|
|
Post by efrantis on Jan 15, 2012 20:35:15 GMT 1
det var midt på dagen efran sad stille hved en af de stille løbende floder der var her han sad stille i skrædder stilling som altid på en sten og lyttede til vandets stille sang dette var hans måde at slappe af på og få ro på tankerne han havde haft lidt problemer med sine tanker for tiden og hans øje var heller ikke det bedste så han brugte meget tid her ude hved floden der var stille og der kom næsten aldrig nogen forbi aligevel selvom en lille smule selskab kunne være rart der løb tit små dyr og andre ting forbi en gang imellem men det gik ham ikke på
|
|
|
|
Post by Carmilla Mortella Redd on Jan 15, 2012 20:46:30 GMT 1
ikke langt fra floden kom Salvia riden på en sort Hoppe, hun hade fået lov af sin far at rid en tur ved grænsen men kun vis hun var hjemme igen inden aften, hun skulle forbere sig på at flytte hen til sin ny ægtemand. hvilke var noget salvie glæde sig til selv om hun slet ikke kendt mand, eller hade set ham før. roligt kom hun frem mellem træren, hun hade en halv lang gørn kjole på og et par støvler, og et svær hængene i en læder rim om live på hende. håret var sat op i en fletning og der sad lidt hår pynt der line blomster i højre side bag hendes øre. hun kigge roligt rundt inden hun steg af hesten og trak den hen til flodden så den kunne drikke og hun selv lige kunne få lidt at drikke, normalt drak hun ikke af floder det gjord fin piger ikke men der var et stykke vej til kroen så hun måtte vel nøjes med vand fra floden.
|
|
|
|
Post by efrantis on Jan 15, 2012 20:53:35 GMT 1
efran havde følt pigen var i nærheden hvilket var en smule af hans evner og talte til hende uden at åbne øjne eller miste focus på det han lavede " du skulle passe lidt på hvor langt ud du kommer tøs floderne her kan være farlige hvis de får fat i en går det galt " sagde han og smilte bare stille i den retning hun var " men kan vise dig et sted hvor du får noget af det reneste vand "
|
|
|
|
Post by Carmilla Mortella Redd on Jan 15, 2012 20:59:04 GMT 1
Salvie rette blikke mod stemmen mens hun lod hesten drikke, "jeg kan udemærket passe på mig selv hr." sag hun ganske roligt og høfligt maner det hade hun. hun vente sig mod ham, "men ville da sætte pris på at de vis mig det sted vis de vil?" hun så på ham, før hun tog hesten og trak den med hen til ham og stod med en meters aftand af ham og så roligt på ham med de stor blå grønne øjne og smile venligt.
|
|
|
|
Post by efrantis on Jan 15, 2012 21:11:15 GMT 1
efran lagde mærke til damens pæne manere og valgte derfor at spille med på dem han rejste sig stille og kikkeded på pigen " efran er navnet og det ville være mig en fornøjelse at vise dem det" sagde han og bukkede dybt for hende hvorefter han rakte hånden mod de indre dele af skoven " denne vej min fine dame " sagde han og gik stille langs en lille skjult sti og sørgede for at se om hun var med
|
|
|
|
Post by Carmilla Mortella Redd on Jan 15, 2012 21:13:16 GMT 1
"navne er Salvie" sag hun ganske roligt, mens hun fuldt efter ham. hun kunne tydelig hør han spille på det med maneren hun var 209 år hun kendt til ægte manere så en der spille skuespil var nem at genkend men hun sag intet men gik blot roligt med mens hun trak hesten bag sig, der bare fuldt med hende. "hvad laver de så på en fin dag som denne ved floden" spurte hun ganske roligt og så på ham.
|
|
|
|
Post by efrantis on Jan 15, 2012 21:24:11 GMT 1
han kikkede stille på hende og gik roligt " jeg øver mig i koncentration har haft lidt problemer for tiden " sagde han roligt " det kan godt være jeg ikke er en af de fine men jeg tager livet som det kommer med stille hånd jeg bruger mange timer her ude i skoven hved lyden af det faldene vand det gør mig glad og koncentreret " sagde han igen han kikkede hele tiden på stedet for at sikre sig dels at ingen fulgte efter og at de gik den rette vej " og hvad så med dem " spurgte han
|
|
|
|
Post by Carmilla Mortella Redd on Jan 15, 2012 21:29:31 GMT 1
"åh jeg er bare ude og nyde en rid tur inden jeg skal flytte hen til min ny mand, jeg er bleven lovet væk til" hun smile som om det var en god ting men hun viste ikke beder hendes far hade hjernevaske hende med at angerteægteskaber var det bedste ægteskab i verden, "jeg glæder mig jeg sikker på det en god mand jeg har fået mig" hun smile og kigge rundt omkring for at huske hvilken vej hun skulle for at komme tilbage.
|
|
|
|
Post by efrantis on Jan 15, 2012 21:35:24 GMT 1
han kikkede undrene på hende " lovet væk jamen har du slet ikke selv noget og sige du kan da ikke bare sådan lade dig give væk til alle og enver " sagde han men skulle jo egentlig ikke blande sig i det og forstsatte med at gå med hende " men hvis du er glad er det jo det vigtigste " sagde han
|
|
|
|
Post by Carmilla Mortella Redd on Jan 15, 2012 21:40:20 GMT 1
"hvad skulle jeg da sig? far siger angerteægteskabe er det bedste ægteskabe jeg kan få desuden skulle han vær chamerne siger han, mere ved jeg ikke" hun smile bare og forsatte med at følger efter mens hun nynne en smule for sig selv og bare nød det skønne vejre og stemning i skoven og ja naturen som den nu en gang var, "sig mig.. hvad er du for en.. altså vis jeg må vide det?" hun så på ham.
|
|
|
|
Post by efrantis on Jan 15, 2012 21:51:19 GMT 1
efran sukkede svagt og stoppede op han vendte sig alvorligt om mod pigen " du skal vide at det jeg viser nu er meget få mennesker der får det her af vide " sagde han " men hvis du vil vide det skal jeg da nok vise dig det men du skal love du ikke flygter fra mig som de fleste gør
|
|
|
|
Post by Carmilla Mortella Redd on Jan 15, 2012 22:03:23 GMT 1
Salvie så på ham lidt forskrækket over hans pluslige alvor, "de behøver ikke vis mig det vis det ikke kommer mig ved.. jeg spurt blot jeg kan godt klare et nej" hun så på ham "men okay.. lover ikke at sige det til nogle" hun lukke munden og lod som om hun syet den sammen og smile blidt.
|
|
|
|
Post by efrantis on Jan 15, 2012 22:08:01 GMT 1
" det godt " sagde han stille " der er bare nogle folk som ikke skal vide visse ting " han fjernede nu stille klappen for sit ene øje og et rødt/orange drage øje kunne ses en speciel varm aura sprang frem af ham og kunne mærkes af folk tæt på han kikkede med lidt spidsere tænder " har du nogensinde hørt draconians " spurgte han sørgmodigt og kikkede på hende begge øjne var nu som det første
|
|
|
|
Post by Carmilla Mortella Redd on Jan 15, 2012 22:26:19 GMT 1
Salvie så på ham fornemme den varme aura og blev overrasket over hans øje, "en lille smule men kun fra historier jeg hørt som barn" hun så på ham "er du virkelig sådan en?" spurte hun og fik stor lysne øjne af ren nysgerrighed, hoppen bag hende begyndt dog at blive urolig og begyndt at bakke ind til den ikke kunne komme længer for sin tøjle i sin grime, Salvie prøve at berolige den mens hun samtidig prøve at holde blikke på ham og smile med sin hugtænder.
|
|
|
|
Post by efrantis on Jan 15, 2012 23:31:59 GMT 1
han kikkede på hende lidt glad for at hun ikke blev bange for ham han kikkede på det skræmte dyr og beroligede det lidt han var jo trosalt en smule dyr så han vidste hvordan man skulle gøre han kikkede igen på pigen " normalt ser folk os som vilde ustyrlige bæster der burde blive udryddet en plage af monstre der kun tænker på at ødelægge den omtale har jeg hørt mange gange før nemlig " sagde han og gik lidt hvidere " de sidste af os lever spredt rundt i verden i forsøg på at finde et sted at få fred fra alle andre vi har ikke meget kontakt til hinanden men hved altid de andre er der et sted " han kikkede ked mod himlen " nogengange længes man efter nogen der værdsætter en for hvad man er " sagde han igen og fortsatte
|
|
'
længe siden 
