|
Post by Valentin on May 9, 2010 20:13:52 GMT 1
"Arbejder for hende.. Måske.. Men jeg tjener ingen, jeg er min egen herre" sagde han roligt, dog med en bestemt og beslutsom tone som tydeligt viste at det ikke var noget han havde tænkt sig at diskutere med nogen, og han ville under ingen omstændigheder lade nogen påstå andet. Han havde altid været en meget stolt og dominerende person, som så sig selv over de fleste andre, og som aldrig under nogen omstændigheder ville underkaste sig et andet levende væsen, eller anse nogen anden som hans herre eller herskerinde, eller overmand, da han i hans øjne altid ville være sin egen herre, og han ville aldrig tjene nogen anden. Den eneste grund til han overhoved arbejdede for Zill og havde noget med hende og hendes familie at gøre var også for hans egen vindings skyld, da han aldrig ville have gjort det hvis ikke han selv havde fået noget ud af det eller selv kunne drage nytte af det, hvilket han da heller aldrig tøvede med at gøre. han gjorde altid kun ting hvis han selv fik noget ud af det, eller det var til hans egen fordel, og han tjente kun et formål, hans eget. Og hans egen begæring efter magt og domination, og han ville altid se sig selv som herren over sig selv og den efterhånden voksende gruppe af tjenere og slaver han havde skaffet sig, og alle ville efter hans mening altid være under ham, eller i visse tilfælde måske næsten lige, men aldrig ville nogen, i hans øjne, være over ham
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on May 9, 2010 20:27:06 GMT 1
"Det synes jeg også er helt okay, det er dumt at underkaste sig nogen" sagde hun roligt med et skævt smil, dog kunne hun godt finde på at underkaste sig hvis nogen virkelig kunne finde ud af at dominere hende, så ville hun nemt kunne underlægge sig en herre men så længe folk ikke kunne gøre det eller ikke gad så gad hun da heller ikke underlægge sig nogen for hun havde det fint nok med at være fri og gøre som det lystede hende. Hun gik roligt hen til ham og så op på ham med rolige brune øjne, for nærmest at finde ud af hvilken slags person han var når det kom til stykket. "Stadig sulten?" spurgte hun roligt efter noget tid hvor hun bare havde stået og studeret ham uden nogen større frygt for hun var jo ikke bange for ham specielt når han ikke ligefrem havde givet hende nogen større grund til at være det.
|
|
|
Post by Valentin on May 10, 2010 19:27:29 GMT 1
"Det har du ret i.." sagde han roligt til det med ikke at underkaste sig nogen "Og jeg ville aldrig gøre det, jeg er ikke skabt til at tjene under nogen.. Og hvis nogen prøvede at få mig til det ville jeg være nødt til at dræbe dem" sagde han bare som det jo var, for det havde han jo gjort ved alle indtil videre som havde vovet at se sig selv som over ham, eller prøve at give ham ordrer eller fortælle ham hvad han skulle gøre, hvilket han under ingen omstændigheder ville lade nogen gøre , han var alt for stolt til det. Han så roligt på hende og studerede hende lidt, for han ville da stadig gerne vide noget mere om hende, hun var da stadig meget interessant, eller hun virkede ihvertfald sådan, så hun kunne da sagtens være meget underholdende. "Jeg er altid sulten" sagde han roligt, som svar på hendes spørgsmål, for det var jo rigtigt, han kunne jo altid bruge noget blod. Han fik nok også en hel del mere blod end de fleste vampyrer, men han foretrak også at få rigeligt blod, og det sørgede også for hele tiden at holde hans styrke så højt som muligt. han så på hendes hals, og kunne ikke helt lade være med at tænke på hvordan hendes blod ville smage, for hun virkede da ret så interessant, og han vidste en del om blod, og havde da visse slags han foretrak, da han normalt kun drak det bedste blod han havde til rådighed, ihvertfald hjemme på slottet, og hendes blod var da ret interessant, og han vidste jo ikke hvordan det smagte, så det gjorde bare interessen for det større
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on May 10, 2010 19:37:55 GMT 1
"Det er da også fair nok, ville aldrig prøve at underkaste dig selvom jeg måske havde styrken" sagde hun roligt for det var jo sandt nok. Nok kunne hun egentlig godt lide at havde en smule magt overfor folk men det var kun for at udnytte dem og ham her virkede lidt for interessant til at hun gad til det. Han var jo tavs det meste af tiden og den tavshed tiltrak hende for hun kunne ikke finde ud af hvad han tænkte det meste af tiden, så det var lidt spændende. Hun fjernede noget af håret fra den ene side af halsen efter hun havde opdaget han stod lidt og stirrede på den "Du må godt smage" sagde hun roligt mens hun studerede hans ansigt, men det var tydeligt at hun faktisk mente han godt måtte for hun holdt håret væk fra halsen og nærmest bare ventede på at han ville bide hende for hun var jo ikke ligefrem bange for at dø men længes efter den som ingen andre i denne verden.
|
|
|
Post by Valentin on May 10, 2010 20:07:35 GMT 1
"Godt.." sagde han roligt "For hvis du ville, så ville jeg være nødt til at give dig en skæbne værre end bare døden" det var tydeligt at han havde fuld tillid i sine evner, hvilket jo heller ikke kunne komme som nogen stor overraskelse, eftersom han jo som regel så sig selv som bedre end de fleste andre, hvilket han jo også var i forhold til mange på mange måder, og hans arrogance og stolthed gjorde også at han bare ikke rigtigt kunne se nogen som ligemænd, og han kunne da slet ikke acceptere nogen som værende over ham, det var en ren umulighed. Men det forhindrede ham da ikke i at finde hende her interessant, for det gjorde hun jo, og det virkede til at jo længere tid han brugte med hende jo mere interessant fremstod hun faktisk, og han kunne da heller ikke modstå da hun tilbød ham hendes blod, så da hun fjernede håret fra sin hals gik han helt tæt på hende, og tog fat om nakken på hende med den ene hånd, for bedre at have mere styr over det, og så bed han hende. Han lod let tænderne bore sig gennem huden og drak lidt af hendes blod, indtil han kort efter igen trak sig væk og slikkede det sidste blod af der var kommet med ud. Hun smagte ret godt, ligesom han havde forestillet sig, og hun var faktisk bedre end en del af dem han havde hjemme på sit gods, og han ville da ikke have noget imod at smage noget mere senere, langt fra. Han så roligt på hende med et veltilfreds blik, der tydeligt viste at han var godt tilfreds med hendes blod
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on May 10, 2010 20:22:20 GMT 1
"Det der er værre end døden er livet, døden er friheden og stilheden samt freden" svarede hun roligt til det med han sagde om han ville give hende en straf langt værre end døden og det ville være livet i hendes øjne for der skete ikke så meget og det kunne irriterere hende så meget til tider, hvilket også var grunden til hun bare rejste rundt for at opleve nye ting og møde nogen interessante mennesker, at være interessant var jo netop at være en der kunne dræbe hende uden at blinke ligesom Valentin kunne. Da han kom hen for at bide hende gjorde hun ingen modstand overhovedet, kun et stille tilfreds støn gled over hendes læber da han borede tænderne i hendes hals, men stod hele tiden roligt i hans favn som hun mærkede blodet forsvinde fra hendes krop. Så hun virkede en smule utilfreds over han trak sig væk, men det var også i orden hvis han ikke ville dræbe hende så havde hun mere tid til at finde ud af mere omkring ham. "gætter på det ikke helt mættede dig" sagde hun roligt med et lille skævt smil som hun bare stod roligt og så på ham, hun kunne ikke dy sig for at træde tættere på ham og lægge hånden på hans brystkasse bare for at se hvad han sagde til hun kom tæt på.
|
|
|
Post by Valentin on May 10, 2010 20:41:04 GMT 1
"Med andre ord, evigt liv.." sagde han roligt, ikke som et spørgsmål men mere en konklusion, for han vidste jo han havde ret, eller det mente han selv, sådan var det jo altid. Og for en som længtes efter døden måtte den værste skæbne man kunne forestille sig jo være at leve evigt, og derved fratages døden, som man så frem til, ligesom han selv aldrig ville komme til at opleve dødens fredelige mørke, eftersom han som vampyr var tvunget til for evigt at vandre alene rundt på den mørke, skyggefulde vej mellem livet og døden, ude af stand til at opleve nogen af dem. Selvfølgelig kunne vampyrer jo dø, deres kroppe kunne ihvertfald destrueres på flere måder, hvilket nok var det tætteste på døden de ville komme, selvom det aldrig helt ville være helt det samme som med menneskene, og selv hvis han havde ønsket det ville han heller aldrig kunne opleve livet, eftersom han havde været et sted mellem levende og død gennem hele den tid han havde eksisteret. Hun virkede ret interessant, og hans interesse for hende faldt da ikke ligefrem med tiden, tværtimod, og hun virkede da som om hun sikkert sagtens kunne bruges til et eller andet, og hun havde da været fin underholdning allerede. Derfor ville han heller ikke ligefrem dræbe hende, ikke endnu ihvertfald, og hvis han lod hende leve ihvertfald et stykke tid endnu, så ville hun være mere nyttig for ham, så havde han da noget underholdning, og så kunne han jo også altid få noget mere blod fra hende hvis det var, hvis han dræbte hende nu så ville han jo kun have underholdning kort tid, og så måtte han jo finde noget andet og det gad han ikke rigtigt lige nu. Da hun kom tættere på ham og rørte ham flyttede han lidt på sig og skulle til at træde et skridt tilbage, men lod dog være. Han var ikke ligefrem vant til så meget kropskontakt, ihvertfald ikke på den måde, hvilket også var ret tydeligt at mærke på ham, da han ikke ligefrem kunne skjule det, selv hvis han havde prøvet
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on May 10, 2010 20:52:52 GMT 1
Neimi sukkede kort over det han sagde for det var jo sandt, det ville være en evig straf for hende "Specielt i mørket kun" sagde hun stille for hun kunne godt lide solen og den varme når hun lå på engen og bare nød solen skinne på hende men på den anden side nød hun mørket ret meget så det ville hun heller ikke helt kunne undvære, for mørket gav hende tryghed og stilhed noget lyset aldrig ville kunne give hende. Hun virkede ret ligeglad med at han ikke ville have det for han kunne jo altid træde tilbage og så skulle hun nok lade være, det havde jo mest været for at se hans reaktion på hun kom tæt på i stedet for ham, men han måtte jo lære det hvis han skulle omgås hende for hun kunne ind i mellem ikke lade være når hun fandt tiltrækkende og interessante. "bare sig til så skal jeg nok gå lidt tilbage" sagde hun roligt og så op på ham med afventede øjne for at se hvad hans reaktion til det ville være, dog havde hun ikke lyst til at træde tilbage så ville han jo ikke kunne dræbe hende lige så hurtigt som han ville kunne nu.
|
|