Mist in dreams

[Neimi Silvertung]

Det var en tidlig aften men solen var allerede gået ned og Neimi var gået en tur ind i skoven. Det hele var en lidt mystisk stemning for der var en let tåge efter en underlig dag hvor vejret hurtigt havde skiftet fra solskin til regn og så bare til overskyet som havde varede resten af dagen.
Neimi gik i den lette tåget der næsten ikke gik hende til længere en brystet så det var et lidt underligt og mystisk stemning i skoven men det gjorde den også bare lidt spændende at være i. Hvilket havde drevet Neimi herud som hun gik i en nærmest drømmelignende land for der var ingen fugle sang men det blålige skær fra fuldmånen der var ved at stå op gjorde det så drømme agtig at det havde været for fristende til bare at blive hjemme. Tåget var dog ret let og man kunne se flere meter frem for sig.

[Valentin]

Da mørket var faldet på havde Valentin forladt godset i skoven, og var taget til grænsen. Han havde brug for noget blod, og gad ikke rigtigt nogle af hans slaver idag, da han godt kunne blive lidt træt af det samme blod i længere tid, og han kedede sig så han havde besluttet sig for at gå på jagt, og havde valgt at starte på grænsen for at se om der var nogle spændende steder der kunne bruges, eller hvor der skete et eller andet. Han gik derfor nu igennem skoven på grænsen, igennem den ret usædvanlige tåge, og fulgte lugten af menneskeblod som han tydeligt fornemmede gennem den kølige aftenluft længere fremme. Han havde valgt at lade sit sværd blive hjemme idag, da han ikke havde brug for det, og ville derfor idag nøjes med at blive tænderne og hænderne hvis der skulle blive noget kamp eller noget, han var vant til at kæmpe med næsten alle slags våben, også uden våben overhoved, så han havde noget træning i det og var jo ret stærk. han var klædt i sort tøj som lod ham falde ret godt ind i mørket, som han havde levet i hele sit liv, eller hvad han kunne kalde det, da han jo ikke ligefrem var levende, på samme måde som mennesker eller nogen andre væsener, men død var han dog heller ikke ligefrem

[Neimi Silvertung]

Neimi smilte lidt for sig selv som hun legede med tågen, den bevægede sig når hun nærmest slog til den hvilket hun bare havde det sjovt med før hun begyndte at finde det kedelige og satte sig ned op af et træ så hun var under tåge grænsen, noget der igen gjorde at hun havde det sjovt men igen hun var i lidt depri humør i forvejen men det var fordi hun kedede sig en del når der ikke var nogen spændende personer hun kunne være sammen med. Hun sukkede kort tungt som hun satte sig til at se ned i jorden for hun skulle overvejede hendes næste træk der kunne gøre så hun kunne dræbe noget af kedsomheden, når hun ikke gad gå på kroerne for der var kun fulde folk og de havde alligevel aldrig nogen penge.

[Valentin]

Valentin gik roligt videre gennem tågen, og kunne mærke lugten af blod komme nærmere som han kom videre igennem skoven. For de fleste mennesker kunne det nok godt virke som et ret skræmmende syn, en følelsesløs vampyr næsten helt skjult af mørket, komme gående frem fra tågen på jagt efter blod. Han kedede sig ret meget efterhånden, og manglede underholdning så han ville se om der var noget interessant nogle steder, og så ville han gå på jagt for at få noget blod inden solen næste morgen igen ville komme frem igen, da han jo så skulle være færdig og tilbage på godset. Og her var da egentlig ret kedeligt, indtil videre havde han da ikke stødt på noget spændende, men han kunne dog mærke på lugten af menneskeblod han ikke kunne være langt fra det menneske han havde fornemmet allerede for længe siden, så kunne han i det mindste finde ud af hvad det var for en, og hvis det alligevel ikke var nogen interessant person kunne han da i det mindste underholde sig lidt med at dræbe personen og få lidt blod også inden han ville gå på jagt

[Neimi Silvertung]

Neimi sad bare roligt og begyndte at plukke forskellige ting der omringede hende, små stykker græs eller små grene der lå på jorden og blev smidt væk fra hende, så tågen bevægede sig for hun havde det stadig lidt sjovt når det bevægede sig så hun lagde kort hovedet bagover og puste tågen op i små bølgeligende bevægelser, der hurtigt begyndte at kede hende igen så hun vendte igen blikket ned mod jorden selvom den var sløret. Hun lagde ikke ligefrem skjul på hvor hun sad eftersom hun regnede med de fleste var på kroerne eller hjemme ved dem selv på denne tid, hvor folk normalt allerede var gået under bordet fordi de havde drukket for meget.
Neimi sad i hendes brune tøj der normalt gjorde hun faldt godt i med jorden eller bare baggrunden for tøjet var mørkt selvom det var brunt så det passede godt til skovens farver.

[Valentin]

Valentin kom hurtigt til det sted hvor mennesket befandt sig, og da han kunne mærke på lugten han var tæt på gik der ikke længe inden han gennem mørket kunne se en ung menneskepige sidde ved et træ ikke så langt derfra, og han vidste selvfølgelig det var hende han havde fornemmet tidligere. Han syntes dog hun virkede lidt bekendt på en eller anden underlig måde, selvom han ikke helt kunne finde ud af hvorfor, da han ikke kunne huske at skulle have mødt hende før. Han gik tættere på for bedre at kunne se hende, og tænkte ikke på at være stille, selvom han dog ikke tænkte videre på om hun skulle opdage ham, og skulle hun det ville det ikke gøre noget, det kunne vel ikke gøre den store forskel, hun kunne umuligt være nogen trussel for ham, og skulle hun forsøge at flygte eller noget andet ville han bare kunne stoppe hende hvis det var det

[Neimi Silvertung]

Neimi sad lidt for sig selv i hendes egen lille verden hvor en stemme talte til hende, som hun bare sad og lyttede til indtil hun mærkede nogen stirre på hende, hvilket fik hende til at se i retning af Valentin fordi hun gættede det var der stirringen kom fra. Hun rejste sig efter noget tid op og fik øje på ham, så hun stod bare stille og så på ham for hun var jo ikke ligefrem bange for ham. "Hvem er du?" spurgte hun roligt uden frygt specielt fordi han ikke have givet hende en grund til at være bange for ham, selvom han var irriterne tiltrækkende på sin egen mystiske måde for hun vidste intet om ham eller hvem han var.

[Valentin]

"Valentin" præsenterede han roligt med sin kølige stemme og trådte lidt nærmere, nu havde hun jo set ham alligevel, så kunne han jo ligeså godt gå lidt tættere på så han også bedre kunne se hende gennem tågen, for han var jo på ingen måde bange for hende eller noget, det var han ikke for nogen. Dog så det heller ikke ud til hun frygtede ham, hvilket egentlig undrede ham lidt, for det gjorde de fleste jo normalt, medmindre de var usandsynligt dumme, og hun virkede da en smule interessant på en eller anden måde "Og hvem er du?" spurgte han roligt med uforandret ansigtsudtryk, som ikke udtrykte nogle følelser overhoved

[Neimi Silvertung]

"Jack gav mig navnet Neimi" svarede hun roligt for der var jo ikke nogen grund til at skjule hendes navn for denne fremmede person. Hun gik tættere på ham så hun stod lige foran ham og så på ham med hovedet på skrå fordi hun undersøgte hans ansigt fordi hun ville finde ud af hvad han var for en type væsen, men kom hurtigt frem til at han var vampyr på grund af øjnene men han var stadig meget interessant for vampyre plejede at være lidt sjovere end normale personer men hun måtte jo bare se om han var det eller om han dræbte hende hvilket kunne være lidt lige meget for hende eftersom hun ønskede døden så meget fordi det var den ultimative mørke som kunne give hende fred .

[Valentin]

Han var allerede kommet frem til hun måtte være enten menneske, eller måske en form for magiker, selvom han ikke helt kunne bestemme sig, men han var dog overbevist om det var en af dem, for han kunne tydeligt fornemme på lugten hun var en form for menneske. Dog kunne han ikke helt lade være med at tænke på hvad hun var for en, og hun virkede ikke som bare et almindeligt menneske som de mange andre hanhavde mødt, der var ligesom et eller andet over hende her som fik hende til at skille ud fra de andre, og så det at hun virkede så rolig og uden frygt i nærheden af ham kunne han heller ikke helt forstå, det virkede underligt i hans øjne, for sådan plejede mennesker, eller nogen andre, jo ikke ligefrem at reagere på hans tilstedeværelse, da de fleste frygtede ham, men hende her virkede så anderledes på en eller anden måde. Hun virkede da derfor også en smule interessant, så han besluttede sig derfor for ikke bare at dræbe hende, ihvertfald ikke endnu, han ville først lige finde ud af noget mere om hende, for hun virkede ikke helt almindeligt, og det var da lidt interessant. Så hun havde derfor fanget hans interesse, selvom det krævede en del at gøre det, og mere at holde den i længere tid, hvis ikke han skulle blive træt af en, men hende her virkede en smule spændende på en måde som andre mennesker ikke gjorde. Dog kunne han ikke helt finde ud af hvad det var med hende, og det irriterede ham lidt, så han prøvede lidt at blive enig med sig selv om hvad det var der gjorde det, men han kunne bare ikke helt finde ud af det, og det forvirrede ham lidt og det irriterede ham

[Neimi Silvertung]

Hun så roligt ind i hans øjne som om hun prøvede at læse hans tanker, hvilket hun jo ikke kunne men hun stod lidt og tænkte over tingene for han virkede da meget interessant men også en del snobbet i hendes mening selvom hun nok godt kunne pille det af ham hvis hun gad og hvis han var interessant, så skulle det nok lykkes hende. Hun sagde pludselig roligt "Jeg kan godt lide dine øjne, de minder mig om blod", hun løj jo ikke for hans røde øjne mindene om det og det var kun en god ting eftersom hun godt kunne lide blod men meget sjældent drak det selvom det havde en god smag, men hun gad nærmest ikke overfalde folk eftersom det var sjældent hun stødte på nogen alene der selv angreb hende for hun gjorde normalt noget i forsvar og ikke direkte angreb medmindre hun lige manglede noget at lave så kunne hun også godt finde på det at gøre det.

[Valentin]

Det irriterede ham at han ikke kunne blive enig med sig selv om hvem eller hvad denne underlige fremmede var for en, ikke navn eller race eller noget det havde han jo mere eller mindre besluttet sig for, men der var bare et eller andet usædvanligt over hende som havde fanget hans interesse, og som virkede lidt underligt og noget han ikke havde oplevet hos nogen før, så det var da meget interessant, men også ret så irriterende fordi han ikke kunne finde ud af hvad det var, for så kunne han ikke lade være med at tænke over det hele tiden, og jo mere han tænkte over det jo mere irriteret blev han fordi han ikke kom nærmere en konklusion. Udover irritationen så blev han dog også lidt forvirret over denne underlige fremmede og den måde hun bare skillede sig sådan ud fra de andre mennesker, og den måde hun virkede så irriterende anderledes men dog en smule bekendt, det forvirrede ham, det føltes helt mærkeligt og anderledes og det var første gang han havde prøvet det, hvilket også var en af grundene til at han ikke dræbe hende endnu, fordi hun virkede så interessant og forvirrende på en underlig måde

[Neimi Silvertung]

Det at han ikke svarede hende eller gjorde andet end at se på hende fik hende til at prikke ham på kinden først før hun prikkede ham på panden mellem øjnene "Hallo? nogen hjemme eller mangler du blod? for vi kan godt tage ud og jage hvis det er" spurgte hun undrende for han gjorde jo intet og det kunne godt kede hende en del hvis han ikke gjorde noget som helst snart. Hun var jo ikke bange for ham eller for at slå ihjel men han kedede hende som en statue der intet gjorde og intet så. Hun prikkede ham igen men denne gang på brystkassen for at se om der var noget liv i ham, selvom hun godt vidste at hans krop var død men han havde da lige talt og bevæget sig så der måtte da være noget liv i ham.

[Valentin]

"Mangler altid blod" svarede han roligt, dog stadig ret køligt da han stemme næsten altid var det på en eller anden måde, han kunne dog stadig ikke helt lade helt være med at tænke lidt over hvem hun var for en, men han kunne bare ikke rigtigt blive enig med sig selv, så han valgte ikke at tænke mere over det så meget, for det irriterede ham at han ikke kunne finde ud af det, og så gad han slet ikke tænke over det mere, ihvertfald ikke lige nu "Var på vej ud for at jage da jeg opdagede dig.. Du er da velkommen til at tage med, du kender måske et sted der kan bruges?" hun kunne jo altid komme med et forslag til et sted han kunne jage hvis hun havde nogle ideer, bare der var nok mennesker han kunne få blod fra så var han tilfreds, og hvis hun ville med kunne hun da godt det, det gjorde ikke den store forskel for ham, selvom han normalt nok havde dræbt hende nu, men hende her virkede da lidt interessant og anderledes, selvom han stadig ikke kunne finde ud af hvordan

[Neimi Silvertung]

"Måske er jeg måske er jeg ikke, du må bare følge med og se" svarede hun roligt for hvis han var den mindste smule nysgerrig om hun kendte et sted hvor han kunne få blod så måtte han jo bare følge med. Et lille lumsk smil gled over hendes læber som hun betragtede ham inden hun vendte rundt og begyndte at gå igennem tågen, eftersom hun faktisk havde fået en mindre ide de kunne gøre hvis han altså bare fulgte med hende, så skulle hun nok bringe ham til stedet og så kunne hun jo se om han var lidt sjov eller bare hvordan han jagede for det kunne være interessant i sig selv. Hun så på ham over skulderen for at se om han fulgte efter hende selvom det var op til ham om han havde lyst til at følge hende, for hun var jo intet andet end en meget ung kvinde.