu var, måske var det alligevel praktisk at få en ny ellers måtte hun bare tage den gryde som egentlig tilhørte Shio for den dreng kom alligevel ikke hjem mere så hun kunne vel lige så godt se huset som hendes eget.
Da han tilbød hende øl så hun lettere undrende på ham ”Jeg drikker ikke sådan noget. Fortrækker enten vand eller noget der er stærkere end dødeligs øl” svarede hun mere roligt selvom det ikke ligefrem interesserede hende at drikke sådan noget til trods for her egentlig var ret varmt men igen hun tænkte ikke meget over det for når hun lavede eliksirer blev det også ret varmt, dog ikke så varmt som der var lige her.

[Mario "Storhammer" Lucifer]

"Det bestemmer du selv" Sagde han og stilte kruset fra sig. "Vandet fra brønden skal koges før jeg har lyst til at drikke det, men kogt, og så afkølet vand, smager ikke altid lige godt, derfor brygger jeg som regel øl ud af det i stedet for." Mario gik hen til ambolten og samlede gryden op. "nå jeg kan da starte med at lave et håndtag til den" sagde han muntert og fandt en tynd jernstang frem i den passende længde. Han lagde den ind i essen, og begyndte at drive blæsebælgen så varm atter begyndte at bølge ud i rummet. Mario havde bar overkrop, bortset fra det slidte læderforklæde, som beskyttede ham mod gnister fra essen og ambolden. "Kan du så komme ud møg tæve!" råbte han da en hund kom luskene ind af døren i søgen efter noget spise ligt, og Mario, som ikke var så vild med nabo hundene, smed irriteret en sten efter den. Hunden pev og trak sig væk med halen mellem benen. "Forbandede møgkræ" mumlede han irriteret, for det var ikke første gang at hunden havde været inde uden at få lov. Med en vred mine trak han jern stangen ud af ildetn og begyndte at banke enderne tyndere, og derfter at snog den, mest for syns skyld. Til sidst lavede han en lille løkke på midten af den, som kun bruges til at sætte en krog i. Da hanken var færdig satte han den ind i de huller der var beregnet til det, og bankede enderne flade, så de ikke røg ud. Hele arbejdet tog ikke særligt langt tid, og da han var færdig smed han gryden ned i den store spand vand, så den kunne køle ned. "var der ellers andet frøken" spurgte han høfligt

[Sol Angelika]

Hun kommenterede ikke at han selv lavede øllet, for der var da mange som gjorde det mens andre mente at kroernes smagte bedre eller måske farmers men det kom jo an på ens smagssag, for hendes var mere kræsen i det end så mange andres men hun var heller ikke ligefrem dødelig og ønskede ikke at ødelægge hendes smagsløg. Igen så hun gryderne for måske ville det være praktisk hvis hun kunne finde en lille en i passende størrelse som hun kunne bruge til nogle af de eliksirer der lugtede mere fælt og hun normalt var nødt til at gå uden for når hun skulle lave det, bare så hun kunne være i huset efter uden at blive halv kvalt ved den lugt.
Da han begyndte at varme mere op blev det alligevel lidt for varmt så hun valgte at stille tasken på gulvet og smide hendes kappe oven på den, eftersom det altid kunne vaskes hvis det blev beskidt. Men efter lod hun ikke blikket vandre over gryderne men over de andre ting der fandtes her i smedjen for det kunne jo ske hun kunne finde noget interessant herinde alligevel, selvom hun tvivlede på det. Hunden der havde lusket sig ind fik kun et kort blik for han jagede den jo ud igen ved at smide en sten, hvilket hun ikke kommenterede for der var ingen grund til det eftersom hun selv jagede dyr væk ind i mellem eller rettere nogle slog hun dog ihjel hvis de blev ved med at komme flere gange for hun gad virkelig ikke spilde for meget tid på det. Efter hunden var væk bevægede hun sig igen rundt i smedjen for at se på tingene, nogle tog hun endda op for at betragte dem nærmere.
”Tja du kan vel slibe min urtekniv, den er blevet en smule svag her i vinters” sagde hun roligt for han kunne da sagtens være behjælpeligt med mere, så hun tog en lille urtekniv ud fra en fold i hendes kjole lige over hendes mave, måske ikke det bedste sted at have den men så havde hun den altid lige i nærheden.

[Mario "Storhammer" Lucifer]

Mario tog i mod den lille kniv. Han nikkede anerkendende, for den så ud til at være a en udemærket kvalitet, og gik hen til den store slibe sten. "Det burde ikke tage så lang tid." sagde han med et smil. og smed forklædet, for det behøvede han ikke at have på nu. Hans brede overkrop glinsede af sved fra varmen, og arbejdet. Med erfarne rolige bevægelser fik han hurtigt skærpet den lille dolk, så den med lethed kunne skære urter over. Da han var færdig rækte han kniven til Sol med et muntert smil."Værsgo frøken, var det alt" Hun var, når han nu så ordenligt på hende, egentlig en ganske køn kvinde. Mario rystede hurtigt tankerne væk og gik hen og samlede sit forklæde op og tog det på "Det er et godt vejr i dag" sagde i mangel på bedre at sige.

[Sol Angelika]

Da han gik væk fra hende fulgte hun ham roligt med øjne, selvom hun studerede ham nu mere da han smed forklædet for han så jo ganske godt ud herinde, men hun rystede bare på hovedet for det måtte bare være hendes tanker der spillede hende et pus, nu hvor det egentlig var længe siden hun havde drukket eliksiren der førte hende til den eneste rigtige mand også selvom han bare var i hendes hoved, men omgivelserne mindede hende da om det sted hun plejede at mødes med ham. Denne varme, lyset og en masse ild.
Så hun så igen væk efter hun havde rystet på hovedet og gav sig bare til at betragte de andre ting indtil han kom og afleverede hendes urtekniv igen som hun roligt tog imod og satte den på plads, for hun regnede med at han havde styr på det. ”Tja det ligger da op til en varm sommer” sagde hun roligt med et skævt smil for hun kunne godt bruge en varm sommer så der ville være en masse ingredienser som hun kunne indsamle. ”Hvor meget skal jeg egentlig af med for det her?”

[Mario "Storhammer" Lucifer]

Han smilede og samlede gryden op fra vandet og rettede foden tilbage med nogle enkelte hammerslag. "40 sølvmynter skulle kunne gøre det." sagde han med muntert og rakte hende gryden. "Det burde da være til at overkomme" sagde han med et drillende smil. Han gik hen i essen, og trak i en kæde, og langsomt gled, hvad der bedst kunne beskrives som en jernklokke, Han satte den over essen og åbnede nogle huller så der kunne komme luft ned til ilden, så den ikke gik ud. Klokken var endnu en af hans små opfindelser. Den lukkede ilden inde og sørgede for at det ikke blev alt alt for varmt i smedjen, når essen ikke var i brug. Han gang hammer og tang på plads og børstede forklædet af før han tog det af og tog en en hvid ren skjorte på "Undskyld min uhøflighed, jeg glemte helt at spørge om dit navn." sagde han mens han lukkede skjorten. Mario var ikke ved at lukke smedjen, men da der ikke var mere arbejde lige nu så kunne han vel lige så godt tage noget frokost, og få noget frisk luft. Han gik hen til den store forhammer og hængte behændigt op på væggen. Hammeren var stor, så stor at de fleste mænd var nød til at bruge to hænder for at håndtere den, men Mario havde øvelse, og han var stærk, så han kunne næsten bruge den med den ene hånd på ryggen.

[Sol Angelika]

”Det er mere end hvad jeg får for mit arbejde.. Så kan vi lave en byttehandel i stedet?” spurgte hun roligt selvom det igen ikke var helt sandt for nogle af hendes eliksirer var faktisk ret dyre så de kostede mere, men hun brugte jo også en del penge på at købe eliksirflasker og nogle ingredienser selvom hun samlede de fleste udover de få hun ikke kunne skaffe på den ø som hun måtte få fra Black Mark eller Barisia, så helt billige var de jo heller ikke.
Da han begyndte at skifte tøj så hun på ham ud af øjenkrogen, meget diskret men hun kunne nu heller ikke lade være med det, for han havde lidt af det udseende hun var tiltrukket af men ikke helt igen. For han var bredskuldret og tydeligt stærk ligesom hun foretrak det dog manglede han det lidt onde og mystiske over sig som hun nu også godt kunne være foruden for det ville normalt bare være et plus. ”Mit navn er Sol af Isfolket og dit?” svarede hun bare roligt for ham her frygtede hun ikke ligefrem selvom han måske var stærk så mente hun selv at hun sagtens ville kunne klare ham, hvis ikke i fysisk styrke så i kvindelig list.

[Mario "Storhammer" Lucifer]

"Så skal nu jo have noget jeg kan bruge, selvom jeg nok ikke har stort brug for eliksirer" Han havde set nogle rester på grydens kant, og intelligent som han var, så havde han hurtigt regnet ud hvad det var. "Du kan slippe med 35 sølvstykker, men det laveste jeg kan gå. Havde det været på den anden side af sommer havde jeg taget mindre." Han havde altid flest penge efter sommer salget, hvor fremmede folk besøgte ham og købte forskellige ting.
"Jeg er Mario Lucifer, også kaldet storhammer på grund af Cecilie der" han pejede med tommel fingeren mod hammeren "Dit navn lyder adeligt." Det var bare en kort bemærkning. "Vil du forresten hav mig undskyldt i et kort minut" sagde han og gik hen til et lille, men solidt udseende sten skrin som han åbnede ganske kort. Selvom det vendte sådan at låget åbnede ud mod døren, så Mario samtidig kunne se om der kom kunder ind, kunne man alligevel skimte nogle smykker. Det mest tydelige var et enkelt sølvdiadem, udsmykket med tre grønne smaragder. Mario stak forsigtigt hånden derned, for at se om der manglede noget. Det gjorde der ikke. På bunden lagde der to guldbare, og nogle store sølv klumper. Skrinets indhold var værdigfuldt nok til at kunne brødføde en stor familie i flere år. Han lukkede skrinet igen, og låste det forsvarligt, og gik så tilbage til Sol.

[Sol Angelika]

Hun sukkede kort for det her var ikke ligefrem billigt men som altid havde hun da noget i baghånden som måske kunne bruges, for kontakter havde hun da. ”Hvad med 20 sølvmønter og så giver jeg noget at spise?” spurgte hun roligt for det måtte da gøre bare en smule op for det, for han var ikke ligefrem nem at handle med så det måtte vel ende med at hun måtte give ham de penge han bad om, eftersom det jo ikke ligefrem var fordi hun manglede dem men i fremtiden måtte hun nok bare finde en af de mere billige smede selvom arbejdet måske blev mindre godt men hun kunne ikke blive ved med at betale så meget for så blev hun da ruineret ret hurtigt,
”Ja det kunne jeg tænke mig til var grunde til det… og nej jeg er ikke adelig, isfolket var det mit folk blev kaldt for mange år tilbage” forklarede hun roligt for adelig var hun ikke ligefrem, eller jo Tengel den onde havde været det men det var jo så langt tilbage at hun ikke en gang selv kendte til det, for det var historie, godt en historie hun troede fuldt og fast på. Da han gik valgte hun bare at se rundt på tingene endnu en gang, så han kunne have fred for ved nogle forretnings ting ville man gerne have privathed til så det respekterede hun.

[Mario "Storhammer" Lucifer]

Mario så på hende. Alt i alt havde reparationerne kun kostet 15 sølvmønter, men han havde lært af sin far altid at skyde højt, og så måske arbejde sig længere ned. "20 sølvmønter, og så behøves du ikke at give middag" Sagde han eftertænksomt. Mange smede ville have taget meget mere for det, og taget længere tid om det, men Mario to penge for tre ting, arbejdstid, materialer og kvalitet. Det første og det sidste, var oftest det der trak prisen op "Men nu du bringer det på banen, så er jeg kun mig, så hvis du vil have noget at spise, så kan vi sagtens klemme det ind i de 20 sølvmønter." sagde han høfligt. Alle i byen fik en lige stor del af slagtningen, og Mario havde svært ved at spise alt det kød han fik, i løbet af vinteren, så han tog ofte kunder ind til frokost eller middag så de kunne gøre indhug i føden, endnu en grund til at folk godt kunne lide at handle med ham. Mario havde på et tidligt stadie lært at en smil og god service, var den nemmeste måde at sælge sine vare på. Han tørte atter hænderne af med den fugtige klud, som havde set bedre dage. "Kan du gå med til det frøken Sol?" han smed kluden ned i spanden i gen og gik hen til den dør der var bagerst i smedjen, og som førte ind til hans hjem. Døren var smukt udskåret med forskellige motiver, og runer langs kanten. dør karmene var udskåret som slanger der vågede over hjemmet.

[Sol Angelika]

Sol så afventende på ham for hun ville gerne have en beslutning fra hans side af så hun vidste hvad prisen skulle være, for lige nu havde hun da sparet penge indtil videre så det gik jo ret godt for hendes vedkommende, for jo mere hun kunne spare jo mere kunne hun bruge på at forkæle hendes eget barnebarn for den dreng skulle jo have det bedste af det bedste, nu hvor han faktisk var kidnappet af hende og hendes nevø.
”Jeg er elver, spiser ikke rigtigt. Derfor tilbød jeg dig mad, så jeg bare kunne være dit selskab imens” sagde hun roligt med et skævt smil for hun havde jo ikke noget imod at holde ham selskab for så meget andet havde hun jo heller ikke at hun skulle. ”Vi kunne jo spise på Brothel.. og du behøver altså ikke sige frøken til mig.. frøkner er dem som er blevet i familien, jeg forlod den” forsatte hun inden hun gik tilbage til hendes ting for hun ville ikke efterlade hendes taske uden noget opsyn, i hvert fald ikke når den lå frit fremme som den gjorde her. Da hun kom hen til hendes ting bøjede hun sig forover for at rode lidt i tasken efter nogle sølvmønter til ham, bare så hun kunne få den del af aftalen overstået.

[Mario "Storhammer" Lucifer]

Marioss øjne spilede ganske kort ud. Brothel var ikke lige der han plejede at komme. Han tænkte lidt over det. Han havde været der en gang eller to enten for at smide en lidt for nærgående gæst ud eller for at hente en kammerat hjem til hans kone, før han gjorde noget dumt. "Hmm jeg ved ikke rigtigt, det er ikke ligefrem fordi gæsterne der forbinder mig med en god ting." sagde han men rystede så på hovedet. "Okay det kan vi godt sige" Han åbnede døren og tog sit sværd der stod i skeden og spændte det kraftige bælte, som skeden var fastgjort til, rundt om livet. Sværdskæftet var enkelt lavet og parer stang og sværdknup var begge i messing, så de var letter at se mod fjendens blanke stål. Det var det første og det bedste sværd han nogen sinde havde lavet. Balancen var helt perfekt, og klingen var en skønhed ud over det sædvanlige. Mario tog imod sølvmønterne og så roligt på hende "Skal vi?" spurgte han høfligt.